Tysk økonomi bryder sammen uden udlændinge

Hvis dansk erhvervsliv vil af med den følelsesladede modstand mod indvandrere, kan de passende lære af Tysklands erhvervsfonde og -organisationer. Efter Dansk Industris kritik af den politiske udlændingedebat for at være så ideologisk, at det skader landets velstand, har Mandag Morgen set nærmere på Tysklands rejse fra indvandringsskepsis til indvandringsland. Analysen viser, at Tysklands svar på DI og DA har spillet en central rolle. De arbejder aktivt med en såkaldt “Willkommenskultur”, der skal skabe et positivt syn på indvandring. Samtidig står en række store erhvervsfonde bag en vismandsinstitution for indvandring og integration. Dens formål er bl.a. at skabe en udlændingedebat baseret på empiri og ikke ideologi, fortæller sekretariatschef Holger Kolb. “I Tyskland har man lagt ideologien til side,” siger han.

Moderne, pragmatiske politikker for indvandring og integration er en forudsætning for EU-landenes fremtidige konkurrenceevne. Det har man indset i Europas førende industri- og velfærdsstat Tyskland, hvor den aktuelle blå-røde regeringskoalition af konservative og socialdemokrater er bygget oven på en dyb ideologisk strid om udlændingepolitikken.

Tysklands udvikling fra en tvivlende og ufærdig stat for 25 år siden til i dag at være et af verdens førende indvandringslande er dokumenteret af OECD. Fra 2009 sprang Tyskland således fra 8. til 2. pladsen på listen over verdens mest populære destinationer for migranter. Se figur 1. Og udviklingen er bemærkelsesværdig, i den forstand at Tysklands daværende kansler, Helmut Kohl, for netop et kvart århundrede siden sagde, at ”Tyskland ikke er og aldrig vil blive et indvandringsland”.

Udviklingen i det tyske samfunds liberale holdning til indvandring bygger på en langvarig, pragmatisk og i mange henseender afideologiseret fintuning af de mange forskellige politikker, der tilsammen udgør Tysklands aktuelle indvandrings- og integrationspolitiske infrastruktur.

Login