Arktis er blevet et varmt emne, som vækker interesse i stort set alle verdenshjørner. Det så vi tydeligt under forrige weekends Arctic Circle-konference i Reykjavík, hvor 1.900 deltagere fra 50 lande mødtes for at diskutere udviklingen i Arktis. Det var det hidtil største forum for debat om Arktis, og der var politikere, embedsmænd, forskere, forretningsfolk og ngo’er fra Europa, Asien, Nordamerika og Australien til stede.

Arctic Circle er i modsætning til Arktisk Råd ikke et sted, hvor der træffes politiske beslutninger. Men som en slags arktisk pendant til økonomernes årlige topmøde i Davos har det udviklet sig til et vigtigt forum for debat, hvor Arktisk Råds medlemmer, observatører og andre interessenter kan diskutere regionens fremtid.
Drøftelserne omfattede klimaændringernes indvirkning på Arktis, oprindelige folks behov, skibsfart, oceanografi og videnskabens rolle. Hovedtaler var den franske præsident, Francois Hollande, der fokuserede på klimaændringer og opfordrede til ambitiøse resultater til COP21 i Paris til december.
Storbritannien var også med i Island. Den britiske regerings Science & Innovation Network arrangerede i samarbejde med tænketanken The Arctic Institute en session under konferencen, der behandlede, hvordan forskere, iværksættere og oprindelige folk kan arbejde sammen om innovation i Arktis. Der er en voksende erkendelse af, at de oprindelige folks viden om det miljø, de har levet i i årtusinder, er uvurderlig for vores forståelse af udviklingen.

Men hvordan samarbejder man i praksis, hvis man har forskellige interesser og bruger forskellige termer? Der kom mange gode ideer frem. Bl.a. foreslog Parnuna Egede, der er biolog og rådgiver for inuitsammenslutningen Inuit Circumpolar Council Greenland og ph.d.-studerende ved universiteterne i Grønland og Aalborg, at benytte sociale medier til at udbrede og validere traditionel viden og at anvende crowdsourcing til at udvikle projekter.

Forskning er rød tråd

Vi har i det hele taget brug for mere viden om Arktis, og derfor ser Storbritannien forskning som den røde tråd, der løber gennem vores engagement i regionen. Professor Robin Grimes, videnskabelig rådgiver for den britiske udenrigsminister, stod i spidsen for den britiske delegation ved Arctic Circle og præsenterede et udsnit af de britiske styrker på forskningsområdet.

77 britiske universiteter og institutioner er involveret i polarforskning, og ifølge en rapport fra den danske Styrelse for Forskning og Innovation ligger Storbritannien på en global tredjeplads, når det gælder forskningspublikationer om Arktis. 
Som den nærmeste nabo til Arktis med kun 400 km mellem spidsen af Shetlandsøerne og den arktiske cirkel kan de britiske øer ikke undgå at blive berørt af de forandringer, regionen undergår.

Vores interesse for Arktis er dog ikke ny. Siden de første britiske polarfarere drog mod nord for over 400 år siden, har Arktis fascineret os briter. Det har resulteret i, at nogle af verdens bedste klimaforskningsmiljøer i dag findes ved britiske institutioner.
Vi var et af de første lande, der oprettede en forskningsstation på Svalbard, og den danner stadig udgangspunkt for britisk forskning i Arktis. Vores naturvidenskabelige forskningsråd, NERC, har netop afsat 163 millioner kroner til et nyt forskningsprogram, der skal undersøge, hvad ændringerne i den arktiske havis betyder for det marine økosystem. Og endelig har vi afsat 2 milliarder kroner til et nyt polarforskningsskib, som vil være klar til sit første togt i 2019.

Respekt for borgerne i Arktis

Men de udfordringer og muligheder, der følger af forandringerne i Arktis, kræver også øget politisk interesse og handlekraft. Derfor udarbejdede den britiske regering i 2013 sin første arktiske politik, ’Adapting to Change: UK policy towards the Arctic’. Her gør vi rede for, hvordan vi vil arbejde sammen med de arktiske stater og det øvrige internationale samfund om at sikre en bæredygtig fremtid.
 

• Respekt er det første princip i vores tilgang til Arktis: respekt for de arktiske staters suverænitet og ret til at bestemme over deres egne territorier; respekt for de arktiske befolkningers synspunkter og interesser; og respekt for det skrøbelige miljø og dets betydning for det globale klima. Arktis er ikke – som man ellers kan få indtryk af i debatten – et øde naturreservat, som man blot kunne vælge at lade være i fred. Det er en region med uvurderlig og skrøbelig natur, men også hjemsted for 4 millioner mennesker, som har ret til udvikling og fremgang.
• Lederskab er det andet princip. Vi mener, at lederskabet for Arktis grundlæggende tilhører de otte arktiske stater. Det er dem, der har den mest direkte interesse i regionens udvikling og den største erfaring med at bo og arbejde i Arktis. Derfor er det først og fremmest dem, der kan sikre et fredeligt og velreguleret Arktis med en bæredygtig fremtid. Men det betyder ikke, at andre skal afstå fra at tage lederskab, hvad angår arktiske problemstillinger. Klimaforandringerne er den største udfordring i området, og Storbritannien er en global leder i arbejdet for at reducere CO²-udslip og forstå konsekvenserne af drivhuseffekten for bare at nævne ét område, hvor vi kan bidrage.
• Samarbejde er det sidste princip. Vi ønsker at fortsætte et tæt og konstruktivt samarbejde med de arktiske stater, de oprindelige folk og andre aktører i Arktis. Storbritannien har været observatør i Arktisk Råd siden begyndelsen i 1996, og vi vil være repræsenteret på alle fremtidige møder på det politiske niveau. Det er også vores mål så vidt muligt at deltage aktivt i rådets arbejdsgrupper. Og vi ser frem til at samarbejde med det amerikanske formandskab om at fremme dialogen mellem medlemmer og observatører i Arktisk Råd.         

Effektive løsninger

Storbritanniens interesser i Arktis er mangfoldige. Jeg har nævnt klimaet, som er uomgængeligt, fordi klimaforandringerne i Arktis påvirker og påvirkes af klimaet i resten af verden. På det kommercielle område har Storbritannien betydelig ekspertise, bl.a. inden for forsikring og risikostyring, den maritime sektor, olie og gas og mineraludvinding, som kan bidrage til en ansvarlig erhvervsudvikling. Og med det stigende antal britiske turister i Arktis har vi en interesse i at opnå den størst mulige viden om sikkerhedsmæssige forhold og redningspraksis.  

Udviklingen i Arktis påvirker os alle sammen. Den britiske regering ønsker at bidrage til, at udviklingen sker på ansvarlig vis og med respekt for de mennesker, der bor der. Derfor deltog Storbritannien i Arctic Circle, og derfor er vi åbne over for endnu mere samarbejde, som kan bibringe forskning af højeste kvalitet og sikre effektive politiske løsninger.   

Læs flere indlæg af Vivien Life her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.