V og K sagde god for Grønlands råstofeventyr

Det er noget af en tilsnigelse, når de tidligere regeringspartier, Venstre og De Konservative, hævder, at det grønlandske selvstyres indsats for at fremme minedriften på Grønland er kommet bag på dem. En lang række politikere fra begge partier har som ministre og menige folketingsmedlemmer i mere end 30 år været dybt involveret i arbejdet med at etablere en råstofindustri i Grønland.

Mandag Morgen om Grønlands råstoffer

Arbejdet har fundet sted i ”Fællesrådet vedrørende mineralske råstoffer i Grønland”, der i perioden 1979-2009 havde ansvaret for at vurdere ansøgninger fra selskaber, som ønskede at starte råstofaktiviteter i Grønland.

Fællesrådet, der bestod af et bredt udsnit af danske og grønlandske politikere, havde til opgave at behandle hver enkelt ansøgning, som efterfølgende skulle godkendes af det grønlandske landsstyre og den danske regering i form af den siddende energiminister. Se tekstboks.

Ifølge Mandag Morgens gennemgang af rådets arbejde, i form af tilgængelige rapporter, pressemeddelelser og samtaler med flere af rådets tidligere medlemmer og tilknyttede embedsmænd, står det klart, at der blandt politikerne i rådet – også de danske folketingspolitikere – var bred enighed om:

  • At etableringen af en grønlandsk råstofindustri fortrinsvis skulle ske ved at tiltrække store internationale mineselskaber uden for rigsfællesskabet.
  • At danske investorer og virksomheder ikke skulle have nogen særstatus, og at de i øvrigt ikke viste sig at være særlig interesserede i mineralforekomsterne i Grønland.

Samlet set har danske politikere og ministre i rådets levetid været med til at udstede mere end 150 tilladelser til forundersøgelser, efterforskning og udvinding af den grønlandske undergrund.

Fællesrådet vedrørende råstoffer i Grønland

Det gælder bl.a. de for tiden meget omdiskuterede tilladelser til det kinesisk ejede mineselskab, London Mining, der ønsker at gøre brug af billig kinesisk arbejdskraft, og til det australske selskab, Greenland Minerals and Energy, der ønsker at bryde og eksportere uran.

Blandt rådets skiftende medlemmer har været flere fremtrædende danske politikere, såsom tidligere trafikminister Kaj Ikast (K), tidligere skatteminister Svend Erik Hovmand (V) og nuværende klima- og energiminister Martin Lidegaard (R). Den seneste formand for Fællesrådet var venstremanden Kim Andersen, der i dag er partiets erhvervsordfører.

Dertil kommer de skiftende energiministre, som har godkendt rådets indstillinger. Det drejer sig bl.a. om Connie Hedegaard (K), Bendt Bendtsen (K), Flemming Hansen (K) og Svend Auken (S).

Ifølge Mandag Morgens kilder nøjedes de danske politikere i rådet ikke bare med at behandle ansøgningerne, men deltog også aktivt i arbejdet med at udvikle strategier, der skulle gøre de grønlandske råstofforekomster attraktive for udenlandske selskaber og investeringer. Således kom mere end halvdelen af de ansøgninger, der blev imødekommet af rådet fra 2002-2009, fra canadiske og australske selskaber. Se figur 1.

Ifølge Johan Lund Olsen, der som medlem af det grønlandske landsting for partiet IA i perioden 1993-2009 også var medlem af Fællesrådet, er den danske deltagelse i rådets arbejde en klar dokumentation for, at man fra dansk side ikke har ”sovet i timen”, som tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) ellers har undskyldt sig med, men tværtimod har været fuldt ud vidende om, hvad der var på vej:

Stor interesse fra udlandet" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/71239-is_figur2_boom-i-tilladelser.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/4ceb9-is_figur2_boom-i-tilladelser.png | Forstør   Luk

De sidste ti år er antallet af tilladelser til at grave i den grønlandske undergrund vokset markant.

Kilde: Greenland Bureau of Minerals and Petroleum. [/graph]

”De danske beslutningstagere har jo selv været med til at udvikle de strategier, der gør, at mange udenlandske virksomheder nu banker på døren til Grønland. Arbejdet har involveret en lang række politikere, skiftende regeringer og topembedsmænd fra flere ministerier, så det virker meget mærkeligt, når den danske opposition nu giver udtryk for, at udviklingen kommer bag på dem,” siger Johan Lund Olsen.

Venstres politiske ordfører, Ellen Trane Nørby, mener, at situationen i dag er en helt anden end i 2009, da Fællesrådet blev nedlagt. Hun peger bl.a. på, at alle dengang var enige om, at der ikke skulle eksporteres uran fra Grønland, men at dette ikke er tilfældet mere: "I det spørgsmål vil Danmark blive ansvarlige for eventuel grænlandsk eksport. Det er en ny situation, og det skal vi naturligvis diskutere i Folketinget.

Målrettet indsats

Kim Andersen, der var formand fra Fællesrådet i 2003-2009, bekræfter over for Mandag Morgen, at man fra rådets side var meget optaget af at tiltrække udenlandske investorer og selskaber:

”Vi var interesserede i at få efterforskningen i gang og tilskyndede grønlænderne og Råstofdirektoratet til at være udfarende og deltage internationalt i bestræbelserne på at få investeringer til Grønland og få aktører derop, der ville efterforske,” siger han i dag.

Fra Fællesrådets oprettelse i 1979 og op gennem 1980’erne stod det sløjt til med at udvikle den grønlandske råstofsektor. Kapitalen var ikke til stede i Grønland, og fra dansk side blev der heller ikke udvist større interesse for området.

Derfor var Fællesrådet i 1991 med til at udarbejde en råstoflov, hvoraf det tydeligt fremgik, at man fremover ønskede at markedsføre Grønlands råstofpotentiale mere aktivt over for den internationale mineindustri. Rådet var også aktiv deltager i at udvikle de såkaldte mineralstrategier, der redegør for, hvordan denne indsats skulle iværksættes. I strategien for 2004 fremgår det, at man lagde stor vægt på at deltage i udenlandske minemesser og udarbejde videnskabeligt materiale, der kunne promovere de store råstofforekomster i Grønlands undergrund. Indsatsen var især rettet mod store minenationer som Canada og Australien.

Indsatsen bar frugt, og op gennem 00’erne kom der for alvor gang i aktiviteterne. Antallet af efterforskningstilladelser steg i denne periode fra omkring 17 til 70, mens der blev givet fire udvindingstilladelser. Se figur 2.

[graph title="Boom i tilladelser" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: Greenland Bureau of Minerals and Petroleum. 

Mens der i 2003 var givet efterforskningslicenser til et samlet areal på 5.000 kvadratkilometer, var dette område blot fem år senere vokset til 25.000.

”Fællesrådet har med glæde konstateret, at der i 2005 er sket en markant stigning i råstofaktiviteterne. Antallet af efterforskningstilladelser i Grønland er oppe på 39, hvilket er det højeste antal i en længere årrække,” meddelte rådets formand, Kim Andersen, i en pressemeddelelse.

Tidligere trafikminister Kaj Ikast, der var medlem af rådet i 2002-2009, bekræfter, at rådet var både meget målrettet og effektivt i sit arbejde:

”Vi politikere mødtes fire gange om året og fik forelagt alt ansøgningsmateriale. Det var et meget effektivt udvalg, og jeg var især meget imponeret over rådets grønlandske medlemmer, der havde en meget professionel tilgang til hele arbejdet,” siger Kaj Ikast i dag.

Svag dansk interesse

I hele perioden har danske selskaber haft mulighed for at byde sig til, men skønt antallet af ansøgninger fra udenlandske selskaber voksede markant op gennem 00’erne, var der kun et beskedent antal danske virksomheder, der meldte sig på banen:

”Gennem de år, hvor jeg var formand for Fællesrådet, undrede jeg mig flere gange over, at de danske investorer og virksomheder ikke udviste nævneværdig interesse for de forekomster, der var i Grønland,” siger Kim Andersen.

Han understreger, at samtlige de indstillinger, som rådet kom med i hans formandsperiode, blev imødekommet af den danske regering repræsenteret ved bl.a. energiminister Connie Hedegaard. Det skete, uden at der blev stillet spørgsmålstegn ved udviklingen.

Ifølge Kim Andersen var der ikke større interesse for rådets arbejde i offentligheden:

”Vi var derfor en lukket skare, og når vi en gang imellem udsendte en pressemeddelelse om, hvor mange tilladelser, der nu var givet, var det ikke noget, der gav genlyd politisk eller i de danske medier,” siger han.

Den daværende manglende offentlige interesse står i skarp kontrast til de seneste måneders politiske debat, hvor Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti har været ude med skarp kritik af regeringen, der – med henvisning til Selvstyreloven – indtil videre har afvist at gå ind i debatten om Danmarks deltagelse i det grønlandske råstofeventyr.

Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, har erklæret sig ”dybt, dybt bekymret” for udviklingen, mens Claus Hjort Frederiksen har indrømmet, at man nok har sovet i timen: ”Vi er konfronteret med en meget radikal ændring i Grønland," udtalte han for nylig med henvisning til, at grønlandsk minedrift kræver storimport af udenlandsk arbejdskraft.

Partiet har opfordret regeringen til en timeout for at undersøge, hvordan dansk erhvervsliv kan blive en del af det grønlandske råstofeventyr. ”Det kunne være glimrende, hvis danske virksomheder fik et bedre forretningsmæssigt fodfæste i Grønland,” har Venstres gruppeformand Kristian Jensen udtalt til Politiken.

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, og De Konservatives formand, Lars Barfoed, har foreslået, at der etableres et dansk konsortium, der kan tage kampen op mod de udenlandske selskaber.

Ifølge Johan Lund Olsen er det svært at forstå, at danske politikere pludselig bliver forundrede og bekymrede for dansk erhvervslivs manglende deltagelse i råstofeventyret i Grønland. Emnet blev ikke blot diskuteret i Fællesrådet, men også i den dansk-grønlandske selvstyrekommission, hvor bl.a. danske folketingspolitikere i 2004-2008 arbejdede med at designe en model for det grønlandske selvstyre. Johan Lund Olsen var selv medlem af kommissionen og kan bekræfte, at alle var fuldt ud klar over, at danske virksomheder var sidestillet med udenlandske selskaber:

”Både når det gælder Fællesrådet og Selvstyrekommissionen, har det hele tiden været strategien, at alle selskaber uden for Grønland skal stilles lige i forhold til at opnå efterforsknings- og udnyttelsestilladelse. Det gælder også Danmark,” siger Johan Lund Olsen.

Han peger i den forbindelse på, at Danmark tidligere har været aktiv deltager i olieselskabet Nunaoil, som den danske stat og hjemmestyret oprindelig ejede i fællesskab. Som led i Selvstyrekommissionens arbejde fik selvstyret i 2010 imidlertid lov til at købe den danske stat ud, så ejerskabet kom 100 pct. på grønlandske hænder.

Det oversete storskalaperspektiv

Når Grønlands undergrund er kommet højt op på den politiske dagsorden i Danmark, skyldes det især, at flere af de udenlandske selskaber, der står foran at påbegynde udvindingsaktiviteter i Grønland, ønsker at gøre brug af udenlandsk arbejdskraft.

Det gælder blandt andet selskabet London Mining, der vil investere 14 milliarder kr. i at anlægge en jernmine tæt på Nuuk. Til det formål ønsker selskabet at gøre brug af omkring 3.000 kinesiske arbejdere, der skal opholde sig i Grønland i perioder på mellem tre og seks måneder. Det kræver en særlov i den danske udlændingelovgivning, som både Enhedslisten, Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti indtil videre er afvisende over for.

Det var Fællesrådet, der i 2006 og igen i 2009 behandlede London Minings ansøgning om at efterforske de store jernforekomster ved Nuuk. Men ifølge Kim Andersen fremgik det ikke af det materiale, som rådet fik stillet til rådighed, at selskabets projekt ville omfatte tusindvis af kinesiske arbejdere. Fællesrådet diskuterede løbende behovet for at bruge udenlandsk arbejdskraft i opbygningen af en grønlandsk råstofindustri, men forestillede sig aldrig, at det ville dreje sig om så mange:

”Vi talte om behovet for udenlandsk arbejdskraft ud fra den præmis, at projekterne kræver mange forskellige specialistkompetencer, og at man derfor var nødt til at være åben over for at tiltrække folk udefra. Men vi gennemskuede på intet tidspunkt, at det ville ende med projekter, der var afhængige af at importere billig udenlandsk arbejdskraft til Grønland,” siger Kim Andersen.

Minedrift er generelt en meget omkostningstung industri, og for at gøre projekterne rentable, vil der ofte være brug for at få dem op i stor skala. Derfor er det heller ikke ualmindeligt, at mineprojekter rundt om i verden beskæftiger mange tusinde arbejdere, og at disse kan være importeret udefra for at sænke lønudgifterne.

Alligevel mener Kim Andersen ikke, at man i dag kan anklage rådet for at have været for naiv i sin behandling af de udenlandske selskabers ansøgninger:

”Vi opererede på intet tidspunkt med tanken om, at der skulle etableres arbejdslejre, som man kender dem fra Afrika. Vi var optagede af at vurdere projekterne i forhold til, hvordan råvarepriserne udviklede sig på verdensmarkedet, og hvorvidt ny teknologi kunne være med til at gøre de grønlandske forekomster mere tilgængelige,” siger Kim Andersen.

Ingen grund til forundring

Johan Lund Olsen mener, at de danske politikere burde have været fuldt bevidste om, at de grønlandske mineprojekter på et tidspunkt kunne udvikle sig i så stor skala, at det ville kræve import af udenlandsk arbejdskraft.

Han henviser til de diskussioner, der foregik i regi af den dansk-grønlandske selvstyrekommission. Det er samme diskussioner, som Venstres Birthe Rønn Hornbech for nylig refererede til, da hun til Politiken forklarede, hvorfor hun ikke delte sit partis linje i debatten og derfor gav afkald på sin post som grønlandsordfører.

”Det faktum, at Grønland nu står over for at bygge mineprojekter i stor skala, burde slet ikke komme bag på Venstre, for det var den daværende VK-regering, der sad for bordenden, da Selvstyrekommissionen arbejdede. Både Fællesrådet og kommissionen var fyldt med politikere fra alle sider af Folketinget og topembedsmænd fra Statsministeriet, Justitsministeriet og Udenrigsministeriet. Så at komme nu og sige, at det kom bag på dem, det holder altså ikke,” siger Johan Lund Olsen.

Venstres Ellen Trane Nørby siger, at det gør en stor forskel fra tidligere, at et så stort internationalt mineselskab med den kinesiske statsbank i ryggen vil importere flere tusinde udenlandske minearbejdere: "Havde der ikke været forskel på karakteren af investeringerne, så havde Grønland ikke haft brug for at vedtage den nye storskalalov," siger hun.

Selv om et bredt flertal af Folketingets partier nu har fået et kollektivt wake-up call, kan det blive svært for danske virksomheder at finde fodfæste i Grønland.

I 1991 kom det såkaldte Ølgaard-udvalg med sine anbefalinger til, hvordan man kunne styrke vilkårene for at bedrive råstofvirksomhed i Danmark. I den sammenhæng var også danske politikere med til at ændre råstofloven, så selskaber, der fik tilladelse til at prøvebore og efterforske, automatisk også var sikret en udvindingstilladelse, hvis de ellers kunne opfylde kravene om, at deres projekt var miljømæssigt og samfundsøkonomisk forsvarligt.

Samtidig blev udvindingstilladelserne ændret til at gælde i hele 30 år, hvilket giver de udenlandske selskaber, der har været hurtigt ude, god mulighed for at sætte sig tungt på de grønlandske råstofforekomster.

Regeringen forventes at fremsætte den ændring af Udlændingeloven, der skal muliggøre grønlandsk import af kinesisk arbejdskraft, inden sommerferien.

Forrige artikel Robotter kan løfte konkurrenceevnen med 15 pct. Robotter kan løfte konkurrenceevnen med 15 pct. Næste artikel Danmark taber på uforudsigelig skattepolitik
Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.