Velfærden må gentænkes!

På torsdag lancerer Mandag Morgen rapporten Den aktive borger på Velfærdens Innovationsdag 2012. I de kommende dage vil projektleder, Morten Christensen, blogge om nogle af de vigtigste pointer. Her er første indlæg.

På torsdag afholdes Velfærdens Innovationsdag for tredje gang. Arrangementet samler godt 1000 politikere og velfærdsledere fra den offentlige, private og civile sektor til diskussioner om, hvordan vi kan udvikle velfærdssamfundet. Få kan være i tvivl om behovet!

Et af de store temaer på konferencen bliver, hvordan aktive borgere kan spille en større rolle i velfærdssamfundet. På konferencen lanceres en ny rapport om aktive borgere, der er kulminationen på projektet Den aktive borger, som Mandag Morgen har gennemført i samarbejde med 18 kommuner, frivillige og faglige organisationer og professionshøjskoler. De kommende dage vil jeg her på bloggen løfte sløret for nogle af pointerne i rapporten. Vi starter med en tur i helikopteren.

Borgeren og velfærden

Den senere tids offentlige debat har sat fornyet fokus på borgernes rettigheder og pligter i samfundet. Det startede med Carina, og siden er socialministeren, beskæftigelsesministeren og statsministeren hoppet med på vognen. Ja, selv dronningen berørte emnet i sin nytårstale. Det er positivt, at vi tager denne debat.

Men det er vigtigt, at debatten ikke blot kommer til at handle om borgerens moralske ansvar over for samfundet. Det er mindst lige så vigtigt at få diskuteret, hvordan vi forstår og tænker velfærd.

Vi har i Danmark udviklet en usund forståelse af, at velfærd og kvaliteten af den måles på det offentlige udgiftsniveau. Jo flere offentlige udgifter, desto mere velfærd. På den måde er velfærdsudviklingen blevet reduceret til et spørgsmål om, hvilke varer velfærdsbutikken Danmark skal have på hylderne. I svære tider har vi reduceret udvalget på hylderne – for dele af eller hele befolkningen. Og i gode tider har vi sat flere varer på hylden.

I de kommende år, ja faktisk årtier, skal det offentlige udgiftsniveau ned pga. den økonomiske og demografiske udvikling. Hvis vi ikke får skabt en ny måde at tænke og dermed skabe velfærd på, vil hylderne i velfærdsbutikken langsomt, men sikkert blive tømt.

Det er derfor på høje tid, at vi gentænker velfærdssamfundet – og stiller os selv spørgsmålet: Kan vi ikke skabe et bedre velfærdssamfund?

Den ultimative velfærdsrettighed

Selve idéen med velfærdssamfundet har altid været at skabe et godt liv for den enkelte borger. Og et godt liv indebærer at være aktiv og deltage i relationer. Tænk over dit eget liv. Ville du kalde det et godt liv, hvis du fjernede relationerne til familie, venner, kolleger og naboer?

At være borger i det danske velfærdssamfund indebærer på den måde en ret til at indgå i relationer til andre. Man kunne sige, at den ultimative rettighed – hvis vi skal tale om rettigheder – i velfærdssamfundet er retten til at være noget for nogen.

Det betyder, at kerneopgaven for enhver, der arbejder med velfærd, er at fremme borgerens aktivitet og deltagelse i relationer. Prøv engang at tjekke formålsparagrafferne i de væsentligste velfærdslove, f.eks. serviceloven. Den er god nok. Men selvom det står i loven, er det ikke nødvendigvis sikkert, at der reelt arbejdes med fremme af borgerens aktivitet. Jo måske på nogle områder, men ikke alle. Og det er der, vi skal hen.

Hvordan kommer vi så det?

Først og fremmest er det vigtigt at slå fast, at vi ikke bare kan sige, at nu skal borgerne løfte flere opgaver, og så ellers læne os tilbage. Borgeren kan og skal ikke løfte de samme opgaver, som det offentlige hidtil har løftet. Den ældre kommer ikke bare til at gøre rent hos sig selv, fordi vi siger det. Den travle familiefar kommer ikke bare til at blive frivillig i lektiecaféen, fordi vi siger det. Og så videre.

Gentænkning af velfærden

Vi skal i stedet gentænke opgaverne, og hvem der kan være med til at løse dem. Og det skal ske med udgangspunkt i en redefinering af borgerens konkrete behov:

  • Behov: Sundhed, uddannelse, pleje, omsorg, grønne områder og rent drikkevand. Det er alt sammen velfærdsbehov, vi sammen har været med til at sætte ord og aktiviteter på. Når vi skal genskabe velfærdssamfundet med borgeren i centrum, skal vi turde sætte de eksisterende svar i parentes og stille det oprindelige spørgsmål igen: Hvilke behov skal opfyldes? Hvor nogle har behov for hjælp til de daglige gøremål på grund af fysisk handicap, har andre behov for hjælp til at lære nye digitale løsninger – for nu at sætte det på spidsen. Hvis vi ikke kender borgerens behov, er der ikke alene fare for, at vi løser opgaver, der egentlig ikke er behov for. Vi risikerer også, at de vigtigste opgaver slet ikke løses, fordi de ikke passer ind i de eksisterende kasser.
  • Opgave: Opgaven skal udspringe af behovet og er derfor meget mere forskelligartet, end vi måske er vant til at tænke den. Borgernes behov er forskellige, og derfor bliver opgaverne også forskellige. Det betyder, at vi må sætte opgaverne fri. Vi kan ikke detailregulere, hvad de er. Vi kan i stedet fokusere på målet med opgaven – og dermed vende tilbage til det behov, der skal opfyldes. Opgaver er derfor noget andet end ydelser. Hvis målet er, at et barn lærer at læse, er opgaven at lære netop dette barn at læse. Ikke at levere et bestemt antal timers undervisning.
  • Partnere: Velfærd skabes i samarbejde mellem mennesker. Og den velfærd, vi kender i dag, har rødder i lokale og nationale fællesskaber. Ingen velfærd skabes i denne forståelse af den enkelte til den enkelte. Selvom velfærd er opstået i mange slags samarbejder, har vi i dag ofte et sprog, der definerer velfærdsafsenderen som det offentlige og velfærdsmodtageren som borgeren. Partnerne i velfærden har hidtil primært været det offentlige og borgeren. Men partnerne er også i familien, i nærmiljøet, i foreningerne og på arbejdspladserne.

Når vi har redefineret behovet, gentænkt opgaven og identificeret flere partnere, skal vi se på, hvilken form for aktivitet der skal sættes i værk. Det kigger jeg nærmere på i de kommende dage her på bloggen.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Betalingsringen og det falske oprør Næste artikel 100 dage for tænketanken Kraka

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.