Udbuddet af MBA-uddannelser i Danmark er større end nogensinde. I løbet af det seneste år er der kommer fem nye varianter til, og kommende MBA-studerende kan dermed vælge mellem 19 MBA’er fordelt på 10 institutioner. Nogle lokker med internationale guruer, andre skaber strategiske samarbejder med internationale eliteuniversiteter, og andre igen satser på det fleksible uddannelsesforløb, så fuldtidsarbejde, privatliv og studie kan gå op i en højere enhed. En nøgle til et værdifuldt og udbytterigt MBA-studium er derfor et skarpt overblik over egne behov. Der er stor forskel på, om man vil opkvalificere sin erhvervsøkonomiske profil, positionere sig til et internationalt job eller har en drøm om at blive iværksætter.

Mandag Morgen har kortlagt det voksende danske MBA-marked. Se grafik næste opslag. Mens udbuddet vokser herhjemme, har mange internationale MBA-uddannelser svært ved at få ansøgere nok, og uddannelserne kritiseres for at være blevet for akademiske til at ruste lederne til at håndtere en stadig mere risikofyldt og omskiftelig hverdag. Praktiske kvalifikationer som kreativitet og evnen til at se sin forretning i en global sammenhæng er afgørende kompetencer, som de studerende skal have med. Det er diagnosen i  bogen “Rethinking the MBA – Business Education at a Crossroads” fra 2010, skrevet af to Harvard-professorer i ledelse.

Internationalt ledende MBA-skoler som Wharton, Harvard og INSEAD har allerede taget anbefalingerne til sig. Mandag Morgen har spurgt fire danske studieledere om, hvordan deres programmer hver især ruster de studerende til at håndtere de nye komplekse udfordringer, som den globale økonomiske krise og globaliseringen skaber.

Der er umiddelbart set gode muligheder for at tage en MBA-uddannelse med internationalt præg i Danmark. Både offentlige og private MBA-udbydere kan i dag tilbyde engelsk som undervisningssprog, studieture til nye vækstmarkeder som Sydøstasien og Sydafrika og internationale undervisere og medstuderende.

Copenhagen Business School (CBS) har med sin internationale satsning opnået en tredobbelt akkreditering fra USA, Storbritannien og EU (AACSB, AMBA og EQUIS), og CBS’ fuldtidsprogram blev i år placeret som nummer 83 i top-100 på The Economists rangliste.

CBS udbyder ikke egentlige kurser i globalisering eller internationalt udsyn. Man får ikke et globalt tankesæt af at læse teorier om kulturforståelse, mener ledelsen. De studerende skal i stedet skabe sig erfaringer med at krydse over kulturer gennem samarbejde med deres medstuderende og internationale virksomheder. Det stiller høje krav til elevsammensætningen. 77 pct. er internationale studerende med en bred geografisk profil. 

“Vi er selektive i den forstand, at vi vil kende de pågældende kandidater. Vi tiltrækker udenlandske studerende med meget erfaring, og vi laver dermed en guldgrube for danske virksomheder, der har brug for internationale studerende med erfaring og indsigt. Det er et bevidst element i uddannelsen. Man laver bedre ledere på den måde, fordi man har bedre indsigt i hele verden,” siger Torben Andersen, der er studieleder på fuldtids-MBA-uddannelsen på CBS.

At skabe nye internationale netværk er også en stor del af uddannelsen. Torben Andersen fremhæver, at man som fuldtidsstuderende får 49 klassekammerater med lederambitioner fra hele verden og en mentor fra en nordeuropæisk virksomhed, og dertil forsøger CBS at integrere de forskellige MBA-uddannelser, så de fuldtidsstuderende blander sig med deltids- og executive-studerende. At alle verdenshjørner er repræsenteret i hver årgang, er ifølge Torben Andersen en betingelse for, at de studerende får det maksimale ud af MBA’en.

“Det er forskelligheden både fagligt og kulturelt, som de studerende lærer rigtig meget af. Derfor har vi rigtig meget samarbejde,” siger han. 

På Executive-MBA’en, der læses af ledere ved siden af deres daglige job, er studentersammensætningen af gode grunde mere homogen. De studerende er primært mellemledere i danske virksomheder, som skal passe deres arbejde ved siden af studiet og derfor vælger en MBA tæt på. Her prøver CBS at fremme det internationale aspekt i uddannelsen med studieture til Silicon Valley og Kina, hvor studerende – sammen med en ekspert i strategi- og forretningsudvikling og tværkulturelle forhold – skal undersøge, hvad en dansk virksomhed kan bidrage der.

Den private MBA-udbyder Henley Business School har base i Storbritannien, men tilbyder nu også MBA i Danmark. På Henley ser man også internationalisering som det vigtigste vilkår for fremtidens ledere. På trods af, at institutionen kun udbyder Executive-programmer, tiltrækker den to år lange uddannelse alligevel 60 pct. internationale studerende.

“Vi er en afdeling af Henley UK, som fra 80’erne har tænkt, at deres uddannelse skal kunne hjælpe ledere hvor som helst og når som helst,” siger direktør for den nordiske afdeling af Henley, Leif Bergmann.

Han fremhæver, at fordi Henley Business School har afdelinger i Europa, Asien, Mellemøsten, Australien, Afrika, Latinamerika og Nordamerika, bliver uddannelsesforløbet meget fleksibelt for den studerende. Pensum, semesterstart og eksamensform er standardiseret, så man kan starte på et hold i København og hoppe på et andet i Hongkong tre måneder senere. Alt undervisningsmateriale er tilgængeligt online med det formål at gøre livet så nemt som muligt for ledere, der er involveret i den strategiske udvikling af virksomheden.

Ud over sit internationale fokus giver Henley Business School som den eneste udbyder i Danmark mulighed for at tage en treårig MBA-uddannelse, med 12 timers undervisning om ugen.  

“Virksomheden vil normalt sige, at du godt må læse, men at det ikke må ske i arbejdstiden. Det hjælper jo ikke lederen med en 50-timers-arbejdsuge og en familie ved siden af. På denne her måde får de en chance for at opretholde en balance. Vi stiller spørgsmålstegn ved læringen, hvis de er under konstant pres,” siger Leif Bergmann.

DTU udklækker forandringsagenter

En MBA-uddannelse, der har oplevet stor fremgang under krisen, er Danmarks Tekniske Universitets (DTU) Executive-MBA i innovationsledelse, eller Master in Management of Technology (MMT), som uddannelsen kaldes. Uddannelsen startede i 1998, og hidtil har DTU kun optaget et hold om året med 25 deltagere. Uddannelsen har imidlertid fået så stor tilslutning de seneste år, at den fra 2012 fordobler kapaciteten til to hold om året. Mads Christoffersen, der er program director for MMT, forklarer den stigende tilgang med, at det er i krisetider, at der er stor efterspørgsel på innovation. Og innovationsledelse er netop MMT-dimittendernes hovedkompetence.

“Når du skal se forskel på en klassisk MBA og på vores, får du først og fremmest færre rent administrative fag her. Vi fokuserer i stedet på innovationsledelse, forretningsudvikling og værdiskabende personligt lederskab,” siger Mads Christoffersen. 

Det er ikke nok for en god leder at være i stand til at tænke nyt, forklarer Mads Christoffersen. Der er mange faldgruber, hvis lederen ikke også er i stand til at føre sine ideer ud i livet, og det kan have enorme omkostninger for organisationen, hvis det gøres forkert. Derfor trænes de studerende i hele processen fra idéudvikling til udførelsen – herunder de studerendes evne til at designe, analysere, markedsføre, sælge og motivere.

“Der er en faglig integration mellem fagene. Man kan sige, at der er velcro på begge sider af fagene, som bliver klistret sammen og giver professionel, integreret kompetence i innovationsledelse,” siger Mads Christoffersen.

På Syddansk Universitet (SDU) tilbyder man en mere klassisk MBA, som fokuserer på det danske marked.

“Stort set al litteratur er på engelsk, og de cases, vi benytter, er ikke fokuseret specifikt på Danmark. Men der er mange studerende, som foretrækker, at der tales dansk på uddannelsen. Det giver en større diskussionslyst og mere energi i undervisningen – også selv om de fleste taler rigtig godt engelsk. Vi har et meget stærkt produkt til det segment, der gerne vil prøve sig selv af på deres eget modersmål,” siger professor og studieleder på MBA-uddannelsen, Lars Thøger Christensen.

Uddannelsen henvender sig, ifølge Lars Thøger Christensen, primært til den erfarne leder, som ikke mangler netværk, men som mangler det teoretiske fundament til at skabe gennemslagskraft i organisationen. Det kan være dem, der har arbejdet sig op inden for organisationen, og som derfor er blevet leder uden en reel lederuddannelse. SDUs fokus på de klassiske fag gør ifølge Lars Thøger Christensen uddannelsen så universel, at den også henvender sig til den offentlige leder. 

Han fremhæver også, at uddannelsens nære samarbejde med de andre masteruddannelser på SDU betyder, at de MBA-studerende har en meget stor valgfagspulje.

De fire studieledere lægger alle vægt på, at deres undervisning er forskningsbaseret. De er dog enige med Harvard-professorerne i, at de studerende får det bedste udbytte i samspillet mellem teori og praksis. Derfor har de fire MBA-uddannelser et stort fokus på at give de studerende praktiske kompetencer, som de kan tage direkte med sig i deres egen organisation.