Udflytning er Løkkes bodsgang i Nordeuropas mest centraliserede land

Udflytningen af statslige job skal skabe et Danmark i bedre balance, siger statsministeren. Ubalancen har han dog selv været med til at skabe som minister i 00’erne, hvor han stod i spidsen for en stribe reformer, der gjorde Danmark til det mest centraliserede land i Nordeuropa.

MM Special: Det skæve Uddannelsesdanmark

Lars Løkke Rasmussen var som indenrigs- og sundhedsminister i 00’erne med til at gøre Danmark til det mest centraliserede land i Nordeuropa.

Det skyldes i særlig grad strukturreformen fra 2007, der slog de daværende 275 kommuner sammen til de nuværende 98. Som konsekvens er kommunerne i Danmark større end kommunerne i samtlige af vores syv nabolande. Se figur 1.

Strukturreformens omfattende centralisering står dog langt fra alene. I dens kølvand fulgte reformer af politi, domstole, sygehuse og forsvar. I alle tilfælde blev mindre enheder lukket til fordel for større.

Alt i alt samlede og centraliserede Venstre og de konservative som regering fra 2001 til 2011 Danmark i en hidtil uset grad. Se figur 2.

”Konklusionen er entydig. Reformerne har svækket de mindre bysamfund og landdistrikterne til fordel for de større bysamfund. Når regeringen udflytter statslige arbejdspladser, reparerer den til dels på problemer, der blev skabt i 00’erne. De mindre bysamfund er blevet udsultet,” siger Peter Munk Christiansen, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet og ekspert i politik og forvaltning.

Allerede op til folketingsvalget i 2011 rørte Udkantsdanmark på sig. Nedlæggelsen af et sygehus i Holstebro førte bl.a. til oprettelsen af Fælleslisten, der dog ikke kom i Folketinget.

Ved valget i 2015 faldt vælgernes hammer. Venstres traditionelle styrkeposition i den sydlige del af Jylland blev i stort set samtlige sydjyske valgkredse overtaget af Dansk Folkeparti.

Ud fra en undersøgelse af valget til Folketinget i 2015 foretaget i samarbejde med Mandag Morgen konstaterer valgforsker Jørgen Goul Andersen fra Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet, at Dansk Folkepartis store fremgang i overraskende omfang skete på bekostning af netop Venstre.

”Uden for hovedstaden blev valget i blandt andet Sydjylland også til et opgør i blå blok. Mange Venstrevælgere var utilfredse med regionalpolitikken og flyttede deres stemme til Dansk Folkeparti,” siger han.

Og med den forklaring endte kritikken af Venstre og de konservatives mange centraliseringer øverst på Venstre og den nyvalgte statsminister, Lars Løkke Rasmussens, politiske dagsorden efter valget i 2015.

I dag, præcis 11 år efter strukturreformen trådte i kraft, kunne man spørge, hvad centraliseringen har ført med sig, altså ud over et vælgeroprør. Det svar vender vi tilbage til. Først skal vi høre om, hvorfor centraliseringen har gjort så ondt.

Først pisser de på os …

Overraskende mange danskere har kunnet mærke konsekvenserne af 00’ernes centraliseringer. Valgundersøgelsen fra 2015 viser således, at mere end halvdelen af danskerne har oplevet, at en offentlig institution, som f.eks. en skole, en børnehave, en politistation eller et sygehus, er blevet lukket i deres lokalområde. Det mærkes ekstra meget uden for hovedstadsområdet. Se figur 3.

”En stor del af befolkningen har oplevet lukninger af institutioner, og det bliver oplevet som et tab. Resultatet er en ganske stor utilfredshed,” siger Goul Andersen.

Og den utilfredshed omsatte nogle vælgere altså til stemmer på Dansk Folkeparti.

Umiddelbart efter valget gav museumsinspektør ved Sønderborg Slot René Rasmussen sin forklaring på, hvorfor Dansk Folkeparti løb med de sønderjyske vælgeres gunst. Det skete i et meget omtalt opslag på Facebook.

Det bedst kendte citat herfra lyder sådan her: ”Først pisser de på os, bagefter siger de, at vi lugter!”

Pointen er, at de, der pisser, bor i København, hvor de vedtager de reformer, som tømmer og har tømt mange af regionens byer for kraft.

”Pludselig er der ikke noget tilbage i de gamle administrationsbyer. Domhuset og politistationen er flyttet, rådhuset er nedlagt. Når institutionerne er væk, forsvinder medarbejderne også. Men der forsvinder mere end arbejdspladser. Lige netop de medarbejdere har gode uddannelser og fungerede som en slags ’dannelsesborgerskab’ i byen,” siger René Rasmussen i dag om de mange centraliseringer.

Museumsinspektøren mener, at det godt kan mærkes, når en del af et samfunds bedst uddannede borgere flytter. Så bliver der taget lidt færre initiativer. Så en by uden et rådhus, et domhus eller en politistation? Ja, det er et lidt mindre interessant samfund.

”Der er ingen, der kan lide, hvis noget bliver taget fra dem. Jeg bor i Tønder, hvor seminariet blev lukket i 1989. Det har man ikke glemt. Og jeg tror f.eks. ikke, vi havde fået Tønder Festival (musikfestival, der første gang fandt sted i 1975, red.), hvis ikke det havde været for seminariet og miljøet omkring det,” siger han.

Oven i kommer så det med stoltheden.

Samtidig med centraliseringerne blev det ifølge René Rasmussen smart at drikke cafe latte og diskutere Richard Floridas teorier om den kreative klasse. Set fra Sønderjylland endte det med et budskab om, at industriens arbejdspladser lige så godt kunne ligge i Kina – og altså ikke som dengang i Sønderjylland.

”Det var en form for darwinisme, en naturlig selektion, hvor de bedst uddannede næsten som en naturlov tog til byerne, og de dumme blev tilbage i provinsen. Det bliver man skidesur over,” siger han.

Afmagt i de små samfund

Antropolog Malene Brandt Winther fortsætter, hvor René Rasmussen slipper. Hun har skrevet en ph.d.-afhandling i statskundskab om ’demokratiets grænser’, hvor hun har undersøgt landdistrikternes muligheder for at få politisk indflydelse efter strukturreformen i 2007. Hun sætter ord på, hvad der sker, når lige netop et rådhus flytter.

”Kommunalreformen lagde mange små kommuner sammen, hvor rådhuset mange steder var den største arbejdsplads. Derfor var byen et sted, man kørte til. Når rådhuset lukker, bliver byen et sted, man kører fra,” siger hun.

Nedlæggelsen af eksempelvis et rådhus sætter nemlig gang i en negativ kædereaktion. Uden et rådhus som kraftcenter flytter færre til den gamle centerby, og flere flytter fra den. Som en del af sin forskning har Malene Brandt Winther også kunnet konstatere, hvordan f.eks. realkreditinstitutioner og banker sætter hælene i for lån til både borgere og til virksomheder.

Og så kender vi historien: Det ender med tomme huse og en befolkningssammensætning præget af flere ældre og flere lavtuddannede.

”Folk mister indflydelse. Før havde man sin egen kommune, nu skal man køre langt for at komme op på rådhuset. De enkelte lokalsamfund er ikke længere repræsenteret med samme styrke i de nye, større kommuner. Alt i alt er det blevet sværere at øve indflydelse på det helt lokale,” siger hun. 

Der er flere eksempler på, hvordan små centerbyer har tabt kraft efter kommunalreformen.

En af dem er Nordborg på Als. Byen nyder ganske vist godt af at huse Danfoss’ hovedkvarter og de mange tusind arbejdspladser, der følger med.

Men i dag er både rådhuset og politistationen væk, og når beskæftigelsen på Danfoss samtidig falder, bliver Nordborg langsomt, men sikkert, lidt mindre attraktiv.

Siden 2010 er hver sjette indbygger flyttet fra byen. Nordborg er en af de byer, hvor hundredvis af lejligheder er blevet revet ned. Og selv om nogle af dem er blevet afløst af nyopførte rækkehuse, taler fraflytningens omfang for sig selv.

Samler man René Rasmussen og Malene Brandt Winthers vurderinger og lægger byudviklingen fra en lille by som Nordborg oven i, er det til at forstå, hvorfor centraliseringen har gjort så ondt.

Det er derfor værd at undersøge den anden side af medaljen, dvs. det, der kunne være centraliseringens fordele, såsom alle de bebudede stordriftsfordele og de påståede økonomiske effekter. 

Færre, men mere effektive kommuner?

Kommunalreformen i 2007 var på en og samme tid en af de bedst forberedte og dårligst begrundede reformer i 00’erne. Det lyder som et paradoks, og det er det også.

Reformen blev forberedt af en særlig strukturkommission, der blev nedsat af daværende statsminister, Anders Fogh Rasmussen (V). Kommissionen skulle undersøge potentialer og problemer ved at flytte rundt på kommunerne, amterne (de nuværende regioner) og statens opgaver. Kommissionen afleverede sin betænkning tilbage i 2004 i form af tre tykke bind med godt 1.500 siders tekst, uden dog at anbefale en bestemt løsning.

”Normalt er det en kommissions opgave at give et bud på, hvordan man skal løse et problem. Men det endte med, at kommissionen blot tjente til at påpege, at der var nogle problemer, der så kunne legitimere en bestemt politisk løsning,” skriver Poul Erik Mouritzen, tidligere professor i statskundskab ved Syddansk Universitet og medlem af strukturkommissionen, i sit bidrag til antologien ’De store kommissioner’, der udkom i 2009.

På det grundlag fremlagde Venstre og de konservative med indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen som hovedarkitekten den endelige strukturreform, som trådte i kraft 1. januar 2007. Her blev de 275 kommuner slået sammen til 98, og de 14 amter blev slået sammen til 5 regioner.

Det første og vigtigste mål for reformen var at give borgerne ”mere kvalitet for pengene uden stigning i den samlede beskatning”. Nu, mere end ti år efter, ved ingen, om målet er nået, og borgerne rent faktisk har fået mere kvalitet for pengene.

Et forskerhold har gennemgået kommunernes regnskaber og undersøgt, om de rent faktisk bruger færre penge på at løse deres opgaver. Og selv om Lars Løkke Rasmussen og den daværende VK-regering håbede, at reformen på en række områder ville medføre stordriftsfordele og deraf følgende økonomiske gevinster, er det ikke tilfældet.

”Samlet set har der ikke været nogen økonomisk gevinst. De administrative omkostninger er godt nok faldet, men det opvejes af stigende udgifter på andre områder, så alt i alt er der ikke sparet penge,” siger Søren Serritzlew, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet.

Til gengæld har centraliseringen ført til, at borgerne i mindre grad føler, at de kan få indflydelse på lokale forhold, hvis de ønsker det. Her var målet ellers, at sikre ”større borgerindflydelse – mere demokrati og større brugerdeltagelse”, som det blev formuleret dengang.

”Når vi måler på, om borgerne mener, at de kan få indflydelse på politikken i deres lokalområde, har sammenlægningen af kommunerne haft en negativ effekt. Strukturreformen har ikke ødelagt det lokale demokrati, men effekten er negativ. Reformen er i demokratisk forstand et skridt i den forkerte retning,” siger Søren Serritzlew.

For at understrege sin pointe noterer professoren, at jo flere indbyggere, der er kommet i en kommune efter strukturreformen, jo lavere vurderer dens borgere deres egne muligheder for at få indflydelse på de politiske beslutninger.

Mere politi i gaderne?

Samtidig med sammenlægningen af kommunerne gennemførte Folketinget en tilsvarende reform af politiet. De daværende 54 politikredse blev reduceret til 12.

Målet var bl.a. en effektivisering af arbejdet ved at etablere mere bæredygtige politikredse, der selv kunne udføre langt de fleste opgaver.

Gjort op i tal skulle effektiviseringen betyde, at politiet kunne frigøre hele 800 ekstra betjente til operative opgaver. Det lyder som sød musik i de flestes ører, for hvem vil ikke gerne have frigjort betjente fra administrative opgaver, eller hvad der nu ellers tager tid fra politiarbejdet i marken?

I 2007 beskæftigede politiet 10.828 polititjenestemænd, så et tal på 800 – eller hvad der svarer til ca. 7,3 pct. af den samlede styrke – var en temmelig høj ambition.

I et notat fra 2014 måtte Rigsrevisionen da også notere, at Rigspolitiet ikke kunne godtgøre, at de 800 betjente rent faktisk var overført til operativt arbejde.

Spørger man derimod borgerne om deres oplevelse af konsekvenserne af politireformen, er svaret entydigt. Mens 75 pct. af borgerne i 2006, dvs. året for politireformen, mente, at ”politiet har kendskab til lokale forhold”, var den andel ved evalueringen i 2013 faldet til 45 pct.

”Det var en dramatisk udvikling,” siger en af evalueringens forfattere, lektor ved juridisk fakultet på Københavns Universitet, Lars Holmberg.

Han noterer også, at færre borgere efter reformen oplevede, at politiet jævnligt patruljerer i deres lokalområde.

”Når vi spørger til det lokale, er det lige præcis her, der er sket en forandring efter reformen. Og det er måske ikke så underligt, når vi ser på, hvordan reformen er blevet ført ud i livet,” siger Lars Holmberg og peger på nedlæggelse af nærpolitistationer over hele landet, lige som de fleste landbetjente er blevet flyttet til større politistationer.

Over hele landet har politi i patruljevogne afløst lokalt forankrede enheder. Og netop den udvikling kan ifølge Lars Holmberg være en del af forklaringen på borgernes oplevelse af det lokale politis indsats.

”Det virker, som om man fra politisk hold har overset politiets symbolske funktion i et lokalområde. Her er den måske væsentligste opgave for politiet at ’optræde’, dvs. være synlige,” siger han.

Rigspolitiets årlige målinger af befolkningens tryghed og tillid til politiet er ikke helt så fintmaskede som den evaluering, Lars Holmberg har været med til. Samlet set finder Rigspolitiet dog, at befolkningens tillid til politiet er svagt faldende. 

Minister tror reform virker

Selv om domstolsreformen, der trådte i kraft i 2007, flyttede 2.500 menneskers job og nedlagde 58 af de 82 retskredse, er det en af de mindst omtalte af 00’ernes reformer.

Domstolsreformen skete for at samle faglige miljøer og – ligesom med de andre reformer – for både at forbedre servicen over for borgerne og for at øge effektiviteten.

Desværre ved ingen, om de gode hensigter er blevet til noget. Og aktuelt er der politisk ikke udsigt til, at reformens konsekvenser bliver kortlagt.

”Det er min opfattelse, at de danske domstole generelt set er velfungerende og nyder stor opbakning og tillid fra befolkningen. Jeg har ingen aktuelle planer om at iværksætte en samlet evaluering af domstolsreformen eller domstolenes forhold i øvrigt,” sagde justitsminister Søren Pape (K) i et svar på et spørgsmål fremsat af Dansk Folkepartis Peter Skaarup i Folketingets Retsudvalg i juni sidste år.

Effektive sygehuse

Den sidste af de store reformer handler om sygehusene og har ført til, at hvert tredje sygehus er lukket.

I dag er der en række regionale akutsygehuse, der tager imod borgere, som kommer til skade eller af andre grunde har brug for hjælp her og nu. Dertil kommer få meget specialiserede sygehuse, de såkaldte supersygehuse.

”Her er paradokset, at folk elsker deres lokale sygehus, men at de gerne vil behandles på et specialiseret sygehus, når de har brug for det. Jeg tror, at specialiseringen på dette område er en god ide,” siger professor Peter Munk Christiansen.

Det er svært at sætte lighedstegn mellem centraliseringen på sygehusområdet og en stigende effektivitet på landets hospitaler. Men tal fra Danske Regioner viser en svagt faldende produktivitet frem mod 2007, hvorefter produktiviteten stiger. Den seneste opgørelse viser, at produktiviteten på sygehusene er steget med 1,9 pct. fra 2014 til 2015.

Sygehusene kan derfor være den undtagelse, der bekræfter reglen om, at VK-regeringens mange parallelle centraliseringstiltag kun har ført til usikre gevinster. Til gengæld er det helt sikkert, at centraliseringen har skabt utryghed hos mange mennesker.

Men hvad så?

Spørgsmålet er, om regeringen og Lars Løkke Rasmussens udflytning af statslige arbejdspladser endegyldigt sætter en stopper for centraliseringen i det danske samfund.

Peter Munk Christiansen tvivler.

For centraliseringen er ikke bare et spørgsmål om offentlige arbejdspladser. Også dagligvarehandlen bliver samlet i stadigt større og færre enheder.

”Jeg tror ikke, at man kan ændre folks drift mod byer og bysamfund, og jeg tror også, at vi fortsat vil se små landsbyer i opløsning. Tidsånden er med til at trække Danmark skævt,” siger han.

Forrige artikel Færøsk selvstændighedstrang udløser diplomatisk krise Færøsk selvstændighedstrang udløser diplomatisk krise Næste artikel Tema-boks test 2 Tema-boks test 2
Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

DIGITAL OMSTILLING Langt de fleste unicorns fi­ndes i USA, hvor især Silicon Valley huser unge virksomheder, der lynhurtigt er blevet giganter. Men også Kina er godt med.

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Det er fristende at vælge de enkle løsninger, når man skal genåbne arbejdspladsen: Spare huslejen helt. Kommandere alle på arbejde. Eller bestemme top-down, at det er slut med faste pladser. Men det bliver de ledere, der tør omfavne opgavens kompleksitet, som vinder i det lange løb.

Han skal gøre banken bæredygtig

Han skal gøre banken bæredygtig

LEDELSE Som ny direktør for PenSam Bank skal Michael Christensen demonstrere, at han kan demonstrere, at han kan drive en bank med afsæt i tre bundlinjer: den miljømæssige, den sociale og den økonomiske.

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

DIGITAL OMSTILLING Europa halter håbløst efter USA og Kina, når det handler om at fostre de store teknologivirksomheder. Det skal der lavet om på, hvis vi vil være med til at sætte de globale IT-standarder for fremtidens samfund, mener Margrethe Vestager. Målet er dobbelt så mange europæiske unicorns inden 2030.

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

DIGITAL OMSTILLING En af de tendenser, som Covid-19 har accelereret, er den måde, forretningsmodellen og hele organiseringen af værdikæden i mange brancher brydes op – og nu sammensættes på nye måder.
Den engelske teknologi-analytiker Benedict Evans kalder det ”The Great Unbundling”.

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

DIGITAL OMSTILLING 95 procent af alle startups mislykkes, fordi der ikke er et marked for deres idé. Iværksættere kan blive fanget i en dødbringende forelskelse i deres egen tech og glemme det grundlæggende: kunderne. Israelske iværksættere kigger ud mod det globale marked og slår til, når interessen er der, skriver det danske innovationscenter i Tel Aviv.

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

PÅSKELÆSNING Hvis verden skal rejse sig med en grøn genstart, vil der være brug for helt nye kompetencer. Det vil kræve fleksible uddannelsessystemer, løbende omskoling og en ny måde at tænke beskæftigelsespolitik på. Vi har samlet et lille påskeæg med tre forskellige perspektiver på omstillingen: Ministerens, økonomiprofessorens og dimittenternes. Læs eller genlæs dem her: 

Natteravnenes gyldne æra

Natteravnenes gyldne æra

LEDELSE Et fuldt år i karantænetilstand har betydet, at de mennesker, som er bedst til at løse deres arbejdsopgaver sidst på dagen, har gyldne tider. Men hvis man har hang til at arbejde på skæve tidspunkter, er det en god idé at fortælle sine kolleger om det.

Marie Hansen anbefaler

Marie Hansen anbefaler

KULTURANBEFALING Marie Hansen drømmer om igen at høre musik med andre mennesker, men indtil da giver hun sit bud på, hvad der skal spilles, når man sidder derhjemme. Og så anbefaler hun at besøge en ganske særlig passage i hjertet af Indre By.

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

GRØN OMSTILLING For den bevidste forbruger eller virksomhed er ”regenerativ” skridtet videre efter bæredygtighed og cirkulær økonomi. Idéen er, at man ikke blot skal minimere belastningen af økosystemet – men bidrage til, at det bliver styrket.

Fra destruktiv til genoprettende

Fra destruktiv til genoprettende

GRØN OMSTILLING Den regenerative økonomi ligger i forlængelse af udvikling i retning af et mindre forbrug af ressourcer og et samspil med økosystemerne til alles fordel. 

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

GRØN OMSTILLING Siden de tidlige 1970’ere har mennesket brugt flere af jordens ressourcer, end økosystemerne kan regenerere. Earth Overshoot Day beregnes hver år, når et lands forbrug af ressourcer overskrider de planetære grænser.

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

GRØN OMSTILLING Regenerativt landbrug bygger på en håndfuld principper for dyrkning, der hjælper til at opbygge kulstof i jorden – både for at mindske klimabelastningen og for at styrke jordens frugtbarhed. Flere af verdens største fødevareproducenter stiller nu krav om, at deres råvarer skal være regenerativt dyrket. 

Bygninger der giver mere til verden end de tager

Bygninger der giver mere til verden end de tager

GRØN OMSTILLING Regenerativ arkitektur er en vision om huse og byer bygget af cirkulære materialer, drevet af vedvarende energi og spækket med grønne planter. Indtil videre er det overvejende ønsketænkning – men dog ikke mere end at man i stadig flere byggerier forsøger at omsætte drømmen til konkret virkelighed.

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

HISTORIEN I TAL Danmark er et af de lande, der relativt set har postet flest penge i corona-genopretning i 2020. Sammen med lande som Finland, Tyskland, Frankrig, Norge og Polen er Danmark herudover et af de lande, der har haft størst fokus på grøn genopretning, viser en ny rapport fra Oxford Universitet.

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

POLITIK OG VELFÆRD Mens de danske børn i syriske fangelejre presser udenrigsministeren, så forbereder den nyoprettede Hjemrejsestyrelse et ryk den anden vej: Børn, der har boet i Danmark siden 2015, skal sendes tilbage til Syrien. Det kan igen gøre udlændingepolitikken til en politiske kampplads.

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

POLITIK OG VELFÆRD Nyt lovforslag luger ud i bureaukrati og undtager i et forsøg tre kommuner fra blandt andet at levere hjælp til borgerne i deres eget hjem. Borgmester vil benytte friheden til at udvikle velfærden sammen med ældre borgere. Ældresagen og juridiske eksperter er skeptiske: Stort set alle rettigheder for svækkede ældre ophæves.

Viborgs borgmester:

Viborgs borgmester: "Vi får friheden til at tænke selv"

Viborg Kommune får i tre år mulighed for at vise, at den kan udvikle velfærd til ældre borgere uden at være forpligtet til at leve op til nationale regler fastsat i lov om social service. ”Hvis ikke vi kan finde ud af at levere en ordentlig velfærd, så fejler vi jo,” siger borgmester Ulrik Wilbek.