V og K sagde god for Grønlands råstofeventyr

Det er noget af en tilsnigelse, når de tidligere regeringspartier, Venstre og De Konservative, hævder, at det grønlandske selvstyres indsats for at fremme minedriften på Grønland er kommet bag på dem. En lang række politikere fra begge partier har som ministre og menige folketingsmedlemmer i mere end 30 år været dybt involveret i arbejdet med at etablere en råstofindustri i Grønland.

Mandag Morgen om Grønlands råstoffer

Arbejdet har fundet sted i ”Fællesrådet vedrørende mineralske råstoffer i Grønland”, der i perioden 1979-2009 havde ansvaret for at vurdere ansøgninger fra selskaber, som ønskede at starte råstofaktiviteter i Grønland.

Fællesrådet, der bestod af et bredt udsnit af danske og grønlandske politikere, havde til opgave at behandle hver enkelt ansøgning, som efterfølgende skulle godkendes af det grønlandske landsstyre og den danske regering i form af den siddende energiminister. Se tekstboks.

Ifølge Mandag Morgens gennemgang af rådets arbejde, i form af tilgængelige rapporter, pressemeddelelser og samtaler med flere af rådets tidligere medlemmer og tilknyttede embedsmænd, står det klart, at der blandt politikerne i rådet – også de danske folketingspolitikere – var bred enighed om:

  • At etableringen af en grønlandsk råstofindustri fortrinsvis skulle ske ved at tiltrække store internationale mineselskaber uden for rigsfællesskabet.
  • At danske investorer og virksomheder ikke skulle have nogen særstatus, og at de i øvrigt ikke viste sig at være særlig interesserede i mineralforekomsterne i Grønland.

Samlet set har danske politikere og ministre i rådets levetid været med til at udstede mere end 150 tilladelser til forundersøgelser, efterforskning og udvinding af den grønlandske undergrund.

Fællesrådet vedrørende råstoffer i Grønland

Det gælder bl.a. de for tiden meget omdiskuterede tilladelser til det kinesisk ejede mineselskab, London Mining, der ønsker at gøre brug af billig kinesisk arbejdskraft, og til det australske selskab, Greenland Minerals and Energy, der ønsker at bryde og eksportere uran.

Blandt rådets skiftende medlemmer har været flere fremtrædende danske politikere, såsom tidligere trafikminister Kaj Ikast (K), tidligere skatteminister Svend Erik Hovmand (V) og nuværende klima- og energiminister Martin Lidegaard (R). Den seneste formand for Fællesrådet var venstremanden Kim Andersen, der i dag er partiets erhvervsordfører.

Dertil kommer de skiftende energiministre, som har godkendt rådets indstillinger. Det drejer sig bl.a. om Connie Hedegaard (K), Bendt Bendtsen (K), Flemming Hansen (K) og Svend Auken (S).

Ifølge Mandag Morgens kilder nøjedes de danske politikere i rådet ikke bare med at behandle ansøgningerne, men deltog også aktivt i arbejdet med at udvikle strategier, der skulle gøre de grønlandske råstofforekomster attraktive for udenlandske selskaber og investeringer. Således kom mere end halvdelen af de ansøgninger, der blev imødekommet af rådet fra 2002-2009, fra canadiske og australske selskaber. Se figur 1.

Ifølge Johan Lund Olsen, der som medlem af det grønlandske landsting for partiet IA i perioden 1993-2009 også var medlem af Fællesrådet, er den danske deltagelse i rådets arbejde en klar dokumentation for, at man fra dansk side ikke har ”sovet i timen”, som tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) ellers har undskyldt sig med, men tværtimod har været fuldt ud vidende om, hvad der var på vej:

Stor interesse fra udlandet" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/71239-is_figur2_boom-i-tilladelser.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/4ceb9-is_figur2_boom-i-tilladelser.png | Forstør   Luk

De sidste ti år er antallet af tilladelser til at grave i den grønlandske undergrund vokset markant.

Kilde: Greenland Bureau of Minerals and Petroleum. [/graph]

”De danske beslutningstagere har jo selv været med til at udvikle de strategier, der gør, at mange udenlandske virksomheder nu banker på døren til Grønland. Arbejdet har involveret en lang række politikere, skiftende regeringer og topembedsmænd fra flere ministerier, så det virker meget mærkeligt, når den danske opposition nu giver udtryk for, at udviklingen kommer bag på dem,” siger Johan Lund Olsen.

Venstres politiske ordfører, Ellen Trane Nørby, mener, at situationen i dag er en helt anden end i 2009, da Fællesrådet blev nedlagt. Hun peger bl.a. på, at alle dengang var enige om, at der ikke skulle eksporteres uran fra Grønland, men at dette ikke er tilfældet mere: "I det spørgsmål vil Danmark blive ansvarlige for eventuel grænlandsk eksport. Det er en ny situation, og det skal vi naturligvis diskutere i Folketinget.

Målrettet indsats

Kim Andersen, der var formand fra Fællesrådet i 2003-2009, bekræfter over for Mandag Morgen, at man fra rådets side var meget optaget af at tiltrække udenlandske investorer og selskaber:

”Vi var interesserede i at få efterforskningen i gang og tilskyndede grønlænderne og Råstofdirektoratet til at være udfarende og deltage internationalt i bestræbelserne på at få investeringer til Grønland og få aktører derop, der ville efterforske,” siger han i dag.

Fra Fællesrådets oprettelse i 1979 og op gennem 1980’erne stod det sløjt til med at udvikle den grønlandske råstofsektor. Kapitalen var ikke til stede i Grønland, og fra dansk side blev der heller ikke udvist større interesse for området.

Derfor var Fællesrådet i 1991 med til at udarbejde en råstoflov, hvoraf det tydeligt fremgik, at man fremover ønskede at markedsføre Grønlands råstofpotentiale mere aktivt over for den internationale mineindustri. Rådet var også aktiv deltager i at udvikle de såkaldte mineralstrategier, der redegør for, hvordan denne indsats skulle iværksættes. I strategien for 2004 fremgår det, at man lagde stor vægt på at deltage i udenlandske minemesser og udarbejde videnskabeligt materiale, der kunne promovere de store råstofforekomster i Grønlands undergrund. Indsatsen var især rettet mod store minenationer som Canada og Australien.

Indsatsen bar frugt, og op gennem 00’erne kom der for alvor gang i aktiviteterne. Antallet af efterforskningstilladelser steg i denne periode fra omkring 17 til 70, mens der blev givet fire udvindingstilladelser. Se figur 2.

[graph title="Boom i tilladelser" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: Greenland Bureau of Minerals and Petroleum. 

Mens der i 2003 var givet efterforskningslicenser til et samlet areal på 5.000 kvadratkilometer, var dette område blot fem år senere vokset til 25.000.

”Fællesrådet har med glæde konstateret, at der i 2005 er sket en markant stigning i råstofaktiviteterne. Antallet af efterforskningstilladelser i Grønland er oppe på 39, hvilket er det højeste antal i en længere årrække,” meddelte rådets formand, Kim Andersen, i en pressemeddelelse.

Tidligere trafikminister Kaj Ikast, der var medlem af rådet i 2002-2009, bekræfter, at rådet var både meget målrettet og effektivt i sit arbejde:

”Vi politikere mødtes fire gange om året og fik forelagt alt ansøgningsmateriale. Det var et meget effektivt udvalg, og jeg var især meget imponeret over rådets grønlandske medlemmer, der havde en meget professionel tilgang til hele arbejdet,” siger Kaj Ikast i dag.

Svag dansk interesse

I hele perioden har danske selskaber haft mulighed for at byde sig til, men skønt antallet af ansøgninger fra udenlandske selskaber voksede markant op gennem 00’erne, var der kun et beskedent antal danske virksomheder, der meldte sig på banen:

”Gennem de år, hvor jeg var formand for Fællesrådet, undrede jeg mig flere gange over, at de danske investorer og virksomheder ikke udviste nævneværdig interesse for de forekomster, der var i Grønland,” siger Kim Andersen.

Han understreger, at samtlige de indstillinger, som rådet kom med i hans formandsperiode, blev imødekommet af den danske regering repræsenteret ved bl.a. energiminister Connie Hedegaard. Det skete, uden at der blev stillet spørgsmålstegn ved udviklingen.

Ifølge Kim Andersen var der ikke større interesse for rådets arbejde i offentligheden:

”Vi var derfor en lukket skare, og når vi en gang imellem udsendte en pressemeddelelse om, hvor mange tilladelser, der nu var givet, var det ikke noget, der gav genlyd politisk eller i de danske medier,” siger han.

Den daværende manglende offentlige interesse står i skarp kontrast til de seneste måneders politiske debat, hvor Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti har været ude med skarp kritik af regeringen, der – med henvisning til Selvstyreloven – indtil videre har afvist at gå ind i debatten om Danmarks deltagelse i det grønlandske råstofeventyr.

Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, har erklæret sig ”dybt, dybt bekymret” for udviklingen, mens Claus Hjort Frederiksen har indrømmet, at man nok har sovet i timen: ”Vi er konfronteret med en meget radikal ændring i Grønland," udtalte han for nylig med henvisning til, at grønlandsk minedrift kræver storimport af udenlandsk arbejdskraft.

Partiet har opfordret regeringen til en timeout for at undersøge, hvordan dansk erhvervsliv kan blive en del af det grønlandske råstofeventyr. ”Det kunne være glimrende, hvis danske virksomheder fik et bedre forretningsmæssigt fodfæste i Grønland,” har Venstres gruppeformand Kristian Jensen udtalt til Politiken.

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, og De Konservatives formand, Lars Barfoed, har foreslået, at der etableres et dansk konsortium, der kan tage kampen op mod de udenlandske selskaber.

Ifølge Johan Lund Olsen er det svært at forstå, at danske politikere pludselig bliver forundrede og bekymrede for dansk erhvervslivs manglende deltagelse i råstofeventyret i Grønland. Emnet blev ikke blot diskuteret i Fællesrådet, men også i den dansk-grønlandske selvstyrekommission, hvor bl.a. danske folketingspolitikere i 2004-2008 arbejdede med at designe en model for det grønlandske selvstyre. Johan Lund Olsen var selv medlem af kommissionen og kan bekræfte, at alle var fuldt ud klar over, at danske virksomheder var sidestillet med udenlandske selskaber:

”Både når det gælder Fællesrådet og Selvstyrekommissionen, har det hele tiden været strategien, at alle selskaber uden for Grønland skal stilles lige i forhold til at opnå efterforsknings- og udnyttelsestilladelse. Det gælder også Danmark,” siger Johan Lund Olsen.

Han peger i den forbindelse på, at Danmark tidligere har været aktiv deltager i olieselskabet Nunaoil, som den danske stat og hjemmestyret oprindelig ejede i fællesskab. Som led i Selvstyrekommissionens arbejde fik selvstyret i 2010 imidlertid lov til at købe den danske stat ud, så ejerskabet kom 100 pct. på grønlandske hænder.

Det oversete storskalaperspektiv

Når Grønlands undergrund er kommet højt op på den politiske dagsorden i Danmark, skyldes det især, at flere af de udenlandske selskaber, der står foran at påbegynde udvindingsaktiviteter i Grønland, ønsker at gøre brug af udenlandsk arbejdskraft.

Det gælder blandt andet selskabet London Mining, der vil investere 14 milliarder kr. i at anlægge en jernmine tæt på Nuuk. Til det formål ønsker selskabet at gøre brug af omkring 3.000 kinesiske arbejdere, der skal opholde sig i Grønland i perioder på mellem tre og seks måneder. Det kræver en særlov i den danske udlændingelovgivning, som både Enhedslisten, Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti indtil videre er afvisende over for.

Det var Fællesrådet, der i 2006 og igen i 2009 behandlede London Minings ansøgning om at efterforske de store jernforekomster ved Nuuk. Men ifølge Kim Andersen fremgik det ikke af det materiale, som rådet fik stillet til rådighed, at selskabets projekt ville omfatte tusindvis af kinesiske arbejdere. Fællesrådet diskuterede løbende behovet for at bruge udenlandsk arbejdskraft i opbygningen af en grønlandsk råstofindustri, men forestillede sig aldrig, at det ville dreje sig om så mange:

”Vi talte om behovet for udenlandsk arbejdskraft ud fra den præmis, at projekterne kræver mange forskellige specialistkompetencer, og at man derfor var nødt til at være åben over for at tiltrække folk udefra. Men vi gennemskuede på intet tidspunkt, at det ville ende med projekter, der var afhængige af at importere billig udenlandsk arbejdskraft til Grønland,” siger Kim Andersen.

Minedrift er generelt en meget omkostningstung industri, og for at gøre projekterne rentable, vil der ofte være brug for at få dem op i stor skala. Derfor er det heller ikke ualmindeligt, at mineprojekter rundt om i verden beskæftiger mange tusinde arbejdere, og at disse kan være importeret udefra for at sænke lønudgifterne.

Alligevel mener Kim Andersen ikke, at man i dag kan anklage rådet for at have været for naiv i sin behandling af de udenlandske selskabers ansøgninger:

”Vi opererede på intet tidspunkt med tanken om, at der skulle etableres arbejdslejre, som man kender dem fra Afrika. Vi var optagede af at vurdere projekterne i forhold til, hvordan råvarepriserne udviklede sig på verdensmarkedet, og hvorvidt ny teknologi kunne være med til at gøre de grønlandske forekomster mere tilgængelige,” siger Kim Andersen.

Ingen grund til forundring

Johan Lund Olsen mener, at de danske politikere burde have været fuldt bevidste om, at de grønlandske mineprojekter på et tidspunkt kunne udvikle sig i så stor skala, at det ville kræve import af udenlandsk arbejdskraft.

Han henviser til de diskussioner, der foregik i regi af den dansk-grønlandske selvstyrekommission. Det er samme diskussioner, som Venstres Birthe Rønn Hornbech for nylig refererede til, da hun til Politiken forklarede, hvorfor hun ikke delte sit partis linje i debatten og derfor gav afkald på sin post som grønlandsordfører.

”Det faktum, at Grønland nu står over for at bygge mineprojekter i stor skala, burde slet ikke komme bag på Venstre, for det var den daværende VK-regering, der sad for bordenden, da Selvstyrekommissionen arbejdede. Både Fællesrådet og kommissionen var fyldt med politikere fra alle sider af Folketinget og topembedsmænd fra Statsministeriet, Justitsministeriet og Udenrigsministeriet. Så at komme nu og sige, at det kom bag på dem, det holder altså ikke,” siger Johan Lund Olsen.

Venstres Ellen Trane Nørby siger, at det gør en stor forskel fra tidligere, at et så stort internationalt mineselskab med den kinesiske statsbank i ryggen vil importere flere tusinde udenlandske minearbejdere: "Havde der ikke været forskel på karakteren af investeringerne, så havde Grønland ikke haft brug for at vedtage den nye storskalalov," siger hun.

Selv om et bredt flertal af Folketingets partier nu har fået et kollektivt wake-up call, kan det blive svært for danske virksomheder at finde fodfæste i Grønland.

I 1991 kom det såkaldte Ølgaard-udvalg med sine anbefalinger til, hvordan man kunne styrke vilkårene for at bedrive råstofvirksomhed i Danmark. I den sammenhæng var også danske politikere med til at ændre råstofloven, så selskaber, der fik tilladelse til at prøvebore og efterforske, automatisk også var sikret en udvindingstilladelse, hvis de ellers kunne opfylde kravene om, at deres projekt var miljømæssigt og samfundsøkonomisk forsvarligt.

Samtidig blev udvindingstilladelserne ændret til at gælde i hele 30 år, hvilket giver de udenlandske selskaber, der har været hurtigt ude, god mulighed for at sætte sig tungt på de grønlandske råstofforekomster.

Regeringen forventes at fremsætte den ændring af Udlændingeloven, der skal muliggøre grønlandsk import af kinesisk arbejdskraft, inden sommerferien.

Forrige artikel Robotter kan løfte konkurrenceevnen med 15 pct. Robotter kan løfte konkurrenceevnen med 15 pct. Næste artikel Danmark taber på uforudsigelig skattepolitik

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

KOMMENTAR: Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.