Sydkorea – fremtidens globale teknologicentrum

Aldrig har det været mere relevant at vende blikket mod Den Koreanske Halvø for at forstå, hvad det er, sydkoreanerne er så gode til, og hvad der har bragt dem til et markant andet udviklingsstadie end deres broderfolk i nord, skriver Martin Rune Hoxer, direktør for Innovation Centre Denmark i Seoul.

Siden det, der op igennem 1980’erne og 1990’erne blev betegnet som ’Miraklet ved Han-floden’, har Sydkorea haft høje vækstrater. De seneste år er væksten dog faldet, fra over 10 pct. til 4,5 pct.

Forklaringen er, at Sydkorea udfordres af en række forhold. Den sydkoreanske økonomi domineres primært af en håndfuld enorme industrielle konglomerater, de såkaldte chaebols. Men de kan ikke længere trække hele udviklingen, hvilket ellers i høj grad har bragt landet til en position som verdens 11.-største økonomi samt 7.-største eksportnation.

En af udfordringerne, som sydkoreanerne deler med bl.a. Vesten, er, at den sydkoreanske befolkning ældes hastigt, og at det i de kommende år vil føre til et stort tryk på de offentlige finanser.

Derudover er der tiltagende konkurrence fra andre lande i regionen med Kina i spidsen, og produktiviteten i bl.a. servicesektoren skal højnes. Desuden har det sydkoreanske uddannelsessystem behov for en grundlæggende reformering, så fremtidens arbejdskraft besidder de kompetencer, der er relevante for den udvikling, som er nødvendig for, at landet fortsat udvikles.

Mest innovative land i verden

Hvad er så svarene på ovenstående udfordringer? For regeringen og præsident Moon synes det at være tillid til, at åbenhed, frihandel samt internationalt samarbejde kan skabe vækst. Ud over at være det første asiatiske partnerland, som har indgået en frihandelsaftale med EU – det skete i 2011 – er Sydkorea også igen i år af Bloomberg blevet kåret som det mest innovative land i verden med de skandinaviske lande lige i hælene.

Men hvad er forklaringen på, at Sydkorea har bragt sig så hastigt i front? De anerkendte teknologivirksomheder Samsung, LG, SK Group og Hyundai stod i 2017 for 58 pct. af landets BNP og har hermed bidraget markant til den teknologiske udvikling samt til den høje score på innovationsbedømmelsen.

Men Moon-regeringen ønsker, at flere end konglomeraterne skal bidrage til udviklingen af landet, og derfor er der fokus på startups og på implementeringen af Industri 4.0. Det sidste understøttes blandt andet med udpegningen af en komité direkte under præsidenten, som skal komme med anbefalinger til, hvordan små og mellemstore virksomheder kan vokse gennem udnyttelse af nye digitale forretningsmodeller og brug af big data, samt indgå i internationale samarbejder.

Investerer i teknologi

Sydkoreas økonomi er drevet af eksport, og sydkoreanerne er særdeles bevidste om, at udviklingen af nye teknologier er vejen til stabil vækst. Derfor investerer den sydkoreanske regering løbende massivt i innovation og forskning. Dette kommer bl.a. til udtryk, ved at Sydkorea er det land i verden med næstflest offentlige investeringer i forskning og udvikling, svarende til 4,2 pct. af landets BNP i 2017. Det er næsten det dobbelte af mange lande i Europa, herunder Danmark. Hertil kommer ambitionen om, at investeringerne skal stige yderligere til 5 pct., hvilket vil sikre Sydkorea pladsen som nummer ét i verden.

Udviklingen giver muligheder for samarbejder mellem Danmark og Sydkorea inden for en række sektorer, hvor danske virksomheder har deres styrkepositioner. Det gælder eksempelvis den maritime industri, hvor implementering af ny teknologi og brug af data er grundlag for at udvikle mere konkurrencedygtige skibe samt planlægge mere kostoptimerede sejlruter. Også sundhedssektoren er interessant, fordi der satses på at udvikle løsninger, der tilgodeser den aldrende befolkning, og på at støtte virksomheder og startups med fokus på præcisionsmedicin.

Danske virksomheder har også gode muligheder for at indgå som underleverandører i forbindelse med den ambitiøse grønne omstilling eller i samarbejder med den enorme IKT-sektor. Sydkorea er blandt verdens største eksportører af forbrugerelektronik med en omsætning på knap 45 milliarder euro i 2018.

Sydkorea er sammen med Japan førende inden for robotter, og servicerobotter og digitaliserede løsninger kan findes i brug rundt om i hovedstaden Seoul, hvilket gør livet smartere for den almene forbruger. Landet har den højeste densitet af robotter pr. 10.000 indbyggere på verdensplan, og generelt er der en høj grad af automatisering og brug af avancerede teknologier såsom AI og IoT til at effektivisere produktionen.

Hverdagens teknologier

Sydkoreanerne er vilde med teknologi. Lige fra toiletter med varme i sæderne og utallige hygiejnefunktioner, der både taler og skyller automatisk, til velintegrerede digitale fintech-betalingsløsninger, der gør pengesedler overflødige.

I 2016 var knap 93 pct. af Sydkoreas befolkning forbundet til high-speed 4G internet. Ligesom i Danmark er det gratis at bruge internettet på alle landets metrostationer. Her kan forbrugerne også let følge med i den offentlige trafik, fordi veludviklede digitale styresystemer synkroniserer metro og busser med den lokale infrastruktur, hvilket forhindrer tidsspilde på en ellers nok så travl hverdag.

Det såkaldte ’T-money card’ blev introduceret allerede i 2004 til digital betaling i den offentlige trafik. Det kontaktløse betalingskort startede samtidig en massiv udvikling inden for fintech. T-money-konceptet har bredt sig med lynets hast til taxaselskaber, dagligvarebutikker, restauranter etc., og i dag har tjenesten over 22 millioner brugere.

Den pulserende storby Seoul – ’the city of the future’ – er blevet centrum for ny teknologi, der gør storbylivet smartere, men som også skal skabe et sundere og bedre liv for alle i landet. At gøre byen ’smart’ handler derfor om alt fra monitorering af luftkvalitet og trafikale beskeder i realtid, til digitaliseret borgerservice etc.

Inspiration for danske virksomheder

De sydkoreanske forbrugeres åbne tilgang til teknologi er enestående, og det gør Sydkorea ideelt til testning af ny teknologi. I de kommende år vil dette vise sig i form af etableringen af flere smart cities med bl.a. selvkørende biler og endnu flere eksempler på et smartere og mere liveable liv.

Til september er Seoul desuden vært for Asien Smart City Summit, hvor nye løsninger for fremtidens byer og byrum vil blive drøftet med beslutningstagere, eksperter og virksomheder fra hele verden. Bæredygtighed og klimahensyn er en del af det. Seoul er desuden med i styregruppen for C40-netværket, C40 Cities Climate Leadership Group, der fra sit hovedkontor i København, organiserer knap 90 af verdens storbyer, der alle har forpligtet sig til at reducere udslippet af drivhusgasser, primært CO2.

Trods det stigende fokus på digitalisering, smarte løsninger og implementeringen af Industri 4.0 møder den teknologiske udvikling også en vis form for bekymring hos den menige sydkoreaner. I hvor høj grad vil robotter og kunstig intelligens overtage job på arbejdsmarkedet? Vil mennesker langsomt blive erstattet af avancerede it-systemer? Det er nogle af de spørgsmål, som går igen i den offentlige debat i Sydkorea.

Sydkoreanerne har forstået, at de nye teknologier er kommet for at blive, hvorfor det fremtidige samspil mellem mennesker og teknologi er yderst essentielt. Her kan danske virksomheder og beslutningstagere bruge et eventuelt samarbejde med Sydkorea til at få et indblik i, hvordan integrationen af teknologi kan skabe muligheder for fremtidens arbejdsmarked og uddannelsessystem, hvor ikke mindst kravet til innovation og ønsket om at uddanne fremtidige generationer til entreprenørskab står højt på ønskesedlen. 

Martin Rune Hoxer og hans kolleger fra de seks øvrige danske innovationscentre i hhv. Tel Aviv, São Paolo, München, Silicon Valley, New Delhi/Bangalore og Shanghai skriver på skift en ugentlig klumme på MM Next.

Forrige artikel Jagten på talenter kræver indsigt i din virksomheds DNA Jagten på talenter kræver indsigt i din virksomheds DNA Næste artikel Svar til Mette Bock: Derfor er medieaftalen kortsigtet Svar til Mette Bock: Derfor er medieaftalen kortsigtet
Grøn omstilling skal ske med eksponentiel hastighed

Grøn omstilling skal ske med eksponentiel hastighed

Normalt hører man ikke de to ord i samme sætning: eksponentiel klimaomstilling. Men ordene udgør titlen på en helt ny svensk bog. Forfatteren, Rebecka Carlsson, argumenterer for, at den tilgang til innovation, der præger Silicon Valley, er nødvendig for at redde klimaet og miljøet i tide. Klimaløsningerne skal udvikles og udbredes med eksponentielt stigende hastighed. 

ICDK: Stort land – store femårsplaner

ICDK: Stort land – store femårsplaner

KOMMENTAR Den kinesiske regerings 14. femårsplan er på trapperne. Den vil udstikke rammerne for landets udvikling frem til 2026. Danske videns- og innovationsmiljøer bør følge med i de verserende rygter og forventninger til planen, for der er meget vundet ved at være klar, når planen offentliggøres.
Innovation Centre Denmark i Shanghai giver nogle bud på, hvad der er i vente.

Sørg nu for at løse det rette problem

Sørg nu for at løse det rette problem

LEDELSE Det er ikke nok at være god til problemløsning. Det er mindst lige så vigtigt at forstå, hvilke problemer du skal fokusere på, skriver Thomas Wedell-Wedellsborg, der sætter opgaven på formel i ny bog.

2030-panelet og Danmarks Statistik: Bolden er givet op til politikerne

2030-panelet og Danmarks Statistik: Bolden er givet op til politikerne

GRØN OMSTILLING Lektor Anne Bregnballes kritik af rapporten ’Gør verdensmål til vores mål’ er langt hen ad vejen berettiget. Nu skal regeringen og Folketinget tage stilling til, hvilke kriterier og målepunkter man politisk vil fremme, skriver Steen Hildebrandt og Niels Ploug.

Set, læst og hørt: Trine Christensen

Set, læst og hørt: Trine Christensen

Trine Christensen går på opdagelse i tyske antikvariater og mindes højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg, der i så mange år stod vagt om menneskerettighederne.

Opgøret med sexisme har ulmet længe

Opgøret med sexisme har ulmet længe

LEDELSE Jurister, kontorfolk, restaurationspersonale og andre faggrupper har længe været i gang med det opgør mod sexisme og krænkelser, der nu har ramt de politiske partier og medierne som en tsunami. Den nye virkelighed udgør en massiv udfordring for ledere på alle niveauer. 

Arbejdslivskonsulent: Lyt og lær, før du handler

Arbejdslivskonsulent: Lyt og lær, før du handler

LEDELSE Som leder skal du træne dig selv i at lytte uden at dømme eller handle med det samme. Ellers risikerer du unødigt at gøre gråzone-tilfælde til sager. Men hav samtidig regler på plads, der gør det klart for alle, hvornår noget er en sag.

Advokat: Det handler om tillid, tillid og tillid

Advokat: Det handler om tillid, tillid og tillid

LEDELSE Hvis der er stor tillid til, at ledelsen vil håndtere situationen på en ordentlig måde, vil flere sige fra over for sexistiske og krænkende kollegaer og samarbejdspartnere. 

Direktør i Lederne: Topledelsen sætter tonen for alle andre

Direktør i Lederne: Topledelsen sætter tonen for alle andre

LEDELSE Vi har alle et stort ansvar for at skabe en kultur, hvor sexchikane og krænkelser bliver helt uacceptabelt på danske arbejdspladser. Men topledelsen har et særligt ansvar for at gå foran som det gode eksempel og for at gøre en offensiv og seriøs indsats for at forebygge og gribe ind.

HR-direktør: En sund kultur er et langt, sejt træk

HR-direktør: En sund kultur er et langt, sejt træk

LEDELSE Dieselmotorvirksomheden MAN Energy Solutions satte sidste år gang i en proces, der skal gøre op med krænkelser på arbejdspladsen. Den indsats virker ekstra relevant i dag. Og den stiller krav til ledelsen om tydelighed, konsekvens og tålmodighed.

Indien er det nye Kina

Indien er det nye Kina

ØKONOMI Indien har under premierminister Narendra Modi udviklet sig i stadig mere autoritær, nationalistisk og selvbevidst retning. Det er i det lys, man skal se landets nye grønne strategiske partnerskab med Danmark. Indiens ambassadør opfordrer mindre danske virksomheder til at søge samarbejde med indiske partnere.

Substitut med stort ansvar

Substitut med stort ansvar

NYT JOB Lars Weiss får lidt over år i overborgmesterstolen i København efter Frank Jensens fald. I den periode skal han forhandle aftaler på plads, som lægger spor langt ud i fremtiden.

Nu vil både EU og USA stække it-giganternes magt

Nu vil både EU og USA stække it-giganternes magt

DIGITAL OMSTILLING It-giganterne er for alvor kommet i myndighedernes søgelys. Både i EU og USA er der lovgivning og retssager på vej, der skal stække den magt, en lille gruppe digitale platforme har fået over økonomien og samfundet.
 

ICDK: Californiens omstilling til elbiler kan inspirere Danmark

ICDK: Californiens omstilling til elbiler kan inspirere Danmark

GRØN OMSTILLING Californien har fuld fart på den grønne omstilling af transportsektoren og har i dag over 700.000 elbiler på vejene. Politiske tiltag, udbygning af ladeinfrastrukturen og diverse apps, der hjælper billisterne på vej, er blot nogle af de værktøjer, som har fået californiske indbyggere til at vælge elbilen til, fortæller Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Tag ansvar for at lede i mellemrummene

Tag ansvar for at lede i mellemrummene

LEDELSE Offentlige ledere har incitament til at passe egen butik snarere end at bevæge sig ud i mellemrummene mellem forskellige afdelinger og siloer. Men der er behov for ansvarstagen i mellemrummene, hvis vi vil skabe sammenhæng for borgerne, skriver kommunaldirektør Jette Runchel.

Fremtidsforskere kortlægger EU’s risikolandskab

Fremtidsforskere kortlægger EU’s risikolandskab

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har afsløret betydelige svagheder i EU som fælleskab og i de 27 medlemslande. Nu skal den kollektive resiliens styrkes på fire centrale områder, lyder det i en analyse fra EU-Kommissionen.

EU-Kommissionens strategichef: Det har vi lært om unionens styrker og svagheder

EU-Kommissionens strategichef: Det har vi lært om unionens styrker og svagheder

INTERVIEW Coronakrisen har vist, at EU er mere socialt bæredygtigt end USA, mener Maros Sefcovic, der er ansvarlig for EU’s politiske strategiarbejde. Men når det gælder alt fra råmaterialer over medicin til microchips, er Europa strategisk sårbart. Det skal der laves om på med europæiske industrikonsortier, fortæller han i dette interview.

Set, læst og hørt: Jesper Brix

Set, læst og hørt: Jesper Brix

Jesper Brix forbereder sit møde med indonesisk kultur gennem litteraturen og anbefaler en glimrende podcast, der spørger, hvor godt vi egentlig kender vores nærmeste.

Nyt job: Wilbek rykker op

Nyt job: Wilbek rykker op

Ulrik Wilbek skal som ny formand for KL’s socialudvalg tage fat der, hvor det gør ondt: Behovene stiger, og på det specialiserede socialområde løber udgifterne år efter år fra budgetterne.

Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser har i snart et årti investeret i miljø og klima. Nu afsætter flere og flere selskaber milliarder af kroner til sociale investeringer og byggeri af blandt andet friplejehjem. Vi skal både ”do business and do good”, siger Jon Johnsen, administrerende direktør for pensionskassen PKA.

Ekspert:  Pensionskasser lapper på velfærden

Ekspert: Pensionskasser lapper på velfærden

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser betaler i stigende grad penge til danskere på førtidspension, dækker udgifter til fysioterapeuten og satser stort på forebyggelse. Selskaberne har en økonomisk interesse i at forebygge, vurderer professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Torben M. Andersen. 

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

POLITIK OG VELFÆRD I mange brancher ejer aktionærer flertallet af virksomhederne. Men i pensionsbranchen ejer kunderne oftest deres eget pensionsselskab. Det kan mærkes: Når kunderne bestemmer, bliver investeringerne mere grønne – og mere sociale 

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD 33.000 børn bliver i dag passet af private. Antallet af elever i fri- og privatskoler sætter rekord. Fagbevægelsen tilbyder deres medlemmer lønforsikringer. Grænsen for offentlig og privat velfærd er under hastig forandring i disse år.

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

GRØN OMSTILLING Omstillingen til grøn energi er en succeshistorie, men der er en bagside. Affaldet fra kæmpevindmøller, solceller og hundredtusinder af elbiler kommer til at hobe sig op. Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, tager grundigt fat i den problemstilling i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

DIGITAL OMSTILLING I januar 2018 vedtog et samlet Folketing, at de danske myndigheder fremover er forpligtet til at lave såkaldt digitaliseringsklar lovgivning. Men kan vi gøre det, uden at forvaltningen af loven ændrer afgørende karakter? Det spørgsmål tager Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, fat om i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

DIGITAL OMSTILLING Naturfolk lever primitivt, mens det moderne menneske har formået at opbygge et højt niveau af kompleksitet. Eller hvad? Måske kan oprindelige kulturer faktisk give os nogle svar på, hvordan vi skal gå fremtiden i møde. Det skriver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, om i denne artikel.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Euroland 2030

Fik du læst? Euroland 2030

GRØN OMSTILLING EU-samarbejdet er i bevægelse, og retningen er klar: Finanspolitikken, udenrigs- og sikkerhedspolitikken, skattepolitikken og arbejdsmarkedspolitikken bliver i varierende grad mere fælles. Hvor bringer det EU hen i 2030? Det giver europaredaktør Claus Kragh og Simon Friis deres bud på i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

GRØN OMSTILLING Danmark er ved at hejse de grønne sejl, men hvor bringer det os hen i 2030? Det giver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, og europaredaktør Claus Kragh deres bud på i dette MM Special fra juni.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

DIGITAL OMSTILLING Danmark er bagud med investeringer i de nye digitale teknologier som AI. Og langt bagud i forhold til det digitale kompetenceløft, vi har brug for. Momentum er nu.

Greenhushing – når virksomheder holder mund med grønne tiltag

Greenhushing – når virksomheder holder mund med grønne tiltag

GRØN OMSTILLING 'Greenwashing' og andre typer '-washing' er blevet CSR’s onde tvilling, og dommen over synderne er hård. Den hårde kritik gør, at nogle ligefrem vælger at holde lav profil med nye tiltag af frygt for anklager om hykleri, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

Maskinen fortæller, hvad der er sket – mennesker fortæller hvorfor

Maskinen fortæller, hvad der er sket – mennesker fortæller hvorfor

DIGITAL OMSTILLING I sidste uge modtog samtlige journalistforbundets 18.000 medlemmer en lille bog med den nøgterne titel ´Sådan forandrer automatisering medierne´. I bogen gennemgår Andreas Marckmann Andreassen, der er digital redaktør på fagbladet Journalisten, hvordan computere er i fuld gang med at forandre alle led i produktionen af nyheder.

ICDK: I kampen om at skabe unicorns står det 11-0 mellem Israel og Danmark

ICDK: I kampen om at skabe unicorns står det 11-0 mellem Israel og Danmark

DIGITAL OMSTILLING Havde der været et europamesterskab i disciplinen ”Skab en unicorn”, stod Israel selvsikkert, nærmest overlegent, på medaljeskamlem med guld om halsen. I det seneste år har Israel udklækket hele 11 nye unicorns. Og Danmark? Med nul unicorns havde Danmark slet ikke kvalificeret sig, fortæller Innovation Centre Denmark i Tel Aviv.