Der er mange ting at glæde sig over i den nye energiaftale. Herunder at den er 8-årig og dermed giver nogle mere langsigtede rammer for energibranchens aktører. Der sættes fokus på energieffektivisering og energirenovering af den eksisterende bygningsmasse, hvor en af forhindringerne hidtil har været, at man ikke kunne lægge omkostninger for energirenovering på huslejen, mens energibesparelserne jo kom lejeren til gode. Derfor har der ikke været noget incitament til at energirenovere udlejningsejendomme.

Aftalen indeholder bl.a. udbygning af vindenergi, fremme af kraftvarme, fjernvarme, biomasse, biogas og flere andre gode initiativer – vel at mærke inden for modne energiteknologier.

Det, der imidlertid undrer mig mest ved energiaftalen, er de elementer, som planen ikke indeholder.

Når skatteborgerne skal bruge mange penge til at subsidiere grøn energi, er det nærliggende at tænke over, hvordan disse penge bruges, så det gavner forretningen Danmark bedst på både kort og lang sigt. Da Danmark satsede på vind, var vi en foregangsnation. Hvis vi i de næste år satser på ’gamle’ teknologer, kommer vi ikke til at høste frugten af vores viden om de mere umodne teknologier, som kan danne grundlag for ny vækst.

Danmark har vanskeligt ved at konkurrere på modne teknologier, der kræver store investeringer og lavere arbejdsløn. Men med de umodne teknologier har vi en chance.

Vind er efterhånden ved at være en moden teknologi, hvor Danmark ganske vist har en førerposition, men det er kun en stakket frist i lyset af de mange milliarder, lande som Kina og Tyskland kaster ind i vindenergi. Vindenergi fra landmøller er ved at være konkurrencedygtigt over for energi fra fossile brændsler i lyset af de nuværende priser på olie. Inden for en overskuelig fremtid burde det være muligt at sikre samme konkurrencedygtighed for kystnære vindmøller, mens det vil tage noget længere tid før havvinden for alvor kan konkurrere.

Kraftvarme, fjernvarme, biomasse og biogas er også kendte teknologier. Her undrer det mig, at man søger ”at hjælpe de mindre nødlidende barmarksværker, der kæmper med høje varmepriser.” Jeg troede, det var kunderne, der kæmpede med for høje priser.

Hvorfor ikke vurdere, om disse barmarksværker nogen sinde bliver en god ide, og hvis ikke tage konsekvensen og finde bedre alternativer? Hvorfor ikke lade hele kraftvarme sektoren få et eftersyn og vurdere, om den i dag meget decentrale struktur er den mest hensigtsmæssige i fremtidens energiforsyning. Hvorfor fremme partnerskaber mellem kommuner, virksomheder og energiselskaber, før der er lavet den nationale energi- og varmeplanlægning, der skal sætte rammerne for de kommunale energi- og varmeplaner?

Danmark skal som det første land indpasse 50 pct. vind i elforsyningen. Det stiller store krav til at udvikle mulighederne for at lagre energi, herunder ikke mindst omformning af el til VE-gasser. Men hele arbejdet med at udvikle et system for lagring og omformning af el produceret på vind er ikke specielt tydeligt i forliget. Det til trods for, at det – på linje med f.eks. smart grid – synes at udgøre en forudsætning for store investeringer i vindenergi.

Faktisk huser Danmark et af de første forsøg i EU inden for smart grid. På Bornholm arbejder store virksomheder som IBM og Siemens med at udvikle den software, der skal til for at styre et intelligent elnet. Hvis vi skal udnytte den viden, som projektet på Bornholm giver, kræver det, at vi enten får flere danske virksomheder til at investere i udviklingen af software til smart grid, eller at vi får de store virksomheder til at lægge udviklingsaktiviteter i Danmark. Der burde laves en udredning om, hvordan vi sikrer dette, så investeringerne kan veksles til videntunge arbejdspladser.

DONG og Biogasol har i de sidste år arbejdet på at udvikle processer inden for fremstilling af anden generations bioethanol. DONG har etableret et demonstrationsanlæg, og det er en teknologi, der potentielt kan kommercialiseres.

At lave en storskalafabrik i Danmark er dyrt pga. høje priser på biomasse og energiafgifter til produktion. Andre lande, hvor biomasse er gratis, har en langt bedre business case. Men det er meget vanskeligt for ikke at sige umuligt for os at sælge en teknologi, hvis fordele vi ikke kan bevise ved en velkørende fabrik. Potentielle markedsmuligheder inden for dette område kan derfor risikere at glide os af hænde.

Novo Fonden har støttet Center for Biosustainability på DTU. Her forskes i, hvordan man kan erstatte olie som grundsubstans i kemikalier og ingredienser til kosmetik-, plast-, tekstil og andre industrier. Det kalder man undertiden for tredje generations bioethanol.

Med virksomheder som Novo, Novozymes, Topsøe samt et universitet med forskingskapacitet og to producenter af anden generations bioethanol burde vi have et cluster inden for et af fremtidens satsningsområder.

Forhåbentlig kan der i alle de analyser, som energiforliget lægger op til, og i de årlige eftersyn af forliget blive plads til at satse mere på ovennævnte initiativer.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.