Thorning eller Løkke: Et valg om velfærd

Måske husker nogen, hvordan vrede borgere i det ellers søvnige Græsted-Gilleleje udtrykte deres højlydte protester mod planerne om at udlicitere ældreplejen til private ved at hejse en dukke op i en flagstang. Dukken forestillede viceborgmester Lars Løkke Rasmussen. Det er nu 20 år siden. Men det viste sig, at Løkke var forud for sin tid. I dag taler selv SF’ere om fordelene ved at lade private drive plejehjem og stå for hjemmeplejen.

Løkke stod også som amtsborgmester i Frederiksborg i spidsen for det hidtil største danske eksperiment med at indføre markedsagtige principper i sygehussektoren med sin plan om, at frisygehuset Hørsholm skulle styres efter en slags køb-og-salg-model.

[quote align="right" author=""]Danskerne står reelt over for et velfærdsvalg. Et valg om, hvilken velfærdsmodel Danmark skal have for fremtiden.[/quote]

Som hovedarkitekt til en række nyskabende velfærdsinitiativer under VK-regeringen – som frit valg af plejebolig og udvidet frit sygehusvalg – gik Løkke nye veje og udfordrede den klassiske tænkning af den danske velfærdsmodel. Siden har regeringen rullet noget af det tilbage, og der er blevet lukket for de gyldne haner til privathospitalerne.

Vi bringer disse eksempler for at illustrere, at forskellen mellem en rød og blå regering efter næste valg er langt større end det billede, der hidtil er blevet tegnet i medierne. Forskellen består ikke i, hvorvidt der nu for hver 100 kroner skal bruges 0 øre, 20 øre eller 60 øre ekstra til børn i folkeskolen, pleje af ældre og behandling af syge patienter.

Danskerne står reelt over for et velfærdsvalg. Et valg om, hvilken velfærdsmodel Danmark skal have for fremtiden.

 

HELLE THORNING-SCHMIDT GÅR TIL VALG på at bevare den klassiske velfærdsmodel. Det trygge valg. Den velfærd, vi kender.

Hun vil slå på, at der aldrig er brugt så mange penge til sundhed som i dag. At en regering aldrig har brugt så mange penge på uddannelse og forskning som i dag. At Løkke som statsminister tabte over 100.000 arbejdspladser, mens hun har skabt den laveste ledighed i fem år, og der alene det sidste halvandet år er skabt 40.000 nye private arbejdspladser. Og at der er afsat ekstra milliarder de kommende år til bedre kræftbehandling, hjælp til psykisk syge og flere pædagoger i børnehaverne.

Hvis Løkke genvinder magten, vil han fortsætte, hvor han slap i 2011, og slippe velfærden yderligere løs. Han vil give danskerne øget frit valg på langt flere velfærdsområder. Han vil gøre det nemmere for private og andre ikke-offentlige leverandører at drive plejehjem, hospitaler og børnehaver. Flere velfærdsopgaver skal konkurrenceudsættes. Flere kommunale institutioner skal omdannes til f.eks. selvejende institutioner og have større frihed til at løse opgaverne.

Regionerne vil formentlig få dødskysset, og staten skal overtage ansvaret for sygehusene. Partierne i blå blok mangler dog fortsat at give et svar på, hvorfor staten vil være bedre til at styre sygehusene end regionerne, som år efter år har leveret imponerende produktivitetsstigninger.
 

HVOR LANGT LØKKE kan gå i sin vision for at udvikle velfærdssamfundet, afhænger meget af Kristian Thulesen Dahl og Dansk Folkeparti. For hver ekstra stemme, han suger til sig, hæver han prisen for at pege på Løkke som landets næste statsminister. Kristian Thulesen Dahl har allerede taget det første stik hjem. For det sidste halve år har Løkke været på vild flugt fra sit mål om nulvækst i det offentlige forbrug.

Da Lars Løkke Rasmussen måtte erkende nederlaget ved valget i 2011, sagde han: ”I aften, der afleverer jeg nøglerne til Statsministeriet til Helle Thorning-Schmidt. Pas rigtig godt på dem. De er kun til låns.” Lige siden har han og Venstre haft blikket mod det valg, som Thorning skal udskrive de kommende måneder, og har nærmest ført valgkamp i 3 ½ år.

Selv om Helle Thorning-Schmidt igen og igen håner Venstre for ikke at fremlægge deres politik, er det en sandhed med modifikationer. Venstre har det seneste halve år fremlagt en række udspil, der til sammen aftegner et stadigt tydeligere billede af det blå Danmark, partiet arbejder for.

Løkke mangler en overordnet økonomisk masterplan. Han er heller ikke meget for at afgive alt for konkrete løfter, da han i så fald risikerer at blive ramt af en syndflod af anklager om løftebrud på samme måde, som han i 3 ½ år har anklaget Thorning for at løbe fra alle sine løfter. Men holdningsmæssigt er Venstres vision mere end tydelig.
 

FOR DE TO REGERINGSPARTIER er det lige omvendt. Krone for krone kender vi regeringens politik fra diverse oplæg og fra finanslov til finanslov. Thorning kan sætte et flueben ud for langt flere af sine valgløfter fra 2011, end både oppositionen og medierne påstår. Hun får måske heller ikke altid anerkendelse for de mange resultater, regeringen allerede har opnået.

Til gengæld ved vi noget mindre om det Danmark, regeringen ønsker sig for fremtiden. Thorning forsøger at opstille et alternativ mellem fællesskab og velfærd på sin og regeringens side og på Løkkes og blå bloks side egoisme, massive skattelettelser og mindre velfærd.

For langt de fleste danskere er både fællesskab og – om ikke egoisme – så individualisme to meget positive værdier. Det ville ikke være så tosset med et valg mellem disse to fortællinger, der for alvor tydeliggør et velfærdssamfund med udgangspunkt i fællesskabet og et velfærdssamfund med udgangspunkt i individet.

Men her – på det holdningsmæssige plan – har hverken Socialdemokraterne eller de radikale markeret sig med særlig tydelighed. Og det kan blive fatalt. For fortællingen om fællesskabet giver som andre fortællinger ikke sig selv. Den skal hele tiden italesættes og positiveres. Sker det ikke, sygner den hen.
 

DET NETOP AFHOLDTE SKOLEVALG for 75.000 elever i 8. og 9. klasse viste med al tydelighed, at de kommende generationer af vælgere er borgerlige. De blå partier ville få 104 mandater i Folketinget, hvis de unge kunne bestemme, og rød blok ville blot få 75 mandater. Venstre og Liberal Alliance ville blive landets største og 3. største partier. I Folketingets spørgetime i sidste uge brugte Helle Thorning-Schmidt ifølge en optælling i Politiko hele 76 pct. af sin tid på at bore i Løkkes tilbagetog om nulvækst. Kampagnen mod modstanderen er blevet vigtigere end fremlæggelsen af den positive vision for de fælles løsninger, som Helle Thorning-Schmidt angiveligt ønsker.

På forhånd er Thorning og Morten Østergaard stort bagud på point. Et gennemsnit af meningsmålingerne viser med forbløffende stabilitet, at rød blok mangler omkring 200.000 vælgere for at nå i mål, hvis nøglerne til Statsministeriet ikke bare skal være til låns i en enkelt valgperiode.

Hvis Helle Thorning-Schmidt skal have nogen chance for at indhente det efterslæb, er den første betingelse, at hun evner at levere sin overbevisende fortælling om, hvad tryg velfærd handler om – også så næste generation kan forstå det. Lykkes det ikke at erobre befolkningens klangbund med en fortælling om fællesskabet, kan Helle Thorning-Schmidt ikke bare tabe dette valg, men lægge grunden til en langvarig periode i opposition. Helt på samme måde som det skete, da Socialdemokraterne overgav regeringsmagten til den konservative Poul Schlüter i begyndelsen af 1980’erne og til Venstres Anders Fogh Rasmussen i 2001. I begge tilfælde endte Socialdemokraterne i opposition i ca. 10 år.

Forrige artikel Største forskel på rød og blå blok i 17 år Største forskel på rød og blå blok i 17 år Næste artikel Ny eksportmodel giver adgang til globale miljømilliarder

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Det danske økologimærke er blevet synonymt med varer, som er gode for os og vores klode. Men økologiske produkter er ikke nødvendigvis bæredygtige i bred forstand – eller det mest klimavenlige valg. Ø-mærkets popularitet er ligefrem blevet en hæmsko for nogle af dem, der går nye veje for at skabe fremtidens klimavenlige fødevareproduktion.

Derfor opgav politikerne klimamærket

Derfor opgav politikerne klimamærket

Den forrige regering forsøgte i foråret at indføre et klimamærke til fødevarer, men det viste sig at være for kompliceret. Nu vil fødevareminister Mogens Jensen forsøge at gøre forbrugerne mere klimabevidste gennem folkeoplysning og informationskampagner.

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Etisk Råd kalder det i en rapport ”etisk problematisk” at afvise GMO som et af værktøjerne til at dyrke tilstrækkeligt med fødevarer uden at ødelægge klimaet. Selv Økologisk Landsforening afviser ikke fuldstændigt mulighederne for at tillade sorter med bedre egenskaber via genteknologi.

Kina savner soft power

Kina savner soft power

Beijing er ivrig for at øve kulturel indflydelse, men kun et frit samfund i åben samtale med sig selv kan skabe global efterspørgsel.

Et Europa i form til den digitale tidsalder

Et Europa i form til den digitale tidsalder

KOMMENTAR: Bag Vestagers nye job ligger en meget stærk ambition i den nye Kommission om at rykke hurtigere og mere effektivt på den digitale dagsorden. Man fristes til at sige: Endelig. Må alle gode ønsker følge Vestager på gigantmissionen.

EU satser på grøn omstilling – med gas

EU satser på grøn omstilling – med gas

Grøn omstilling står centralt i den nye EU-Kommission af klimamæssige, økonomiske og industripolitiske grunde. Samtidig sikrer valget af hollænderen Frans Timmermans som klima- og energichef, at EU-toppen fortsat støtter import af russisk naturgas.

Et godt råd til danske startups: Go east

Et godt råd til danske startups: Go east

I det klassiske iværksættereventyr tager den lille startup til Silicon Valley og finder investorer og et kæmpe marked i USA. Men eventyrlystne iværksættere bør kigge mod Asien, som bugner af muligheder. Danske startups er generelt ikke særlig internationalt orienterede – og Asien er stort set ikke på landkortet.

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

I weekenden fandt en af verdens største computerspilsturneringer sted i Berlin, og endnu en gang blev det klart, at e-sport er meget mere end bare underholdning. Industrien er en sovende kæmpe med et stort uforløst samfundsmæssigt og industrielt potentiale.  

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikerne bag sidste års energiaftale skubber bæredygtig dansk biomasse til side for at bane vejen for klimavenlige varmepumper. Resultatet er bare, at værkerne fastholdes i at fyre fossile brændsler af, når vinterkulden tager fat, og varmepumperne ikke længere slår til.

Biomassen tages op til politisk revision

Biomassen tages op til politisk revision

Biomasse har været under kritik i den seneste tid, og politikerne tager nu træpiller, flis og halm op til revision. Hvordan skal biomassen bruges i fremtidens varmeforsyning? Og er det fornuftigt at basere de små, decentrale værker på naturgas frem for bæredygtig dansk biomasse? Vi har spurgt politikerne bag energiaftalen fra 2018 om deres holdning til biomasse. 

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Socialdemokratiets og Venstres vælgere trækker de to partier fra hinanden på nogle af de mest centrale temaer i dansk politik: lighed, skat og velfærd. Forskellene har være forbløffende stabile i 40 år. Det viser Mandag Morgens omfattende undersøgelse af vælgernes holdninger. Det forsøgte Løkke at løse med sit velfærdsløfte og SV-regering. Ny V-formand står nu med et alvorligt dilemma mellem hensynet til velfærdsvælgerne og ønsket om en klar borgerlig profil.

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Statsminister Mette Frederiksen sidder tungt på ejerskabet til valgets to vigtigste temaer – velfærd og klima. Det bliver svært at rykke ved for Venstres nye formand. Men ikke umuligt. Venstre har også sine styrker, viser valgundersøgelse.

Løkke grundlægger sit exit i 2015

Løkke grundlægger sit exit i 2015

En af de mest oversete politiske historier er Venstres fejllæsning af valgresultatet i 2015, mener valgforsker. Selv om vælgerne havde givet reformpartierne en ordentlig lussing, fortsatte Løkke med at gå reform-amok. Det var en af årsagerne til, at han tabte regeringsmagten, lyder dommen.

Set, læst og hørt: Stine Bosse

Set, læst og hørt: Stine Bosse

I denne uges ’Set, læst og hørt’ anbefaler forretningskvinden Stine Bosse filmen om, hvordan Cambridge Analytica var med til at hacke Trump til sejr. Og så skal vi en tur tilbage til 1970’erne med bandet 10CC.   

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Det fossile brændsel naturgas vinder indpas på de små varmeværker, mens regneregler, der blev vedtaget i forbindelse med energiaftalen sidste år, dømmer bæredygtig, dansk biomasse ude. Reglerne er et forsøg på at fremme varmepumper og dermed en grøn omstilling af værkerne, men varmepumperne rækker ikke til hele vinteren.

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

De decentrale værker kan i højere grad end de store, centrale kraftvarmeværker aftage den danske skovflis. Derfor er det en god idé at lade de små værker benytte sig af den bæredygtige biomasse, der er tilgængelig inden for landets grænser, vurderer flere eksperter.

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaminister Dan Jørgensen (S) giver sig god tid til at bygge en bred alliance bag regeringens mål om 70 procents CO2-reduktion i 2030. Efter ministerens udtalelser i Mandag Morgen om nye regler for biomasse kæmper brancheforeningerne Dansk Energi og Dansk Fjernvarme for fortsat politisk accept af afbrænding af træ på kraftværkerne.

Løkkes fatale selvbedrag

Løkkes fatale selvbedrag

Det uhørt dramatiske opgør i Venstre tjener som skrækeksempel på, hvad der kan ske, hvis en leder ikke har en exitstrategi.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

TECHTENDENSER: I fremtidens økonomi skifter fokus fra det masseproducerede og standardiserede til det usædvanlige og personligt tilpassede. Når det forudsigelige kan automatiseres, bliver det det udsøgte og specielle, som driver økonomien.

Brainstormen stilner af

Brainstormen stilner af

Forestillingen om, at man kan finde de gode idéer ved at smide så mange på bordet som muligt, holder ikke længere. Idéerne skal ud af mødelokalet. 

Udvikler du mennesket bag talentet?

Udvikler du mennesket bag talentet?

Talenter, der accelererer hurtigt karrieremæssigt, har også brug for at accelerere det at modnes som menneske. Kan du som leder sætte strøm til læren om livet, så kan du få talenter, der modnes hurtigere end andre. Din opgave er ikke bare at uddanne, men at danne talentet.

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

De blå partier er ude af trit med deres vælgere om et af valgkampens hovedtemaer. Et stort flertal af danskere på tværs af alle partier ønsker et loft over, hvor mange børn der må være per voksen i landets børnehaver og vuggestuer. Kommunerne har længe været modstandere, men har læst skriften på væggen.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh anbefaler en udstilling, der sætter Emil Nolde i helt nyt lys, barokmusik fremført af Les Ombres og dansk poesi.

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Næsten halvdelen af alle vælgere besluttede sig først under selve valgkampen for, hvem de ville stemme på ved folketingsvalget i juni, viser stor undersøgelse. Det er det største antal usikre vælgere, der nogensinde er registreret i den slags målinger. Næsten hver tiende besluttede sig først på selve valgdagen.

Det polariserede demokrati

Det polariserede demokrati

KOMMENTAR: Mens vi kan glæde os over, at tilliden til politikerne er steget for første gang i mange år, har vi fortsat brug for at finde veje til indflydelse for de grupper, som føler sig marginaliseret og overhørt.

Johnsons Brexit er revolutionær populisme

Johnsons Brexit er revolutionær populisme

ANALYSE: Storbritannien har under Boris Johnsons kortvarige ledelse opgivet konservatismen og erstattet den med en revolutionær politik som den, Trump fører i USA.