Telefonen, der konkurrerer på det, det den ikke kan

Det måtte komme: En telefon, der skiller sig ud ved at have meget få funktioner. Light phone kaldes den, og som selskabet bag den lille telefon siger, så er den ”designet til at blive brugt så lidt som muligt”.

Peter Hesseldahl

Light phone er mindre og tyndere end selv de mindste smartphones. Den har ikke en skinnende skærm, men kun en diskret mat overflade i gråtoner, ligesom på en E-bogs læser, der viser de få tilgængelige funktioner med en afdæmpet skrift.

Den første version af Light phone blev lanceret i 2015. Man kunne bruge den til at telefonere med – punktum. Den eneste mere moderne feature telefonen tilbød, var at man kunne indlægge ti numre til hurtigopkald.
 
Det teknisk nyskabende ved Light phone var at den kunne anvendes sammen med en anden telefon, så brugeren meget let kunne vælge at bruge sin almindelige, fuldt udrustede smartphone – eller i stedet at tage den lille simple model med, hvis man ikke var interesseret i unødige forstyrrelser et stykke tid.
 
Den første model er udsolgt, og de amerikanske udviklere er nu i gang med at færdiggøre opfølgeren. Den er ikke helt så enkel.




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu