Vejen ud af osteklokken

Valget 2015 blev et ”osteklokkevalg” – jævnfør Ugebrevet i sidste uge. De kommende uger afgøres det, om den navleskuende politik, der dominerede valgkampen, også vil sætte kursen for Danmark de kommende år. Skal partierne overholde mange af de løfter, de udstedte i bestræbelserne på at tiltrække vælgere i valgkampens hede, kan man frygte, at ligheden mellem osteklokken og Christiansborg bliver stadig mere slående. De løfter handler bl.a. om at styrke den nationale selvfølelse og tage mindre internationalt ansvar.

[quote align="right" author=""]Vi risikerer at sidde fast i osteklokkesyndromet. Her lider vi under den uhellige alliance mellem to af samfundets mindst troværdige samfundsgrupper: politikerne og medierne.[/quote]

Det vil være både synd og skam og spild af stort potentiale. For Danmark har oversete og uudnyttede muligheder for at sætte nye standarder og normer for indretningen af et moderne velstandssamfund. Senest har den britiske økonom John Kay i en klumme i Financial Times udnævnt Danmark som verdens ”Top Nation”. Han fremhæver, at Danmark afviger fra andre topnationer ved ikke at gå efter storpolitisk og militær magt men mere efter at eksportere sine varer – altså at være en fredelig international handelsnation. Ifølge John Kay er vi dog også lidt kedelige og præges af Jantelovens konformitet og selvtilstrækkelighed.

Men Danmark kunne gøre sig berettiget til titlen ”Top Nation”, hvis vi langt mere begavet og målrettet udnyttede vores potentialer. Vi har en række af ingredienserne til en konkurrencemodel, der inden for en relativt kort årrække kunne bringe os tilbage til tidligere års placeringer som en af verdens mest konkurrencedygtige nationer. Den position opnår vi ikke ved at efterligne andre, hvad end det er Schweiz eller Singapore, men kun ved at erkende vores egne styrker og satse på dem. Det har vi bare store problemer med.  Betydelige dele af det politiske og økonomiske etablissement har stadig svært ved at forstå, hvorfor stærk velfærd kan være en forudsætning for en stærk konkurrenceevne, og hvorfor verdens største offentlige sektor og et relativt højt skattetryk rummer forklaringen på, at Danmark på linje med de øvrige nordiske lande har udviklet sig til en samfundsøkonomisk supermodel, som andre lande gerne vil lære af.

Indrømmet, det kan forekomme paradoksalt, hvis man ikke graver dybere i årsagerne til dette mysterium. Det er bl.a. det, Mandag Morgens Velstandsgruppe har påtaget sig de kommende måneder. Som et led i opgaven udfordres en række hævdvundne økonomiske sandheder og dogmer fra lærebøgernes teorier.
 

ET AF DOGMERNE handler om, at jo længere vi arbejder, des rigere bliver vi. For det første har Danmark i forvejen en af verdens længste arbejdstider pr. familie, fordi begge ægtefæller er på arbejdsmarkedet. For det andet vil nye arbejdsformer, moderne teknologi, tillid og bedre ledelse gøre det muligt at arbejde mindre og præstere mere – og samtidig reducere den stressregning, som mange dobbeltarbejdende familier betaler.

Et andet dogme handler om Danmarks dyre velfærd. Men danskernes velfærdsforbrug er langt mindre end en række andre landes, hvis man i sammenligningerne medregner private udgifter til sociale services. Målt sådan har Danmark blot verdens niendestørste sociale servicesektor i verden, mens USA’s er den største. Vi har blot valgt at finansiere velfærden kollektivt i stedet for individuelt og undgår af samme grund de store uligheder i samfundet, som i sig selv koster vækst.

[quote align="left" author=""]Den største barriere er hverken økonomi eller teknologi, men holdninger og evnen til at tænke anderledes.[/quote]

Flere dogmer kunne føjes til, men de fortæller samme historie og bekræfter, at politikerne bevæger sig rundt i de samme cirkler, fokuserer på de samme problemer og diskuterer de samme løsninger – stort set. Det er som tidligere påpeget i Ugebrevets analyser kun marginaler og promiller, der adskiller de regeringsduelige fløje i dansk politik. De hidtidige regeringsdrøftelser er en overbevisende illustration af problemet. Diskussionerne forlænger blot valgkampen, hvor det nu blot er blå blok, der krydser klinger med sig selv om de samme mærkesager og om de samme snævre udfordringer, som prægede valgkampen.

Man kan forudse en reprise over sidste regeringsperiodes løftebrudsfarce, når den nye regering snart skal til at forklare afstanden mellem valgkampens løfter og den politiske hverdag. Og således er der udsigt til en fortsættelse af osteklokkens forudsigelige og stillestående politiske liv, der ikke rummer noget perspektiv for udviklingen af Danmarks konkurrenceevne.
 

MEN DET BEHØVER IKKE AT VÆRE SÅDAN. Danmark har – uden selv at erkende det – gjort det store forarbejde til at skabe en konkurrencemodel, der i løbet af få år kunne konsolidere og yderligere styrke den danske velstand. Forarbejdet handler om det samfundssystem, vi igennem en lang årrække har udviklet med en unik kobling af vækst og velfærd, og som ud over at positionere Danmark i globale analyser som en af verdens mest konkurrencedygtige nationer har gjort os relativt robuste over for internationale kriser.

[quote align="right" author=""]Grundlæggende er alle elementerne allerede til stede til en ny supermodel. Det er den gode nyhed.[/quote]

Positionen er truet, og i de kommende år konfronteres Danmark med vilkår, der stiller helt ekstraordinære krav til vores omstillings- og udviklingsevne. Det bliver ikke nødvendigt at opfinde en helt ny samfundsmodel, men vi skal revitalisere den eksisterende. Hvad det går ud på, har Mandag Morgens Velstandsgruppe konkrete bud på, jævnfør analysen Supermodel Danmark. Først skal vi erkende, hvad der er vores reelle styrkepositioner, og i den forbindelse gøre op med en række dogmer. Dernæst skal vi sikre et enestående tæt samspil mellem alle de faktorer, der hver for sig har bidraget til den hidtidige velstand. Det kræver, at vi gennemfører en egentlig styrings- og ledelsesreform. Forenklet udtrykt går det ud på at mestre disciplinen politisk innovation.

Udspillet foreligger endnu som en første skitse men kan sammenfattes i, hvad der beskrives som ”tandhjulsmodellen”. Den repræsenterer et paradigmeskifte i forståelsen af, hvad konkurrenceevne dybest set handler om, og hvad der skal sikre fortsat fremdrift. Den viser dels, hvor gensidigt afhængige alle aktører og institutioner i samfundet er af hinanden, hvor afgørende et tæt samspil er, og – hvad der er nok så vigtigt – at udviklingen ikke sikres af enkeltgrupper, men af samspillet. Det er også en erkendelse af, at regeringers ansvar som drivkraft er aftagende til fordel for den inerti, der kan skabes imellem alle samfundets tandhjul. Regeringens opgave er bl.a. at ”smøre hjulene”. Det vil sige, den skal sikre de bedst tænkelige betingelser for tværgående samarbejde f.eks. ved at fjerne alle barrierer for offentlig–private partnerskaber, for pensionskassers investeringer i udviklingen af samfundets infrastruktur, fysisk som digitalt etc. etc. Velstandsgruppen vil inden for de kommende måneder dels raffinere ”tandhjulsmodellen” og dels udvikle incitamenter til at få hjulene til at køre hurtigere og bedre sammen.

Det viser også, hvor lidt der i realiteten skal til for at forløse et økonomisk gennembrud. Den største barriere er hverken økonomi eller teknologi, men holdninger og evnen til at tænke anderledes. Vi har skrevet det adskillige gange: Danmark er en uopklaret succes. Vi har store muligheder for at skyde genveje til en ny, stærk konkurrencemodel. De fleste hjul er på plads. Nogle skal strammes op, nogle skal opprioriteres, andre spiller en mindre rolle. Det kunne ske ved en 360 graders evaluering, men grundlæggende er alle elementerne allerede til stede til en ny supermodel. Det er den gode nyhed.

Den dårlige nyhed er, at vi risikerer at sidde fast i osteklokkesyndromet. Her lider vi under den uhellige alliance mellem to af samfundets mindst troværdige samfundsgrupper: politikerne og medierne. Hverken før, under eller efter valgkampen har de formået at bevæge sig uden for de af osteklokken definerede grænser. De undervurderede totalt såvel Dansk Folkeparti som Alternativets succes og afslørede dermed, at de måske har mistet lidt af følingen med det folkedyb, der aflejres uden for klokken. I bedste fald kunne det afføde lidt større ydmyghed og åbenhed over for nye strømninger og tendenser i omverden.

[quote align="left" author=""]I de kommende måneder vil Mandag Morgen og Velstandsgruppen invitere til at deltage i den rejse, der fører Danmark ud af osteklokken.[/quote]

Umiddelbart kan vi se to scenarier udvikle sig: en fortsættelse af den kurs, der er lagt med valget og Folketingets sammensætning. Det vil sige, at Danmark lukker sig mere om sig selv og sine egne udfordringer. I samme takt bliver vi stadig mere ligegyldige og uinteressante for omverden. Det andet scenarie handler om at bryde den politiske arv, hæve overlæggeren og tænke ud af osteklokken samt udfolde en ambition om at blive den supermodel, som verden også fremover gerne vil lære af.

Vi tror, at mange af aktørerne i samfundets mange tandhjul deler den ambition. Det er dem, vi på den korte bane må engagere og mobilisere for at demonstrere, at nye gennembrud kan udspringe fra ethvert tandhjul. Velstandsgruppen ser det som sin opgave at være katalysator for det andet scenarie, og i de kommende måneder vil Mandag Morgen og Velstandsgruppen invitere til at deltage i den rejse, der fører Danmark ud af osteklokken.

Forrige artikel Akademikerangsten Næste artikel Undermålerne

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

KOMMENTAR: Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.