Verden er på vej til firegraderssamfundet

Der er ikke udsigt til et politisk gennembrud, når verdens klimaforhandlere om en uge mødes i Doha til COP18-topmøde. Tværtimod vil Kyoto-protokollen, der udløber den 31. december, efter alt at dømme udløse et stort politisk vakuum. Ingen af stormagterne er klar til at indgå nye bindende aftaler for ambitiøs reduktion af CO2-udledningerne.

Det energipolitiske landskab er under hastig forandring efter nye store fund af skifergas fra Kina til USA. Den økonomiske krise har lagt låg på investeringerne i nye, rene teknologier. Og den politiske ”urgency”, der stadig kunne spores op til COP15-topmødet i København i 2009, er forsvundet som dug for solen.

Klimabenægtere, der modarbejder alle ideer om politiske og økonomiske indgreb imod den menneskeskabte klimaforandring, vejrer morgenluft. Men det kan være en overgangsfase. I 2013 og 2014 kommer FN’s internationale panel af klimaeksperter med en rapport, der ifølge den tidligere chefforhandler, Yvo de Boer, vil ”skræmme livet af folk”.

Yvo de Boer er i dag klimarådgiver for konsulenthuset KPMG og med i Mandag Morgens internationale netværk Green Growth Leaders. Han har haft lejlighed til at drøfte de foreløbige konklusioner med flere af videnskabsfolkene i klimapanelet, og det er på den baggrund, at han udtaler sig. ”Jeg er sikker på, at de videnskabelige indsigter vil skabe et nyt politisk momentum,” sagde han forleden under et besøg i Australien.

En stribe videnskabelige undersøgelser har dokumenteret, at klimaforandringerne accelererer. Siden Kyoto-protokollen er CO2-udledningerne i atmosfæren ikke begrænset, men tværtimod steget, og man har bl.a. målt en langt hurtigere afsmeltning af indlandsisen.

Mandag kom Verdensbanken så med en alarmerende rapport, ”Turn down the heat”, der advarer om risikoen for, at de globale temperaturer stiger med 4 grader celsius i dette århundrede, og at det kan ske allerede i 2060, hvis landene fortsætter med en fossilintensiv økonomisk vækst uden at lave nye indgreb imod udledningen af klimagasser. Se figur 1.

Polerne smelter" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/d3276-bjm_figur2.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/6cdcf-bjm_figur2.png | Forstør   Luk

Der er mindst 50 pct. sandsynlighed for temperaturstigninger på 4 grader celcius inden 2080, hvis den økonomiske vækst fortsætter i en fossilintensiv økonomi. Og de nuværende klimaløfter kan ikke forhindre, at den globale gennemsnitstemperatur stiger med 3 grader over præindustrielt niveau. 

Kilde: NASA. [/graph]

4 graders temperaturstigning i forhold til førindustrielt niveau vil udløse dramatiske og irreversible klimaforandringer. Verdenshavene vil stige med en halv til en hel meter og øge risikoen for oversvømmelser i de kystnære samfund. Og hvad værre er, vil naturen nå et tipping point, hvor vi bl.a. vil se omfattende frigørelse af metangasser i den russiske tundra og en hurtigere afsmeltning af is fra polerne og bjerggletsjere. Det vil udløse endnu højere temperaturstigninger frem mod århundredeskiftet.

”Jeg håber, at denne rapport vil chokere os til at handle,” udtalte præsidenten for Verdensbanken, Jim Yong Kim, ved offentliggørelsen af rapporten.

Klimaforandringerne accelererer

Verdensbankens rapport er ikke en videnskabelig statusrapport, men den indeholder masser af opdaterede referencer til den nyeste klimaforskning, og rapporten er skrevet af det velansete Potsdam-institut for klimaforskning.

Den seneste rapport fra FN’s Klimapanel (IPCC) kom i 2007, men byggede på tal fra slutningen af 1990’erne. Siden er der kommet ny viden til, som gør det stadig mere usandsynligt, at temperaturstigningerne kan begrænses til 2 grader celsius, sådan som det globale samfund har forpligtet hinanden på.

Koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren er i september 2012 målt til 391 ppm (parts per million), og det er mere end på noget andet tidspunkt i verdens sidste 15 millioner år. Udledningerne er vokset, og den globale middeltemperatur er nu 0,8 grader over det præindustrielle niveau.

Verdenshavene er steget med mellem 15 og 20 centimeter i det sidste århundrede. I den sidste IPCC-rapport var der stadig en vis usikkerhed om hovedårsagen til den voksende vandstand, men den nyeste forskning viser, at det især er afsmeltningen af is fra Grønland, Antarktis og bjerggletsjere, der nu driver udviklingen. Isafsmeltningen går nu tre gange så hurtigt som i perioden 1993-2003. De sidste tredive år er sommer-isen i det arktiske hav halveret. Se figur 2.

[graph title="Scenarier for klimaet" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: Verdensbanken 

I sommers afslørede satellitbilleder tegn på afsmeltning på 97 pct. af Grønlands indlandsis, hvor det normale billede ellers er, at isen knækker af i yderkanten. Det øger sandsynligheden for, at vi er på vej mod firegradersscenariet, hvor verdenshavene kan stige med op til en meter, vurderer Potsdam-instituttets folk.

Denne udvikling kan stadig afværges med ”en koordineret international indsats”, hvor verdenssamfundet investerer i de tekniske og økonomiske løsninger, der kan sikre, at temperaturstigningerne bliver på maksimalt to grader.
Men hverken klimaløfterne fra COP15-mødet i København eller fra det efterfølgende COP16-møde i Cancun er tilstrækkelige, understreger rapporten.

”Emissionsløfterne, der blev givet på klimamøderne i København og Cancun, vil, hvis de opfyldes fuldt ud, bringe verden ind på en løbebane, hvor den globale middelopvarmning stiger et stykke over tre grader. Og selv om disse løfter implementeres fuldt ud, er der 20 procents risiko for, at temperaturen overstiger fire grader i 2100,” fastslår forskerne fra Potsdam-instituttet.

Ekstreme vejrlig

I de sidste ti år er antallet af ekstreme vejrlig, såsom tropiske storme og længerevarende hedebølger, øget.
Risikoen for tørke er øget kraftigt i flere regioner, med katastrofale konsekvenser for bl.a. landbrugsafgrøderne. Hele 80 pct. af USA’s landbrugsareal blev i år ramt af den værste og længste tørke siden 1950’erne. Europas fem varmeste sommermåneder siden 1500-tallet er målt efter 2002. Alene hedebølgen i 2003 kostede over 70.000 mennesker livet. Forskerne mener, at de ekstreme sommertemperaturer frem for alt skyldes menneskeskabte klimaforandringer siden 1960’erne.

”Vi presser systemet i et omfang og i et tempo, der er hurtigere end nogen naturlige klimaforandringer tidligere i historien,” siger James Hansen fra NASA’s Goddard Institute.

Det er ikke kun om sommeren, at de ekstreme vejrlig har alvorlige konsekvenser. Nogle regioner, bl.a. Middelhavsområdet, har også fået meget mere tørre vintre, og det har fået ørkenområderne til at brede sig hurtigt. Ti af de tolv tørreste vintre i Middelhavsområdet i de sidste hundrede år er faldet inden for de seneste tyve år.

Fire graders temperaturstigning på globalt plan betyder, at temperaturen vil stige endnu mere i udvalgte regioner, for det ændrede vejrlig rammer ikke hele verden på en ensartet måde.

Den nordlige halvkugle, herunder Danmark, kan muligvis komme til at opleve mere regn og se flere tilfælde af monsterregn og oversvømmelser, men over hele verden vil økosystemerne blive belastet af de mere ekstreme vejrlig.

Ved Middelhavet, i Nordafrika, i Mellemøsten og i dele af USA vil man om sommeren kunne opleve temperaturstigninger på mere end seks grader. Den varmeste juli i Middelhavsregionen kan blive ni grader varmere end den varmeste juli i dag.

”Det vil udgøre en enorm tilpasningsudfordring for samfundene. Forlængede hedebølger er generelt de mest destruktive, idet øget dødelighed er stærkt forbundet med hedebølgernes varighed, med en overdødelighed, der stiger for hver ekstra varm dag. Temperaturstigninger som dem, vi har oplevet under de seneste års hedebølger, kan blive den ny norm i en firegradersverden, og vi står over for en helt ny klasse af hedebølger med en styrke og et omfang, som aldrig før er oplevet i det 20. århundrede,” fastslår rapporten.

Det næste fødevarechok

Den sidste IPCC-rapport fra 2007 var relativt optimistisk på vegne af den globale fødevareproduktion og vurderede, at den endda kunne stige takket være temperaturstigninger på 1-3 grader celsius. Men forskningsresultater, der er publiceret siden da, tegner et langt mere pessimistisk billede.

”Der er en hastigt stigende risiko for et dårligere høstudbytte, i takt med at verden bliver varmere. Der er observeret meget negative effekter af de høje og ekstreme temperaturer, som flere regioner, inklusive Indien, Afrika, USA og Australien, har oplevet,” påpeger Verdensbankens rapport. ”Nylige analyser indikerer, at med øget global opvarmning kan ekstreme begivenheder forekomme langt oftere på en globalt synkroniseret måde.”
”Hvis for eksempel tre store områder i verden rammes af tørke samtidig, så er der en stigende risiko for, at den globale landbrugsproduktion ikke kan kompensere for det, sådan som man tidligere har set det ved regionale tørkeperioder.” Et firegraderssamfund kan med andre ord få dramatiske konsekvenser for verdens fødevareproduktion og sikkerhed.

De nye forskningsresultater og observationer peger i retning af, at ”fødevaresikkerheden vil blive kraftigt undermineret i en firegradersverden”. Ud over forlængede hedebølger og længerevarende tørkeperioder vil risikoen for oversvømmelser i kystnære områder fra Bangladesh og Vietnam til Egypten og den afrikanske kyst, samt oversvømmelser fra verdens floder, kunne true fødevareproduktionen og øge risikoen for underernæring og sultkatastrofer.

Det stigende sammenfald af ikke-lineære og ekstreme vejrforandringer vil også få store økonomiske omkostninger i en verden, hvor befolkningen i de kommende årtier formodes at vokse betydeligt.

Virksomheder og borgere vil opleve dramatiske forandringer, og deres evne til at navigere i og tilpasse sig forandringerne vil blive sat under et hårdt pres. I fattige lande har man allerede set, hvordan én grads temperaturstigning i ét år kan reducere den økonomiske vækst. Og i den vestlige verden kan forsikringsselskaber allerede melde om markant højere udgifter ved skadesudbetalinger i forbindelse med naturkatastrofer som storme og oversvømmelse.

De forbundne risici og dynamiske sideeffekter, som klimaforandringerne fører med sig, er betydelige, understreger rapporten:

”De mulige konsekvenser for økosystemerne, landbruget og vandforsyningen i det 21. århundrede kan føre til folkevandringer i stor skala, med mangfoldige konsekvenser for den menneskelige sikkerhed, økonomierne og handelssystemerne.”

Hvordan de systemiske effekter vil forplante sig fra land til land og fra sektor til sektor, er usikkert. Men rapporten indeholder flere eksempler på, hvordan det kan ske. Og den økonomiske bundlinje er negativ.

Afkoblingen er for langsom

Intet tyder foreløbig på, at alvoren i situationen er gået op for de politiske beslutningstagere, der samles ved COP18-mødet. Og ingen af de store magter har varslet, at de vil komme med nye, markante klimaudspil. De har ellers masser af grund til at handle, hvis man skal lytte til Verdensbanken og Potsdam-instituttet.

Et lignende budskab kunne for nylig læses i en rapport fra det internationale konsulenthus PwC, deres årlige Low Carbon Economy Index, 2012.

Selv hvis vi fordobler tempoet i den aktuelle afkobling af økonomien fra de fossile brændsler, vil de globale CO2-emissioner føre til temperaturstigninger på op imod seks grader ved udgangen af det 21. århundrede, vurderer rapporten.

”Regeringernes ambition om at begrænse temperaturstigningerne til to grader celsius forekommer stærkt urealistisk,” fastslår PwC.

Heller ikke Det Internationale Energiagentur (IEA) er videre optimistisk med hensyn til at holde temperaturstigningerne nede på to grader. Agenturets prognose hælder mere til mellem tre og fire grader. I den seneste udgave af IEA’s World Energy Outlook 2012 kan man læse nogle af forklaringerne.

IEA forventer, at det globale energiforbrug vokser med en tredjedel frem til 2035. Kina, Indien og Mellemøsten står for hele 60 pct. af denne vækst – og her drives den først og fremmest af transportsektoren og bilismen, hvilket fører til et voksende forbrug af fossile brændsler.

På trods af en vis fremgang for vedvarende energikilder og en stigende udskiftning af kulkraft med skifergas forudser IEA, at ”de fossile brændstoffer fortsat vil være dominerende i det globale energimix”. En vigtig delforklaring er, at de fossile brændsler stadig får seks gange større statslige subsidier end vedvarende energikilder. Den fortsatte vækst i de fossile brændsler, der indgår i energiagenturets hovedscenarie, vil føre til en global temperaturstigning på 3,6 grader.

Ifølge IEA er der udsigt til store geostrategiske forskydninger, eftersom USA har gjort store fund af både olie og skifergas, som kan ændre magtpositionerne i det globale energispil.

Måske kan USA allerede i 2020 indtage rollen som verdens største olieproducent fra Saudi-Arabien, og Nordamerika under ét kan blive en nettoeksportør af olie fra omkring 2030, vurderer IEA.

Agenturet siger det ikke direkte, men en oplagt konklusion på dette energipolitiske skifte er, at de amerikanske forbrugere næppe får de store incitamenter til at omlægge deres livsstil, spare på energien eller begrænse bilismen. Politisk og geostrategisk vil det styrke USA’s muligheder for at bevare sin rolle som en dominerende supermagt, men det vil ske i en æra med flere storme, ekstreme vejrlig og voldsomme klimaforandringer, der vil sætte de politiske beslutningstagere og virksomhederne under et kolossalt omstillingspres.

Forrige artikel Forvaltningen skal flyttes op i skyerne Næste artikel Fransk nedtur svækker EU’s krisefonde
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig britisk skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.