Bag meget af den aktuelle diskussion om vækst, krise, konkurrence m.m. skjuler sig et spørgsmål om, hvilket livs- og natursyn der ligger til grund for de synspunkter, argumenter, forslag m.m., der kommer frem. Man kunne også sige: Hvem taler naturens og det lange sigts sag? I min forrige blog, ”Misvisende vækstbegreb har sat os i gæld til kloden”, nævnte jeg en bog, der handler om dette, nemlig The Systems View of Life: A Unifying Vision.

Bogen handler om, hvad dens forfattere kalder et systemisk syn på liv. Det er en meget væsentlig og kompetent bog, som det derfor er værd at lytte til. Mit udgangspunkt er, at når der træffes beslutninger i private og offentlige virksomheder, kommuner, stat m.m., så er det ofte kortsigtede og snævre økonomiske hensyn, der får lov at dominere. På den måde træffes der mange beslutninger verden over, som, hvis de ses i et bredere og længere perspektiv, er skadelige i en række andre henseender, f.eks. klimamæssigt, biologisk, økologisk, socialt, og faktisk ofte også skadelige i et langsigtet økonomisk perspektiv. Sagt på en anden måde: Der træffes mange uhensigtsmæssige og destruktive beslutninger. Det er ét af hovedbudskaberne i bogen. Et andet hovedsynspunk i bogen er: Dette kan kloden ikke blive ved med at tåle. Kloden er på en katastrofekurs!

Bogens forfattere er Fritjof Capra og Pier L. Luisi. Capra er født i Østrig i 1939 men har det meste af sit voksne liv været i USA. Han er uddannet fysiker og systemteoretiker og har i mange år beskæftiget sig med filosofiske og sociale implikationer af moderne videnskab. Han er stifter af Center for Ecoliteracy i Berkeley, USA, og er tilknyttet Schumacher College i UK. Hans bøger er kendt verden over, og nogle er oversat til dansk, f.eks. "Fysikkens tao" og "Vendepunktet". Desuden er han kendt for bøgerne "Uncommon Wisdom", "The Web of Life" og "The Hidden Connections". P. Luisi er født i Italien i 1938, er professor i biokemi ved Universitetet i Rom og er initiativtager til de berømte Cortona-uger. Han arbejder med eksperimentelle, teoretiske og filosofiske aspekter vedrørende livets opståen og med systemers selvorganisering og har et omfattende forfatterskab bag sig.

Vi - politikere, ledere, forbrugere m.m. - bliver nødt til at minde hinanden om det perspektiv, at vi i dette århundrede muligvis er ved at nærme os et punkt, hvor vi mennesker helt eller delvist er i færd med at udslette livet på kloden. Geologer regner med, at der fem gange i klodens 3,5 milliarder år lange udviklingshistorie har været naturødelæggelsesperioder så voldsomme, at ordet udslettelse har været på sin plads.

Den lange række af menneskelige beslutninger, som jeg taler om, har så voldsomme konsekvenser, at de medvirker til, at kloden muligvis er på vej ind i en ny og sjette krise – ikke bare kriseperiode, men udslettelsesperiode. Udslettelse, fordi vi ikke forstår og ikke respekterer livet på kloden. De tidligere udslettelsesperioder var karakteriseret ved, at det var naturen, der udslettede sig selv. I denne aktuelle epoke er det mennesker, der ødelægger – og det sker, fordi vi gennem vore beslutninger påfører kloden voldsom og vedholdende skade og pres. Vi bliver nødt til at være bevidste om og tage hensyn til disse alvorlige perspektiver. Det er ét af budskaberne i bogen. Det er ikke et nyt synspunkt, men sjældent ses det underbygget og udfoldet så klart som her.

Paradigmeskifte

Bogen handler dybest set om noget positivt, nemlig om at forstå livet på kloden på en mere helhedspræget og systemisk måde, end vi har gjort hidtil. Den er et opgør med den reduktionistiske og mekaniske verdens- og livsforståelse, der har domineret (i hvert fald den vestlige verdens tænkning) gennem 300-400 år. Vi har i denne periode, der i den store sammenhæng udgør en forsvindende lille del af menneskehedens historie, splittet alting ad i stumper og stykker og behandlet alting isoleret, adskilt, mekanisk. N. Kopernikus, G. Galileo, J. Kepler, René Descartes, Francis Bacon, Isaac Newton og Charles Darwin er nogle af de gigantiske tænkere, der var med til at skabe dette mekaniske verdensbillede, der stadigvæk på mange måder dominerer. Andre enestående tænkere som Albert Einstein, Niels Bohr, James C. Maxwell, Werner Heisenberg, Henri Poincaré, Humberto Maturana, Francisco Varela og Gregory Bateson er blandt de, der har været med til at udvikle det nye systemiske syn på liv, som bogen handler om, og som er ved at føre videnskaben og mange praktiske livsformer ind i en ny æra.

Det nye paradigme ser ikke verden som én stor maskine, der kan skilles ad, men tvært imod som et netværk. Det nye er et holistisk verdenssyn, der ser verden som et integreret hele snarere end som en samling uafhængige dele. Lad os kalde det et økologisk syn. Forfatterne taler om en dyb økologisk bevidsthed, som er karakteriseret ved en forståelse af den fundamentale gensidige afhængighed mellem alle fænomener i verden, og den kendsgerning, at vi som individer og samfund alle er indlemmet i, er dele af og afhængige af alle de cykliske processer i verden. Bogen redegør på fremragende måde for udviklingen fra den videnskabelige revolution i 1600-tallet, den periode, hvor det gamle mekaniske verdensbillede blev udviklet med basis i de nævnte tænkere fra 1600- og 1700-tallet, og frem til det 20. og 21. århundredes holistiske netværkssyn, som vi er ved at forstå mere og mere af nu. Implikationerne af dette nye syn på liv og livsprocesser, for sundhed, uddannelse, arkitektur, forskning, økonomi, politik, ledelse og andet, trækkes kompetent, skarpt og klart op i bogen.

For hundrede år siden var det måske lidt for højtflyvende og verdensfjernt at tale på en så alvorlig måde, som jeg gør her. I dag er det dyb alvor og dybt realistisk og jordnært at tale sådan, og vi bliver nødt til at få disse aspekter og dimensioner ind i vores hverdag, for det er i hverdagen, at de beslutninger og afvejninger foretages, der fører kloden mod katastrofale klima-, forsynings- og ressourcesituationer. Det vedkommer os alle: politikere, virksomhedsledere, offentlige ledere, forskere, forbrugere, uddannelsesledere, lærere, pædagoger m.m. På ét hundrede år er det blevet smerteligt verdensnært at tale sådan.

Denne bog burde efter min opfattelse være pligtlæsning på alle professions- og universitetsstudier, og mere populære versioner af bogen burde være pligtlæsning på folkeskole- og gymnasieniveau. Der er et alarmerende behov for et systemisk syn på liv, et andet syn på klodens situation og udvikling, et andet syn på økonomi, ledelse og politik. Et andet syn på, hvad der har værdi. Bogen formulerer på en enestående klar og velbegrundet måde et sådant andet og sammenhængende syn.
 

Læs flere af Steen Hildebrandts indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.