Fair betaling til bønder og arbejdere i nogle af verdens fattigste lande. Ingen børnearbejde. Beskyttelse af naturen.

Med et årligt milliardbudget til indkøb kunne den danske stat og kommunerne spænde sig selv forrest for denne dagsorden og blive en gigantisk drivkraft for etisk omstilling. De har pengene. De har magten. Men der er desværre meget, der tyder på, at de ikke har viljen.

En stikprøveundersøgelse fra researchcentret Danwatch viser for eksempel, at certificeret kaffe udgør under én procent af de fem regioners samlede kaffeindkøb. Kaffe kan godt være etisk og bæredygtig, selv om den ikke er certificeret. Men hvis man ikke systematisk stiller etiske krav til den kaffe, man indkøber, er der mulighed for, at der ender kaffe på danske hospitaler og offentlige kontorer, som ikke lever op til basale krav om respekt for menneskerettigheder, fair betaling til bønder og arbejdere samt miljøbeskyttelse. Og her er certificeringer et oplagt værktøj.

Svenskerne gør det allerede

Det ved de i Sverige. Swedwatch, den svenske pendant til Danwatch, bad 18 svenske offentlige indkøbere om at besvare et spørgeskema om bæredygtighed i de offentlige udbud for kaffe. 11 ud af 18 besvarede hele spørgeskemaet, og 3 besvarede det delvist. Alle respondenter rapporterede, at de efterspørger kaffe, der enten er økologisk eller socialt certificeret, eller i de fleste tilfælde certificeret med begge dele. Resultaterne peger på, at de svenske offentlige indkøbere er opmærksomme på de sociale og miljømæssige udfordringer i forbindelse med et højrisikoprodukt som kaffe. Resultaterne viser også, at det offentlige Sverige tilpasser sine udbud for at reducere sådanne risici.

Selv om den statistiske population er lille, er der andre tendenser, der bakker op. For eksempel har 66 svenske byer meldt sig til at være Fairtrade By, hvilket betyder, at de har givet et forpligtende tilsagn om at øge andelen af Fairtrade i deres indkøb. De 66 byer er tilsammen så store, at mere end halvdelen af den svenske befolkning i dag bor i en Fairtrade By. Samtlige 66 byer har inkluderet Fairtrade-kaffe i deres indkøb – og 17 af byerne køber 100 pct. Fairtrade-kaffe.  

Man må godt stille Fairtrade-krav

Et af de argumenter, jeg ofte hører som modsvar til at stille etiske krav i offentlige udbud, er, at ”det må man ikke” eller ”det er svært”. Men det er ikke helt rigtigt. Offentlige indkøb er reguleret af fælles regler vedtaget i EU. Det direktiv, der regulerer offentlige indkøb, siger utvetydigt, at det er tilladt at efterspørge Fairtrade-mærket – og direktivet nævner endda Fairtrade-mærket ved navn som eksempel på, hvad der er tilladt at efterspørge som ordregiver.

Udbudsloven fra 2016 er den danske implementering af EU-direktivet, og i den er reglerne for brugen af Fairtrade-mærket desværre skrappere. Man må gerne stille krav om mærker i offentlige udbud, men ifølge udbudsloven må kravene kun være forbundet med det, der hedder ”kontraktens genstand” – altså varens iboende karakter. De sociale aspekter ved Fairtrade-mærket bliver ikke anset som værende en del af det.

Men der findes andre måder at efterspørge Fairtrade-mærket. For Fairtrade er også et miljømærke og indeholder udover sociale kriterier også en række skrappe miljømæssige krav. Derfor kan mærket stadig efterspørges, når bare de sociale aspekter ikke indgår i udvælgelsen. Man kan desuden stille krav om ’fair handel’ eller tilsvarende i ’vilkår for kontraktens udførsel’, ligesom man kan stille krav til for eksempel FN’s Global Compact.

Kære politikere, tænk hvis I gik forrest i kampen for mere fair handel og etisk forbrug. I ville kunne skabe massive forandringer for mennesker i nogle af verdens fattigste lande. De, der forandrer verden, er dem, der handler. Vi vil så gerne have jer med.