Lige nu er hundreder af unge på fire jobcentre i hver sin kommune i gang med at netværke sig til et job. Her er det ikke jobcentrenes medarbejdere, der finder dem en praktikplads. Det gør de selv.

Som medlem af små netværk på otte eller ti unge deltager de unge i et event, hvor interesserede virksomheder møder op og præsenterer deres praktiktilbud for de unge. Derefter prioriterer de unge selv de virksomheder, de gerne vil i praktik hos. Se figur 1.

Det kan lyde som en lille ting, men forløbet vender op og ned på den typiske sagsgang på et jobcenter.

Og det er faktisk meningen.

”Vi vender det hele på hovedet, og vi giver magten til de unge,” siger Lotte Bjerregaard, projektleder ved Jobcenter Vejle.

Den netværksbaserede tilgang Nextwork er udviklet i et samarbejde mellem Rockwool Fondens Interventionsenhed og jobcentrene i Roskilde, Vejle, Horsens og Sønderborg.

Dermed arbejder de fire jobcentre for alvor med at skabe løsninger sammen med de unge og ikke – som det traditionelt er tilfældet – at levere løsninger til de unge. Nextwork kan altså bryde med den klientgørelse, der kan være resultatet, når et jobcenter og en jobkonsulent disponerer på vegne af en borger.

De unge får både magt og ansvar i de forløb, der gerne skulle ende med en praktikplads – og i sidste ende uddannelse eller job. De unge får altså en ny og langt mere aktiv rolle end i mere traditionelle forløb på et jobcenter. Også jobcentrenes medarbejdere får nye og anderledes opgaver.

”Vi fortæller ikke de unge eller virksomhederne, hvad vi mener, er det bedste. Vores fornemste rolle er at være bindeled mellem de unge og virksomhederne og facilitere møderne mellem dem. Vi skal også facilitere møderne i de unges netværk og fastholde fokus på arbejde og uddannelse,” siger Ane Schwartz, teamleder ved jobcenteret i Roskilde.

Nyt netværk hjælper unge i gang

Når Lotte Bjerregaard og Ane Schwartz spørger de unge om, hvad de vil, er svaret tit: ”Jeg ved det ikke.”

I et traditionelt forløb vil jobkonsulenten mange gange ende med at vurdere, hvad der er bedst for de unge, og foretage et match mellem den unge og en virksomhed.

For de 761 unge i Nextwork har forløbet været anderledes.

”Når en af de unge henvender sig til os, får de med det samme en plads i et af vores ungenetværk. Her mødes de en gang om ugen, og det er gennem samtalerne her, at de begynder at finde ud af, hvad de vil. De unge bibringer hinanden viden og byder mere og mere ind over for hinanden,” siger Lotte Bjerregaard.

Som led i Nextwork skal de unge deltage i netværket, både før og efter de har fundet en praktikplads. For mange udsatte unge vil sådan et ungenetværk bryde isolation eller ensomhed. Ikke mindst giver netværket dem plads til at tale om deres oplevelser gennem samtaler, de ellers ikke ville have.

Også virksomhederne indgår i et netværk. De mødes ikke helt så ofte som de unge, men tanken er, at virksomhederne også kan tale om det praktiske og det problematiske med hinanden.

”Det største arbejde er at pleje virksomhederne, så de bliver i netværket. Det kan være en stor opgave, hvis de er mødt op til nogle af de unges praktik-events og ikke er blevet valgt af de unge,” siger Lotte Bjerregaard.

Unge bestemmer selv

Udsatte unge er ofte startet i praktik hos en virksomhed – og er så faldet fra igen, fordi forløbet alligevel ikke gav den store mening.

Det giver både de unge og virksomhederne en dårlig oplevelse.

”Virksomhederne er så trætte af unge, der alligevel ikke gider møde op. Men når de unge selv har valgt den virksomhed, hvor de gerne vil være i praktik, stiger deres motivation for at møde op og holde fast i praktikforløbet,” siger Lotte Bjerregaard.

Når de unge holder hinanden fast på deres valg af praktikplads, begynder de også at snakke om, hvad der skal til, for at man kan møde op, når arbejdsdagen begynder.

Et emne kan for eksempel være problemer med at fortsætte direkte på arbejde efter en nat med computerspil.

”Der er så mange problemstillinger for den her gruppe af unge, og det snakker vi om i netværkene,” siger hun.

Arbejdsidentiteten

Ny forskning fra Vive fortæller, at 83,8 procent af de udsatte unge var på kontanthjælp, da de var 19 år. Meget ofte har udsatte unge derfor ikke den store erfaring med, hvad det vil sige at arbejde.

Samtidig er de vant til at tale om deres problemer og ikke om deres muligheder, når de møder op på et jobcenter eller en anden kommunal instans.

Også her vender Nextwork op og ned på tilgangen, så arbejdet og ikke mindst arbejdsidentiteten står i centrum.

”Vi kender ikke nødvendigvis noget til deres historik, men møder de unge som nogen, der godt kan og gerne vil arbejde. Vi møder dem der, hvor de er lige nu og her. Det giver dem mulighed for at skabe en ny fortælling om sig selv. Det er en anden måde at møde de unge på,” siger Ane Schwartz.

Det betyder, at den unge ikke er ham eller hende med en diagnose, men ham eller hende, der gerne vil stå nede i Kvickly og sælge brød, eller som gerne vil arbejde med træ.

”For eksempel kan historien om en eventuel diagnose ofte sidde meget fast hos dem, og vi kan som professionelle have en ide om, at det skal fikses, inden de kan komme videre. Det er noget, vi er meget bevidste om, og vi har rigtig gode erfaringer med parallelle indsatser – så det at være i behandling udelukker ikke nødvendigvis, at man kan afprøve sig selv i en praktik sideløbende,” siger hun.

Derfor er dagsordenen ikke fri på møderne i ungenetværket. Det handler om praktik, arbejde og uddannelse.

”Vi skal skabe en gruppe, hvor de unge er trygge ved og har lyst til at dele deres erfaringer fra deres praktikpladser Det er hele tiden med fokus på at udvikle og styrke deres arbejdsidentitet,” siger Ane Schwartz.

Indtil nu har 761 unge deltaget i den netværksbaserede indsats. Målet er, at i alt 1.200 unge skal have deltaget, før den endelige evaluering af projektet finder sted. Deltagerne er udvalgt tilfældigt, så en gruppe forskere både kan følge dem og et tilsvarende antal unges forløb i en kontrolgruppe. Det forventes, at evalueringen vil være afsluttet til næste år.