Sydkorea – fremtidens globale teknologicentrum

Aldrig har det været mere relevant at vende blikket mod Den Koreanske Halvø for at forstå, hvad det er, sydkoreanerne er så gode til, og hvad der har bragt dem til et markant andet udviklingsstadie end deres broderfolk i nord, skriver Martin Rune Hoxer, direktør for Innovation Centre Denmark i Seoul.

Siden det, der op igennem 1980’erne og 1990’erne blev betegnet som ’Miraklet ved Han-floden’, har Sydkorea haft høje vækstrater. De seneste år er væksten dog faldet, fra over 10 pct. til 4,5 pct.

Forklaringen er, at Sydkorea udfordres af en række forhold. Den sydkoreanske økonomi domineres primært af en håndfuld enorme industrielle konglomerater, de såkaldte chaebols. Men de kan ikke længere trække hele udviklingen, hvilket ellers i høj grad har bragt landet til en position som verdens 11.-største økonomi samt 7.-største eksportnation.

En af udfordringerne, som sydkoreanerne deler med bl.a. Vesten, er, at den sydkoreanske befolkning ældes hastigt, og at det i de kommende år vil føre til et stort tryk på de offentlige finanser.

Derudover er der tiltagende konkurrence fra andre lande i regionen med Kina i spidsen, og produktiviteten i bl.a. servicesektoren skal højnes. Desuden har det sydkoreanske uddannelsessystem behov for en grundlæggende reformering, så fremtidens arbejdskraft besidder de kompetencer, der er relevante for den udvikling, som er nødvendig for, at landet fortsat udvikles.

Mest innovative land i verden

Hvad er så svarene på ovenstående udfordringer? For regeringen og præsident Moon synes det at være tillid til, at åbenhed, frihandel samt internationalt samarbejde kan skabe vækst. Ud over at være det første asiatiske partnerland, som har indgået en frihandelsaftale med EU – det skete i 2011 – er Sydkorea også igen i år af Bloomberg blevet kåret som det mest innovative land i verden med de skandinaviske lande lige i hælene.

Men hvad er forklaringen på, at Sydkorea har bragt sig så hastigt i front? De anerkendte teknologivirksomheder Samsung, LG, SK Group og Hyundai stod i 2017 for 58 pct. af landets BNP og har hermed bidraget markant til den teknologiske udvikling samt til den høje score på innovationsbedømmelsen.

Men Moon-regeringen ønsker, at flere end konglomeraterne skal bidrage til udviklingen af landet, og derfor er der fokus på startups og på implementeringen af Industri 4.0. Det sidste understøttes blandt andet med udpegningen af en komité direkte under præsidenten, som skal komme med anbefalinger til, hvordan små og mellemstore virksomheder kan vokse gennem udnyttelse af nye digitale forretningsmodeller og brug af big data, samt indgå i internationale samarbejder.

Investerer i teknologi

Sydkoreas økonomi er drevet af eksport, og sydkoreanerne er særdeles bevidste om, at udviklingen af nye teknologier er vejen til stabil vækst. Derfor investerer den sydkoreanske regering løbende massivt i innovation og forskning. Dette kommer bl.a. til udtryk, ved at Sydkorea er det land i verden med næstflest offentlige investeringer i forskning og udvikling, svarende til 4,2 pct. af landets BNP i 2017. Det er næsten det dobbelte af mange lande i Europa, herunder Danmark. Hertil kommer ambitionen om, at investeringerne skal stige yderligere til 5 pct., hvilket vil sikre Sydkorea pladsen som nummer ét i verden.

Udviklingen giver muligheder for samarbejder mellem Danmark og Sydkorea inden for en række sektorer, hvor danske virksomheder har deres styrkepositioner. Det gælder eksempelvis den maritime industri, hvor implementering af ny teknologi og brug af data er grundlag for at udvikle mere konkurrencedygtige skibe samt planlægge mere kostoptimerede sejlruter. Også sundhedssektoren er interessant, fordi der satses på at udvikle løsninger, der tilgodeser den aldrende befolkning, og på at støtte virksomheder og startups med fokus på præcisionsmedicin.

Danske virksomheder har også gode muligheder for at indgå som underleverandører i forbindelse med den ambitiøse grønne omstilling eller i samarbejder med den enorme IKT-sektor. Sydkorea er blandt verdens største eksportører af forbrugerelektronik med en omsætning på knap 45 milliarder euro i 2018.

Sydkorea er sammen med Japan førende inden for robotter, og servicerobotter og digitaliserede løsninger kan findes i brug rundt om i hovedstaden Seoul, hvilket gør livet smartere for den almene forbruger. Landet har den højeste densitet af robotter pr. 10.000 indbyggere på verdensplan, og generelt er der en høj grad af automatisering og brug af avancerede teknologier såsom AI og IoT til at effektivisere produktionen.

Hverdagens teknologier

Sydkoreanerne er vilde med teknologi. Lige fra toiletter med varme i sæderne og utallige hygiejnefunktioner, der både taler og skyller automatisk, til velintegrerede digitale fintech-betalingsløsninger, der gør pengesedler overflødige.

I 2016 var knap 93 pct. af Sydkoreas befolkning forbundet til high-speed 4G internet. Ligesom i Danmark er det gratis at bruge internettet på alle landets metrostationer. Her kan forbrugerne også let følge med i den offentlige trafik, fordi veludviklede digitale styresystemer synkroniserer metro og busser med den lokale infrastruktur, hvilket forhindrer tidsspilde på en ellers nok så travl hverdag.

Det såkaldte ’T-money card’ blev introduceret allerede i 2004 til digital betaling i den offentlige trafik. Det kontaktløse betalingskort startede samtidig en massiv udvikling inden for fintech. T-money-konceptet har bredt sig med lynets hast til taxaselskaber, dagligvarebutikker, restauranter etc., og i dag har tjenesten over 22 millioner brugere.

Den pulserende storby Seoul – ’the city of the future’ – er blevet centrum for ny teknologi, der gør storbylivet smartere, men som også skal skabe et sundere og bedre liv for alle i landet. At gøre byen ’smart’ handler derfor om alt fra monitorering af luftkvalitet og trafikale beskeder i realtid, til digitaliseret borgerservice etc.

Inspiration for danske virksomheder

De sydkoreanske forbrugeres åbne tilgang til teknologi er enestående, og det gør Sydkorea ideelt til testning af ny teknologi. I de kommende år vil dette vise sig i form af etableringen af flere smart cities med bl.a. selvkørende biler og endnu flere eksempler på et smartere og mere liveable liv.

Til september er Seoul desuden vært for Asien Smart City Summit, hvor nye løsninger for fremtidens byer og byrum vil blive drøftet med beslutningstagere, eksperter og virksomheder fra hele verden. Bæredygtighed og klimahensyn er en del af det. Seoul er desuden med i styregruppen for C40-netværket, C40 Cities Climate Leadership Group, der fra sit hovedkontor i København, organiserer knap 90 af verdens storbyer, der alle har forpligtet sig til at reducere udslippet af drivhusgasser, primært CO2.

Trods det stigende fokus på digitalisering, smarte løsninger og implementeringen af Industri 4.0 møder den teknologiske udvikling også en vis form for bekymring hos den menige sydkoreaner. I hvor høj grad vil robotter og kunstig intelligens overtage job på arbejdsmarkedet? Vil mennesker langsomt blive erstattet af avancerede it-systemer? Det er nogle af de spørgsmål, som går igen i den offentlige debat i Sydkorea.

Sydkoreanerne har forstået, at de nye teknologier er kommet for at blive, hvorfor det fremtidige samspil mellem mennesker og teknologi er yderst essentielt. Her kan danske virksomheder og beslutningstagere bruge et eventuelt samarbejde med Sydkorea til at få et indblik i, hvordan integrationen af teknologi kan skabe muligheder for fremtidens arbejdsmarked og uddannelsessystem, hvor ikke mindst kravet til innovation og ønsket om at uddanne fremtidige generationer til entreprenørskab står højt på ønskesedlen. 

Martin Rune Hoxer og hans kolleger fra de seks øvrige danske innovationscentre i hhv. Tel Aviv, São Paolo, München, Silicon Valley, New Delhi/Bangalore og Shanghai skriver på skift en ugentlig klumme på MM Next.

Forrige artikel Jagten på talenter kræver indsigt i din virksomheds DNA Jagten på talenter kræver indsigt i din virksomheds DNA Næste artikel Svar til Mette Bock: Derfor er medieaftalen kortsigtet Svar til Mette Bock: Derfor er medieaftalen kortsigtet