Universiteternes forskellighed skal gøres til en styrke

De otte danske universiteter er meget forskellige, og derfor skal de også have forskellige målsætninger, siger de danske universitetsrektorer. De glæder sig over udsigten til, at uddannelses- og forskningsminister Søren Pind vil individualisere styringen af universiteterne.
Andreas Baumann

Ligesom man kan behandle sine børn forskelligt for ikke at gøre forskel på dem, skal de otte danske universiteter behandles forskelligt, for at de bedst muligt kan indfri deres unikke potentialer. Det mener de danske universitetsrektorer, det samlede danske erhvervsliv og nu også uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V), der har foreslået at individualisere universiteternes udviklingskontrakter.

”Jeg mener, at vi kan få mere ud af samarbejdet mellem universiteterne og ministeriet, hvis kontrakterne bliver mere målrettet den enkelte institution, og når de strækker sig over en længere tidshorisont og er mere strategiske. Målene skal blive mere relevante for hver enkelt institution, så kontrakterne reelt bliver brugt til at gøre uddannelserne og forskningen endnu bedre,” siger Søren Pind.

Dermed imødekommer ministeren de store forventninger til det nye lovforslag om at indføre individuelle rammekontrakter for universiteterne. Det gav i sidste uge anledning til sjælden ros fra de danske universitetsrektorer, fordi forslaget åbner op for, at universiteterne fremover ikke længere skal have fuldstændigt enslydende udviklingskontrakter, men derimod have plads til at forfølge forskellige ambitioner og prioriteringer.

”Fordi vi er så forskellige, er det meget klogere, at vi hver især fokuserer på de områder, hvor vi enten har en særlig mulighed for at blive bedre eller har en styrkeposition, der lægger op til at tage et særligt samfundsmæssigt ansvar,” sagde DTU’s rektor og formand for rektorkollegiet Anders Bjarklev til Mandag Morgen og blev bakket op af både DI og Dansk Erhverv.

Ministeren nikker gerne til pointen om, at universiteternes forskellighed i højere grad skal ses som en styrke for samfundet, men han slår samtidig fast, at det også handler om at få en bedre dialog mellem ministeriet og universitetsbestyrelserne for at undgå overregulering.

”Jeg vil gerne have et tættere samarbejde, så vi ser hinanden i øjnene, når vi har problemer. Det tror jeg kan give bedre løsninger, end at vi fra politisk side regulerer alverdens ting,” siger Søren Pind.

Opgør med tabu

På Københavns Universitet ser vicedirektør for Forskning & Innovation Kim Brinckmann forslaget som et lille skridt på vejen mod at bryde med et jantelovsinficeret tabu i synet på universiteterne.

”Det vil være nyttigt, hvis vi kan bryde det tabu om, at alle universiteterne kan og skal det samme. Det politiske syn – og befolkningens syn – på universiteterne er ganske ensartet: De producerer kandidater, bedriver forskning og så lidt innovation og formidling. Men den danske universitetsverden er meget mere differentieret, og det er forkert at fastholde en ensretning,” siger Kim Brinckmann.

Forskellene mellem universiteterne er lette at få øje på. Det mindste universitet er IT-Universitetet i København med omkring 1.800 studerende og en årlig økonomi på ca. 285 millioner kr. Til sammenligning har Aalborg Universitet (AAU) 11 gange så mange studerende og 10 gange så mange penge at gøre godt med, hvilket så igen blot er en tredjedel af Københavns Universitets (KU) årlige indtægter på 8,4 milliarder kr.

På andre parametre er der også store forskelle. De studerende på KU er længst tid om at gøre studierne færdige og komme ud på arbejdsmarkedet, mens de studerende på AAU er hurtigst. DTU er bedre end alle andre til at tiltrække finansiering fra udlandet til nye forskningsprojekter, mens Aarhus Universitet (AU) til gengæld har udgivet flest forskningspublikationer. Og dertil kommer de åbenlyse forskelle i faglige profiler, hvor CBS er stærk inden for handel, finansiering og økonomi, DTU inden for teknologi og IT-Universitetet inden for, ja, it. Se figur 1.

Plads til forskellighed

Figur 1 | Forstør   Luk

Kilde: Danske Universiteter, Universiteternes Statistiske Beredskab, 2015, og Den Danske Forskningsdatabase.

”Der er jo stor forskel på de otte danske universiteter, men alligevel behandler man dem meget ens, og man glemmer derfor deres forskellige vilkår: historisk, geografisk, økonomisk, størrelsesmæssigt og ikke mindst i forhold til deres forskningsprofiler og styrkeområder. Vi bør i højere grad anerkende universiteternes forskellighed, mangfoldighed og se deres missioner, mål og ydeevne i den kontekst,” siger Kim Brinckmann.

Det er rektoren på Syddansk Universitet, Henrik Dam, enig i.

”Der er jo stor forskel på de danske universiteter, og det ville derfor principielt være positivt, hvis ministeriet i højere grad anerkendte, at den forskellighed også er en styrke, så vi kan udnytte vores forskellige styrkepositioner – både hvad angår det faglige fokus, og i forhold til hvordan vi driver universitet,” siger Henrik Dam.

Plads til forskellighed

På Aalborg Universitet håber rektor Per Michael Johansen, at de nye, individuelle kontrakter kan bane vej for mere tværvidenskabelighed, fordi mange af de komplekse globale udfordringer som f.eks. klimaforandringer, adgang til rent drikkevand, ressourcespild osv. kræver et samspil mellem forskellige forskningsområder for at blive løst.

”Det er oplagt for os at satse tværvidenskabeligt, fordi vi har en uddannelsesmodel – problem-based-learning – hvor de studerende fra første dag arbejder problemorienteret i grupper om at løse konkrete samfundsproblemer. Derfor burde vi også være bedre til at arbejde tværvidenskabeligt end mange andre universiteter, og der kan en strategisk rammesætning gøre, at vi sætter ekstra indsatser ind for at få det tværvidenskabelige til at virke,” siger Per Michael Johansen.

Derudover vil han gerne holde fast i, at AAU fortsætter sit tætte samarbejde med erhvervslivet.

”Et af vores store satsningsområder og en af vores måder at differentiere os på er præcis i det felt, hvor vi dyrker forskningsmæssige styrkepositioner i samarbejde med det omgivende samfund. Eller sagt med andre ord: Vi sikrer, at den forskning, vi bedriver, får en effekt og bliver taget i brug i samfundet,” siger han.

Rektoren for Roskilde Universitet håber på, at en individualiseret rammekontrakt kan hjælpe med at skærpe universitetets særlige profil.

”Roskilde Universitet er et åbent og samfundsengageret universitetet, der udfordrer de akademiske traditioner og eksperimenterer med nye måder at skabe viden på. Vi forstår os på pædagogisk innovation, vi uddanner nogle kandidater, der har en særlig profil inden for studenterdrevet projektorienteret arbejde, og så har vi jo en 45 år lang tradition for at arbejde tværfagligt,” siger Hanne Leth Andersen.

Verdenseliten for de få

Kim Brinckmann fra Københavns Universitet advarer om, at der uden forskellige forventninger og krav til universiteterne meget let kan opstå en unødig og ulige rivalisering mellem dem.

”Den ensartede opfattelse og behandling fører til, at de danske universiteter i alt for høj grad opfatter sig som konkurrenter på samme kampplads. Det er vi på enkelte områder, men vi burde i højere grad se os som samarbejdspartnere i forhold til stærke forskningsregioner i Europa, USA og Asien,” siger han.

De årlige lister over verdens bedste universiteter puster også til rivaliseringen mellem universiteterne. Ranglisterne varierer voldsomt fra år til år og fra liste til liste, alt efter hvilken opgørelsesmetode der ligger bag. Men KU, Aarhus Universitet og DTU ligger alligevel næsten altid langt foran de øvrige fem danske universiteter på disse lister. Se figur 2.

Langt op til verdens bedste

Figur 2 | Forstør   Luk

Tre danske universiteter er blandt de 200 bedste i verden ifølge den seneste version af Times Higher Education World University Rankings 2016-2017, der rangerer i alt 980 af verdens topuniversiteter ud fra 13 parametre.

Kilde: The Times Higher Education World University Rankings 2016-2017.

Men de tre universiteter har også langt flere forskere end de andre universiteter. Det er et grundvilkår, og derfor giver det ikke mening, at alle universiteter måler sig mod hinanden på ranglister, og at alle stræber efter at blive en del af den samme verdenselite, påpeger Kim Brinckmann.

”Danmark har hverken råd eller kapacitet til otte universiteter i verdenseliten. På nogle felter har eksempelvis Københavns Universitet, DTU og Aarhus Universitet gode muligheder for at gøre sig gældende på internationalt topniveau. Den konkurrence skal ikke alle universiteter og fagområder deltage i – og pointen er, at deres mål og resultater kan være lige så vigtige og nyttige for udviklingen af det danske samfund,” siger han.

Men rektoren på Aalborg Universitet mener ikke, at der er en modsætning mellem at samarbejde med det lokale erhvervsliv og bedrive forskning i verdensklasse.

”Jeg er godt klar over, at nogle ønsker at italesætte eliteuniversiteter, som der skal være nogle få af, og så skal de andre universiteter føde ind til dem. Men jeg vil bare gøre opmærksom på, at vi på visse områder har mere elite end nogle af de store, gamle universiteter. Så hvis man skal diskutere eliteforskning, så skal man have nuancerede briller på,” siger Per Michael Johansen.

Kim Brinckmann er ikke uenig. Men der er jo forskel på universiteterne, og det bliver man nødt til at forholde sig åbent til, hvis man skal have mest mulig samfundsmæssig værdi ud af forskellighederne, påpeger han.

”Hvis man tager fat på en diskussion af universiteternes forskellighed, så bliver man også nødt til at tale åbent om forskellige forventninger, mål og resultater. Københavns Universitet har en anden lokal forankring end eksempelvis Syddansk Universitet – og modtager selvfølgelig flere eliteforskerpriser end IT-Universitetet. På den måde bliver der en differentiering, men den eksisterer jo allerede i dag. Vi lader bare, som om den ikke er der,” siger Kim Brinckmann.

Mener du, at det her tabu, du omtaler, har noget at gøre med den danske jantelov?

”Sikkert. Københavns Universitet vil på forskningsområdet gerne høre til blandt de bedste universiteter i verden, og vi sætter nogle gange Berkeley op som benchmark for f.eks. vores publikationer, citationer og erhvervssamarbejde. Det er en høj ambition, en smule udansk og vækker sikkert også sine steder til moro, fordi Berkeley er et stjerneuniversitet. På nogle områder er vi faktisk på deres niveau, på mange andre områder er vi det ikke. Men under alle omstændigheder er det nyttigt at måle på, om vejen til stjernerne bliver kortere eller længere.”

Men hvorfor skal RUC ikke have lov til at stræbe efter det samme?

”RUC skal stræbe efter det, de synes giver bedst mening i deres kontekst. De vil måske tage et stærkere afsæt i deres forskningsmetode, virksomhedsforankring eller den region, de er en del af – på linje med eksempelvis Aalborg Universitet. Og igen er pointen, at det kan være lige så meningsgivende og samfundsnyttigt – vi skal bare ikke stræbe efter det samme."

Er ministerens forslag om institutionsspecifikke rammeaftaler for hvert universitet så en del af den løsning, du efterspørger?

"Ja, det kan være en rigtig vej at gå. Men politisk mangler universiteterne at blive tænkt ind i en større samfundsmæssig sammenhæng. Det interessante ved den tidligere borgerlige regerings globaliseringsstrategi var, ud over at de øgede midlerne til sektoren, at universiteterne fik en rolle – en samfundsopgave – som et svar på globaliseringens udfordringer. Det er der stadig brug for,” siger Kim Brinckmann.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu