Udviklingen i Arktis påvirker os alle

Respekt, lederskab og samarbejde. Det er vejen til at sikre en bæredygtighed fremtid for indbyggerne og det skrøbelige miljø i Arktis.

Arktis er blevet et varmt emne, som vækker interesse i stort set alle verdenshjørner. Det så vi tydeligt under forrige weekends Arctic Circle-konference i Reykjavík, hvor 1.900 deltagere fra 50 lande mødtes for at diskutere udviklingen i Arktis. Det var det hidtil største forum for debat om Arktis, og der var politikere, embedsmænd, forskere, forretningsfolk og ngo’er fra Europa, Asien, Nordamerika og Australien til stede.

Arctic Circle er i modsætning til Arktisk Råd ikke et sted, hvor der træffes politiske beslutninger. Men som en slags arktisk pendant til økonomernes årlige topmøde i Davos har det udviklet sig til et vigtigt forum for debat, hvor Arktisk Råds medlemmer, observatører og andre interessenter kan diskutere regionens fremtid.
Drøftelserne omfattede klimaændringernes indvirkning på Arktis, oprindelige folks behov, skibsfart, oceanografi og videnskabens rolle. Hovedtaler var den franske præsident, Francois Hollande, der fokuserede på klimaændringer og opfordrede til ambitiøse resultater til COP21 i Paris til december.
Storbritannien var også med i Island. Den britiske regerings Science & Innovation Network arrangerede i samarbejde med tænketanken The Arctic Institute en session under konferencen, der behandlede, hvordan forskere, iværksættere og oprindelige folk kan arbejde sammen om innovation i Arktis. Der er en voksende erkendelse af, at de oprindelige folks viden om det miljø, de har levet i i årtusinder, er uvurderlig for vores forståelse af udviklingen.

Men hvordan samarbejder man i praksis, hvis man har forskellige interesser og bruger forskellige termer? Der kom mange gode ideer frem. Bl.a. foreslog Parnuna Egede, der er biolog og rådgiver for inuitsammenslutningen Inuit Circumpolar Council Greenland og ph.d.-studerende ved universiteterne i Grønland og Aalborg, at benytte sociale medier til at udbrede og validere traditionel viden og at anvende crowdsourcing til at udvikle projekter.

Forskning er rød tråd

Vi har i det hele taget brug for mere viden om Arktis, og derfor ser Storbritannien forskning som den røde tråd, der løber gennem vores engagement i regionen. Professor Robin Grimes, videnskabelig rådgiver for den britiske udenrigsminister, stod i spidsen for den britiske delegation ved Arctic Circle og præsenterede et udsnit af de britiske styrker på forskningsområdet.

Storbritannien og Arktis

 

77 britiske universiteter og institutioner er involveret i polarforskning, og ifølge en rapport fra den danske Styrelse for Forskning og Innovation ligger Storbritannien på en global tredjeplads, når det gælder forskningspublikationer om Arktis. 
Som den nærmeste nabo til Arktis med kun 400 km mellem spidsen af Shetlandsøerne og den arktiske cirkel kan de britiske øer ikke undgå at blive berørt af de forandringer, regionen undergår.

Vores interesse for Arktis er dog ikke ny. Siden de første britiske polarfarere drog mod nord for over 400 år siden, har Arktis fascineret os briter. Det har resulteret i, at nogle af verdens bedste klimaforskningsmiljøer i dag findes ved britiske institutioner.
Vi var et af de første lande, der oprettede en forskningsstation på Svalbard, og den danner stadig udgangspunkt for britisk forskning i Arktis. Vores naturvidenskabelige forskningsråd, NERC, har netop afsat 163 millioner kroner til et nyt forskningsprogram, der skal undersøge, hvad ændringerne i den arktiske havis betyder for det marine økosystem. Og endelig har vi afsat 2 milliarder kroner til et nyt polarforskningsskib, som vil være klar til sit første togt i 2019.

Respekt for borgerne i Arktis

Men de udfordringer og muligheder, der følger af forandringerne i Arktis, kræver også øget politisk interesse og handlekraft. Derfor udarbejdede den britiske regering i 2013 sin første arktiske politik, ’Adapting to Change: UK policy towards the Arctic’. Her gør vi rede for, hvordan vi vil arbejde sammen med de arktiske stater og det øvrige internationale samfund om at sikre en bæredygtig fremtid.
 

  • Respekt er det første princip i vores tilgang til Arktis: respekt for de arktiske staters suverænitet og ret til at bestemme over deres egne territorier; respekt for de arktiske befolkningers synspunkter og interesser; og respekt for det skrøbelige miljø og dets betydning for det globale klima. Arktis er ikke – som man ellers kan få indtryk af i debatten – et øde naturreservat, som man blot kunne vælge at lade være i fred. Det er en region med uvurderlig og skrøbelig natur, men også hjemsted for 4 millioner mennesker, som har ret til udvikling og fremgang.
  • Lederskab er det andet princip. Vi mener, at lederskabet for Arktis grundlæggende tilhører de otte arktiske stater. Det er dem, der har den mest direkte interesse i regionens udvikling og den største erfaring med at bo og arbejde i Arktis. Derfor er det først og fremmest dem, der kan sikre et fredeligt og velreguleret Arktis med en bæredygtig fremtid. Men det betyder ikke, at andre skal afstå fra at tage lederskab, hvad angår arktiske problemstillinger. Klimaforandringerne er den største udfordring i området, og Storbritannien er en global leder i arbejdet for at reducere CO2-udslip og forstå konsekvenserne af drivhuseffekten for bare at nævne ét område, hvor vi kan bidrage.
  • Samarbejde er det sidste princip. Vi ønsker at fortsætte et tæt og konstruktivt samarbejde med de arktiske stater, de oprindelige folk og andre aktører i Arktis. Storbritannien har været observatør i Arktisk Råd siden begyndelsen i 1996, og vi vil være repræsenteret på alle fremtidige møder på det politiske niveau. Det er også vores mål så vidt muligt at deltage aktivt i rådets arbejdsgrupper. Og vi ser frem til at samarbejde med det amerikanske formandskab om at fremme dialogen mellem medlemmer og observatører i Arktisk Råd.         

Effektive løsninger

Storbritanniens interesser i Arktis er mangfoldige. Jeg har nævnt klimaet, som er uomgængeligt, fordi klimaforandringerne i Arktis påvirker og påvirkes af klimaet i resten af verden. På det kommercielle område har Storbritannien betydelig ekspertise, bl.a. inden for forsikring og risikostyring, den maritime sektor, olie og gas og mineraludvinding, som kan bidrage til en ansvarlig erhvervsudvikling. Og med det stigende antal britiske turister i Arktis har vi en interesse i at opnå den størst mulige viden om sikkerhedsmæssige forhold og redningspraksis.  

Udviklingen i Arktis påvirker os alle sammen. Den britiske regering ønsker at bidrage til, at udviklingen sker på ansvarlig vis og med respekt for de mennesker, der bor der. Derfor deltog Storbritannien i Arctic Circle, og derfor er vi åbne over for endnu mere samarbejde, som kan bibringe forskning af højeste kvalitet og sikre effektive politiske løsninger.   

Læs flere indlæg af Vivien Life her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Spørg ikke om, hvad du kan gøre for fællesskabet Næste artikel Indsigter i børnehøjde

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.