Unge DJØFere daser i den hjemlige hængekøje

Østeuropæere tager ikke alene håndværkerjobbene. Nu begynder de også at snuppe de internationale stillinger i EU’s embedsværk. Trods tvivlsomme udsigter til et godt job bliver danske akademikere hjemme.

Det kan undre, at så få unge DJØF’ere med jobløse udsigter ikke forsøger at få et arbejde i udlandet. Til trods for den høje ledighed blandt akademikere herhjemme gider unge DJØF’ere for eksempel ikke EU. Færre og færre går efter at få job i EU-Kommissionen, viser nye tal fra Udenrigsministeriet.

Er akademikerungdommen virkelig sådan en omgang tryghedsnarkomaner, der blot går og venter på det drømmejob i den hjemlige, offentlige sektor, som alligevel aldrig kommer?

Dimittendledigheden er skræmmende høj: Fire ud ti DJØF’ere, der har forladt eksamensbordet inden for det seneste år, er ledige. Det er et investeringsspild for samfundet, bedrøveligt for den enkelte og uden meget håb for den kandidat, der ensidigt venter på en ansættelse som fuldmægtig i en eller anden styrelse.

Danske ministerier skærer i øjeblikket over en bred kam ned på stillingerne. Der har det seneste år været en større fyringsbølge i centraladministrationen – afskedigelser, der ventes at fortsætte i 2013 som led i regeringens projekt ”effektiv administration”. Og i kommunerne er der, uanset om regeringen vil være blå eller rød, udsigt til noget nær nulvækst frem mod 2020.

Forundret DJØF-formand

Derfor kan det være en ide at tjekke mulighederne i andre lande og pakke den akademiske kuffert, hvis det rette job byder sig. Det skulle man i hvert fald tro. DJØF’s formand, Lisa Herold Ferbing, trådte til for et år siden og har fra starten haft det som en mærkesag, at DJØF’ere også skal kigge mod udlandet. Hun er forundret over, at så få af hendes medlemmer tænker i alternativer til hjemlige stillinger.

”Der er mange vældigt spændende DJØF-job i Bruxelles. Det gælder ikke blot stillinger i EU-institutionerne, men også i brancheorganisationerne dernede. Det er magtens centrum. Det vil se godt ud på cv’et at have været dernede i nogle år. Det er karrieremæssigt langt bedre end at gå ledig herhjemme,” sagde hun forleden til EU-Kommissionens nyhedsbrev, Europa 3.0.

Følg Peter Mose

Det er fornuftige ord fra formanden, men indtil videre ser det ud til, at appellen preller af på en ungdom, der åbenbart ikke er så globalt orienteret, som man havde troet – eller håbet. Og står Udenrigsministeriets statistik over danske ansøgere til job i EU til troende, går det endda den forkerte vej med udlængslen: I 2010 stillede 309 danskere op til EU’s indledende adgangsprøve, i 2011 faldt antallet til 256 og i år til blot 229 kandidater. Det skal holdes op mod, at arbejdsløsheden i samme periode er steget.

Men det er værre endnu: Næsten ingen af ansøgerne består adgangsprøven, der er det første nåleøje til at komme i betragtning til et af de generalistjob, som udgør fødekæden til senere topstillinger. I år er der sat negativ bundrekord: Blot to klarede testen, mod syv i 2010 og seks i 2011.

Prøven er en computertest, der tjekker ansøgernes verbale, numeriske og abstrakte færdigheder og evne til at ræsonnere. De, der klarer sig bedst, går videre til den endelige adgangsprøve, som omfatter et daglangt udvælgelsesprogram i Bruxelles.

Danskere falder igennem

Det er svært at vurdere, om de danske universiteter svigter og ikke leverer ordentlig undervisning, der kan matche internationale standarder. Professorerne på statskundskab og jura ville sikkert himle op over den påstand og hævde, at de højere læreanstalter skaber nogle af Europas bedste embedsmænd. Men en kendsgerning er det, at danske ansøgere falder igennem med et brag sammenlignet med andre lande.

Det er et sygdomstegn på, at EU-Kommissionen er på vej mod at få skævvredet sin bemanding: Det halter eksempelvis også med at få tilstrækkeligt mange tyskere og hollændere sluset ind i Kommissionen. Selv fra Frankrig kommer der nu færre ansøgere end håbet.

[quote align="right" author=""]Lange arbejdstider, en svær stopprøve og en løn, der ikke er så god, som den var engang – det gør det svært at få den danske akademikerungdom op af hængekøjen.[/quote]

Til gengæld vælter det tilsyneladende ind med akademikere fra ”fattige” syd- og østeuropæiske lande, der – hvis udviklingen ikke vender – vil komme til at dominere medarbejderstaben i fremtiden. Vi er på vej mod et EU, hvor der vil være for få nordeuropæiske embedsmænd i forhold til befolkningstallet, en sammensætning, der strider imod EU’s principper.

Samtidig vil en række medlemslande, anført af den EU-skeptiske britiske regering, forringe løn- og arbejdsvilkår for de ansatte i EU. Administrative nedskæringer – deriblandt en forhøjelse af pensionsalder og pensionsloft – er et af forhandlingselementerne i de komplicerede forhandlinger om EU’s næste syvårsbudget.

Lange arbejdstider skræmmer

Den rabatsøgende danske regering med finansminister Bjarne Corydon (S) som pennefører er med i denne nedskæringsalliance. Hvis nedskæringerne bliver en realitet, kan det være med til at forstærke en ond spiral, hvor løn- og arbejdsvilkår tilsyneladende ikke er tilstrækkeligt attraktive for akademikere fra Nordeuropa, men derimod appellerer til mere nøjsomme akademikere fra andre medlemslande.

Lange arbejdstider, en svær stopprøve og en løn, der ikke er så god, som den var engang – det gør det svært at få den danske akademikerungdom op af hængekøjen. I forvejen gider danskerne heller ikke rigtig lavtlønsjobbene herhjemme. Danske arbejdsgivere klager over, at de til tider må importere ufaglært arbejdskraft fra de tidligere østbloklande.

[quote align="left" author=""]Måske skulle DJØF-formanden sammen med regeringen appellere til de unges samfundssind: Tjen jeres fædreland. Drag ud og tag nogle karriere-år i en international organisation som EU.[/quote]

Medmindre krisebevidstheden får en formodet veluddannet, dansk ungdom på andre tanker, vil også jobbene i Bruxelles forsvinde andre steder hen. Konsekvensen kan blive, at EU-institutionerne på det nærmeste bliver tømt for danskere. Med til billedet hører nemlig, at det store danske embedsmandskuld, der blev ansat lige efter Danmarks optagelse i EF for 40 år siden, er ved at gå på pension.

Men kan det ikke være ligegyldigt, om en dansk borger, organisation eller virksomhed bliver EU-betjent af en rumæner eller portugiser? Formelt set er svaret jo. En embedsmand i EU er ikke ansat til at tage vare på sit fødelands nationale interesser. Men realiteten er, at det kan svække den danske indflydelse, hvis EU-institutionerne drænes for danske ansatte. Adgangsvejene til EU vil opleves som endnu længere og mere besværlige.

Ingen siger det til citat, men kendsgerningen er, at mangen en dansk topembedsmand i EU har ageret guide for danske virksomheder og borgere, der ikke ved, hvor i det indviklede system de skal gå hen med deres sager.

Tjen jeres fædreland

Derfor handler det ikke alene om at få en brødløs dansk akademikerungdom til at se mulighederne uden for kongeriget, tage sig sammen til at klare den irriterende adgangsprøve og søge mod Bruxelles. Det handler også om Danmarks interesser.

Måske skulle DJØF-formanden sammen med regeringen appellere til de unges samfundssind: Tjen jeres fædreland. Drag ud og tag nogle karriere-år i en international organisation som EU, der – hvis nogen skulle have glemt det – blev født som et europæisk fredsprojekt.

Alternativet er, at vi også overlader internationale embedsmandsstillinger til mere villig arbejdskraft. I hjemlige brancher er udviklingen for længst i gang: Danske landmænd importerer rask væk udlændinge til det hårde markarbejde, som ufaglærte i gamle dage kunne ernære sig ved, men som danskere ikke længere gider. Udmærkede polske håndværkere farter rundt i villakvartererne og udkonkurrerer danske tømrere og murere. De klarer håndværket billigere og udfører det i samme kvalitet. Kommer de unge DJØF’ere ikke ud af hængekøjen, kan embedsværket blive den næste faggruppe, der overhales indenom af udenlandsk arbejdskraft.

Forrige artikel Lønniveauet er ikke den store synder Næste artikel Skal børn være konkurrenter eller verdensborgere?

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.