Udflytning er Løkkes bodsgang i Nordeuropas mest centraliserede land

Udflytningen af statslige job skal skabe et Danmark i bedre balance, siger statsministeren. Ubalancen har han dog selv været med til at skabe som minister i 00’erne, hvor han stod i spidsen for en stribe reformer, der gjorde Danmark til det mest centraliserede land i Nordeuropa.

MM Special: Det skæve Uddannelsesdanmark

Lars Løkke Rasmussen var som indenrigs- og sundhedsminister i 00’erne med til at gøre Danmark til det mest centraliserede land i Nordeuropa.

Det skyldes i særlig grad strukturreformen fra 2007, der slog de daværende 275 kommuner sammen til de nuværende 98. Som konsekvens er kommunerne i Danmark større end kommunerne i samtlige af vores syv nabolande. Se figur 1.

Strukturreformens omfattende centralisering står dog langt fra alene. I dens kølvand fulgte reformer af politi, domstole, sygehuse og forsvar. I alle tilfælde blev mindre enheder lukket til fordel for større.

Alt i alt samlede og centraliserede Venstre og de konservative som regering fra 2001 til 2011 Danmark i en hidtil uset grad. Se figur 2.

”Konklusionen er entydig. Reformerne har svækket de mindre bysamfund og landdistrikterne til fordel for de større bysamfund. Når regeringen udflytter statslige arbejdspladser, reparerer den til dels på problemer, der blev skabt i 00’erne. De mindre bysamfund er blevet udsultet,” siger Peter Munk Christiansen, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet og ekspert i politik og forvaltning.

Allerede op til folketingsvalget i 2011 rørte Udkantsdanmark på sig. Nedlæggelsen af et sygehus i Holstebro førte bl.a. til oprettelsen af Fælleslisten, der dog ikke kom i Folketinget.

Ved valget i 2015 faldt vælgernes hammer. Venstres traditionelle styrkeposition i den sydlige del af Jylland blev i stort set samtlige sydjyske valgkredse overtaget af Dansk Folkeparti.

Ud fra en undersøgelse af valget til Folketinget i 2015 foretaget i samarbejde med Mandag Morgen konstaterer valgforsker Jørgen Goul Andersen fra Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet, at Dansk Folkepartis store fremgang i overraskende omfang skete på bekostning af netop Venstre.

”Uden for hovedstaden blev valget i blandt andet Sydjylland også til et opgør i blå blok. Mange Venstrevælgere var utilfredse med regionalpolitikken og flyttede deres stemme til Dansk Folkeparti,” siger han.

Og med den forklaring endte kritikken af Venstre og de konservatives mange centraliseringer øverst på Venstre og den nyvalgte statsminister, Lars Løkke Rasmussens, politiske dagsorden efter valget i 2015.

I dag, præcis 11 år efter strukturreformen trådte i kraft, kunne man spørge, hvad centraliseringen har ført med sig, altså ud over et vælgeroprør. Det svar vender vi tilbage til. Først skal vi høre om, hvorfor centraliseringen har gjort så ondt.

Først pisser de på os …

Overraskende mange danskere har kunnet mærke konsekvenserne af 00’ernes centraliseringer. Valgundersøgelsen fra 2015 viser således, at mere end halvdelen af danskerne har oplevet, at en offentlig institution, som f.eks. en skole, en børnehave, en politistation eller et sygehus, er blevet lukket i deres lokalområde. Det mærkes ekstra meget uden for hovedstadsområdet. Se figur 3.

”En stor del af befolkningen har oplevet lukninger af institutioner, og det bliver oplevet som et tab. Resultatet er en ganske stor utilfredshed,” siger Goul Andersen.

Og den utilfredshed omsatte nogle vælgere altså til stemmer på Dansk Folkeparti.

Umiddelbart efter valget gav museumsinspektør ved Sønderborg Slot René Rasmussen sin forklaring på, hvorfor Dansk Folkeparti løb med de sønderjyske vælgeres gunst. Det skete i et meget omtalt opslag på Facebook.

Det bedst kendte citat herfra lyder sådan her: ”Først pisser de på os, bagefter siger de, at vi lugter!”

Pointen er, at de, der pisser, bor i København, hvor de vedtager de reformer, som tømmer og har tømt mange af regionens byer for kraft.

”Pludselig er der ikke noget tilbage i de gamle administrationsbyer. Domhuset og politistationen er flyttet, rådhuset er nedlagt. Når institutionerne er væk, forsvinder medarbejderne også. Men der forsvinder mere end arbejdspladser. Lige netop de medarbejdere har gode uddannelser og fungerede som en slags ’dannelsesborgerskab’ i byen,” siger René Rasmussen i dag om de mange centraliseringer.

Museumsinspektøren mener, at det godt kan mærkes, når en del af et samfunds bedst uddannede borgere flytter. Så bliver der taget lidt færre initiativer. Så en by uden et rådhus, et domhus eller en politistation? Ja, det er et lidt mindre interessant samfund.

”Der er ingen, der kan lide, hvis noget bliver taget fra dem. Jeg bor i Tønder, hvor seminariet blev lukket i 1989. Det har man ikke glemt. Og jeg tror f.eks. ikke, vi havde fået Tønder Festival (musikfestival, der første gang fandt sted i 1975, red.), hvis ikke det havde været for seminariet og miljøet omkring det,” siger han.

Oven i kommer så det med stoltheden.

Samtidig med centraliseringerne blev det ifølge René Rasmussen smart at drikke cafe latte og diskutere Richard Floridas teorier om den kreative klasse. Set fra Sønderjylland endte det med et budskab om, at industriens arbejdspladser lige så godt kunne ligge i Kina – og altså ikke som dengang i Sønderjylland.

”Det var en form for darwinisme, en naturlig selektion, hvor de bedst uddannede næsten som en naturlov tog til byerne, og de dumme blev tilbage i provinsen. Det bliver man skidesur over,” siger han.

Afmagt i de små samfund

Antropolog Malene Brandt Winther fortsætter, hvor René Rasmussen slipper. Hun har skrevet en ph.d.-afhandling i statskundskab om ’demokratiets grænser’, hvor hun har undersøgt landdistrikternes muligheder for at få politisk indflydelse efter strukturreformen i 2007. Hun sætter ord på, hvad der sker, når lige netop et rådhus flytter.

”Kommunalreformen lagde mange små kommuner sammen, hvor rådhuset mange steder var den største arbejdsplads. Derfor var byen et sted, man kørte til. Når rådhuset lukker, bliver byen et sted, man kører fra,” siger hun.

Nedlæggelsen af eksempelvis et rådhus sætter nemlig gang i en negativ kædereaktion. Uden et rådhus som kraftcenter flytter færre til den gamle centerby, og flere flytter fra den. Som en del af sin forskning har Malene Brandt Winther også kunnet konstatere, hvordan f.eks. realkreditinstitutioner og banker sætter hælene i for lån til både borgere og til virksomheder.

Og så kender vi historien: Det ender med tomme huse og en befolkningssammensætning præget af flere ældre og flere lavtuddannede.

”Folk mister indflydelse. Før havde man sin egen kommune, nu skal man køre langt for at komme op på rådhuset. De enkelte lokalsamfund er ikke længere repræsenteret med samme styrke i de nye, større kommuner. Alt i alt er det blevet sværere at øve indflydelse på det helt lokale,” siger hun. 

Der er flere eksempler på, hvordan små centerbyer har tabt kraft efter kommunalreformen.

En af dem er Nordborg på Als. Byen nyder ganske vist godt af at huse Danfoss’ hovedkvarter og de mange tusind arbejdspladser, der følger med.

Men i dag er både rådhuset og politistationen væk, og når beskæftigelsen på Danfoss samtidig falder, bliver Nordborg langsomt, men sikkert, lidt mindre attraktiv.

Siden 2010 er hver sjette indbygger flyttet fra byen. Nordborg er en af de byer, hvor hundredvis af lejligheder er blevet revet ned. Og selv om nogle af dem er blevet afløst af nyopførte rækkehuse, taler fraflytningens omfang for sig selv.

Samler man René Rasmussen og Malene Brandt Winthers vurderinger og lægger byudviklingen fra en lille by som Nordborg oven i, er det til at forstå, hvorfor centraliseringen har gjort så ondt.

Det er derfor værd at undersøge den anden side af medaljen, dvs. det, der kunne være centraliseringens fordele, såsom alle de bebudede stordriftsfordele og de påståede økonomiske effekter. 

Færre, men mere effektive kommuner?

Kommunalreformen i 2007 var på en og samme tid en af de bedst forberedte og dårligst begrundede reformer i 00’erne. Det lyder som et paradoks, og det er det også.

Reformen blev forberedt af en særlig strukturkommission, der blev nedsat af daværende statsminister, Anders Fogh Rasmussen (V). Kommissionen skulle undersøge potentialer og problemer ved at flytte rundt på kommunerne, amterne (de nuværende regioner) og statens opgaver. Kommissionen afleverede sin betænkning tilbage i 2004 i form af tre tykke bind med godt 1.500 siders tekst, uden dog at anbefale en bestemt løsning.

”Normalt er det en kommissions opgave at give et bud på, hvordan man skal løse et problem. Men det endte med, at kommissionen blot tjente til at påpege, at der var nogle problemer, der så kunne legitimere en bestemt politisk løsning,” skriver Poul Erik Mouritzen, tidligere professor i statskundskab ved Syddansk Universitet og medlem af strukturkommissionen, i sit bidrag til antologien ’De store kommissioner’, der udkom i 2009.

På det grundlag fremlagde Venstre og de konservative med indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen som hovedarkitekten den endelige strukturreform, som trådte i kraft 1. januar 2007. Her blev de 275 kommuner slået sammen til 98, og de 14 amter blev slået sammen til 5 regioner.

Det første og vigtigste mål for reformen var at give borgerne ”mere kvalitet for pengene uden stigning i den samlede beskatning”. Nu, mere end ti år efter, ved ingen, om målet er nået, og borgerne rent faktisk har fået mere kvalitet for pengene.

Et forskerhold har gennemgået kommunernes regnskaber og undersøgt, om de rent faktisk bruger færre penge på at løse deres opgaver. Og selv om Lars Løkke Rasmussen og den daværende VK-regering håbede, at reformen på en række områder ville medføre stordriftsfordele og deraf følgende økonomiske gevinster, er det ikke tilfældet.

”Samlet set har der ikke været nogen økonomisk gevinst. De administrative omkostninger er godt nok faldet, men det opvejes af stigende udgifter på andre områder, så alt i alt er der ikke sparet penge,” siger Søren Serritzlew, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet.

Til gengæld har centraliseringen ført til, at borgerne i mindre grad føler, at de kan få indflydelse på lokale forhold, hvis de ønsker det. Her var målet ellers, at sikre ”større borgerindflydelse – mere demokrati og større brugerdeltagelse”, som det blev formuleret dengang.

”Når vi måler på, om borgerne mener, at de kan få indflydelse på politikken i deres lokalområde, har sammenlægningen af kommunerne haft en negativ effekt. Strukturreformen har ikke ødelagt det lokale demokrati, men effekten er negativ. Reformen er i demokratisk forstand et skridt i den forkerte retning,” siger Søren Serritzlew.

For at understrege sin pointe noterer professoren, at jo flere indbyggere, der er kommet i en kommune efter strukturreformen, jo lavere vurderer dens borgere deres egne muligheder for at få indflydelse på de politiske beslutninger.

Mere politi i gaderne?

Samtidig med sammenlægningen af kommunerne gennemførte Folketinget en tilsvarende reform af politiet. De daværende 54 politikredse blev reduceret til 12.

Målet var bl.a. en effektivisering af arbejdet ved at etablere mere bæredygtige politikredse, der selv kunne udføre langt de fleste opgaver.

Gjort op i tal skulle effektiviseringen betyde, at politiet kunne frigøre hele 800 ekstra betjente til operative opgaver. Det lyder som sød musik i de flestes ører, for hvem vil ikke gerne have frigjort betjente fra administrative opgaver, eller hvad der nu ellers tager tid fra politiarbejdet i marken?

I 2007 beskæftigede politiet 10.828 polititjenestemænd, så et tal på 800 – eller hvad der svarer til ca. 7,3 pct. af den samlede styrke – var en temmelig høj ambition.

I et notat fra 2014 måtte Rigsrevisionen da også notere, at Rigspolitiet ikke kunne godtgøre, at de 800 betjente rent faktisk var overført til operativt arbejde.

Spørger man derimod borgerne om deres oplevelse af konsekvenserne af politireformen, er svaret entydigt. Mens 75 pct. af borgerne i 2006, dvs. året for politireformen, mente, at ”politiet har kendskab til lokale forhold”, var den andel ved evalueringen i 2013 faldet til 45 pct.

”Det var en dramatisk udvikling,” siger en af evalueringens forfattere, lektor ved juridisk fakultet på Københavns Universitet, Lars Holmberg.

Han noterer også, at færre borgere efter reformen oplevede, at politiet jævnligt patruljerer i deres lokalområde.

”Når vi spørger til det lokale, er det lige præcis her, der er sket en forandring efter reformen. Og det er måske ikke så underligt, når vi ser på, hvordan reformen er blevet ført ud i livet,” siger Lars Holmberg og peger på nedlæggelse af nærpolitistationer over hele landet, lige som de fleste landbetjente er blevet flyttet til større politistationer.

Over hele landet har politi i patruljevogne afløst lokalt forankrede enheder. Og netop den udvikling kan ifølge Lars Holmberg være en del af forklaringen på borgernes oplevelse af det lokale politis indsats.

”Det virker, som om man fra politisk hold har overset politiets symbolske funktion i et lokalområde. Her er den måske væsentligste opgave for politiet at ’optræde’, dvs. være synlige,” siger han.

Rigspolitiets årlige målinger af befolkningens tryghed og tillid til politiet er ikke helt så fintmaskede som den evaluering, Lars Holmberg har været med til. Samlet set finder Rigspolitiet dog, at befolkningens tillid til politiet er svagt faldende. 

Minister tror reform virker

Selv om domstolsreformen, der trådte i kraft i 2007, flyttede 2.500 menneskers job og nedlagde 58 af de 82 retskredse, er det en af de mindst omtalte af 00’ernes reformer.

Domstolsreformen skete for at samle faglige miljøer og – ligesom med de andre reformer – for både at forbedre servicen over for borgerne og for at øge effektiviteten.

Desværre ved ingen, om de gode hensigter er blevet til noget. Og aktuelt er der politisk ikke udsigt til, at reformens konsekvenser bliver kortlagt.

”Det er min opfattelse, at de danske domstole generelt set er velfungerende og nyder stor opbakning og tillid fra befolkningen. Jeg har ingen aktuelle planer om at iværksætte en samlet evaluering af domstolsreformen eller domstolenes forhold i øvrigt,” sagde justitsminister Søren Pape (K) i et svar på et spørgsmål fremsat af Dansk Folkepartis Peter Skaarup i Folketingets Retsudvalg i juni sidste år.

Effektive sygehuse

Den sidste af de store reformer handler om sygehusene og har ført til, at hvert tredje sygehus er lukket.

I dag er der en række regionale akutsygehuse, der tager imod borgere, som kommer til skade eller af andre grunde har brug for hjælp her og nu. Dertil kommer få meget specialiserede sygehuse, de såkaldte supersygehuse.

”Her er paradokset, at folk elsker deres lokale sygehus, men at de gerne vil behandles på et specialiseret sygehus, når de har brug for det. Jeg tror, at specialiseringen på dette område er en god ide,” siger professor Peter Munk Christiansen.

Det er svært at sætte lighedstegn mellem centraliseringen på sygehusområdet og en stigende effektivitet på landets hospitaler. Men tal fra Danske Regioner viser en svagt faldende produktivitet frem mod 2007, hvorefter produktiviteten stiger. Den seneste opgørelse viser, at produktiviteten på sygehusene er steget med 1,9 pct. fra 2014 til 2015.

Sygehusene kan derfor være den undtagelse, der bekræfter reglen om, at VK-regeringens mange parallelle centraliseringstiltag kun har ført til usikre gevinster. Til gengæld er det helt sikkert, at centraliseringen har skabt utryghed hos mange mennesker.

Men hvad så?

Spørgsmålet er, om regeringen og Lars Løkke Rasmussens udflytning af statslige arbejdspladser endegyldigt sætter en stopper for centraliseringen i det danske samfund.

Peter Munk Christiansen tvivler.

For centraliseringen er ikke bare et spørgsmål om offentlige arbejdspladser. Også dagligvarehandlen bliver samlet i stadigt større og færre enheder.

”Jeg tror ikke, at man kan ændre folks drift mod byer og bysamfund, og jeg tror også, at vi fortsat vil se små landsbyer i opløsning. Tidsånden er med til at trække Danmark skævt,” siger han.

Forrige artikel Færøsk selvstændighedstrang udløser diplomatisk krise Færøsk selvstændighedstrang udløser diplomatisk krise Næste artikel Tema-boks test 2 Tema-boks test 2

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

KOMMENTAR: Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

Davos er blevet afmagtens topmøde

Davos er blevet afmagtens topmøde

KOMMENTAR: Mens en række af klodens toneangivende ledere mødes i Davos denne uge, accelererer de udfordringer, de er sat i verden for at løse. Der er akut behov for at finde nye svar på de globale risici.