Sund aldring på tværs af sundhedssektoren

Der gemmer sig et stort potentiale i at fremme sund aldring og en sund og aktiv alderdom for den voksende gruppe af ældre i det danske samfund. Men det er afgørende, at indsatsen går på tværs af sundhedssektorens mange forskellige enheder og institutioner.

Forbruget af sundheds- og plejeydelser er generelt stigende med alderen. For befolkningen over 65 år var de gennemsnitlige sundhedsudgifter i 2007 over 30.000 kr. pr. indbygger. Det er to gange mere end de 45-64-årige og næsten 4 gange mere end for de 0-44-årige. Dertil kommer, at den gennemsnitlige sundhedsudgift pr. indbygger over 65 år er steget med 8 pct. i perioden fra 2001-2007. Se også tekstboks.

I de seneste 10-20 år er der i Danmark gennemført en række projekter, som viser, hvordan man kan øge sundhedskvaliteten og opnå økonomiske besparelser. Mandag Morgen har samlet 10 cases på feltet:

Case 1: Længst muligt i eget liv – nytækning af pleje giver besparelser

’Længst muligt i eget liv’, som Fredericia Kommune igangsatte i 2007, har skabt nye måder at tænke ældrepleje og ældreomsorg på. Projektet sigter mod at udskyde ældres behov for egentlig pleje og i højere grad at gøre de ældre selvhjulpne ved at nytænke kommunens rolle og plejende funktion. I stedet for at tilbyde traditionelle plejeydelser, tilbyder kommunen i dag en række initiativer inden for hverdagsrehabilitering, som eksempelvis at henvise den fysisk svage ældre borger til fysisk træning. Målet er at gøre de ældre selvhjulpne ved at styrke deres egen funktionalitet.

Projektet blev i år økonomisk evalueret af DSI og iTracks. Analysen indikerer, at projektet har været både en faglig og økonomisk succes. Der er et fald i det samlede forbrug af plejeydelser efter projektet, og beregninger af de samlede omkostninger til personlig og praktisk hjælp i før- og efter-perioden viser en reduktion på ca. 15 mio. kr. svarende til en på 145.500 kr. om året. pr. borger. I dag har flere kommuner landet over konceptet med hverdagsrehabilitering som led i deres strategi for og tilbud til ældre borgere.

Case 2: Glostrup-modellen – øget samarbejde i rehabiliteringsfasen forhindrer genindlæggelse

Hver femte udskrivning af en ældre medicinsk patient ender som en akut genindlæggelse inden for en måned. Og langt de fleste genindlægges allerede inden for de første tre dage efter udskrivningen.

Glostrup-modellen har vist sig som en farbar vej i forøget på at mindske risikoen for genindlæggelser hos svage ældre. Modellen, som blev igangsat som pilotprojekt på Glostrup Hospital, blev der arbejdet med to overordnede strategier i rehabiliteringen – et sammenhængende patientforløb og en mere struktureret koordineret indsats. I forsøget fik alle patienter over 78 år, der blev udskrevet fra Glostrup Hospital, et opfølgende besøg af deres praktiserende læge og en kommunal hjemmesygeplejerske. Hensigten med besøget var at gennemgå patientens medicinske behandling, sygehusets behandlingsplan og behovet for kommunale hjælpeforanstaltninger for hermed at øge kvaliteten af behandlingen og således forhindre genindlæggelse.

Forsøget med Glostrup-modellen blev igangsat i 2002, og resultaterne og erfaringerne med modellen er særdeles positive. Genindlæggelsen blev nedbragt med 23 pct., regionen sparede ca. 5.000 kr. pr. patient og modellen blev vurderet positivt af både klinikere og patienter. Modellen blev i 2009 efterfølgende bredt ud til 11 andre kommuner på forsøgsbasis og de foreløbige resultater fra disse kommuner er tilsvarende positive.

Case 3: Sundhedsprojekt Ebeltoft – en tidlig forbyggelsesindsats

’Sundhedsprojekt Ebeltoft’ dokumenterer potentialet ved en tidlig forebyggelsesindsats. Projektet sigtede konkret mod at mindske risikoen for hjerte-kar-sygdomme gennem en tidlig og målrettet forebyggelsesindsats. Deltagerne i projektet var 30-50-årige mænd og kvinder, som fik tilbudt en helbredsundersøgelse, en vurdering af deres risiko for hjerte-kar-sygdomme og en vejledende samtale med deres egen læge om sundhedsfremme.

Initiativet forløb fra 1991-2009. I løbet af denne periode blev antallet af patienter med høj eller meget høj risiko for hjerte-kar-sygdomme halveret, mens ekstraudgifterne forbundet med undersøgelserne var tjent ind på 6-7 år. Initiativet dokumenterede således entydig gevinst i at tilbyde en tidlig forebyggende indsats i forhold til helbredstilstand senere i livet.

Sundhedsprojekt Ebeltoft har medført større bevidsthed om og brug af forebyggende sundhedstjek. Praktiserende Lægers Organisation og de praktiserende lægers videnskabelige selskab, Dansk Selskab for Almen Medicin fremlagde sidste år sammen med en række forskere en model for, hvordan forebyggende helbredsundersøgelser kan afprøves i stor skala. Forslaget indebærer, at alle 40-60-årige hvert femte år tilbydes en undersøgelse og opfølgende samtaler hos deres læge, hvis de er i fare for at udvikle type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdom eller andre folkesygdomme.

Case 4: Telekat – forebyggende pleje- og behandling til kroniske patienter

Der er 300.000 KOL-patienter på landsplan. Denne patientgruppe tegner sig for 20 pct. af alle akutte medicinske indlæggelser på de danske sygehuse (til en pris på cirka 5.000 kroner pr. døgn) og ligger i top fem over de mest ressourcekrævende sygdomme i det danske sundhedsvæsen.

Projekt ’Telekat’ har ved hjælp af overvågningsudstyr i KOL patienternes eget hjem sat nye standarder for selvbehandling og mindsket risikoen for genindlæggelser betydeligt. I projektet får hver patient installeret udstyr i hjemmet til at måle vægt, iltmætning, lungefunktion, blodtryk og puls. Resultaterne af de daglige målinger kommunikeres afhængig af patientens sygdomsgrad direkte til sundhedspersonalet. Dermed får sundhedspersonalet mulighed for at reagere proaktivt og opsøge den enkelte patient, hvis der er mistanke om tilbagefald og sygdomsforværring.

Projektet igangsat i 2008 af Aalborg Universitet sammen med Erhvervs- og Byggestyrelsen, Aalborg Sygehus, Region Nordjylland, Aalborg Kommune, og private virksomheder og kører på andet år som pilotprojekt med deltagelse af 50 KOL-patienter. I de seneste to år er antallet af indlæggelser og kontakter til sygehuse på lungeområdet faldet med 556 i Aalborg.

Case 5: Den Fynske Model – self care og shared care

4,3 pct. af befolkningen har fået diagnosen sukkersyge. Dertil går mellem 500.000 og 700.000 danskere ifølge Diabetesforeningen rundt med forstadier til sukkersyge uden at vide det. Af dem vil hver tredje have udviklet type-2 diabetes inden for de næste fire år.

Storforbrugere

’Den Fynske Model’ viser nye veje for, hvordan man kan reducere omkostningerne ved og øge kvaliteten af behandlingen af sukkersygepatienter. Formålet er at sikre en bedre udnyttelse af den specialiserede lægefaglige kapacitet, forbedre behandlingskvaliteten for patienterne og skabe en mere effektiv ressourceudnyttelse. Initiativet bygger på to overordnede principper: Self-care – at patienten har ansvaret for behandlingen af sin diabetes – og Shared-care – at diabetesambulatorier, egen læge, øjenlæge m.fl. samarbejder om behandlingen af patientens diabetes. Patienten lærer om sin sygdom i diabetesskole og egen læge med personale, hjemmesygeplejersker fodterapeuter og andre behandlere omkring patienten tilbydes ligeledes uddannelse. Derudover arbejder man i en fælles elektronisk database, som både patient og behandlere har adgang.

Initiativet blev igangsat af daværende Fyns amt i 1995 og i 2008 var der 18.000 aktive diabetikere på den fælles database. Indtil videre det lykkes at reducere sengedagsforbruget for fynske diabetikere markant, ligesom antallet af benamputationer og dødeligheden pga. diabetes er reduceret. Flere regioner og kommuner arbejder i dag ud fra self care og shared care principperne, og i 2007 blev der lanceret en national database for diabetes-patienter.

Case 6: Sår i Syd – ny teknologi, nye arbejdsgange, nye resultater

’Sår i Syd’ er et telemedicinsk projekt, som ved hjælp af nye innovative teknologier optimerer både arbejdsproces og behandlingsresultat i forhold til sårbehandling af ældre. Projektet blev igangsat i 2006 af det daværende Sønderjyllands Amt og har til formål at forbedre sårbehandlingen hos ældre i hjemmet. Initiativet er et samarbejde mellem læger og hjemmesygeplejersker i fire kommuner om behandlingen af godt 250 ældre medborgere med kroniske sår. Initiativet består i, at hjemmesygeplejerskerne, når de besøger borgerne, tager billeder af sårenes udvikling og derefter fremsender dem til lægen, som får mulighed for at tage stilling til den videre behandling.

Resultatet af initiativet er, at flere sår heles hurtigere. Det har reduceret antallet af amputationer med en fjerdedel. Det er naturligvis positivt for de ældre borgere, der undgår amputation, og samtidig er det en stor besparelse for det offentlige. Hver eneste amputation medfører omkostninger på 250.000 kr. til operation, protese og genoptræning.

Der er på baggrund af resultaterne fra ’Sår i Syd’ igangsat en række nye testprojekter i forhold til telemedicinsk sårbehandling med henblik på senere national udbredelse. Blandt andet ’Telesårprojektet’, som er et demonstrationsprojekt med udgangspunkt i to spydspidsregioner, Sjælland og Syddanmark, med hver fire kommuner, hhv. Kalundborg, Næstved, Sorø og Guldborgsund og Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Odense og Nordfyns. Projektet er medfinansieret af ABT-fonden og løber fra 1. januar 2010 til 1. april 2011.

Case 7: Det udgående akutteam – akut behandling i hjemmet

‘Det udgående akutteam’ nytænkte rammen, indsatsen og formålet med akut behandling – ved at flytte ydelserne fra hospitalet til hjemmet. Forsøgsprojektet, som blev etableret på Herlev Hospital i 2008, sigtede dels mod at reducere antallet af uhensigtsmæssige akutte indlæggelser ved at tilbyde de akut syge ældre de samme sygeplejeydelser i eget hjem eller på plejehjem. Dels mod at styrke indsatsen til akut syge borgere også i primærsektoren, herunder at optimere og kvalitetssikre patientforløbene på tværs af sektorer, således at de ældre borgere kunne blive længst muligt i eget hjem.

Projektet blev igangsat som et 1-årigt samarbejdsprojekt på Herlev Hospital i partnerskab med Gladsaxe kommune, Herlev kommune og Egedal kommune. Beregninger viser, at indsatsen som minimum på årsplan har betydet at de 3 kommuner sparer ca. 139 indlæggelser og 169 skadestuebesøg, svarende til besparelser på 645.000 kr. Indsatsen er i dag nedlagt grundet uenigheder om fremtidig finansieringsmodel.

Case 8: Forebyggelse af ældres faldulykker – forebyggelsesstrategi

Faldulykker er blandt de hyppigste ulykkestyper blandt ældre og udgør et vigtigt folkesundhedsproblem. Hvert år kommer 40.000 ældre over 65 år på skadestuen pga. fald. Hyppigheden er stigende med alderen, ligesom konsekvenserne af faldet ofte bliver mere alvorlige med stigende alder.

Pilotprojektet ’Forebyggelse af ældres faldulykker’ sigter mod at øge ældre borgeres fysiske funktionsniveau og forhindre antallet af faldulykker gennem iværksættelse af 3 måneders aktivitetsforløb for ældre borgere, der er faldet 2 eller flere gange, og som alle modtager visiterede ydelser.

Projekt startede op i 2008 i Sønderborg Kommune, og forløber frem til udgangen af i år. Resultaterne fra de aktivitetsforløb, som er afsluttede, har indtil videre vist, at op mod 45 % af deltagerne forbedrer det fysiske funktionsniveau og således mindsker risikoen for faldulykker i fremtiden.

Case 9: Akutstuer i Ringsted Kommune – ny behandlingsstrategi

Akutstuer præsenterer en ny måde at tænke indlæggelse og behandling på. I Ringsted kommune oprettede man på Knud Lavard Centeret i 2006 akutstuer for ældre, der i en midlertidig periode ikke kunne klare sig selv. Akutstuerne fungerer som et alternativ til hospitalsindlæggelse for ældre borgere med f.eks. smerter, angst eller høj feber. Ideen er at minimere belastningen på hospitalerne, når der ikke er et behov for decideret behandling.

I 2006 var der i alt 130 borgere igennem akut-stue-systemet i Ringsted Kommune, hvoraf de 80 var ældre, der kom i stedet for at blive indlagt på hospitalet. Ca. 13 % måtte alligevel indlægges, da de enten blev dårligere eller fordi andre sygdomme tilstødte. De resterende blev plejet på akutstuerne i op til 2 uger, hvorefter de kunne vende hjem igen.

Projektet kører stadig i Ringsted Kommune. Tilsvarende akutstuer er blevet oprettet i flere kommuner – blandt andet Greve, Herlev og Brønderslev – de seneste år.

Case 10: Heltens rejse – ny tilgang giver forbedret livskvalitet

Mange borgere med KOL føler sig stigmatiseret og isoleret på grund af deres sygdom og omverdenens manglende forståelse for lidelsen. ’Heltens rejse’ introducerer ny strategi til behandling af KOL patienter. Formålet med initiativet er at skabe et sammenhængende patientforløb, hvor borgere med KOL, gennem en ny tilgang til KOL som sygdom, motiveres til at drage omsorg for sig selv og dermed genetablere en velfungerende og indholdsrig hverdag.

Projektet blev igangsat i Frederiksberg Kommune og har indtil sin afslutning i 2009 dokumenteret nogle betydelige potentielle besparelser ved at implementere konceptet. Initiativet viser en årlig besparelse på 300-390 millioner kroner i Frederiksberg Kommune, selv når omkostningerne ved implementering og drift er trukket fra. Konceptet øger således ikke blot det menneskelige overskud, men også det økonomiske.

Frederiksberg Kommune overvejer for øjeblikket, om den skal implementere løsningsforslaget. Efter projektets afslutning har Kommunernes Landsforening samt flere kommuner vist interesse i projektet.

,

Forrige artikel Sundhedspersonalet skal erobre velfærdsteknologien Næste artikel Vækstens Nytænkere: Innovation er den største udfordring

Tidligere vismand: Arbejdsmarkedet bør ikke æde alle ekstra leveår

Tidligere vismand: Arbejdsmarkedet bør ikke æde alle ekstra leveår

POLITIK OG VELFÆRD Velfærdsforliget fra 2006 betyder, at stigende levealder modsvares af en lige så stor stigning i pensionsalderen. I Sverige og Finland kan borgerne regne med, at tilværelsen som pensionist udgør en stabil del af livet. Den model kan Danmark tage i betragtning, mener tidligere overvismænd.

Ny teknologi: Vandrensende proteiner kan blive det næste danske eksporteventyr

Ny teknologi: Vandrensende proteiner kan blive det næste danske eksporteventyr

GRØN OMSTILLING Rent vand ligger højt på listen over klodens største udfordringer; klimaforandringer, forurening og et voksende forbrug vil presse forsyningerne alvorligt i de kommende år. Danske Aquaporin har udviklet et filter til afsaltning og rensning af vand, der er ekstremt effektivt. Nu handler det om at få produktionen op i den helt store globale skala.

Seoul satser på sol og sløjfer atomkraft

Seoul satser på sol og sløjfer atomkraft

KOMMENTAR Bæredygtighed har fået en fremtrædende plads i Sydkoreas planer for fremtiden. ’Green New Deal’-strategien, der blev vedtaget i juli, skal gøre landet til den første CO2-neutrale nation i 2050 – og midlerne til at nå det er store investeringer indenfor bæredygtig energi, innovation og teknologi.

Hvad betyder det at være en modig leder?

Hvad betyder det at være en modig leder?

LEDELSE Mod er ikke en dyd i sig selv. Det er noget, vi kun kan vurdere værdien af, når det sættes i kontekst af en konkret udfordring. Blandt ledere antager modet typisk to forskellige former: mod til at udvise sårbarhed og mod til at tage autoriteten på sig, skriver erhvervspsykolog Lotte Lüscher.

Rikke Hvilshøj: Empati i enkeltsager kan ikke bruges til at styre et land

Rikke Hvilshøj: Empati i enkeltsager kan ikke bruges til at styre et land

LEDELSE I integrations- og udlændingedebatten får mennesker hurtigt prædikater som ’varmt hjerte’ eller ’følelseskold’. For ministre gælder oftest det sidste, således også for Rikke Hvilshøj, der blev kendt som isdronningen. Selv mener hun, at hun havde masser af empati med sig i jobbet, men balancen mellem empati og regler er vanskelig at formidle og ender hurtigt som to tungers tale.

Lederskabets største udfordring efter covid-19

Lederskabets største udfordring efter covid-19

LEDELSE At bedrive lederskab efter coronakrisen er at gribe muligheden for at skabe reelle forandringer. skriver Jim Hagemann Snabe i et indlæg, der har karakter af en programerklæring fra bestyrelsesformanden for Siemens og Maersk. I stedet for at genopbygge de virksomheder og de økonomier, vi havde før covid-19, bør vi træde et stort skridt ind i en bedre fremtid, mener Snabe. Mottoet er: Renewal, not return.

 Er der en rød linje for Kina?

Er der en rød linje for Kina?

KOMMENTAR Danmarks spionchef advarer mod at være naiv i forhold til Kina. Imens låner politikere pandaer til zoo. Nu må regeringen vove at tale åbent om, hvor grænsen går i forhold til at samarbejde med Kina.

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

GRØN OMSTILLING Landbruget er en af de helt store klimasyndere, og et CO2-neutralt landbrug kan virke som en fjern utopi. Tre aktører kommer her med deres bud på, hvordan Danmark kan leve op til målet om CO2-neutralitet i 2050.

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

GRØN OMSTILLING Oprindelige kulturer har ofte udviklet måder at leve på, som kan dække deres behov, samtidig med at de er med til at beskytte og holde balance i økosystemet omkring dem. Vi tænker på naturfolk som primitive, men reelt kan deres teknologi have været yderst sofistikeret, siger forfatteren til bogen ’Lo-tek’.

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

Klimaforandringerne kan blive særdeles kostbare for forsikringsbranchen. Derfor investerer de største forsikringsselskaber i stigende grad i aktiviteter, der gavner miljøet og nedsætter CO2-udslippet. I de seneste år er bæredygtighed blevet en vigtig del af forsikringsgiganternes forretning.

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.