Toppen af bæredygtighed: Se årets 10 bedste løsninger
Torben K. Andersen
Politisk redaktørCarsten Ludwigsen
Vigga Svensson startede sin nye virksomhed på en frustration.
Hun var godt og grundigt irriteret over, at dyrt babytøj kun blev brugt nogle få gange, før det var for småt. En sparkedragt til 300 kr. kom måske kun i brug 10 gange, før den endte i en kasse i kælderen. Det var ikke blot spild af penge. Det var også et enormt spild af ressourcer.
Derfor oprettede hun firmaet Vigga. Det laver dels økologisk fremstillet børnetøj. Dels er det en abonnementsordning, så flere børn kan få glæde af tøjet, forældrene kan spare penge, og kloden kan blive mindre belastet af tekstilproduktionen.
I januar ??2015 påbegyndte Mandag Morgens grønne tænketank Sustainia en international kampagne for at finde eksempler på globale bæredygtige løsninger. Ved hjælp af sociale medier, eksperter og omfattende research resulterede det i over 1.500 løsninger.
De mange løsninger blev gennemgået for fem kriterier: 1) De skal være finansielt levedygtige, 2) have en positiv miljøpåvirkning, 3) forbedre livskvaliteten, 4) kunne skaleres op og 5) være realiserbare og altså mere end bare en skrivebordside.
I første omgang blev 220 løsninger valgt ud og præsenteret for et rådgiverpanel på 25 internationale eksperter fra universiteter og organisationer mv. Baseret på input fra dette blev 100 løsninger valgt ud og præsenteret i publikationen ”Sustainia100” i juni.
Efter lanceringen blev der foretaget yderligere research, og i samarbejde med de 25 internationale eksperter blev de 10 mest perspektivrige løsninger valgt ud til den endelige finale.
Det er nu op til en lille komite af prominente eksperter at udpege den endelige vinder. Komiteen er ledet af Californiens tidligere guvernør Arnold Schwarzenegger og består derudover af lederen af FN’s klimaforhandlinger, Christiana Figueres, forhenværende miljøkommissær i EU Connie Hedegaard og nobelpristager og tidligere formand for FN’s Klimapanel Rajendra Pachauri.
Vinderen af Sustainia Award 2015 bliver udpeget den 6. december ved en ceremoni i Paris i forbindelse med COP21.
Det er 4. gang, prisen bliver uddelt. Projektet har resulteret i, at Sustainia foreløbig har oparbejdet en database med 3.300 bæredygtige løsninger over hele verden.
Læs mere på sustainia.me
Forældre skal blot betale et beløb hver måned. Så får de udleveret en taske med en masse tøj til deres barn. Når tøjet så bliver for småt efter nogle måneder, bliver det sendt retur, og forældrene modtager en ny taske med tøj, som nu passer til barnet.
Efter fem år forventer selskabet at have sparet et forbrug på mindst 320 ton kemikalier og 112 millioner liter vand til fremstilling af børnetøj. Samtidig kan børneforældre have sparet op imod 10-15.000 kr. årligt på at lease tøj frem for at købe nyt.
Vigga Svensson ser store muligheder i denne forretningsmodel baseret på cirkulær økonomi.
”En af de største fordele ved at have en forretningsmodel baseret på cirkulær økonomi er helt klart det minimerede forbrug af råvarer. Vi regner med, at vores tøj bliver brugt i omkring 80 uger, før det bliver genbrugt,” siger Vigga Svensson.
Det danske firma er bare én ud af 10 finalister, der er udpeget til at dyste om Mandag Morgens globale bæredygtighedspris, Sustainia Award 2015. En priskomité ledet af Californiens tidligere guvernør Arnold Schwarzenegger udpeger den endelige vinder til december ved en ceremoni i Paris i forbindelse med det internationale klimatopmøde. Se tekstboks.
Grund til optimisme
De 10 finalister er udvalgt som nogle af de mest banebrydende og perspektivrige bæredygtige løsninger blandt mere end 1.500 globale projekter fordelt på 151 lande på seks kontinenter. Du kan læse mere om de enkelte løsninger i bunden af denne artikel.
De mange projekter blev før sommerferien kogt ned af en række internationale eksperter til i første omgang blot 100 projekter og samlet i rapporten Sustainia100. Nu er de så yderligere skåret ned til kun 10. Og de dækker en bred palet af løsninger – lige fra nye former for grønne obligationer til soldreven genopladning af billige høreapparater.
Mens regeringschefer fra hele verden forbereder sig til FN’s store klimatopmøde om godt en måned i Paris, dokumenterer de mange globale bæredygtige projekter, at det er muligt at reducere CO2-udledning og samtidig skabe vækst, profit og beskæftigelse. Tilsammen anviser de en vej mod en fremtid baseret på renere og grønnere byer, smartere metoder til genbrug og nye måder at udnytte vedvarende energikilder.
Et andet medlem af Sustainias priskomite er FN’s klimachef, UNFCCC’s generalsekretær, Christiana Figueres. Hun sidder på mange måder med verden i sine hænder i disse uger forud for COP21 og mener, at de mange bæredygtige projekter giver grobund for optimisme.
"2015 er et vigtigt år for klimaforandringer. Til december vil regeringer underskrive en ny global klimaaftale. Det bringer os hurtigt til spørgsmålet: Har vi løsningerne til at imødegå klimaforandringer? Som Sustainia100 undersøgelse viser, at svaret ja. Udfordringen er nu at fremskynde deres implementering og skalere. De nyskabelser og forretningsmodeller, vi ser i år, er meget lovende for en bredere bottom-up-tilpasning,” sagde Christiana Figueres tidligere i år, da Sustainia lancerede sin bruttoliste på 100 bæredygtige løsninger.
Siden hendes forgænger Yvo de Boer stoppede kort efter det skuffende klimatopmøde i København i 2009, har Christiana Figueres stået i spidsen for verdenssamfundets bestræbelser på at blive enige om en ambitiøs klimaindsats, der kan holde den globale temperaturstigning under 2 grader i dette århundrede.
Storbyer spiller en hovedrolle
Skulle COP21 i Paris til november og december ende med en ny fiasko, dokumenterer de mange projekter, at der under den politiske dagsorden alligevel er fuld gang i udviklingen over hele verdenen mod et mere grønt og bæredygtigt samfund.
Globale storbyer spiller en helt særlig rolle i denne udvikling. Flere af dem har påtaget sig en hovedrolle på vidt forskellige måder og kan danne inspiration for andre lande, regioner og storbyer.
Et eksempel er Sydafrikas største by, Johannesburg, med over seks millioner indbyggere. Den har som så mange andre storbyer haft svært ved at skaffe finansiering til sine grønne og bæredygtige visioner. Men det har den nu fundet en løsning på. Johannesburg har udstedt grønne obligationer til en værdi af ca. 143 millioner dollar. De mange penge skal bl.a. bruges til projekter om biogas, solvarme og offentlige hybridbusser. Og interessen for at tegne obligationer er så stor, at der var en overtegning på 150 pct.
Et andet eksempel er Chennai – tidligere Madras – i Indien med over fire millioner indbyggere. Denne storby har i mange år haft ry af at være Indiens svar på Detroit på grund af dens enorme bilproduktion. Samtidig har den en af de højeste rater for trafikdrab.
Nu har bystyret valgt at investere massivt i en grønnere og sundere by. Mindst 60 pct. af byens transportbudget skal bruges på cykelstier, bredere fortove og anden infrastruktur for fodgængere og cyklister. Målet er, at der i 2018 skal være sikre fortove i mindst 80 pct. af gaderne, antallet af fodgængere og cyklister skal være øget med 40 pct., og antallet af dræbte fodgængere og cyklister skal være bragt ned.
Analytiker fra Sustainia, Esben Alslund-Lanthén, mener, at storbyer har en særlig rolle at spille i kampen mod klimaforandringerne.
”Vi ser mere og mere byerne som de egentlige drivere af den bæredygtige transformation. Byerne har klimaforandringerne helt inde på livet, og de er nødt til at agere. De er et skridt tættere på deres vælgere, end regeringerne og føler behovet og konsekvenserne meget stærkere. De løser udfordringerne på forskellige måder, men alle med den fællesnævner, at forøgelse af borgernes livskvalitet går hånd i hånd med reduktioner i CO2-udslippet," siger Esben Alslund-Lanthén.
Sol og fællesskab
En anden rød tråd blandt de 10 finalister er brugen af solceller. De går igen i 7 ud af de 10 løsninger. Et eksempel er en avanceret onlineapplikation, der på få sekunder kan udregne en bygnings potentiale for solenergi ved hjælp af detaljerede 3D-modeller og historiske vejrdata. Selskabet bag dette digitale værktøj regner med, at over 23 millioner husstande kan gøre brug af teknologien inden udgangen af næste år.
På samme måde vil mange af de omkring 360 millioner mennesker med nedsat hørelse i specielt udviklingslande kunne drage fordel af et billigt digitalt høreapparat med soldrevne batteriopladere. Det er udviklet af en brasiliansk social virksomhed. Og prisen er kun en brøkdel af, hvad normale høreapparater koster.
Nogle af løsningerne viser også betydningen af, at store grupper af mennesker går sammen i fællesskaber og på den måde opnår reel indflydelse på deres lokale miljøer og verden omkring dem.
En gennemgående tendens i flere af projekterne er også visionerne om en cirkulær økonomi. Nye former for genbrug, genanvendelse eller take-back-systemer vinder frem i et omfang, som aldrig er set tidligere. Det giver både forbrugere og virksomheder helt nye muligheder.
Det er ikke bare det danske selskab Vigga et eksempel på. Et andet eksempel er Plastic Bank, som nogle canadiere har taget initiativ til som en konsekvens af, at der hvert år bliver kastet næsten 13 millioner ton plastic ud i verdenshavene på globalt plan. De har lavet et pilotprojekt i Haiti, så folk kan samle plastikaffald, aflevere det til genbrug og få lokal valuta retur. Tanken er, at denne form for genanvendelse af plastic skal brede sig til andre regioner med overflod af fattigdom og spild.
”Lige meget om vi ender med en aftale i Paris eller ej, så står verden overfor store udfordringer, og vi har brug for konkrete løsninger. Det ved virksomhederne og mange af verdens byer allerede, og de er i gang med omstillingen. Nu er det op til politikerne ved COP21 at skabe rammerne. Verden venter," siger Esben Alslund-Lanthén.
10 LØSNINGER TIL EN BÆREDYGTIG FREMTID:
Indisk storby har succes med at nedbringe antallet af dræbte fodgængere og cyklister i trafikken.
Enhver turist i en indisk storby ved, hvor kaotisk og farlig trafikken kan være. Med over 10.000 trafikulykker om året har den indiske by Chennai en af de højeste rater for trafikdrab. Den kedelige statistik har bystyret sat sig for at ændre.
Chennai Street Design Project hedder initiativet, som skal genvinde byens gader til fordel for fodgængere og cyklister på bekostning af bilerne. Fortove bliver gjort bredere, cyklister får mere sikre veje at køre på, og der bliver opstillet bænke og andet gadeinventar for fodgængere. Mindst 60 pct. af byens transportbudget skal afsættes til at anlægge og vedligeholde bedre infrastruktur for fodgængere og cyklister. Målet er, at der i 2018 skal være sikre fortove i mindst 80 pct. af gaderne, antallet af fodgængere og cyklister skal være øget med 40 pct., og antallet af dræbte fodgængere og cyklister skal være bragt ned.
GEVINSTER
MILJØ/KLIMA: Færre biler i byen betyder en renere og mindre forurenet by.
SOCIALT: Flere ressourcer bliver prioriteret på byrum frem for biler og motorcykler.
ØKONOMISK: Projektet vil mindske udgifterne til trafikuheld, som tegner sig for op mod 3 pct. af Indiens BNP.
Boligejere kan meget let finde ud af, om solceller på deres tag kan betale sig eller ej.
På få sekunder kan du med din mobiltelefon se potentialet for solenergi i dit hus. Mapdwell Solar System er en avanceret onlineapplikation, der anvender kort- og vejrdata til at afdække hver eneste bygnings solenergipotentiale i et boligkvarter. Det digitale værktøj er udviklet ved et af verdens førende tekniske universiteter, MIT, og kan ved hjælp af detaljerede 3D-modeller af bygningers geometri kombineret med historiske vejrdata visualisere potentialet for solenergi i et bestemt område, time for time, året rundt.
Mapdwell regner med, at over 23 millioner husstande i USA, England, Mexico og Chile kan gøre brug af teknologien inden udgangen af 2016.
GEVINSTER
KLIMA/MILJØ: Set i livscyklusperspektiv udleder solceller blot 0,03 pct. drivhusgasser i forhold til kulbaseret energiproduktion.
SOCIALT: Solenergi gøres tilgængeligt for alle og giver dermed den enkelte mulighed for at handle.
ØKONOMISK: Vil øge omsætningen i solcelleindustrien, da efterspørgslen blandt husejere og lokalsamfund stiger.
Et australsk arkitektfirma har specialiseret sig i at lave energipositive præfabrikerede huse.
Modulbyggede huse har været kendt et stykke tid, men ArchiBlox har samtidig taget det bedste, vi kender, fra bæredygtigt design. Fleksible lodrette haver udgør væggene. Vandgenbrugssystem, solceller og isolerende vinduer er blot nogle af de mange andre grønne egenskaber.
Solcellerne og det energieffektive design gør, at huset producerer mere elektricitet, end det bruger. Det tager blot omkring fem uger at bygge huset. Og modulopbygningen gør, at huset kan designes efter behov. Prisen starter ved omkring 1 million kr.
GEVINSTER
KLIMA/MILJØ: Huset vil over sin levetid spare 1.000 ton CO2 sammenlignet med et standardhus.
SOCIALT: De grønne vægge skaber et sundt indendørsklima.
ØKONOMISK: Det præfabrikerede design og energieffektiviteten gør huset konkurrencedygtigt.
Soldrevne vandingssystemer sparer vand og giver markant højere udbytte
SunCulture designer og sælger soldrevne vandingssystemer til mindre bønder i Kenya. Bønderne kan spare op mod 80 pct. vand og firedoble udbyttet af deres marker. Igennem et øget salg af afgrøder vil en typisk bonde tjene investeringen hjem på under tre måneder, hvilket gør det både attraktivt på den korte og den lange bane.
I samarbejde med en bank sælger SunCulture deres vandingssystemer med attraktive lån, hvilket gør systemet tilgængeligt for den nederste del af indkomstpyramiden. På kort tid er der blevet installeret omkring 400 systemer i Kenya, men SunCulture regner med at vokse eksplosivt de kommende år.
GEVINSTER
KLIMA/MILJØ: Vandbesparelsen er med til at afhjælpe vandmangel.
SOCIALT: Forhøjet indkomst fra afgrøder er med til at hjælpe især kvinder ud af fattigdom.
ØKONOMISK: Besparelser på vand og arbejde samt forhøjet udbytte giver en årlig indtjening på omkring 14.000 dollar per hektar.
På få år har et borgerinddragelsesprojekt ændret vaner og reduceret udledningen af CO2 markant.
Det kan betale sig at bruge mindre vand og strøm. Det ved folk og virksomheder i den sydkoreanske hovedstad Seoul alt om. De modtager en økonomisk belønning, hvis de reducerer deres forbrug af el, vand, gas eller fjernvarme med mindst 10 pct. i forhold til de foregående to år.
Alle bygninger i Seoul såsom private boliger, virksomheder, skoler og andre offentlige bygninger kan frivilligt tilslutte sig det såkaldte Eco-Mileage-program. Det har ca. 1,7 millioner gjort – svarende til knap 40 pct. af samtlige bygninger i Seoul. De kan følge deres forbrug løbende via en onlineplatform, som også giver tips til yderlige fremskridt.
GEVINSTER
KLIMA/MILJØ: Udledningen af CO2 er reduceret med omkring 1,8 millioner ton siden 2009.
SOCIALT: Reduktionen af drivhusgasser betyder renere luft og forbedret sundhed for indbyggerne.
ØKONOMISK: Deltagerne sparer penge på forbrugsregningerne og bliver belønnet for at reducere energiforbruget.
Grønne obligationer for 143 millioner dollar bruges til projekter om biogas, solvarme og hybridbusser.
Byer over hele verden kan lære af Johannesburg i Sydafrika, når det drejer sig om at skaffe finansiering til grøn og bæredygtig byudvikling. Byen har udstedt grønne obligationer til en værdi af ca. 143 millioner dollar. De mange penge skal bl.a. bruges til projekter om biogas, solvarme og offentlige hybridbusser.
Alene et af projekterne omfatter installation af 43.000 solvarmere, og de vil tilsammen spare 22,5 gigawatttimer elektricitet om året. Interessen blandt investorer for at tegne grønne obligationer er så stor, at der ved auktionen sidste år var 150 pct. overtegning.
GEVINSTER
Social virksomhed i Brasilien laver soldrevne høreapparater og deler sin viden med andre.
Millioner af mennesker over hele verden lider af dårlig hørelse og har ikke råd til et høreapparat. Det problem forsøger Solar Ear at løse.
Det er en brasiliansk social virksomhed, der fremstiller, samler og distribuerer digitale høreapparater med soldrevne batteriopladere baseret på en teknologi, der deles frit. Hvor andre batterier typisk kun holder en uge, kan disse batterier holde op til tre år, og alligevel koster de kun 0,50 dollar mere end engangsbatterierne.
GEVINSTER
KLIMA/MILJØ: Ved at udskifte zinkbaserede engangsbatterier med soldrevne genopladelige batterier reduceres miljøbelastningen betydeligt.
SOCIALT: Billigere og lettere adgang til høreapparater for folk verden over mindsker social isolation og ensomhed.
ØKONOMISK: Til en pris under 100 dollar koster høreapparatet kun en brøkdel af normale produkter.
Mikrofinansierede solceller gør det attraktivt at installere solceller i stedet for at bruge petroleum.
Tyske Mobisol har lavet en forretning på at tilbyde komplette solcellesystemer til folk i Tanzania og Rwanda, som ikke er forbundet til den almindelige elforsyning. Princippet bygger på mikrofinansierede lån, som kan afbetales over en almindelig mobiltelefon. Solcellerne er med til at stoppe brugen af det stærkt sundhedsskadelige, farlige og forurenende petroleum, som sædvanligvis bruges i hjemmene.
Med solcellerne følger batteri og strømstik, hvilket gør det nemt at tilslutte lamper og lade sin mobiltelefon op. Samtidig er systemet forbundet til et GSM-modem, så teknikere kan monitere systemet fra en lokal central og komme ud ved fejlmeldinger.
GEVINSTER
KLIMA/MILJØ: Solceller forurener miljøet med en brøkdel i forhold til fossile brændsler.
SOCIALT: Over 27.000 hjem i Tanzania og Rwanda har nu stabil, ufarlig strøm.
ØKONOMISK: Et typisk hjem kan spare op til 50 pct. ved at skifte petroleum ud med solceller.
I Haiti kan borgere samle plastikaffald, aflevere det til genbrug og få penge retur.
Plastik flyder ofte på strande, gader og i grøfter i fattige områder. Det har canadiske Plastic Bank fundet en løsning på. Virksomheden med det meget passende navn har gennem sit pilotprojekt i Haiti udbetalt lokal valuta for indsamlet plastik, som så er blevet omdannet til genbrugeligt materiale, der er egnet til videresalg til lokale virksomheder. En win-win-løsning for både samfundet, miljøet og virksomheden.
GEVINSTER
KLIMA/MILJØ: At genbruge plastik gavner både miljø og klima.
SOCIALT: Fjerne plastic og beriger folk i fattigdom.
ØKONOMISK: Ved at udbetale penge til indsamlere er de med til at løfte mennesker ud af fattigdom.
Et dansk selskab er gået til kamp mod køb-og-smid-væk-kulturen inden for børnetøj.
Mange forældre har prøvet at stå med lækkert og dyrt børnetøj, som ens børn er vokset fra og derfor ikke længere kan bruge. Det problem forsøger det danske selskab Vigga at løse. Det har specialiseret sig i at lease børnetøj ud til forældre.
Et abonnement koster 359 kroner om måneden. Så får man udleveret en taske med babytøj, og når barnet så er vokset ud af tøjet, sendes tøjet retur, hvorefter der kommer en ny taske med tøj i anden størrelse, som barnet kan passe. Dette cirkulære forretningskoncept kan spare op til 80 pct. af et typisk dansk barns forbrug af tøj, og det økologisk fremstillede tøj belaster naturen mindre.
GEVINSTER
KLIMA/MILJØ: Efter fem år forventes forbruget af kemikalier at falde med 320 ton og 112 millioner liter vand til tøjfremstilling.
SOCIALT: Det bæredygtige tøj er fri for skadelige kemikalier og produceres under ordentlige forhold.
ØKONOMISK: Forældre kan spare tusindvis af kroner årligt ved at lease tøj frem for at købe nyt.
