Skal du kun ønske dig én gadget i år, er tiden måske inde til gå efter den ultimative maskine: en 3D-printer.

3D-printere, der kan "udskrive" fysiske genstande og produkter i forskellige materialer, er ikke længere noget, der hører til i en fjern fremtid. Fremtiden er landet, og kun fantasien begrænser mulighederne for forbrugere og for virksomheder. Man kan i dag anskaffe sig en 3D-printer fra ca. 2.000 kr. og opefter, alt efter om det er til hobbybrug, eller man vil bruge den til serieproduktion.

3D-print bliver også kaldet for additiv produktion, fordi printet bliver produceret lag på lag, hvilket gør det muligt at producere langt mere komplekse former, end hvis man skulle forme en klump materiale. En kæde har ikke længere svage led, for der er ingen samlinger i 3D-print, hvor designet kan printes samlet.

Der kan anvendes en række forskellige materialer, fra plastik, metal og ler til organisk materiale som bl.a. kan bruges til at producere kunstige organer. Man har allerede formået at producere organer, men mangler det sidste skridt, der gør det muligt at transplantere dem.  Hvis man inden for kort tid kan begynde at masseproducere f.eks. nyrer, vil man kunne redde mange menneskeliv.

Et demokratisk innovationsværktøj

Som forbruger kan du selv producere smykker, legetøj eller proteser. Og hvis du ikke selv kan designe dem, kan du anskaffe en skanner til at kopiere det, du sætter foran den. De fleste har nok stået og manglet en lille simpel reservedel til kameraet eller kaffemaskinen. I stedet for at du skal betale overpris plus fragt for at få den uundværlige dims leveret, kan Canon eller Tefal sende dig designet som print-selv. Og skulle der være et arvestykke, du gerne vil dele med familien, kan det kopieres i mange forskellige materialer.

Makerbot er en af verdens førende producenter af 3D-printere og har desuden detailbutikker spredt ud over USA. Min lokale ligger i Soho i New York, og der kan jeg både købe printere og såkaldt filament, der svarer til blækpatronen i en almindelig printer. Hvis ikke jeg selv har lyst eller råd til min egen printer, kan jeg komme med mit eget design og få det printet i deres butik. Makerbot fører desuden en bevægelse, de kalder for Makerbot Academy, og som har en mission om at få 3D-print ind i uddannelsessystemet i USA, til produktion af læringsredskaber. De har også et kreativt community, der hedder Thingiverse, hvor brugerne kan dele deres design, så andre brugere kan downloade de gode ideer og selv printe dem.

Sidste gang vi oplevede en tilsvarende demokratisering af innovation, var da the World Wide Web så dagens lys og gjorde enhver, der kunne kode, i stand til at skabe fremtidens virksomheder. Det var den revolution, der gjorde det muligt for Mark Zuckerberg som ung studerende at grundlægge det imperium, der nu rummer over en milliard mennesker i hans virtuelle nation – Facebook.

Nu er det ikke kun virtuel kode, der kan skabe radikal innovation i verden, det er også fysiske produkter – så enhver, der får en god ide, kan skabe den, printe den og sælge den. På sitet Shapeways kan man købe andres 3D-design. Så mangler du et nyt brillestel eller udstyr til køkkenet, kan det købes dér, hvorefter Shapeways printer og sender dig varen. Der udvikles også apps, hvor designere giver dig en række grund-design, som du blot skal sammensætte i din egen unikke form.

Nye forretningsbetingelser

Der er allerede mange spillere på markedet, selv om vi blot befinder os i den spæde start. Danske Blueprint er en af dem, og rundt omkring i Danmark og i resten af verden tester giganter som LEGO og Novo, hvordan de i fremtiden kan anvende 3D-print som infrastruktur i deres forretning. Teknologien udvikler sig hastigt i takt med de kommercielle muligheder. Så nogle af de problemer, der er i dag, kan snart løses bedre – herunder kravet om at kunne designe og anvende CAD-software.

Mennesket har ofte svært ved at forestille sig abstrakte tanker. Derfor er artefaktet en væsentlig komponent at tale ud fra. Med en 3D-printer kan man nemt og billigt lave prototyper, som man kan teste i markedet, inden man sender dem til masseproduktion. Alt det, vi kender fra software-verdenen, kan replikeres i den fysiske produktion, så man lige så nemt kan arbejde med iterationer og betaprodukter, inden man foretager sin endelige lancering.

Når grænsen mellem producenten og kunden udviskes, stiller det også nye krav til detailbranchen, der må flytte sig i takt med den teknologiske udvikling. Hvis du kan få varen produceret i dit eget hjem, udfordrer det de traditionelle forretningsgange, hvor vi går ned i butikken, eller på nettet, og køber en vare, som er defineret og masseproduceret på forhånd. I 3D-printets æra kan vi få produkter, der er skræddersyede til vores individuelle behov, mål og smag.

Endnu en gang tvinger den teknologiske udvikling virksomheder til at gentænke deres forretning. For i en fremtid, hvor produktionen varetages af kunden, opstår der helt andre muligheder for brugerinvolvering. Virksomheder skal vurdere, om deres forretning i fremtiden skal være en platform, hvor deres produkter kan deles som software, som deres kunder selv tilpasser og printer. Mange virksomheder tænker allerede i disse baner, herunder Nike, der giver dig mulighed for at designe din egen sko, eller Motorola, der lader dig designe din telefon. Det gør selv analoge produkter skalerbare, for hvis du kan levere designet direkte til forbrugeren, der selv tager sig af resten, bliver virksomheden i langt højere grad en serviceplatform, og kunden bliver forretningen.

Læs flere af Natasha Friis Saxbergs indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.