V og K sagde god for Grønlands råstofeventyr

Det er noget af en tilsnigelse, når de tidligere regeringspartier, Venstre og De Konservative, hævder, at det grønlandske selvstyres indsats for at fremme minedriften på Grønland er kommet bag på dem. En lang række politikere fra begge partier har som ministre og menige folketingsmedlemmer i mere end 30 år været dybt involveret i arbejdet med at etablere en råstofindustri i Grønland.

Mandag Morgen om Grønlands råstoffer

Arbejdet har fundet sted i ”Fællesrådet vedrørende mineralske råstoffer i Grønland”, der i perioden 1979-2009 havde ansvaret for at vurdere ansøgninger fra selskaber, som ønskede at starte råstofaktiviteter i Grønland.

Fællesrådet, der bestod af et bredt udsnit af danske og grønlandske politikere, havde til opgave at behandle hver enkelt ansøgning, som efterfølgende skulle godkendes af det grønlandske landsstyre og den danske regering i form af den siddende energiminister. Se tekstboks.

Ifølge Mandag Morgens gennemgang af rådets arbejde, i form af tilgængelige rapporter, pressemeddelelser og samtaler med flere af rådets tidligere medlemmer og tilknyttede embedsmænd, står det klart, at der blandt politikerne i rådet – også de danske folketingspolitikere – var bred enighed om:

  • At etableringen af en grønlandsk råstofindustri fortrinsvis skulle ske ved at tiltrække store internationale mineselskaber uden for rigsfællesskabet.
  • At danske investorer og virksomheder ikke skulle have nogen særstatus, og at de i øvrigt ikke viste sig at være særlig interesserede i mineralforekomsterne i Grønland.

Samlet set har danske politikere og ministre i rådets levetid været med til at udstede mere end 150 tilladelser til forundersøgelser, efterforskning og udvinding af den grønlandske undergrund.

Fællesrådet vedrørende råstoffer i Grønland

Det gælder bl.a. de for tiden meget omdiskuterede tilladelser til det kinesisk ejede mineselskab, London Mining, der ønsker at gøre brug af billig kinesisk arbejdskraft, og til det australske selskab, Greenland Minerals and Energy, der ønsker at bryde og eksportere uran.

Blandt rådets skiftende medlemmer har været flere fremtrædende danske politikere, såsom tidligere trafikminister Kaj Ikast (K), tidligere skatteminister Svend Erik Hovmand (V) og nuværende klima- og energiminister Martin Lidegaard (R). Den seneste formand for Fællesrådet var venstremanden Kim Andersen, der i dag er partiets erhvervsordfører.

Dertil kommer de skiftende energiministre, som har godkendt rådets indstillinger. Det drejer sig bl.a. om Connie Hedegaard (K), Bendt Bendtsen (K), Flemming Hansen (K) og Svend Auken (S).

Ifølge Mandag Morgens kilder nøjedes de danske politikere i rådet ikke bare med at behandle ansøgningerne, men deltog også aktivt i arbejdet med at udvikle strategier, der skulle gøre de grønlandske råstofforekomster attraktive for udenlandske selskaber og investeringer. Således kom mere end halvdelen af de ansøgninger, der blev imødekommet af rådet fra 2002-2009, fra canadiske og australske selskaber. Se figur 1.

Ifølge Johan Lund Olsen, der som medlem af det grønlandske landsting for partiet IA i perioden 1993-2009 også var medlem af Fællesrådet, er den danske deltagelse i rådets arbejde en klar dokumentation for, at man fra dansk side ikke har ”sovet i timen”, som tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) ellers har undskyldt sig med, men tværtimod har været fuldt ud vidende om, hvad der var på vej:

Stor interesse fra udlandet" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/71239-is_figur2_boom-i-tilladelser.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/4ceb9-is_figur2_boom-i-tilladelser.png | Forstør   Luk

De sidste ti år er antallet af tilladelser til at grave i den grønlandske undergrund vokset markant.

Kilde: Greenland Bureau of Minerals and Petroleum. [/graph]

”De danske beslutningstagere har jo selv været med til at udvikle de strategier, der gør, at mange udenlandske virksomheder nu banker på døren til Grønland. Arbejdet har involveret en lang række politikere, skiftende regeringer og topembedsmænd fra flere ministerier, så det virker meget mærkeligt, når den danske opposition nu giver udtryk for, at udviklingen kommer bag på dem,” siger Johan Lund Olsen.

Venstres politiske ordfører, Ellen Trane Nørby, mener, at situationen i dag er en helt anden end i 2009, da Fællesrådet blev nedlagt. Hun peger bl.a. på, at alle dengang var enige om, at der ikke skulle eksporteres uran fra Grønland, men at dette ikke er tilfældet mere: "I det spørgsmål vil Danmark blive ansvarlige for eventuel grænlandsk eksport. Det er en ny situation, og det skal vi naturligvis diskutere i Folketinget.

Målrettet indsats

Kim Andersen, der var formand fra Fællesrådet i 2003-2009, bekræfter over for Mandag Morgen, at man fra rådets side var meget optaget af at tiltrække udenlandske investorer og selskaber:

”Vi var interesserede i at få efterforskningen i gang og tilskyndede grønlænderne og Råstofdirektoratet til at være udfarende og deltage internationalt i bestræbelserne på at få investeringer til Grønland og få aktører derop, der ville efterforske,” siger han i dag.

Fra Fællesrådets oprettelse i 1979 og op gennem 1980’erne stod det sløjt til med at udvikle den grønlandske råstofsektor. Kapitalen var ikke til stede i Grønland, og fra dansk side blev der heller ikke udvist større interesse for området.

Derfor var Fællesrådet i 1991 med til at udarbejde en råstoflov, hvoraf det tydeligt fremgik, at man fremover ønskede at markedsføre Grønlands råstofpotentiale mere aktivt over for den internationale mineindustri. Rådet var også aktiv deltager i at udvikle de såkaldte mineralstrategier, der redegør for, hvordan denne indsats skulle iværksættes. I strategien for 2004 fremgår det, at man lagde stor vægt på at deltage i udenlandske minemesser og udarbejde videnskabeligt materiale, der kunne promovere de store råstofforekomster i Grønlands undergrund. Indsatsen var især rettet mod store minenationer som Canada og Australien.

Indsatsen bar frugt, og op gennem 00’erne kom der for alvor gang i aktiviteterne. Antallet af efterforskningstilladelser steg i denne periode fra omkring 17 til 70, mens der blev givet fire udvindingstilladelser. Se figur 2.

[graph title="Boom i tilladelser" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: Greenland Bureau of Minerals and Petroleum. 

Mens der i 2003 var givet efterforskningslicenser til et samlet areal på 5.000 kvadratkilometer, var dette område blot fem år senere vokset til 25.000.

”Fællesrådet har med glæde konstateret, at der i 2005 er sket en markant stigning i råstofaktiviteterne. Antallet af efterforskningstilladelser i Grønland er oppe på 39, hvilket er det højeste antal i en længere årrække,” meddelte rådets formand, Kim Andersen, i en pressemeddelelse.

Tidligere trafikminister Kaj Ikast, der var medlem af rådet i 2002-2009, bekræfter, at rådet var både meget målrettet og effektivt i sit arbejde:

”Vi politikere mødtes fire gange om året og fik forelagt alt ansøgningsmateriale. Det var et meget effektivt udvalg, og jeg var især meget imponeret over rådets grønlandske medlemmer, der havde en meget professionel tilgang til hele arbejdet,” siger Kaj Ikast i dag.

Svag dansk interesse

I hele perioden har danske selskaber haft mulighed for at byde sig til, men skønt antallet af ansøgninger fra udenlandske selskaber voksede markant op gennem 00’erne, var der kun et beskedent antal danske virksomheder, der meldte sig på banen:

”Gennem de år, hvor jeg var formand for Fællesrådet, undrede jeg mig flere gange over, at de danske investorer og virksomheder ikke udviste nævneværdig interesse for de forekomster, der var i Grønland,” siger Kim Andersen.

Han understreger, at samtlige de indstillinger, som rådet kom med i hans formandsperiode, blev imødekommet af den danske regering repræsenteret ved bl.a. energiminister Connie Hedegaard. Det skete, uden at der blev stillet spørgsmålstegn ved udviklingen.

Ifølge Kim Andersen var der ikke større interesse for rådets arbejde i offentligheden:

”Vi var derfor en lukket skare, og når vi en gang imellem udsendte en pressemeddelelse om, hvor mange tilladelser, der nu var givet, var det ikke noget, der gav genlyd politisk eller i de danske medier,” siger han.

Den daværende manglende offentlige interesse står i skarp kontrast til de seneste måneders politiske debat, hvor Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti har været ude med skarp kritik af regeringen, der – med henvisning til Selvstyreloven – indtil videre har afvist at gå ind i debatten om Danmarks deltagelse i det grønlandske råstofeventyr.

Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, har erklæret sig ”dybt, dybt bekymret” for udviklingen, mens Claus Hjort Frederiksen har indrømmet, at man nok har sovet i timen: ”Vi er konfronteret med en meget radikal ændring i Grønland," udtalte han for nylig med henvisning til, at grønlandsk minedrift kræver storimport af udenlandsk arbejdskraft.

Partiet har opfordret regeringen til en timeout for at undersøge, hvordan dansk erhvervsliv kan blive en del af det grønlandske råstofeventyr. ”Det kunne være glimrende, hvis danske virksomheder fik et bedre forretningsmæssigt fodfæste i Grønland,” har Venstres gruppeformand Kristian Jensen udtalt til Politiken.

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, og De Konservatives formand, Lars Barfoed, har foreslået, at der etableres et dansk konsortium, der kan tage kampen op mod de udenlandske selskaber.

Ifølge Johan Lund Olsen er det svært at forstå, at danske politikere pludselig bliver forundrede og bekymrede for dansk erhvervslivs manglende deltagelse i råstofeventyret i Grønland. Emnet blev ikke blot diskuteret i Fællesrådet, men også i den dansk-grønlandske selvstyrekommission, hvor bl.a. danske folketingspolitikere i 2004-2008 arbejdede med at designe en model for det grønlandske selvstyre. Johan Lund Olsen var selv medlem af kommissionen og kan bekræfte, at alle var fuldt ud klar over, at danske virksomheder var sidestillet med udenlandske selskaber:

”Både når det gælder Fællesrådet og Selvstyrekommissionen, har det hele tiden været strategien, at alle selskaber uden for Grønland skal stilles lige i forhold til at opnå efterforsknings- og udnyttelsestilladelse. Det gælder også Danmark,” siger Johan Lund Olsen.

Han peger i den forbindelse på, at Danmark tidligere har været aktiv deltager i olieselskabet Nunaoil, som den danske stat og hjemmestyret oprindelig ejede i fællesskab. Som led i Selvstyrekommissionens arbejde fik selvstyret i 2010 imidlertid lov til at købe den danske stat ud, så ejerskabet kom 100 pct. på grønlandske hænder.

Det oversete storskalaperspektiv

Når Grønlands undergrund er kommet højt op på den politiske dagsorden i Danmark, skyldes det især, at flere af de udenlandske selskaber, der står foran at påbegynde udvindingsaktiviteter i Grønland, ønsker at gøre brug af udenlandsk arbejdskraft.

Det gælder blandt andet selskabet London Mining, der vil investere 14 milliarder kr. i at anlægge en jernmine tæt på Nuuk. Til det formål ønsker selskabet at gøre brug af omkring 3.000 kinesiske arbejdere, der skal opholde sig i Grønland i perioder på mellem tre og seks måneder. Det kræver en særlov i den danske udlændingelovgivning, som både Enhedslisten, Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti indtil videre er afvisende over for.

Det var Fællesrådet, der i 2006 og igen i 2009 behandlede London Minings ansøgning om at efterforske de store jernforekomster ved Nuuk. Men ifølge Kim Andersen fremgik det ikke af det materiale, som rådet fik stillet til rådighed, at selskabets projekt ville omfatte tusindvis af kinesiske arbejdere. Fællesrådet diskuterede løbende behovet for at bruge udenlandsk arbejdskraft i opbygningen af en grønlandsk råstofindustri, men forestillede sig aldrig, at det ville dreje sig om så mange:

”Vi talte om behovet for udenlandsk arbejdskraft ud fra den præmis, at projekterne kræver mange forskellige specialistkompetencer, og at man derfor var nødt til at være åben over for at tiltrække folk udefra. Men vi gennemskuede på intet tidspunkt, at det ville ende med projekter, der var afhængige af at importere billig udenlandsk arbejdskraft til Grønland,” siger Kim Andersen.

Minedrift er generelt en meget omkostningstung industri, og for at gøre projekterne rentable, vil der ofte være brug for at få dem op i stor skala. Derfor er det heller ikke ualmindeligt, at mineprojekter rundt om i verden beskæftiger mange tusinde arbejdere, og at disse kan være importeret udefra for at sænke lønudgifterne.

Alligevel mener Kim Andersen ikke, at man i dag kan anklage rådet for at have været for naiv i sin behandling af de udenlandske selskabers ansøgninger:

”Vi opererede på intet tidspunkt med tanken om, at der skulle etableres arbejdslejre, som man kender dem fra Afrika. Vi var optagede af at vurdere projekterne i forhold til, hvordan råvarepriserne udviklede sig på verdensmarkedet, og hvorvidt ny teknologi kunne være med til at gøre de grønlandske forekomster mere tilgængelige,” siger Kim Andersen.

Ingen grund til forundring

Johan Lund Olsen mener, at de danske politikere burde have været fuldt bevidste om, at de grønlandske mineprojekter på et tidspunkt kunne udvikle sig i så stor skala, at det ville kræve import af udenlandsk arbejdskraft.

Han henviser til de diskussioner, der foregik i regi af den dansk-grønlandske selvstyrekommission. Det er samme diskussioner, som Venstres Birthe Rønn Hornbech for nylig refererede til, da hun til Politiken forklarede, hvorfor hun ikke delte sit partis linje i debatten og derfor gav afkald på sin post som grønlandsordfører.

”Det faktum, at Grønland nu står over for at bygge mineprojekter i stor skala, burde slet ikke komme bag på Venstre, for det var den daværende VK-regering, der sad for bordenden, da Selvstyrekommissionen arbejdede. Både Fællesrådet og kommissionen var fyldt med politikere fra alle sider af Folketinget og topembedsmænd fra Statsministeriet, Justitsministeriet og Udenrigsministeriet. Så at komme nu og sige, at det kom bag på dem, det holder altså ikke,” siger Johan Lund Olsen.

Venstres Ellen Trane Nørby siger, at det gør en stor forskel fra tidligere, at et så stort internationalt mineselskab med den kinesiske statsbank i ryggen vil importere flere tusinde udenlandske minearbejdere: "Havde der ikke været forskel på karakteren af investeringerne, så havde Grønland ikke haft brug for at vedtage den nye storskalalov," siger hun.

Selv om et bredt flertal af Folketingets partier nu har fået et kollektivt wake-up call, kan det blive svært for danske virksomheder at finde fodfæste i Grønland.

I 1991 kom det såkaldte Ølgaard-udvalg med sine anbefalinger til, hvordan man kunne styrke vilkårene for at bedrive råstofvirksomhed i Danmark. I den sammenhæng var også danske politikere med til at ændre råstofloven, så selskaber, der fik tilladelse til at prøvebore og efterforske, automatisk også var sikret en udvindingstilladelse, hvis de ellers kunne opfylde kravene om, at deres projekt var miljømæssigt og samfundsøkonomisk forsvarligt.

Samtidig blev udvindingstilladelserne ændret til at gælde i hele 30 år, hvilket giver de udenlandske selskaber, der har været hurtigt ude, god mulighed for at sætte sig tungt på de grønlandske råstofforekomster.

Regeringen forventes at fremsætte den ændring af Udlændingeloven, der skal muliggøre grønlandsk import af kinesisk arbejdskraft, inden sommerferien.

Forrige artikel Robotter kan løfte konkurrenceevnen med 15 pct. Robotter kan løfte konkurrenceevnen med 15 pct. Næste artikel Danmark taber på uforudsigelig skattepolitik
Når politik føles som noget opreklameret lort

Når politik føles som noget opreklameret lort

POLITIK OG VELFÆRD Danske politikere, medier og vælgere har et fælles ansvar for at lære af de øretæver, som coronakrisen og andre 2020-dramaer har givet vestlige demokratier. Alternativet er, at vi får vores egen Trump, skriver John Wagner.

De etiske dilemmaer myldrer frem på teknologiens forkant

De etiske dilemmaer myldrer frem på teknologiens forkant

DIGITAL OMSTILLING Teknologiens udvikling stiller os overfor den ene vanskelige etiske beslutning efter den anden. Alt for ofte klikker vi bare JA til betingelserne uden at overveje konsekvenserne. I en ny bog advarer en amerikansk professor i jura mod at overlade det til store selskaber og iværksættere at definere, hvad der er acceptable måder at bruge ny teknologi på.  

ICDK: Venture Client-modellen har succes hos Tysklands industrigiganter

ICDK: Venture Client-modellen har succes hos Tysklands industrigiganter

KOMMENTAR Acceleratorprogrammer har længe været den foretrukne model blandt tyske virksomheder, der vil samarbejde med startups for at udvikle nye teknologier. Men nu er det en ny model, som de store virksomheder foretrækker. Venture Client Units er brændstoffet i tysk innovation i øjeblikket, skriver ICDK i München.

Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

LEDELSE Det er måske ikke hver dag, du forholder dig til din egen relevans som leder. Men det kan være afgørende for, om du kan bevare dit reelle ledelsesmandat, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

DIGITAL OMSTILLING Coronakrisen blev et moment of truth for Japans offentlige sektor, der er håbløst bagud med at digitalisere kommunikationen med borgerne. Papirdokumenter med traditionelle hanko-stempler overføres med fax, og først nu udvikles noget, der ligner NemID. Danmark øjner it-eksportmuligheder til det coronaramte japanske bureaukrati. 

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

GRØN OMSTILLING Klimapartnerskaberne har været en stor succes – så stor, at den nu manifesterer sig som et hårdt pres på regeringen fra erhvervslivet, der vil have mere fart på den grønne omstilling. Klimaloven, klimapartnerskaberne og Danmarks grønne industripolitik er rollemodeller for hele EU. 

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

GRØN OMSTILLING Dan Jørgensen er stolt af sine bedrifter i 2020. Klimaministeren kan ikke genkende billedet af en regering, der hænger i bremsen. Der er nedsat fire nye arbejdsgrupper, som skal fremme klimainitiativer på tværs af sektorerne. Og forude venter tre nye strategier for Power to X, CO2-lagring og elektrificering af Danmark.

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

GRØN OMSTILLING Selvom coronakrisen stjal mediebilledet, blev 2020 et travlt klimaår for erhvervslivet, klimapartnerskaberne og regeringen. Her er nogle af årets vigtigste grønne begivenheder.

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

GRØN OMSTILLING I 2030 skal CO2-udledningerne fra produktionsvirksomhederne være reduceret med 95 procent i forhold til 1990-niveauet. Det er målet i klimapartnerskabet for produktionsvirksomheder. Men det kommer til at kræve en helt ny tilgang i de små og mellemstore virksomheder, hvor klimakamp endnu ikke fylder i hverdagen.

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

LEDELSE Læger Uden Grænser sender færre eksperter ud i verden i en tid med corona. Rådgivning via Teams, Skype eller Zoom kan løse nogle opgaver. Denne positive erfaring vil ændre praksis i organisationen, spår ny direktør.

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

POLITIK OG VELFÆRD De toneangivende techgiganter indgik en historisk alliance om at stoppe Trumps direkte adgang til de amerikanske vælgere. Dermed eksponerede de mere end nogensinde deres reelle politiske magt.

Stine Bosse anbefaler

Stine Bosse anbefaler

LEDELSE Stine Bosse glæder sig over en højskolesangbog, hvor alle kan synge med, og så anbefaler hun en græsk klassiker, der minder os om, at også nazisterne var mennesker med følelser, længsler og omsorg for andre.

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

LEDELSE Erhvervsuddannelserne på de amerikanske universiteter Harvard og Columbia føjer certifikater og livslang læring til deres programmer. Det er et skift, der siger noget grundlæggende om vores samfund. 

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

DIGITAL OMSTILLING Diskussionen har ulmet længe, men optøjerne på Capitol Hill og den efterfølgende nedlukning af Trumps konti på Twitter og Facebook har gjort et centralt spørgsmål meget påtrængende: Hvem skal bestemme, hvad der må siges online? EU-Kommissionen har et bud.

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

KOMMENTAR En af de positive effekter af covid-epidemien i Indien er, at indiske startups og iværksættere har formået at arbejde tæt sammen med indiske forskere om at udvikle løsninger hurtigt og effektivt. Nu overvejer man, om den form for innovation kan overføres til at løse udfordringerne med bærdygtighed, skriver det danske innovationscenter i Bangalore

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

LEDELSE En opgave for ledere i 2021 bliver at se ud over Teams-møderne og de hurtige corona-omstillinger og se på den helt store omstilling, der vil kendetegne 2020’erne: omstillingen fra den ekstraktive tænkning til den regenerative. Også i den daglige ledelse, skriver Mads Thimmer.

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

GRØN OMSTILLING Den schweiziske investeringsbank J. Safra Sarasin piller de grønne fjer af Danmark. Godt nok er Danmark et af verdens foregangslande, men vi når ikke Parisaftalens mål ved at følge den nuværende kurs, siger folkene bag bankens nye fremskrivningsmodel, der har til formål at vise konsekvenserne ved virksomhedernes klimaplaner.

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

ØKONOMI Danmarks Statistisk har, siden coronakrisen brød ud, spurgt virksomheder om deres frygt for at måtte lukke som følge af covid-19. Siden foråret er frygten overordnet set mindsket, og generelt vurderes risikoen for at måtte afvikle virksomheden på grund af covid-19 som lille – også inden for serviceerhverv samlet set.

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

POLITIK OG VELFÆRD Da coronakrisen ramte Danmark, var beskæftigelsen blandt ikkevestlige indvandrere højere, end den har været i fire årtier. Krisen har heller ikke været den katastrofe for integrationen, som mange ellers havde spået. Tre af landets førende eksperter betegner udviklingen som meget positiv. Den lave beskæftigelse blandt indvandrerkvinder og unge mænd uden uddannelse er dog to store udfordringer.

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

POLITIK OG VELFÆRD Rekordhøje beskæftigelsestal for ikkevestlige indvandrere gør forskningsdirektør Torben Tranæs optimistisk – på en moderat, forskeragtig facon. Han ser store muligheder i fokus på særlige brancher og udpeger den manglende integration af unge, mandlige efterkommere som et af samfundets største problemer.

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

POLITIK OG VELFÆRD Vesthimmerland ligger nummer ét på ranglisten over de kommuner, der er bedst til at få indvandrerkvinder i job. Det er en svær opgave. Så hvad er opskriften på deres succes? Det giver et jobcenter og to virksomheder deres forklaring på.

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

POLITIK OG VELFÆRD I Furesø Kommune tror man ikke på et quickfix, der kan skaffe ikkevestlige indvandrerkvinder varige job. Løsningen er langvarig og kræver grundige samtaler om kønsroller og helbred.

Et job giver dig frihed

Et job giver dig frihed

NYT JOB For Abdulkarim Alasat er jobbet på fabrikken i Tullebølle nøglen til frihed.

Investorer lægger klimapres på virksomheder

Investorer lægger klimapres på virksomheder

GRØN OMSTILLING En lang række store investorer indskærper over for nogle af Europas største virksomheder, at de skal arbejde Parisaftalen grundigt ind i deres forretninger. Der blæser nye grønne vinde i den finansielle sektor, lyder vurderingen fra eksperter.

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

KULTURANBEFALING Ellen Klarskov Lauritzen værdsætter kunsten at fatte sig i korthed på arbejdet, men leder efter det modsatte, når hun har fri. Hun anbefaler en murstensroman, der dvæler ved detaljen, og forbereder sig på foråret med elektronisk dansk musik. 

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

DIGITAL OMSTILLING Scenarier har det med at være deprimerende læsning. De enorme udfordringer og forandringer, der er på vej, virker skræmmende. Wired-journalisten Peter Leydens scenarie The transformation er en fortælling om fremtiden, man faktisk bliver inspireret og i bedre humør af at læse.

Omstillingen - et uddrag

Omstillingen - et uddrag

DIGITAL OMSTILLING The transformation – Omstillingen – er et scenarie i seks afsnit, der beskriver verdens udvikling fra 2020 til 2050. Scenariet er udformet som artikler, skrevet i år 2100 af den fiktive journalist Stuart Rand, der kigger tilbage på de tre årtiers radikale forandringer.  

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

KOMMENTAR I en nyhedsstrøm præget af corona og præsidentvalget i USA har få bemærket, at der sidste måned blev indgået verdens største frihandelsaftale, der omfatter størstedelen af Asien, Australien og New Zealand. Innovation Centre Denmark i Shanghai fortæller, hvordan aftalen også får betydning for danske virksomheder.

Når visioner er virkningsløse

Når visioner er virkningsløse

LEDELSE Visionsbaseret ledelse kan skabe fælles retning og motivation. Men visioner kan også blive et skønmaleri, som skaber polarisering eller fortrænger svære diskussioner og afvejninger, skriver Klaus Majgaard, der har et bud på, hvordan du undgår det.

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

GRØN OMSTILLING Det nye år bliver et travlt klimaår for Danmark, EU og resten af verden. Milliarder af euro, dollar og yuan ligger klar til investeringer i rene teknologier fra krisepakker og stadigt mere klimabevidste private investorer. Analytikere taler om en decideret acceleration i den grønne omstilling, og i de mest optimistiske scenarier er Parismålet igen i sigte.

Michael Løve anbefaler

Michael Løve anbefaler

KULTURANBEFALING Nettos direktør, Michael Løve, har fundet podcasten, der sikrer, at hans døtre aldrig vil ryge. Og så anbefaler han det nyeste værk af lufthavnslitteraturens ukronede konge om det USA, han kender bedst.

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

ØKONOMI Uden nævneværdig dramatik er statsgælden kravlet mod nye højder under coronakrisen. Lave renter er den nye normal, og derfor er gæld næsten gratis. Et lille år efter det globale pandemichok melder spørgsmålet sig, om vi er forberedte på det, de færreste økonomer forventer. 

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

ØKONOMI Som udsteder af verdens mest anvendte valuta høster USA økonomiske fordele, andre lande kun kan drømme om. Den position er ikke akut truet, men vi er måske ved at se begyndelsen på enden, og det kan tvinge USA til at sætte tæring efter næring.

2021 – corona år to

2021 – corona år to

POLITIK OG VELFÆRD Coronaen har forandret vores samfund og vores liv for altid. Nu bliver opgaven at tage det bedste med os ind i 2021 og huske på, hvad livskvalitet er.

Følsom nytårshilsen

Følsom nytårshilsen

Tårer og topledelse var stadig en følsom affære i 2020.

På Mandag Morgen har vi i årets løb talt med tre topchefer, der alle på hver deres måde har været tvunget til at forholde sig til store følelser i deres lederskab. 

Mød den kontroversielle mediechef, den revolutionære revisor og politikeren, der blev kaldt ’isdronningen’. 

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Trods pandemi, klimakrise, økonomisk krise og politisk ustabilitet har 2020 også vist vejen til lysere tider. Vi har samlet nogle af de historier, der har givet os håb her på Mandag Morgens redaktion det seneste år.

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

POLITIK OG VELFÆRD Hvad er de gode – og hvad er de dårlige erfaringer fra coronakrisen? Fredericia Kommune er gået systematisk til værks for at finde svar – og har fået input fra over 5000 borgere, der er kogt ned til et idékatalog. Den fremgangsmåde kan være med til at ændre kommunen og organisationen, mener kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe.