Sundhedsplatformen – godnat og sov godt

Med erfaringerne fra Sundhedsplatformen in mente fristes man over evne til at sige, at de globale teknologigiganter bare kan komme an, hvis de har nogle intuitive, funktionelle, brugervenlige og stabile løsninger.

MM Special: Techgiganter jagter vores sundhedsdata

Kilometervis af historier om indførelse af den såkaldte Sundhedsplatform, først på Region Hovedstadens hospitaler og nu på Region Sjællands ditto, forekommer fuldkommen som en forhistorisk kampplads med sværd og skjold ved læsning af Mandag Morgens indblik i de globale teknologigiganters fokus på sundhedsområdet.

Her bekymrer vi os om læger og sygeplejersker, der mister tid til patienterne, fordi it-systemerne ikke virker optimalt, og om at de lægesekretærer, der kunne finde ud af at betjene de gamle systemer, er blevet fyret.

Nu skal de så delvis genansættes og oplæres i de nye systemer for at klare arbejdspresset og produktionen af ydelser på hospitalerne, og de gamle processer og organisationsstrukturer kan så genoptages i ro og mag. Ingen revolutioner i denne omgang.

Vi må stille spørgsmålet: Hvordan kommer vi nogensinde til at rykke os virkelig ind i en digital fremtid på sundhedsområdet, når vi rykker så langsomt og stadig hænger fast i et sundhedssystem, der ikke hænger optimalt sammen rent datamæssigt?

Når sundhedssektorens it-systemer og tænkning på offentlig side, hvad angår det visionære, er så langt fra det, der tænkes blandt de private aktører og globale teknologi-selskaber, skal vi så bare på et tidspunkt overgive os til de globale giganter, når det gælder elektroniske patientjournaler, indsamling af diverse prøvedata og løbende kontrol af behandlingseffekt og meget andet?

Når vi stadig ikke har fundet ud af, hvordan vi får det bedste ud af de sundhedsdata, som vi allerede har indsamlet på forskellig måde, men tilmed beslutter at kassere et dyrebart dataarkiv af frygt for persondatamisbrug, har vi så overhovedet forstået, hvad der bliver vigtigt for fremtidens forebyggelse, tidlig diagnosticering og behandling?

Apple, Amazon, Facebook, Google, IBM og Microsoft står alle i kø med dyb interesse i sundhedssektoren. Kampen står om markedet for sundhedspleje, life science, kunstig intelligens og supercomputere.

Den står om online-konsultationer, virtuelle apoteker, digitale blodbanker for match af bloddonorer, billedbehandlingscentre for bearbejdning af røntgenbilleder og scanninger, etablering af patientfællesskaber til udveksling af erfaringer og bedste praksis og meget, meget mere.

Det interessante ved de globale spilleres strategier er, at de bringer sundhedsdata tilbage til patienten – til det enkelte menneske og til den iPhone eller en anden smartphone, vi går rundt med i lommen.

Vi får ejerskabet og råderetten over data, testresultater, blodprøver, behandlingsplaner, genoptræningsplaner og alt muligt andet, og det hele findes et sted – i mobiltelefonen lige ved hånden. I dag har man som patient ikke oplevelsen af at eje sine egne sundhedsdata. Det forekommer nærmest at være det offentliges ejendom.  

Hvis – eller snarere når – de globale spillere får held til at udvikle sundhedsområdet, så vil det være endnu et lukrativt marked, der yderligere vil styrke deres magtposition. Med vores sundhedsdata vil de være sikret udsigten til et kommercielt lukrativt marked Den udsigt kan nemt betale for de store investeringer, de foretager nu.

Det er derfor også nu, at politikerne og den offentlige sektor må begynde at øve sig på at se den disruption af sundhedsområdet i øjnene, som står lige foran os, og finde den rette kurs.

Kampen om vores sundhedsdata og vores infrastruktur på sundhedsområdet vil være der, hvor det første slag bliver slået.

Vil vi fastholde den type systemer på det offentliges hænder eller samarbejde med Apple, Amazon eller hvem det nu måtte være? Vi må ganske enkelt have en langsigtet national strategi for området.

Med erfaringerne fra Sundhedsplatformen in mente fristes man over evne til at sige, at de globale teknologigiganter bare kan komme, hvis de har nogle intuitive, funktionelle, brugervenlige og stabile løsninger, der skaber sammenhæng og gennemsigtighed for både patient og læge.

Vi skal bare lige huske, at data   også er penge og magt, og sættes der ikke nogle rammer for de globale selskabers forpligtelser til at passe på vores data  , så er vi ude i en helt uhyggelig magtkoncentration hos nogle få selskaber.

Måske løser EU's nye persondataforordning noget her, men det er for tidligt at sige. Brugen af alle de nye teknologier vil vælte ind i sundhedssektoren i de kommende år. Her mangler både politiske rammer og etiske rammer på en række områder.

Udfordringen nu er at realisere det enorme potentiale, der ligger i den stadig mere omfattende indhøstning af data – offentligt såvel som privat.

Vi må have klarhed over, hvordan de mange private initiativer kan bidrage til en bedre behandling for den enkelte borger i sammenhæng med det offentlige sundhedssystem.

Så godnat og sov godt til Sundhedsplatformen. Lige om lidt kommer der et højhastighedstog med meget mere teknologi.

Forrige artikel Dansk blindflyvning på uddannelsesområdet Dansk blindflyvning på uddannelsesområdet Næste artikel Danmark skal lære Silicon Valley at elske skat Danmark skal lære Silicon Valley at elske skat

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.