Unges drukkultur er ikke kun gymnasiernes ansvar

Forældrene og især alkoholproducenterne har et stort medansvar, når unge drikker sig i hegnet.

Siden begyndelsen af august har unge gymnasieelevers fest- og drukkultur fyldt en del i landets medier. Ikke fordi der er noget nyt under solen for os, der arbejder med gymnasieelever til hverdag, men hvert år ved skolestart i august er der åbenbart gode mediehistorier i unges festkultur og dertilhørende misbrug af alkohol og andre stimulanser, som f.eks. lattergas, der i disse år er nemt tilgængeligt.

Vi har en voldsom beruselseskultur i Danmark. Det er der heller ikke noget nyt i. I mange årtier har unge lært at drikke alkohol, fra de var 14-15 år, men der er ingen tvivl om, at det i disse år tager sig voldsommere ud end tidligere.

Det er der flere årsager til. Dels er det nemt at skaffe sig drikkevarer og andre stimulanser, som for de fleste unge er relativt billige, dels er forældre gennemgående mere tolerante eller tillidsfulde i forhold til deres unge end tidligere, og endelig er det meget nemmere end tidligere på de sociale medier at tromme mange unge sammen til fester og drukorgier. Det ser vi for eksempel tydeligt i Dyrehaven nord for København, hvor tusindvis af nystartede gymnasieelever hvert år i august mødes, fester og ja ... drikker sig i hegnet.

Mange har haft travlt med at pege på, at gymnasierne har et særligt ansvar for at opdrage de unge. Senest f.eks. foreningen Alkohol & Samfund, der har gennemtrawlet en række gymnasiers festsites på Facebook for omtale af mulighederne for at få alkohol til festerne.

Vi har et ansvar …

Jeg er enig i, at danske uddannelsesinstitutioner har ansvar for, at der ikke drikkes alkohol i skoletiden. På Niels Brock har vi nultolerance over for den slags. Derudover bruger vi hvert år ressourcer på at få foredragsholdere og konsulenter med forstand på alkohol- og stofmisbrug ud for at tale til vores gymnasieelever. Ikke fordi problemet er særligt stort blandt vores elever, men af ren og skær omsorg for de unge. Uddannelserne har naturligvis også et ansvar for at sikre, at elevfester på skolen afvikles fornuftigt, og at der er gode alternativer til de elever, der ikke ønsker at drikke.

Men så går ansvaret for skolernes vedkommende heller ikke længere. For de unge drikker primært uden for skolen, og derfor må både forældre og alkoholproducenter tage et større ansvar på sig i form af mere og bedre oplysning om skadelige konsekvenser, og måske også om det ucharmerende i at være sanseløst beruset.

… men det har forældre og producenter også

Forældrenes indsats har jeg et nogenlunde sikkert indtryk af. Jeg tror, at mange føler, de gør noget. Men jeg ved også, at en del springer over, hvor gærdet er lavest, og i stedet regner med, at skoler og lærere tager sig af den slags. Men børn og unge er forældrenes ansvar, og ofte afspejler unges alkoholvaner jo forældrenes. Der er en tilsyneladende modsætning mellem stor tolerance eller laissez-faire-holdninger i forhold til unges druk og så den kendsgerning, at forældre ellers generelt bliver mere og mere beskyttende omkring deres poder, eksemplificeret ved curlingkulturen i de ressourcestærke familier. I stedet for at dyrke illusionen om, at man opdrager ved at feje alle forhindringer til side for barnet, mener jeg, at forældrene må meget mere på banen med værdier og rammer for de unges adfærd.

Endelig provokerer og irriterer det mig, hvor let alkoholproducenterne går fri af kritik og ansvar, når vi taler om unges alkoholforbrug. Producenterne er jo ellers rimeligt kreative, når det gælder udviklingen af nye spændende produkter, som frister de unge. Tag f.eks. de Mojito- og Daiquiri-is, som kom på markedet i sommer. Denne kreativitet så jeg gerne udmøntet i at skabe mere coolness omkring det ikke at drikke eller at drikke kontrolleret. Hvad med, om f.eks. alkoholproducenterne indbetalte en lille del af deres omsætning til en fond, der kunne være med til at udbrede god alkoholkultur blandt unge i Danmark?

Jeg går ikke ind for flere forbud, og jeg går ikke ind for, at unge ikke må nyde alkohol. Men jeg går ind for, at forældre og producenter påtager sig et meget større ansvar for at påvirke og ændre de unges drukkultur. Og at medierne støtter op om dette.

Det er altså ikke kun gymnasiernes ansvar.

Forrige artikel Fælles identitet og dygtige frivillige er vejen frem for landsbyerne Næste artikel The Excecutives - når embedsmændene kører showet