Teknologi kan give os kontrol over vores penge

DIGITAL OMSTILLING En ny rapport fra FN’s udviklingsorganisation undersøger, hvordan digitalisering af det finansielle system kan hjælpe med at få investeringer og forbrug til at støtte de globale bæredygtighedsmål, snarere end at modarbejde dem.

Placeholder image

I Kina kan en taxachauffør, der har lidt småpenge i overskud, investere dem gennem en af verdens største investeringsfonde, der drives af Alibaba. Den hedder Yue Bao – det betyder ”skatte, der er tilovers” – og den tillader kunderne at investere småbeløb helt ned til en enkelt krone ad gangen. Det har omkring en tredjedel af alle kinesere benyttet sig af. 

I Kenya kan en kvinde, der skal købe grøntsager om morgenen for at sælge dem i sin bod på markedet, få et lån på et par hundrede kroner i løbet af tre minutter gennem sin mobiltelefon. Banken har adgang til dataene om hendes tidligere betalinger gennem mobilen, og den kan automatisk foretage en kreditvurdering. Om aftenen betaler hun lånet tilbage, når grøntsagerne er solgt.

De to eksempler viser, hvordan digitaliseringen har gjort investeringer og lån tilgængelige for selv mennesker med meget små indtægter i udviklingslande. Teknologien har gjort det muligt for hundreder af millioner af mennesker at blive langt mere aktive med at forvalte deres penge. 

Men de to positive historier kan hurtigt vendes til det modsatte. For mon alle mikroinvestorerne, der sender deres småpenge ud i cyberspace, gør sig klart, at de risikerer, at den store investeringsfond kan tabe pengene? 

Og hvad nu hvis kvinden ikke bruger det hurtige lån til at købe varer til sin bod, men bruger pengene på online-lotterier – eller til at betale renterne på det forrige kviklån, som hun heller ikke kan betale? 

Digitaliseringen virker begge veje. Den kan være et redskab for millioner af mennesker til at tage bedre beslutninger og opnå det, de ønsker – eller den kan bruges til at koncentrere endnu flere penge og mere magt hos nogle få giganter. 

Det dilemma er trukket klart op i FN’s udviklingsorganisation UNDP’s nye rapport 'People's money', der undersøger, hvordan digitalisering af den finansielle sektor kan bidrage til at opfylde verdensmålene. 

De 17 verdensmål for bæredygtig udvikling handler både om at mindske ulighed og uretfærdighed, skabe jobs og vækst for alle, samtidig med at vi beskytter klimaet, og biodiversitet og livet i vandet og på jorden. 

Penge er på mange måder en afgørende faktor for alle målene. Som UNDP-rapporten fastslår, så er der masser af penge, men de bliver ofte ikke kanaliseret i retninger, der understøtter den dagsorden, som ellers skulle forestille at være hele menneskehedens fælles mål for en bedre fremtid. 

Rapporten har været undervejs i halvandet år, og den er udarbejdet af en globalt sammensat gruppe af eksperter med tung erfaring og store poster i den finansielle verden. Opdraget har været at identificere forretningsmodeller og måder at regulere på, der kan sikre, at den radikale digitalisering, som den finansielle sektor gennemgår i disse år, overvejende får positive konsekvenser. 

Et finansielt system med borgernes behov i centrum

Titlen 'People's money' er ikke tilfældig. Det grundlæggende problem, og den største risiko fremover, er, at det finansielle system i vidt omfang er holdt op med at tjene andre end sig selv. Rapporten fokuserer på, hvordan det finansielle system kan sætte borgernes behov og ønsker i centrum. 

”Formålet med det finansielle system er at sikre, at pengene bruges produktivt. Men produktivitet omfatter langt mere end blot at skabe flere penge,” siger Simon Zadek, en engelsk økonom med en lang international karriere som rådgiver for regeringer, World Economic Forum og FN. Zadek har været co-director på udarbejdelsen af UNDP-rapporten. 

”På et hospital handler det jo ikke først og fremmest om at skabe profit. Det handler om skabe sundhed, og et af midlerne til dét er, at der er indtjening til lægerne og medicinalbranchen. Det er på samme måde med den finansielle sektor. Den har et større formål end at skabe profit til ejerne – den skal sætte ressourcer fra i går i spil for at skabe fremgang til i morgen,” siger Simon Zadek på en telefon fra Amsterdam. 

Bedre data og bedre værktøjer til at handle på dem

Der er to overordnede og tæt forbundne forbedringer, som digitaliseringen kan muliggøre: 

– Digital teknologi kan bidrage til at integrere eksternaliteter i økonomien. Virkningerne på miljøet eller på sociale forhold og ulighed bliver typisk ikke medregnet i regnskaber og økonomiske beslutninger, men den type information kan nu gøres langt mere præcis og lettere tilgængelig. 

– Digitalisering kan give langt flere mennesker redskaber til at være mere aktive og vidende om deres penge, og hvad de bliver brugt til. Det gælder lige fra de mange i ulandene, der med mobile banking nu har adgang til at spare op og tage lån, til lønmodtagere i Danmark, der kan få detaljeret viden om afkastet på deres pensionsopsparing, og hvorvidt pengene bliver investeret etisk forsvarligt. 

”Hvis vi ønsker, at investeringer skal styrke verdensmålene, er det afgørende at have data, der viser, hvad konsekvenserne reelt er,” siger Simon Zadek. 

Såkaldte ESG’er – Environmental, Social and Governance factors, eller på dansk: miljømæssige, sociale og styringsmæssige aspekter – har en stigende betydning for både investorer og forbrugere, og mere præcise data gør det lettere og mere troværdigt at lade de hensyn indgå på linje med rent økonomiske overvejelser.

Tilsvarende er det vigtigt, at der er gennemsigtighed i staters brug af skattemidler, så borgerne kan holde politikerne ansvarlige for, hvor pengene bruges.

De traditionelle pengeinstitutter kan bypasses

En stor del af udviklingen af fintech – financial technology – er nye værktøjer og forretningsmodeller, der giver almindelige bankkunder mulighed for selv at styre, hvad deres penge bruges til. Ofte er det modeller, der helt bypasser de traditionelle pengeinstitutter.     

Crowdfunding og peer-to-peer lending bruger de samme principper, som man finder på deleøkonomiens digitale platforme, der matcher behov med ledige ressourcer. Selv som en meget lille investor ved man, præcis hvilket projekt man er med til at finansiere, og pengene overføres mere direkte mellem parterne, uden om et egentligt pengeinstitut. På samme måde kan blockchain-baserede løsninger i mange tilfælde decentralisere udvekslingen af penge. 

I forbindelse med udarbejdelse af “People’s money"-rapporten, har UNDP været engageret i en række projekter, der i praksis skal eksperimentere med nye digitale finansieringsformer.  

I Bangladesh har man sammen med regeringen skabt et system, hvor almindelige borgere i stedet for at sætte penge i banken kan investere i offentlige infrastrukturprojekter, der styrker deres by og dermed gavner dem selv. 

Skeptisk, men ikke kynisk over for mulighederne

Borgerne har mange forskellige roller. Vi låner, vi sparer, vi låner eller giver til andre, vi betaler skat, vi forbruger, og vi investerer, siger Simon Zadek:

”Vi får mere kontrol over vores penge i alle de roller, fordi vi har bedre information og bedre redskaber, så vi kan skubbe på for, at vores penge bliver brugt til at fremme det, vi gerne vil have.”

Er det ikke naivt at tro, at de fleste mennesker, uden at have den store forståelse for finanser, kan bruge relativt avanceret teknologi på en fornuftig måde? Bliver fin-tech ikke snarere et værktøj, som de, der i forvejen har viden og penge, kan bruge til at styrke sig selv?

”Det er afgørende, at vi bruger digitalisering til at skubbe det finansielle system tilbage til den rolle, det havde fra starten, nemlig at tjene dem, hvis penge de bruger – nemlig os. Vi prøver i rapporten at finde den rigtige balance mellem at vise de enorme positive muligheder, advare mod risiciene, og påpege, hvilke typer af lovgivning og tilsyn der er brug for at udvikle sideløbende. Det er kun sundt at være skeptisk, men vores job er ikke at være kyniske og tro, at alt kun kan gå galt     

Rapporten kan downloades fra UNDPs website


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail
Tilmeld dig nyhedsbrevet nu
Ved at tilmelde dig Mandag Morgens nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser