Den tredje industrielle revolution er i gang

3D-printeren er ved at blive hvermandseje. Og vi har kun set begyndelsen på mulighederne. Teknologien vil ændre betingelserne for at drive forretning og nedbryde skellet mellem producent og forbruger.

Skal du kun ønske dig én gadget i år, er tiden måske inde til gå efter den ultimative maskine: en 3D-printer.

3D-printere, der kan "udskrive" fysiske genstande og produkter i forskellige materialer, er ikke længere noget, der hører til i en fjern fremtid. Fremtiden er landet, og kun fantasien begrænser mulighederne for forbrugere og for virksomheder. Man kan i dag anskaffe sig en 3D-printer fra ca. 2.000 kr. og opefter, alt efter om det er til hobbybrug, eller man vil bruge den til serieproduktion.

3D-print bliver også kaldet for additiv produktion, fordi printet bliver produceret lag på lag, hvilket gør det muligt at producere langt mere komplekse former, end hvis man skulle forme en klump materiale. En kæde har ikke længere svage led, for der er ingen samlinger i 3D-print, hvor designet kan printes samlet.

Der kan anvendes en række forskellige materialer, fra plastik, metal og ler til organisk materiale som bl.a. kan bruges til at producere kunstige organer. Man har allerede formået at producere organer, men mangler det sidste skridt, der gør det muligt at transplantere dem.  Hvis man inden for kort tid kan begynde at masseproducere f.eks. nyrer, vil man kunne redde mange menneskeliv.

Et demokratisk innovationsværktøj

Som forbruger kan du selv producere smykker, legetøj eller proteser. Og hvis du ikke selv kan designe dem, kan du anskaffe en skanner til at kopiere det, du sætter foran den. De fleste har nok stået og manglet en lille simpel reservedel til kameraet eller kaffemaskinen. I stedet for at du skal betale overpris plus fragt for at få den uundværlige dims leveret, kan Canon eller Tefal sende dig designet som print-selv. Og skulle der være et arvestykke, du gerne vil dele med familien, kan det kopieres i mange forskellige materialer.

Makerbot er en af verdens førende producenter af 3D-printere og har desuden detailbutikker spredt ud over USA. Min lokale ligger i Soho i New York, og der kan jeg både købe printere og såkaldt filament, der svarer til blækpatronen i en almindelig printer. Hvis ikke jeg selv har lyst eller råd til min egen printer, kan jeg komme med mit eget design og få det printet i deres butik. Makerbot fører desuden en bevægelse, de kalder for Makerbot Academy, og som har en mission om at få 3D-print ind i uddannelsessystemet i USA, til produktion af læringsredskaber. De har også et kreativt community, der hedder Thingiverse, hvor brugerne kan dele deres design, så andre brugere kan downloade de gode ideer og selv printe dem.

Sidste gang vi oplevede en tilsvarende demokratisering af innovation, var da the World Wide Web så dagens lys og gjorde enhver, der kunne kode, i stand til at skabe fremtidens virksomheder. Det var den revolution, der gjorde det muligt for Mark Zuckerberg som ung studerende at grundlægge det imperium, der nu rummer over en milliard mennesker i hans virtuelle nation – Facebook.

Følg Natasha Friis Saxberg

 

Nu er det ikke kun virtuel kode, der kan skabe radikal innovation i verden, det er også fysiske produkter – så enhver, der får en god ide, kan skabe den, printe den og sælge den. På sitet Shapeways kan man købe andres 3D-design. Så mangler du et nyt brillestel eller udstyr til køkkenet, kan det købes dér, hvorefter Shapeways printer og sender dig varen. Der udvikles også apps, hvor designere giver dig en række grund-design, som du blot skal sammensætte i din egen unikke form.

Nye forretningsbetingelser

Der er allerede mange spillere på markedet, selv om vi blot befinder os i den spæde start. Danske Blueprint er en af dem, og rundt omkring i Danmark og i resten af verden tester giganter som LEGO og Novo, hvordan de i fremtiden kan anvende 3D-print som infrastruktur i deres forretning. Teknologien udvikler sig hastigt i takt med de kommercielle muligheder. Så nogle af de problemer, der er i dag, kan snart løses bedre – herunder kravet om at kunne designe og anvende CAD-software.

Mennesket har ofte svært ved at forestille sig abstrakte tanker. Derfor er artefaktet en væsentlig komponent at tale ud fra. Med en 3D-printer kan man nemt og billigt lave prototyper, som man kan teste i markedet, inden man sender dem til masseproduktion. Alt det, vi kender fra software-verdenen, kan replikeres i den fysiske produktion, så man lige så nemt kan arbejde med iterationer og betaprodukter, inden man foretager sin endelige lancering.

Når grænsen mellem producenten og kunden udviskes, stiller det også nye krav til detailbranchen, der må flytte sig i takt med den teknologiske udvikling. Hvis du kan få varen produceret i dit eget hjem, udfordrer det de traditionelle forretningsgange, hvor vi går ned i butikken, eller på nettet, og køber en vare, som er defineret og masseproduceret på forhånd. I 3D-printets æra kan vi få produkter, der er skræddersyede til vores individuelle behov, mål og smag.

Endnu en gang tvinger den teknologiske udvikling virksomheder til at gentænke deres forretning. For i en fremtid, hvor produktionen varetages af kunden, opstår der helt andre muligheder for brugerinvolvering. Virksomheder skal vurdere, om deres forretning i fremtiden skal være en platform, hvor deres produkter kan deles som software, som deres kunder selv tilpasser og printer. Mange virksomheder tænker allerede i disse baner, herunder Nike, der giver dig mulighed for at designe din egen sko, eller Motorola, der lader dig designe din telefon. Det gør selv analoge produkter skalerbare, for hvis du kan levere designet direkte til forbrugeren, der selv tager sig af resten, bliver virksomheden i langt højere grad en serviceplatform, og kunden bliver forretningen.

Læs flere af Natasha Friis Saxbergs indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Lyspunktet i Kinas ukrainske mareridt Næste artikel Mere magi i hverdagen, tak!

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Danske medier har valgt deres Trump

Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.