Tilbagetrækningsreformen bliver ikke den sidste

Fredagens tilbagetrækningsaftale mellem regeringen, De Radikale og Dansk Folkeparti løser ikke Danmarks økonomiske udfordringer endegyldigt. Politikerne vil om få år være tvunget til forhandlingsbordet igen, hvis der skal skabes langsigtet balance på de offentlige finanser. Den finanspolitiske holdbarhed er skredet med 0,3 pct. i den konvergensplan, som regeringen indleverede til EU i sidste uge. Det øger den årlige udfordring med 3-4 milliarder kr. Samtidig er en række andre forudsætninger omgærdet af usikkerhed. Det største risikomoment er den indekseringsmekanisme, der skal sikre, at tilbage­træk­ningsalderen forhøjes i takt med levealderen. Den skal stemmes igennem Folketinget hvert femte år. Sidste uges aftale og opsigelsen af det gamle velfærdsforlig betyder, at den nu hviler på et spinkelt flertal.

De næsten to uger lange forhandlinger om efterløn og pensionsalder, som sluttede i fredags med tilbagetrækningsaftalen mellem regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale, bliver ikke de sidste. Selv om aftalen leverer et betydeligt milliardbeløb til forbedring af de offentlige finanser, er der heller ikke i denne omgang sat et endeligt punktum for de seneste 10-20 års diskussion om, hvordan man sikrer holdbarheden i dansk økonomi på lang sigt. Usikkerheden i den type økonomiske beregninger, der ligger til grund for aftalen, er så store, at billedet hurtigt kan skifte og skabe behov for større eller mindre ændringer. Alene den relativt snævre forligskreds betyder, at politikerne med stor sikkerhed skal tilbage til forhandlingsbordet i overskuelig fremtid.

Sådan lyder hovedkonklusionen på Mandag Morgens analyse af den aftale, der blev offentliggjort i fredags. Især fire forhold vil medvirke til at skabe fortsat usikkerhed om dansk økonomis fremtid:

Den første prøve på aftalens holdbarhed bliver det kommende folketingsvalg, som formentlig bliver udskrevet i denne uge. For at aftalen træder i kraft, skal et flertal i det kommende folketing stemme for. Men selv om valget dermed bliver en folkeafstemning for og imod den nuværende efterlønsordning, skal der flyttes rigtig mange mandater for at skabe det røde flertal – S-SF-Enhedslisten – der vil fastholde den nuværende ordning. Ifølge meningsmålingerne er det mest sandsynligt, at vi vender tilbage  til tidligere tiders velkendte politiske mønster, hvor De Radikale er tungen på vægtskålen mellem rød og blå blok.

Login