Unge DJØFere daser i den hjemlige hængekøje

Østeuropæere tager ikke alene håndværkerjobbene. Nu begynder de også at snuppe de internationale stillinger i EU’s embedsværk. Trods tvivlsomme udsigter til et godt job bliver danske akademikere hjemme.

Det kan undre, at så få unge DJØF’ere med jobløse udsigter ikke forsøger at få et arbejde i udlandet. Til trods for den høje ledighed blandt akademikere herhjemme gider unge DJØF’ere for eksempel ikke EU. Færre og færre går efter at få job i EU-Kommissionen, viser nye tal fra Udenrigsministeriet.

Er akademikerungdommen virkelig sådan en omgang tryghedsnarkomaner, der blot går og venter på det drømmejob i den hjemlige, offentlige sektor, som alligevel aldrig kommer?

Dimittendledigheden er skræmmende høj: Fire ud ti DJØF’ere, der har forladt eksamensbordet inden for det seneste år, er ledige. Det er et investeringsspild for samfundet, bedrøveligt for den enkelte og uden meget håb for den kandidat, der ensidigt venter på en ansættelse som fuldmægtig i en eller anden styrelse.

Danske ministerier skærer i øjeblikket over en bred kam ned på stillingerne. Der har det seneste år været en større fyringsbølge i centraladministrationen – afskedigelser, der ventes at fortsætte i 2013 som led i regeringens projekt ”effektiv administration”. Og i kommunerne er der, uanset om regeringen vil være blå eller rød, udsigt til noget nær nulvækst frem mod 2020.

Forundret DJØF-formand

Derfor kan det være en ide at tjekke mulighederne i andre lande og pakke den akademiske kuffert, hvis det rette job byder sig. Det skulle man i hvert fald tro. DJØF’s formand, Lisa Herold Ferbing, trådte til for et år siden og har fra starten haft det som en mærkesag, at DJØF’ere også skal kigge mod udlandet. Hun er forundret over, at så få af hendes medlemmer tænker i alternativer til hjemlige stillinger.

”Der er mange vældigt spændende DJØF-job i Bruxelles. Det gælder ikke blot stillinger i EU-institutionerne, men også i brancheorganisationerne dernede. Det er magtens centrum. Det vil se godt ud på cv’et at have været dernede i nogle år. Det er karrieremæssigt langt bedre end at gå ledig herhjemme,” sagde hun forleden til EU-Kommissionens nyhedsbrev, Europa 3.0.

Følg Peter Mose

Det er fornuftige ord fra formanden, men indtil videre ser det ud til, at appellen preller af på en ungdom, der åbenbart ikke er så globalt orienteret, som man havde troet – eller håbet. Og står Udenrigsministeriets statistik over danske ansøgere til job i EU til troende, går det endda den forkerte vej med udlængslen: I 2010 stillede 309 danskere op til EU’s indledende adgangsprøve, i 2011 faldt antallet til 256 og i år til blot 229 kandidater. Det skal holdes op mod, at arbejdsløsheden i samme periode er steget.

Men det er værre endnu: Næsten ingen af ansøgerne består adgangsprøven, der er det første nåleøje til at komme i betragtning til et af de generalistjob, som udgør fødekæden til senere topstillinger. I år er der sat negativ bundrekord: Blot to klarede testen, mod syv i 2010 og seks i 2011.

Prøven er en computertest, der tjekker ansøgernes verbale, numeriske og abstrakte færdigheder og evne til at ræsonnere. De, der klarer sig bedst, går videre til den endelige adgangsprøve, som omfatter et daglangt udvælgelsesprogram i Bruxelles.

Danskere falder igennem

Det er svært at vurdere, om de danske universiteter svigter og ikke leverer ordentlig undervisning, der kan matche internationale standarder. Professorerne på statskundskab og jura ville sikkert himle op over den påstand og hævde, at de højere læreanstalter skaber nogle af Europas bedste embedsmænd. Men en kendsgerning er det, at danske ansøgere falder igennem med et brag sammenlignet med andre lande.

Det er et sygdomstegn på, at EU-Kommissionen er på vej mod at få skævvredet sin bemanding: Det halter eksempelvis også med at få tilstrækkeligt mange tyskere og hollændere sluset ind i Kommissionen. Selv fra Frankrig kommer der nu færre ansøgere end håbet.

[quote align="right" author=""]Lange arbejdstider, en svær stopprøve og en løn, der ikke er så god, som den var engang – det gør det svært at få den danske akademikerungdom op af hængekøjen.[/quote]

Til gengæld vælter det tilsyneladende ind med akademikere fra ”fattige” syd- og østeuropæiske lande, der – hvis udviklingen ikke vender – vil komme til at dominere medarbejderstaben i fremtiden. Vi er på vej mod et EU, hvor der vil være for få nordeuropæiske embedsmænd i forhold til befolkningstallet, en sammensætning, der strider imod EU’s principper.

Samtidig vil en række medlemslande, anført af den EU-skeptiske britiske regering, forringe løn- og arbejdsvilkår for de ansatte i EU. Administrative nedskæringer – deriblandt en forhøjelse af pensionsalder og pensionsloft – er et af forhandlingselementerne i de komplicerede forhandlinger om EU’s næste syvårsbudget.

Lange arbejdstider skræmmer

Den rabatsøgende danske regering med finansminister Bjarne Corydon (S) som pennefører er med i denne nedskæringsalliance. Hvis nedskæringerne bliver en realitet, kan det være med til at forstærke en ond spiral, hvor løn- og arbejdsvilkår tilsyneladende ikke er tilstrækkeligt attraktive for akademikere fra Nordeuropa, men derimod appellerer til mere nøjsomme akademikere fra andre medlemslande.

Lange arbejdstider, en svær stopprøve og en løn, der ikke er så god, som den var engang – det gør det svært at få den danske akademikerungdom op af hængekøjen. I forvejen gider danskerne heller ikke rigtig lavtlønsjobbene herhjemme. Danske arbejdsgivere klager over, at de til tider må importere ufaglært arbejdskraft fra de tidligere østbloklande.

[quote align="left" author=""]Måske skulle DJØF-formanden sammen med regeringen appellere til de unges samfundssind: Tjen jeres fædreland. Drag ud og tag nogle karriere-år i en international organisation som EU.[/quote]

Medmindre krisebevidstheden får en formodet veluddannet, dansk ungdom på andre tanker, vil også jobbene i Bruxelles forsvinde andre steder hen. Konsekvensen kan blive, at EU-institutionerne på det nærmeste bliver tømt for danskere. Med til billedet hører nemlig, at det store danske embedsmandskuld, der blev ansat lige efter Danmarks optagelse i EF for 40 år siden, er ved at gå på pension.

Men kan det ikke være ligegyldigt, om en dansk borger, organisation eller virksomhed bliver EU-betjent af en rumæner eller portugiser? Formelt set er svaret jo. En embedsmand i EU er ikke ansat til at tage vare på sit fødelands nationale interesser. Men realiteten er, at det kan svække den danske indflydelse, hvis EU-institutionerne drænes for danske ansatte. Adgangsvejene til EU vil opleves som endnu længere og mere besværlige.

Ingen siger det til citat, men kendsgerningen er, at mangen en dansk topembedsmand i EU har ageret guide for danske virksomheder og borgere, der ikke ved, hvor i det indviklede system de skal gå hen med deres sager.

Tjen jeres fædreland

Derfor handler det ikke alene om at få en brødløs dansk akademikerungdom til at se mulighederne uden for kongeriget, tage sig sammen til at klare den irriterende adgangsprøve og søge mod Bruxelles. Det handler også om Danmarks interesser.

Måske skulle DJØF-formanden sammen med regeringen appellere til de unges samfundssind: Tjen jeres fædreland. Drag ud og tag nogle karriere-år i en international organisation som EU, der – hvis nogen skulle have glemt det – blev født som et europæisk fredsprojekt.

Alternativet er, at vi også overlader internationale embedsmandsstillinger til mere villig arbejdskraft. I hjemlige brancher er udviklingen for længst i gang: Danske landmænd importerer rask væk udlændinge til det hårde markarbejde, som ufaglærte i gamle dage kunne ernære sig ved, men som danskere ikke længere gider. Udmærkede polske håndværkere farter rundt i villakvartererne og udkonkurrerer danske tømrere og murere. De klarer håndværket billigere og udfører det i samme kvalitet. Kommer de unge DJØF’ere ikke ud af hængekøjen, kan embedsværket blive den næste faggruppe, der overhales indenom af udenlandsk arbejdskraft.

Forrige artikel Lønniveauet er ikke den store synder Næste artikel Skal børn være konkurrenter eller verdensborgere?

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Danske medier har valgt deres Trump

Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.