Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning
Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.
Jens Reiermann
VelfærdsredaktørTorben K. Andersen
Politisk redaktørMikkel Lind Sorgenfrey
JournalistValgkampen er fuld af løfter fra både røde og blå politikere om flere milliarder til sygehuse, ældre og andre klassiske velfærdsområder.
Men de mange løfter dækker reelt over, at velfærdsfesten er slut, og intet tyder på, at det bliver markant anderledes de kommende år.
Det viser en opgørelse, som en af landets førende velfærdsforskere, professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet, har lavet for Mandag Morgen.
Statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) løfte om at bruge 69 milliarder kroner ekstra frem mod 2025 dækker over en årlig vækst i det offentlige forbrug per indbygger på blot 0,2 procent, hvis man tager højde for befolkningsudviklingen. De 0,2 procent er lidt mere end de seneste ti år, hvor væksten har ligget på 0,1 procent
Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen vil i sin nye 2025-plan bruge flere penge på velfærd end Løkke.
Men ingen af dem er bare i nærheden af udviklingen under Poul Nyrup Rasmussen (S) i 90’erne og Anders Fogh Rasmussen (V) i 00’erne. Dengang var der en vækst i det offentlige forbrug per indbygger på hele 1,8 procent i snit. Altså markant mere, end både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen lægger op til.
”Der kommer en lille vækst i det offentlige forbrug per indbygger i de kommende år, hvis de indfrier løfterne. Men der er fortsat tale om en markant anderledes udvikling end tidligere. Det er en ganske stram økonomisk politik,” siger Jørgen Goul Andersen til Mandag Morgen
Han forklarer, at vi siden 2010 har set en opbremsning i velfærdsinvesteringerne, der er uden sidestykke i dansk økonomisk historie.
Derfor forudser han, at den næste valgperiode kan komme til at afgøre velfærdsstatens fremtid, fordi den offentlige velfærd er ved at nå et smertepunkt, hvor den ikke længere kan tilfredsstille borgernes behov.
”Der er basis for en stigende efterspørgsel efter private velfærdsydelser af bedre kvalitet end den, det offentlige kan tilbyde. Velfærdsstaten kan revolutioneres i en grad, som ingen havde kunnet forestille sig for ti år siden. Vi skal ikke bevæge os ret meget længere, før udviklingen kan blive irreversibel. Vi er meget tæt på point of no return. Det burde efter min mening være en af valgkampens højest prioriterede dagsordener. Men det er, som om den i lang tid fuldstændig er kørt under mediernes radar,” siger Jørgen Goul Andersen.
Dette er en forkortet version af historien. Abonnenter kan læse den fulde analyse med yderligere dokumentation, perspektiver og kommentarer.