Sydkorea – fremtidens globale teknologicentrum

Aldrig har det været mere relevant at vende blikket mod Den Koreanske Halvø for at forstå, hvad det er, sydkoreanerne er så gode til, og hvad der har bragt dem til et markant andet udviklingsstadie end deres broderfolk i nord, skriver Martin Rune Hoxer, direktør for Innovation Centre Denmark i Seoul.

Siden det, der op igennem 1980’erne og 1990’erne blev betegnet som ’Miraklet ved Han-floden’, har Sydkorea haft høje vækstrater. De seneste år er væksten dog faldet, fra over 10 pct. til 4,5 pct.

Forklaringen er, at Sydkorea udfordres af en række forhold. Den sydkoreanske økonomi domineres primært af en håndfuld enorme industrielle konglomerater, de såkaldte chaebols. Men de kan ikke længere trække hele udviklingen, hvilket ellers i høj grad har bragt landet til en position som verdens 11.-største økonomi samt 7.-største eksportnation.

En af udfordringerne, som sydkoreanerne deler med bl.a. Vesten, er, at den sydkoreanske befolkning ældes hastigt, og at det i de kommende år vil føre til et stort tryk på de offentlige finanser.

Derudover er der tiltagende konkurrence fra andre lande i regionen med Kina i spidsen, og produktiviteten i bl.a. servicesektoren skal højnes. Desuden har det sydkoreanske uddannelsessystem behov for en grundlæggende reformering, så fremtidens arbejdskraft besidder de kompetencer, der er relevante for den udvikling, som er nødvendig for, at landet fortsat udvikles.

Mest innovative land i verden

Hvad er så svarene på ovenstående udfordringer? For regeringen og præsident Moon synes det at være tillid til, at åbenhed, frihandel samt internationalt samarbejde kan skabe vækst. Ud over at være det første asiatiske partnerland, som har indgået en frihandelsaftale med EU – det skete i 2011 – er Sydkorea også igen i år af Bloomberg blevet kåret som det mest innovative land i verden med de skandinaviske lande lige i hælene.

Men hvad er forklaringen på, at Sydkorea har bragt sig så hastigt i front? De anerkendte teknologivirksomheder Samsung, LG, SK Group og Hyundai stod i 2017 for 58 pct. af landets BNP og har hermed bidraget markant til den teknologiske udvikling samt til den høje score på innovationsbedømmelsen.

Men Moon-regeringen ønsker, at flere end konglomeraterne skal bidrage til udviklingen af landet, og derfor er der fokus på startups og på implementeringen af Industri 4.0. Det sidste understøttes blandt andet med udpegningen af en komité direkte under præsidenten, som skal komme med anbefalinger til, hvordan små og mellemstore virksomheder kan vokse gennem udnyttelse af nye digitale forretningsmodeller og brug af big data, samt indgå i internationale samarbejder.

Investerer i teknologi

Sydkoreas økonomi er drevet af eksport, og sydkoreanerne er særdeles bevidste om, at udviklingen af nye teknologier er vejen til stabil vækst. Derfor investerer den sydkoreanske regering løbende massivt i innovation og forskning. Dette kommer bl.a. til udtryk, ved at Sydkorea er det land i verden med næstflest offentlige investeringer i forskning og udvikling, svarende til 4,2 pct. af landets BNP i 2017. Det er næsten det dobbelte af mange lande i Europa, herunder Danmark. Hertil kommer ambitionen om, at investeringerne skal stige yderligere til 5 pct., hvilket vil sikre Sydkorea pladsen som nummer ét i verden.

Udviklingen giver muligheder for samarbejder mellem Danmark og Sydkorea inden for en række sektorer, hvor danske virksomheder har deres styrkepositioner. Det gælder eksempelvis den maritime industri, hvor implementering af ny teknologi og brug af data er grundlag for at udvikle mere konkurrencedygtige skibe samt planlægge mere kostoptimerede sejlruter. Også sundhedssektoren er interessant, fordi der satses på at udvikle løsninger, der tilgodeser den aldrende befolkning, og på at støtte virksomheder og startups med fokus på præcisionsmedicin.

Danske virksomheder har også gode muligheder for at indgå som underleverandører i forbindelse med den ambitiøse grønne omstilling eller i samarbejder med den enorme IKT-sektor. Sydkorea er blandt verdens største eksportører af forbrugerelektronik med en omsætning på knap 45 milliarder euro i 2018.

Sydkorea er sammen med Japan førende inden for robotter, og servicerobotter og digitaliserede løsninger kan findes i brug rundt om i hovedstaden Seoul, hvilket gør livet smartere for den almene forbruger. Landet har den højeste densitet af robotter pr. 10.000 indbyggere på verdensplan, og generelt er der en høj grad af automatisering og brug af avancerede teknologier såsom AI og IoT til at effektivisere produktionen.

Hverdagens teknologier

Sydkoreanerne er vilde med teknologi. Lige fra toiletter med varme i sæderne og utallige hygiejnefunktioner, der både taler og skyller automatisk, til velintegrerede digitale fintech-betalingsløsninger, der gør pengesedler overflødige.

I 2016 var knap 93 pct. af Sydkoreas befolkning forbundet til high-speed 4G internet. Ligesom i Danmark er det gratis at bruge internettet på alle landets metrostationer. Her kan forbrugerne også let følge med i den offentlige trafik, fordi veludviklede digitale styresystemer synkroniserer metro og busser med den lokale infrastruktur, hvilket forhindrer tidsspilde på en ellers nok så travl hverdag.

Det såkaldte ’T-money card’ blev introduceret allerede i 2004 til digital betaling i den offentlige trafik. Det kontaktløse betalingskort startede samtidig en massiv udvikling inden for fintech. T-money-konceptet har bredt sig med lynets hast til taxaselskaber, dagligvarebutikker, restauranter etc., og i dag har tjenesten over 22 millioner brugere.

Den pulserende storby Seoul – ’the city of the future’ – er blevet centrum for ny teknologi, der gør storbylivet smartere, men som også skal skabe et sundere og bedre liv for alle i landet. At gøre byen ’smart’ handler derfor om alt fra monitorering af luftkvalitet og trafikale beskeder i realtid, til digitaliseret borgerservice etc.

Inspiration for danske virksomheder

De sydkoreanske forbrugeres åbne tilgang til teknologi er enestående, og det gør Sydkorea ideelt til testning af ny teknologi. I de kommende år vil dette vise sig i form af etableringen af flere smart cities med bl.a. selvkørende biler og endnu flere eksempler på et smartere og mere liveable liv.

Til september er Seoul desuden vært for Asien Smart City Summit, hvor nye løsninger for fremtidens byer og byrum vil blive drøftet med beslutningstagere, eksperter og virksomheder fra hele verden. Bæredygtighed og klimahensyn er en del af det. Seoul er desuden med i styregruppen for C40-netværket, C40 Cities Climate Leadership Group, der fra sit hovedkontor i København, organiserer knap 90 af verdens storbyer, der alle har forpligtet sig til at reducere udslippet af drivhusgasser, primært CO2.

Trods det stigende fokus på digitalisering, smarte løsninger og implementeringen af Industri 4.0 møder den teknologiske udvikling også en vis form for bekymring hos den menige sydkoreaner. I hvor høj grad vil robotter og kunstig intelligens overtage job på arbejdsmarkedet? Vil mennesker langsomt blive erstattet af avancerede it-systemer? Det er nogle af de spørgsmål, som går igen i den offentlige debat i Sydkorea.

Sydkoreanerne har forstået, at de nye teknologier er kommet for at blive, hvorfor det fremtidige samspil mellem mennesker og teknologi er yderst essentielt. Her kan danske virksomheder og beslutningstagere bruge et eventuelt samarbejde med Sydkorea til at få et indblik i, hvordan integrationen af teknologi kan skabe muligheder for fremtidens arbejdsmarked og uddannelsessystem, hvor ikke mindst kravet til innovation og ønsket om at uddanne fremtidige generationer til entreprenørskab står højt på ønskesedlen. 

Martin Rune Hoxer og hans kolleger fra de seks øvrige danske innovationscentre i hhv. Tel Aviv, São Paolo, München, Silicon Valley, New Delhi/Bangalore og Shanghai skriver på skift en ugentlig klumme på MM Next.

Forrige artikel Jagten på talenter kræver indsigt i din virksomheds DNA Jagten på talenter kræver indsigt i din virksomheds DNA Næste artikel Svar til Mette Bock: Derfor er medieaftalen kortsigtet Svar til Mette Bock: Derfor er medieaftalen kortsigtet

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

GRØN OMSTILLING Landbruget er en af de helt store klimasyndere, og et CO2-neutralt landbrug kan virke som en fjern utopi. Tre aktører kommer her med deres bud på, hvordan Danmark kan leve op til målet om CO2-neutralitet i 2050.

 Er der en rød linje for Kina?

Er der en rød linje for Kina?

KOMMENTAR: Danmarks spionchef advarer mod at være naiv i forhold til Kina. Imens låner politikere pandaer til zoo. Nu må regeringen vove at tale åbent om, hvor grænsen går i forhold til at samarbejde med Kina.

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

GRØN OMSTILLING Oprindelige kulturer har ofte udviklet måder at leve på, som kan dække deres behov, samtidig med at de er med til at beskytte og holde balance i økosystemet omkring dem. Vi tænker på naturfolk som primitive, men reelt kan deres teknologi have været yderst sofistikeret, siger forfatteren til bogen ’Lo-tek’.

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

Klimaforandringerne kan blive særdeles kostbare for forsikringsbranchen. Derfor investerer de største forsikringsselskaber i stigende grad i aktiviteter, der gavner miljøet og nedsætter CO2-udslippet. I de seneste år er bæredygtighed blevet en vigtig del af forsikringsgiganternes forretning.

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.