Unge DJØFere daser i den hjemlige hængekøje

Østeuropæere tager ikke alene håndværkerjobbene. Nu begynder de også at snuppe de internationale stillinger i EU’s embedsværk. Trods tvivlsomme udsigter til et godt job bliver danske akademikere hjemme.

Det kan undre, at så få unge DJØF’ere med jobløse udsigter ikke forsøger at få et arbejde i udlandet. Til trods for den høje ledighed blandt akademikere herhjemme gider unge DJØF’ere for eksempel ikke EU. Færre og færre går efter at få job i EU-Kommissionen, viser nye tal fra Udenrigsministeriet.

Er akademikerungdommen virkelig sådan en omgang tryghedsnarkomaner, der blot går og venter på det drømmejob i den hjemlige, offentlige sektor, som alligevel aldrig kommer?

Dimittendledigheden er skræmmende høj: Fire ud ti DJØF’ere, der har forladt eksamensbordet inden for det seneste år, er ledige. Det er et investeringsspild for samfundet, bedrøveligt for den enkelte og uden meget håb for den kandidat, der ensidigt venter på en ansættelse som fuldmægtig i en eller anden styrelse.

Danske ministerier skærer i øjeblikket over en bred kam ned på stillingerne. Der har det seneste år været en større fyringsbølge i centraladministrationen – afskedigelser, der ventes at fortsætte i 2013 som led i regeringens projekt ”effektiv administration”. Og i kommunerne er der, uanset om regeringen vil være blå eller rød, udsigt til noget nær nulvækst frem mod 2020.

Forundret DJØF-formand

Derfor kan det være en ide at tjekke mulighederne i andre lande og pakke den akademiske kuffert, hvis det rette job byder sig. Det skulle man i hvert fald tro. DJØF’s formand, Lisa Herold Ferbing, trådte til for et år siden og har fra starten haft det som en mærkesag, at DJØF’ere også skal kigge mod udlandet. Hun er forundret over, at så få af hendes medlemmer tænker i alternativer til hjemlige stillinger.

”Der er mange vældigt spændende DJØF-job i Bruxelles. Det gælder ikke blot stillinger i EU-institutionerne, men også i brancheorganisationerne dernede. Det er magtens centrum. Det vil se godt ud på cv’et at have været dernede i nogle år. Det er karrieremæssigt langt bedre end at gå ledig herhjemme,” sagde hun forleden til EU-Kommissionens nyhedsbrev, Europa 3.0.

Følg Peter Mose

Det er fornuftige ord fra formanden, men indtil videre ser det ud til, at appellen preller af på en ungdom, der åbenbart ikke er så globalt orienteret, som man havde troet – eller håbet. Og står Udenrigsministeriets statistik over danske ansøgere til job i EU til troende, går det endda den forkerte vej med udlængslen: I 2010 stillede 309 danskere op til EU’s indledende adgangsprøve, i 2011 faldt antallet til 256 og i år til blot 229 kandidater. Det skal holdes op mod, at arbejdsløsheden i samme periode er steget.

Men det er værre endnu: Næsten ingen af ansøgerne består adgangsprøven, der er det første nåleøje til at komme i betragtning til et af de generalistjob, som udgør fødekæden til senere topstillinger. I år er der sat negativ bundrekord: Blot to klarede testen, mod syv i 2010 og seks i 2011.

Prøven er en computertest, der tjekker ansøgernes verbale, numeriske og abstrakte færdigheder og evne til at ræsonnere. De, der klarer sig bedst, går videre til den endelige adgangsprøve, som omfatter et daglangt udvælgelsesprogram i Bruxelles.

Danskere falder igennem

Det er svært at vurdere, om de danske universiteter svigter og ikke leverer ordentlig undervisning, der kan matche internationale standarder. Professorerne på statskundskab og jura ville sikkert himle op over den påstand og hævde, at de højere læreanstalter skaber nogle af Europas bedste embedsmænd. Men en kendsgerning er det, at danske ansøgere falder igennem med et brag sammenlignet med andre lande.

Det er et sygdomstegn på, at EU-Kommissionen er på vej mod at få skævvredet sin bemanding: Det halter eksempelvis også med at få tilstrækkeligt mange tyskere og hollændere sluset ind i Kommissionen. Selv fra Frankrig kommer der nu færre ansøgere end håbet.

[quote align="right" author=""]Lange arbejdstider, en svær stopprøve og en løn, der ikke er så god, som den var engang – det gør det svært at få den danske akademikerungdom op af hængekøjen.[/quote]

Til gengæld vælter det tilsyneladende ind med akademikere fra ”fattige” syd- og østeuropæiske lande, der – hvis udviklingen ikke vender – vil komme til at dominere medarbejderstaben i fremtiden. Vi er på vej mod et EU, hvor der vil være for få nordeuropæiske embedsmænd i forhold til befolkningstallet, en sammensætning, der strider imod EU’s principper.

Samtidig vil en række medlemslande, anført af den EU-skeptiske britiske regering, forringe løn- og arbejdsvilkår for de ansatte i EU. Administrative nedskæringer – deriblandt en forhøjelse af pensionsalder og pensionsloft – er et af forhandlingselementerne i de komplicerede forhandlinger om EU’s næste syvårsbudget.

Lange arbejdstider skræmmer

Den rabatsøgende danske regering med finansminister Bjarne Corydon (S) som pennefører er med i denne nedskæringsalliance. Hvis nedskæringerne bliver en realitet, kan det være med til at forstærke en ond spiral, hvor løn- og arbejdsvilkår tilsyneladende ikke er tilstrækkeligt attraktive for akademikere fra Nordeuropa, men derimod appellerer til mere nøjsomme akademikere fra andre medlemslande.

Lange arbejdstider, en svær stopprøve og en løn, der ikke er så god, som den var engang – det gør det svært at få den danske akademikerungdom op af hængekøjen. I forvejen gider danskerne heller ikke rigtig lavtlønsjobbene herhjemme. Danske arbejdsgivere klager over, at de til tider må importere ufaglært arbejdskraft fra de tidligere østbloklande.

[quote align="left" author=""]Måske skulle DJØF-formanden sammen med regeringen appellere til de unges samfundssind: Tjen jeres fædreland. Drag ud og tag nogle karriere-år i en international organisation som EU.[/quote]

Medmindre krisebevidstheden får en formodet veluddannet, dansk ungdom på andre tanker, vil også jobbene i Bruxelles forsvinde andre steder hen. Konsekvensen kan blive, at EU-institutionerne på det nærmeste bliver tømt for danskere. Med til billedet hører nemlig, at det store danske embedsmandskuld, der blev ansat lige efter Danmarks optagelse i EF for 40 år siden, er ved at gå på pension.

Men kan det ikke være ligegyldigt, om en dansk borger, organisation eller virksomhed bliver EU-betjent af en rumæner eller portugiser? Formelt set er svaret jo. En embedsmand i EU er ikke ansat til at tage vare på sit fødelands nationale interesser. Men realiteten er, at det kan svække den danske indflydelse, hvis EU-institutionerne drænes for danske ansatte. Adgangsvejene til EU vil opleves som endnu længere og mere besværlige.

Ingen siger det til citat, men kendsgerningen er, at mangen en dansk topembedsmand i EU har ageret guide for danske virksomheder og borgere, der ikke ved, hvor i det indviklede system de skal gå hen med deres sager.

Tjen jeres fædreland

Derfor handler det ikke alene om at få en brødløs dansk akademikerungdom til at se mulighederne uden for kongeriget, tage sig sammen til at klare den irriterende adgangsprøve og søge mod Bruxelles. Det handler også om Danmarks interesser.

Måske skulle DJØF-formanden sammen med regeringen appellere til de unges samfundssind: Tjen jeres fædreland. Drag ud og tag nogle karriere-år i en international organisation som EU, der – hvis nogen skulle have glemt det – blev født som et europæisk fredsprojekt.

Alternativet er, at vi også overlader internationale embedsmandsstillinger til mere villig arbejdskraft. I hjemlige brancher er udviklingen for længst i gang: Danske landmænd importerer rask væk udlændinge til det hårde markarbejde, som ufaglærte i gamle dage kunne ernære sig ved, men som danskere ikke længere gider. Udmærkede polske håndværkere farter rundt i villakvartererne og udkonkurrerer danske tømrere og murere. De klarer håndværket billigere og udfører det i samme kvalitet. Kommer de unge DJØF’ere ikke ud af hængekøjen, kan embedsværket blive den næste faggruppe, der overhales indenom af udenlandsk arbejdskraft.

Forrige artikel Lønniveauet er ikke den store synder Næste artikel Skal børn være konkurrenter eller verdensborgere?
Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er ikke noget nyt fænomen i Danmark. Alligevel aner ingen, hvor udbredte de er. Ny tænketank skal afdække omfanget af virksomhedsformen, der ifølge forskningen er mere stabil og kan skabe højere produktivitet.

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.