Udviklingen i Arktis påvirker os alle

Respekt, lederskab og samarbejde. Det er vejen til at sikre en bæredygtighed fremtid for indbyggerne og det skrøbelige miljø i Arktis.

Arktis er blevet et varmt emne, som vækker interesse i stort set alle verdenshjørner. Det så vi tydeligt under forrige weekends Arctic Circle-konference i Reykjavík, hvor 1.900 deltagere fra 50 lande mødtes for at diskutere udviklingen i Arktis. Det var det hidtil største forum for debat om Arktis, og der var politikere, embedsmænd, forskere, forretningsfolk og ngo’er fra Europa, Asien, Nordamerika og Australien til stede.

Arctic Circle er i modsætning til Arktisk Råd ikke et sted, hvor der træffes politiske beslutninger. Men som en slags arktisk pendant til økonomernes årlige topmøde i Davos har det udviklet sig til et vigtigt forum for debat, hvor Arktisk Råds medlemmer, observatører og andre interessenter kan diskutere regionens fremtid.
Drøftelserne omfattede klimaændringernes indvirkning på Arktis, oprindelige folks behov, skibsfart, oceanografi og videnskabens rolle. Hovedtaler var den franske præsident, Francois Hollande, der fokuserede på klimaændringer og opfordrede til ambitiøse resultater til COP21 i Paris til december.
Storbritannien var også med i Island. Den britiske regerings Science & Innovation Network arrangerede i samarbejde med tænketanken The Arctic Institute en session under konferencen, der behandlede, hvordan forskere, iværksættere og oprindelige folk kan arbejde sammen om innovation i Arktis. Der er en voksende erkendelse af, at de oprindelige folks viden om det miljø, de har levet i i årtusinder, er uvurderlig for vores forståelse af udviklingen.

Men hvordan samarbejder man i praksis, hvis man har forskellige interesser og bruger forskellige termer? Der kom mange gode ideer frem. Bl.a. foreslog Parnuna Egede, der er biolog og rådgiver for inuitsammenslutningen Inuit Circumpolar Council Greenland og ph.d.-studerende ved universiteterne i Grønland og Aalborg, at benytte sociale medier til at udbrede og validere traditionel viden og at anvende crowdsourcing til at udvikle projekter.

Forskning er rød tråd

Vi har i det hele taget brug for mere viden om Arktis, og derfor ser Storbritannien forskning som den røde tråd, der løber gennem vores engagement i regionen. Professor Robin Grimes, videnskabelig rådgiver for den britiske udenrigsminister, stod i spidsen for den britiske delegation ved Arctic Circle og præsenterede et udsnit af de britiske styrker på forskningsområdet.

Storbritannien og Arktis

 

77 britiske universiteter og institutioner er involveret i polarforskning, og ifølge en rapport fra den danske Styrelse for Forskning og Innovation ligger Storbritannien på en global tredjeplads, når det gælder forskningspublikationer om Arktis. 
Som den nærmeste nabo til Arktis med kun 400 km mellem spidsen af Shetlandsøerne og den arktiske cirkel kan de britiske øer ikke undgå at blive berørt af de forandringer, regionen undergår.

Vores interesse for Arktis er dog ikke ny. Siden de første britiske polarfarere drog mod nord for over 400 år siden, har Arktis fascineret os briter. Det har resulteret i, at nogle af verdens bedste klimaforskningsmiljøer i dag findes ved britiske institutioner.
Vi var et af de første lande, der oprettede en forskningsstation på Svalbard, og den danner stadig udgangspunkt for britisk forskning i Arktis. Vores naturvidenskabelige forskningsråd, NERC, har netop afsat 163 millioner kroner til et nyt forskningsprogram, der skal undersøge, hvad ændringerne i den arktiske havis betyder for det marine økosystem. Og endelig har vi afsat 2 milliarder kroner til et nyt polarforskningsskib, som vil være klar til sit første togt i 2019.

Respekt for borgerne i Arktis

Men de udfordringer og muligheder, der følger af forandringerne i Arktis, kræver også øget politisk interesse og handlekraft. Derfor udarbejdede den britiske regering i 2013 sin første arktiske politik, ’Adapting to Change: UK policy towards the Arctic’. Her gør vi rede for, hvordan vi vil arbejde sammen med de arktiske stater og det øvrige internationale samfund om at sikre en bæredygtig fremtid.
 

  • Respekt er det første princip i vores tilgang til Arktis: respekt for de arktiske staters suverænitet og ret til at bestemme over deres egne territorier; respekt for de arktiske befolkningers synspunkter og interesser; og respekt for det skrøbelige miljø og dets betydning for det globale klima. Arktis er ikke – som man ellers kan få indtryk af i debatten – et øde naturreservat, som man blot kunne vælge at lade være i fred. Det er en region med uvurderlig og skrøbelig natur, men også hjemsted for 4 millioner mennesker, som har ret til udvikling og fremgang.
  • Lederskab er det andet princip. Vi mener, at lederskabet for Arktis grundlæggende tilhører de otte arktiske stater. Det er dem, der har den mest direkte interesse i regionens udvikling og den største erfaring med at bo og arbejde i Arktis. Derfor er det først og fremmest dem, der kan sikre et fredeligt og velreguleret Arktis med en bæredygtig fremtid. Men det betyder ikke, at andre skal afstå fra at tage lederskab, hvad angår arktiske problemstillinger. Klimaforandringerne er den største udfordring i området, og Storbritannien er en global leder i arbejdet for at reducere CO2-udslip og forstå konsekvenserne af drivhuseffekten for bare at nævne ét område, hvor vi kan bidrage.
  • Samarbejde er det sidste princip. Vi ønsker at fortsætte et tæt og konstruktivt samarbejde med de arktiske stater, de oprindelige folk og andre aktører i Arktis. Storbritannien har været observatør i Arktisk Råd siden begyndelsen i 1996, og vi vil være repræsenteret på alle fremtidige møder på det politiske niveau. Det er også vores mål så vidt muligt at deltage aktivt i rådets arbejdsgrupper. Og vi ser frem til at samarbejde med det amerikanske formandskab om at fremme dialogen mellem medlemmer og observatører i Arktisk Råd.         

Effektive løsninger

Storbritanniens interesser i Arktis er mangfoldige. Jeg har nævnt klimaet, som er uomgængeligt, fordi klimaforandringerne i Arktis påvirker og påvirkes af klimaet i resten af verden. På det kommercielle område har Storbritannien betydelig ekspertise, bl.a. inden for forsikring og risikostyring, den maritime sektor, olie og gas og mineraludvinding, som kan bidrage til en ansvarlig erhvervsudvikling. Og med det stigende antal britiske turister i Arktis har vi en interesse i at opnå den størst mulige viden om sikkerhedsmæssige forhold og redningspraksis.  

Udviklingen i Arktis påvirker os alle sammen. Den britiske regering ønsker at bidrage til, at udviklingen sker på ansvarlig vis og med respekt for de mennesker, der bor der. Derfor deltog Storbritannien i Arctic Circle, og derfor er vi åbne over for endnu mere samarbejde, som kan bibringe forskning af højeste kvalitet og sikre effektive politiske løsninger.   

Læs flere indlæg af Vivien Life her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Spørg ikke om, hvad du kan gøre for fællesskabet Næste artikel Indsigter i børnehøjde

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Det danske økologimærke er blevet synonymt med varer, som er gode for os og vores klode. Men økologiske produkter er ikke nødvendigvis bæredygtige i bred forstand – eller det mest klimavenlige valg. Ø-mærkets popularitet er ligefrem blevet en hæmsko for nogle af dem, der går nye veje for at skabe fremtidens klimavenlige fødevareproduktion.

Derfor opgav politikerne klimamærket

Derfor opgav politikerne klimamærket

Den forrige regering forsøgte i foråret at indføre et klimamærke til fødevarer, men det viste sig at være for kompliceret. Nu vil fødevareminister Mogens Jensen forsøge at gøre forbrugerne mere klimabevidste gennem folkeoplysning og informationskampagner.

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Etisk Råd kalder det i en rapport ”etisk problematisk” at afvise GMO som et af værktøjerne til at dyrke tilstrækkeligt med fødevarer uden at ødelægge klimaet. Selv Økologisk Landsforening afviser ikke fuldstændigt mulighederne for at tillade sorter med bedre egenskaber via genteknologi.

Kina savner soft power

Kina savner soft power

Beijing er ivrig for at øve kulturel indflydelse, men kun et frit samfund i åben samtale med sig selv kan skabe global efterspørgsel.

Et Europa i form til den digitale tidsalder

Et Europa i form til den digitale tidsalder

KOMMENTAR: Bag Vestagers nye job ligger en meget stærk ambition i den nye Kommission om at rykke hurtigere og mere effektivt på den digitale dagsorden. Man fristes til at sige: Endelig. Må alle gode ønsker følge Vestager på gigantmissionen.

EU satser på grøn omstilling – med gas

EU satser på grøn omstilling – med gas

Grøn omstilling står centralt i den nye EU-Kommission af klimamæssige, økonomiske og industripolitiske grunde. Samtidig sikrer valget af hollænderen Frans Timmermans som klima- og energichef, at EU-toppen fortsat støtter import af russisk naturgas.

Et godt råd til danske startups: Go east

Et godt råd til danske startups: Go east

I det klassiske iværksættereventyr tager den lille startup til Silicon Valley og finder investorer og et kæmpe marked i USA. Men eventyrlystne iværksættere bør kigge mod Asien, som bugner af muligheder. Danske startups er generelt ikke særlig internationalt orienterede – og Asien er stort set ikke på landkortet.

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

I weekenden fandt en af verdens største computerspilsturneringer sted i Berlin, og endnu en gang blev det klart, at e-sport er meget mere end bare underholdning. Industrien er en sovende kæmpe med et stort uforløst samfundsmæssigt og industrielt potentiale.  

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikerne bag sidste års energiaftale skubber bæredygtig dansk biomasse til side for at bane vejen for klimavenlige varmepumper. Resultatet er bare, at værkerne fastholdes i at fyre fossile brændsler af, når vinterkulden tager fat, og varmepumperne ikke længere slår til.

Biomassen tages op til politisk revision

Biomassen tages op til politisk revision

Biomasse har været under kritik i den seneste tid, og politikerne tager nu træpiller, flis og halm op til revision. Hvordan skal biomassen bruges i fremtidens varmeforsyning? Og er det fornuftigt at basere de små, decentrale værker på naturgas frem for bæredygtig dansk biomasse? Vi har spurgt politikerne bag energiaftalen fra 2018 om deres holdning til biomasse. 

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Socialdemokratiets og Venstres vælgere trækker de to partier fra hinanden på nogle af de mest centrale temaer i dansk politik: lighed, skat og velfærd. Forskellene har være forbløffende stabile i 40 år. Det viser Mandag Morgens omfattende undersøgelse af vælgernes holdninger. Det forsøgte Løkke at løse med sit velfærdsløfte og SV-regering. Ny V-formand står nu med et alvorligt dilemma mellem hensynet til velfærdsvælgerne og ønsket om en klar borgerlig profil.

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Statsminister Mette Frederiksen sidder tungt på ejerskabet til valgets to vigtigste temaer – velfærd og klima. Det bliver svært at rykke ved for Venstres nye formand. Men ikke umuligt. Venstre har også sine styrker, viser valgundersøgelse.

Løkke grundlægger sit exit i 2015

Løkke grundlægger sit exit i 2015

En af de mest oversete politiske historier er Venstres fejllæsning af valgresultatet i 2015, mener valgforsker. Selv om vælgerne havde givet reformpartierne en ordentlig lussing, fortsatte Løkke med at gå reform-amok. Det var en af årsagerne til, at han tabte regeringsmagten, lyder dommen.

Set, læst og hørt: Stine Bosse

Set, læst og hørt: Stine Bosse

I denne uges ’Set, læst og hørt’ anbefaler forretningskvinden Stine Bosse filmen om, hvordan Cambridge Analytica var med til at hacke Trump til sejr. Og så skal vi en tur tilbage til 1970’erne med bandet 10CC.   

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Det fossile brændsel naturgas vinder indpas på de små varmeværker, mens regneregler, der blev vedtaget i forbindelse med energiaftalen sidste år, dømmer bæredygtig, dansk biomasse ude. Reglerne er et forsøg på at fremme varmepumper og dermed en grøn omstilling af værkerne, men varmepumperne rækker ikke til hele vinteren.

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

De decentrale værker kan i højere grad end de store, centrale kraftvarmeværker aftage den danske skovflis. Derfor er det en god idé at lade de små værker benytte sig af den bæredygtige biomasse, der er tilgængelig inden for landets grænser, vurderer flere eksperter.

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaminister Dan Jørgensen (S) giver sig god tid til at bygge en bred alliance bag regeringens mål om 70 procents CO2-reduktion i 2030. Efter ministerens udtalelser i Mandag Morgen om nye regler for biomasse kæmper brancheforeningerne Dansk Energi og Dansk Fjernvarme for fortsat politisk accept af afbrænding af træ på kraftværkerne.

Løkkes fatale selvbedrag

Løkkes fatale selvbedrag

Det uhørt dramatiske opgør i Venstre tjener som skrækeksempel på, hvad der kan ske, hvis en leder ikke har en exitstrategi.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

TECHTENDENSER: I fremtidens økonomi skifter fokus fra det masseproducerede og standardiserede til det usædvanlige og personligt tilpassede. Når det forudsigelige kan automatiseres, bliver det det udsøgte og specielle, som driver økonomien.

Brainstormen stilner af

Brainstormen stilner af

Forestillingen om, at man kan finde de gode idéer ved at smide så mange på bordet som muligt, holder ikke længere. Idéerne skal ud af mødelokalet. 

Udvikler du mennesket bag talentet?

Udvikler du mennesket bag talentet?

Talenter, der accelererer hurtigt karrieremæssigt, har også brug for at accelerere det at modnes som menneske. Kan du som leder sætte strøm til læren om livet, så kan du få talenter, der modnes hurtigere end andre. Din opgave er ikke bare at uddanne, men at danne talentet.

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

De blå partier er ude af trit med deres vælgere om et af valgkampens hovedtemaer. Et stort flertal af danskere på tværs af alle partier ønsker et loft over, hvor mange børn der må være per voksen i landets børnehaver og vuggestuer. Kommunerne har længe været modstandere, men har læst skriften på væggen.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh anbefaler en udstilling, der sætter Emil Nolde i helt nyt lys, barokmusik fremført af Les Ombres og dansk poesi.

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Næsten halvdelen af alle vælgere besluttede sig først under selve valgkampen for, hvem de ville stemme på ved folketingsvalget i juni, viser stor undersøgelse. Det er det største antal usikre vælgere, der nogensinde er registreret i den slags målinger. Næsten hver tiende besluttede sig først på selve valgdagen.

Det polariserede demokrati

Det polariserede demokrati

KOMMENTAR: Mens vi kan glæde os over, at tilliden til politikerne er steget for første gang i mange år, har vi fortsat brug for at finde veje til indflydelse for de grupper, som føler sig marginaliseret og overhørt.

Johnsons Brexit er revolutionær populisme

Johnsons Brexit er revolutionær populisme

ANALYSE: Storbritannien har under Boris Johnsons kortvarige ledelse opgivet konservatismen og erstattet den med en revolutionær politik som den, Trump fører i USA.