Sundhedsplatformen – godnat og sov godt

Med erfaringerne fra Sundhedsplatformen in mente fristes man over evne til at sige, at de globale teknologigiganter bare kan komme an, hvis de har nogle intuitive, funktionelle, brugervenlige og stabile løsninger.

MM Special: Techgiganter jagter vores sundhedsdata

Kilometervis af historier om indførelse af den såkaldte Sundhedsplatform, først på Region Hovedstadens hospitaler og nu på Region Sjællands ditto, forekommer fuldkommen som en forhistorisk kampplads med sværd og skjold ved læsning af Mandag Morgens indblik i de globale teknologigiganters fokus på sundhedsområdet.

Her bekymrer vi os om læger og sygeplejersker, der mister tid til patienterne, fordi it-systemerne ikke virker optimalt, og om at de lægesekretærer, der kunne finde ud af at betjene de gamle systemer, er blevet fyret.

Nu skal de så delvis genansættes og oplæres i de nye systemer for at klare arbejdspresset og produktionen af ydelser på hospitalerne, og de gamle processer og organisationsstrukturer kan så genoptages i ro og mag. Ingen revolutioner i denne omgang.

Vi må stille spørgsmålet: Hvordan kommer vi nogensinde til at rykke os virkelig ind i en digital fremtid på sundhedsområdet, når vi rykker så langsomt og stadig hænger fast i et sundhedssystem, der ikke hænger optimalt sammen rent datamæssigt?

Når sundhedssektorens it-systemer og tænkning på offentlig side, hvad angår det visionære, er så langt fra det, der tænkes blandt de private aktører og globale teknologi-selskaber, skal vi så bare på et tidspunkt overgive os til de globale giganter, når det gælder elektroniske patientjournaler, indsamling af diverse prøvedata og løbende kontrol af behandlingseffekt og meget andet?

Når vi stadig ikke har fundet ud af, hvordan vi får det bedste ud af de sundhedsdata, som vi allerede har indsamlet på forskellig måde, men tilmed beslutter at kassere et dyrebart dataarkiv af frygt for persondatamisbrug, har vi så overhovedet forstået, hvad der bliver vigtigt for fremtidens forebyggelse, tidlig diagnosticering og behandling?

Apple, Amazon, Facebook, Google, IBM og Microsoft står alle i kø med dyb interesse i sundhedssektoren. Kampen står om markedet for sundhedspleje, life science, kunstig intelligens og supercomputere.

Den står om online-konsultationer, virtuelle apoteker, digitale blodbanker for match af bloddonorer, billedbehandlingscentre for bearbejdning af røntgenbilleder og scanninger, etablering af patientfællesskaber til udveksling af erfaringer og bedste praksis og meget, meget mere.

Det interessante ved de globale spilleres strategier er, at de bringer sundhedsdata tilbage til patienten – til det enkelte menneske og til den iPhone eller en anden smartphone, vi går rundt med i lommen.

Vi får ejerskabet og råderetten over data, testresultater, blodprøver, behandlingsplaner, genoptræningsplaner og alt muligt andet, og det hele findes et sted – i mobiltelefonen lige ved hånden. I dag har man som patient ikke oplevelsen af at eje sine egne sundhedsdata. Det forekommer nærmest at være det offentliges ejendom.  

Hvis – eller snarere når – de globale spillere får held til at udvikle sundhedsområdet, så vil det være endnu et lukrativt marked, der yderligere vil styrke deres magtposition. Med vores sundhedsdata vil de være sikret udsigten til et kommercielt lukrativt marked Den udsigt kan nemt betale for de store investeringer, de foretager nu.

Det er derfor også nu, at politikerne og den offentlige sektor må begynde at øve sig på at se den disruption af sundhedsområdet i øjnene, som står lige foran os, og finde den rette kurs.

Kampen om vores sundhedsdata og vores infrastruktur på sundhedsområdet vil være der, hvor det første slag bliver slået.

Vil vi fastholde den type systemer på det offentliges hænder eller samarbejde med Apple, Amazon eller hvem det nu måtte være? Vi må ganske enkelt have en langsigtet national strategi for området.

Med erfaringerne fra Sundhedsplatformen in mente fristes man over evne til at sige, at de globale teknologigiganter bare kan komme, hvis de har nogle intuitive, funktionelle, brugervenlige og stabile løsninger, der skaber sammenhæng og gennemsigtighed for både patient og læge.

Vi skal bare lige huske, at data   også er penge og magt, og sættes der ikke nogle rammer for de globale selskabers forpligtelser til at passe på vores data  , så er vi ude i en helt uhyggelig magtkoncentration hos nogle få selskaber.

Måske løser EU's nye persondataforordning noget her, men det er for tidligt at sige. Brugen af alle de nye teknologier vil vælte ind i sundhedssektoren i de kommende år. Her mangler både politiske rammer og etiske rammer på en række områder.

Udfordringen nu er at realisere det enorme potentiale, der ligger i den stadig mere omfattende indhøstning af data – offentligt såvel som privat.

Vi må have klarhed over, hvordan de mange private initiativer kan bidrage til en bedre behandling for den enkelte borger i sammenhæng med det offentlige sundhedssystem.

Så godnat og sov godt til Sundhedsplatformen. Lige om lidt kommer der et højhastighedstog med meget mere teknologi.

Forrige artikel Dansk blindflyvning på uddannelsesområdet Dansk blindflyvning på uddannelsesområdet Næste artikel Danmark skal lære Silicon Valley at elske skat Danmark skal lære Silicon Valley at elske skat

Pres på S: Røde vælgere vil hæve ydelserne til udlændinge

Pres på S: Røde vælgere vil hæve ydelserne til udlændinge

Regeringen er under stort pres fra vælgerne blandt sine støttepartier for at hæve den økonomiske hjælp til flygtninge og indvandrere. S-vælgerne er mere lunkne. Regeringen gjorde klogt i at parkere spørgsmålet i en kommission til efter valget, men nu venter et stort politisk slagsmål.

EU-toppen skærper tonen i debatten om asyl og migration

EU-toppen skærper tonen i debatten om asyl og migration

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, overrasker med skarpe ord i EU’s debat om asyl og migration. Mette Frederiksen kan glæde sig over, at hendes udlændingepolitiske linje nu har sejret i EU.

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

INTERVIEW: Allerede i 2008 smagte Lars Seier på friheden, da andre kræfter tog over i livsværket Saxo Bank. Men han måtte sammen med kompagnonen Kim Fournais træde ind i den daglige ledelse igen fire år senere, og hans exit blev udskudt. Først i 2018 havde han solgt alle ejerandele. 

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

KOMMENTAR: Omfattende undersøgelse fra UN Global Compact beskriver både en realistisk selverkendelse hos verdens førende topchefer og er samtidig et fælles opråb til at sætte ny turbo på en forsinket grøn omstilling.

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

TECHTENDENSER: Vi ville stå bedre rustet i en kompleks og omskiftelig verden, hvis vi lærte at forstå de generelle mekanismer, der præger udviklingen af alle systemer – fra biologi, økonomi og til internettet. Men mærkværdigvis er systemforståelse slet ikke på skemaet.

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

KOMMENTAR: Kinas internet domineres af Alibaba og Tencent. I begge selskaber har der netop været rokader i topledelsen, muligvis som følge af pres fra den kinesiske stat, der ønsker mere kontrol med de to giganter.

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Engang blev det anset som løssluppent, men nu er brugen af emojis essentiel for klar og tydelig kommunikation, for holdånden, og så er de med til at skabe en fælles virksomhedskultur. 

Nød lærer byer at tænke grønt

Nød lærer byer at tænke grønt

Når 94 af verdens mest klimaambitiøse byer mødes til C40 World Mayors Summit i København i denne uge, gør de det ikke kun, fordi de vil gøre kloden grønnere. De gør det, fordi de er nødt til det. De gør det for at kunne trække vejret.

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

KOMMENTAR: Mange byer er i fuld gang med at implementere klimatiltag med voksende ambitioner. Flere og flere af verdens storbyer har nu som officielt mål at gøre deres for at holde jorden under 1,5 graders temperaturstigning, men flere skal i gang – også i Danmark.

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Gassen er ved at gå af verdensøkonomien. Samtidig skal der investeres store milliardbeløb i at redde klimaet. Kan de to ting forenes? Mandag Morgen har spurgt en dansk minister, en EU-kommissær, en pensionsdirektør og to økonomiske chefanalytikere.

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Dampen er ved at gå af den globale økonomi, og centralbankerne har snart ikke mere tørt krudt at understøtte økonomien med. Spørgsmålet er, om vi er på vej mod en egentlig nedtur, eller om vi blot oplever omstillingen til et nyt lavvækstparadigme.

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

De finansielle markeder indregner ikke altid omkostningerne ved at udlede drivhusgasser, og det kan have været med til at styre den private kapital i klimaskadelig retning. Det vurderer chef for afdeling for Økonomi og Pengepolitik i Nationalbanken Signe Krogstrup. Hun mener, det i visse tilfælde kan ligge inden for nationalbankers mandat at handle for at imødegå klimakrisen.  

Centralbanker står foran klimarevolution

Centralbanker står foran klimarevolution

Markedsfejl er medskyldige i klimakrisen. Det udgør − sammen med indgribende klimapolitikker – store risici for samfundsøkonomien og for det finansielle system. Den Europæiske Centralbanks kommende chef vil gribe ind.

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Knap halvdelen af danskerne mener, at de afviste asylbørn på Sjælsmark skal have bedre vilkår. Kun hver femte dansker er imod. Selv Venstre har flere tilhængere end modstandere af at hjælpe børnene. Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) forudser en løsning for børnefamilierne inden påske. Vælgerne er også klar til at droppe det omstridte udrejsecenter på Lindholm.

Verdens kedeligste udlændingepolitik

Verdens kedeligste udlændingepolitik

KOMMENTAR: Hvis Tesfaye lykkes med sin ambition om at afdramatisere udlændingepolitikken, kan det blive et opgør med den logik, der har defineret dansk politik i 20 år.

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

250 kroner per person om måneden. Det er – groft sagt - prisen for clickbaits, virale meningsløsheder, kunstigt skabt mobil-afhængighed, et vingeskudt demokrati og et pivåbent privatliv på de centrale tjenester i vores liv.

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

Silicon Valley er hjemsted for klodens førende tech-virksomheder, succesrige acceleratorer, enorme mængder venturekapital, og universiteter i den absolutte topklasse. Innovation Centre Denmarks kontor i Silicon Valley præsenterer et par af hovedattraktionerne i et enestående innovationsmiljø.

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Arbejdsgivere går ofte efter at ansætte folk, som de tror vil passe godt ind. Men det kan let ende med, at alle nyansatte ligner hinanden og handler og tænker ens. 

Set, læst og hørt: Nana Bule

Set, læst og hørt: Nana Bule

Nana Bule har set en larmende fotoudstilling om forbrugssamfundet på Louisiana og kommer igennem morgenlogistikken til lyden af den franske komponist Erik Satie.  

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mandag Morgen har samlet alle brikkerne i Mette Frederiksens politiske program. Kortlægningen viser, at regeringen har overraskende mange forslag i pipelinen, og at statsministeren skal levere på utroligt mange fronter, hvis hun skal undgå anklager om løftebrud.

Socialdemokratiets politiske supermarked

Socialdemokratiets politiske supermarked

Her er Mette Frederiksens politiske pipeline. Socialdemokratiet har de sidste to år fremlagt 25 politiske udspil, der tilsammen gemmer på mindst 340 forslag, som nu skal føres ud i livet.

Frederiksens røde kursskifter

Frederiksens røde kursskifter

KOMMENTAR: Statsministerens manual til den nye folketingssamling er fyldt med røde tiltag. Men der skal manøvreres dygtigt for at få resultaterne hentet hjem.

V-politikere borer i ministrenes løfter

V-politikere borer i ministrenes løfter

Venstre bombarderer lige nu S-ministrene med spørgsmål om, hvorvidt regeringen vil gennemføre de forslag, Socialdemokratiet er gået til valg på. Mandag Morgens opgørelse viser, at den flittigste spørgejørgen er Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Nye beregninger viser, at regeringen har mange flere milliarder at fordele, end økonomerne regnede med for blot få måneder siden. Det ændrer fundamentalt på regeringens muligheder for at indfri løfterne om bedre velfærd, mener cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

For at kunne samarbejde må vi vise tillid. For at komme videre må vi kunne lægge fortiden bag os. Innovation og kreativitet stivner, hvis vi ikke kan tilgive hinandens fejltagelser. Det kan være svært – men for computere er det decideret unaturligt.

Ledere lever livet farligt

Ledere lever livet farligt

KOMMENTAR: ”Du skal afklare dit mandat og ledelsesrum”, lyder en velkendt anbefaling. Det lyder besnærende at kunne gå i enerum med sin opdragsgiver og få sat rammerne på plads. Én gang for alle. Men det er langtfra en ukompliceret øvelse. Og den kan være farlig.

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Aaja Chemnitz Larsen har over sommeren læst ’Drømmen om frihed’, der med den tidligere landsstyreformand Kuupik Kleist i centrum belyser en række aktuelle emner i dagens Grønland. Og så har hun set en grønlandsk gyser, som ikke har noget med Trump at gøre.

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Landets borgmestre har svært ved at få enderne til at mødes i budgettet. I Odense har politikerne nu bedt både eksperter og borgere om at komme med ideer til, hvordan kommunen kan sikre velfærden frem mod 2030. Professor forudser en helt ny form for demokratisk samspil, hvor borgerne ikke længere er kunder i butikken, men selv bidrager til at skabe bedre livsvilkår.

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

I mere end ti år har reformer af velfærden handlet om, at danskerne skulle arbejde mere. Alligevel kæmper kommunerne med at finde pengene til velfærden i de kommende ti år. Med udgangspunkt i Odense Kommune peger førende eksperter på seks kæmpestore udfordringer for velfærden. De har også en palet af nye og kontroversielle ideer til at løse dem.

Velfærdens seks store udfordringer

Velfærdens seks store udfordringer

Kommunerne fattes penge. Og der er ingen nemme veje ud af det stadigt større velfærdspres, der tegner sig i alle landets kommuner de kommende år. Eksperter har udpeget de seks største udfordringer for Odense frem mod 2030. Udfordringer, som borgmestre i andre kommuner også har tæt inde på livet.

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

INTERVIEW: Omkring 1.800 borgere i Odense har stået i kø for at diskutere kommunens udfordringer. Samtidig har et særligt borgerråd på 100 personer fremlagt ni anbefalinger til byrådet som optakt til velfærdens 2030-plan, den første af sin art i Danmark. Borgmesteren mener, at borgerne anbefaler ting, som politikerne ikke selv har haft fokus på.