Verden er på vej til firegraderssamfundet

Der er ikke udsigt til et politisk gennembrud, når verdens klimaforhandlere om en uge mødes i Doha til COP18-topmøde. Tværtimod vil Kyoto-protokollen, der udløber den 31. december, efter alt at dømme udløse et stort politisk vakuum. Ingen af stormagterne er klar til at indgå nye bindende aftaler for ambitiøs reduktion af CO2-udledningerne.

Det energipolitiske landskab er under hastig forandring efter nye store fund af skifergas fra Kina til USA. Den økonomiske krise har lagt låg på investeringerne i nye, rene teknologier. Og den politiske ”urgency”, der stadig kunne spores op til COP15-topmødet i København i 2009, er forsvundet som dug for solen.

Klimabenægtere, der modarbejder alle ideer om politiske og økonomiske indgreb imod den menneskeskabte klimaforandring, vejrer morgenluft. Men det kan være en overgangsfase. I 2013 og 2014 kommer FN’s internationale panel af klimaeksperter med en rapport, der ifølge den tidligere chefforhandler, Yvo de Boer, vil ”skræmme livet af folk”.

Yvo de Boer er i dag klimarådgiver for konsulenthuset KPMG og med i Mandag Morgens internationale netværk Green Growth Leaders. Han har haft lejlighed til at drøfte de foreløbige konklusioner med flere af videnskabsfolkene i klimapanelet, og det er på den baggrund, at han udtaler sig. ”Jeg er sikker på, at de videnskabelige indsigter vil skabe et nyt politisk momentum,” sagde han forleden under et besøg i Australien.

En stribe videnskabelige undersøgelser har dokumenteret, at klimaforandringerne accelererer. Siden Kyoto-protokollen er CO2-udledningerne i atmosfæren ikke begrænset, men tværtimod steget, og man har bl.a. målt en langt hurtigere afsmeltning af indlandsisen.

Mandag kom Verdensbanken så med en alarmerende rapport, ”Turn down the heat”, der advarer om risikoen for, at de globale temperaturer stiger med 4 grader celsius i dette århundrede, og at det kan ske allerede i 2060, hvis landene fortsætter med en fossilintensiv økonomisk vækst uden at lave nye indgreb imod udledningen af klimagasser. Se figur 1.

Polerne smelter" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/d3276-bjm_figur2.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/6cdcf-bjm_figur2.png | Forstør   Luk

Der er mindst 50 pct. sandsynlighed for temperaturstigninger på 4 grader celcius inden 2080, hvis den økonomiske vækst fortsætter i en fossilintensiv økonomi. Og de nuværende klimaløfter kan ikke forhindre, at den globale gennemsnitstemperatur stiger med 3 grader over præindustrielt niveau. 

Kilde: NASA. [/graph]

4 graders temperaturstigning i forhold til førindustrielt niveau vil udløse dramatiske og irreversible klimaforandringer. Verdenshavene vil stige med en halv til en hel meter og øge risikoen for oversvømmelser i de kystnære samfund. Og hvad værre er, vil naturen nå et tipping point, hvor vi bl.a. vil se omfattende frigørelse af metangasser i den russiske tundra og en hurtigere afsmeltning af is fra polerne og bjerggletsjere. Det vil udløse endnu højere temperaturstigninger frem mod århundredeskiftet.

”Jeg håber, at denne rapport vil chokere os til at handle,” udtalte præsidenten for Verdensbanken, Jim Yong Kim, ved offentliggørelsen af rapporten.

Klimaforandringerne accelererer

Verdensbankens rapport er ikke en videnskabelig statusrapport, men den indeholder masser af opdaterede referencer til den nyeste klimaforskning, og rapporten er skrevet af det velansete Potsdam-institut for klimaforskning.

Den seneste rapport fra FN’s Klimapanel (IPCC) kom i 2007, men byggede på tal fra slutningen af 1990’erne. Siden er der kommet ny viden til, som gør det stadig mere usandsynligt, at temperaturstigningerne kan begrænses til 2 grader celsius, sådan som det globale samfund har forpligtet hinanden på.

Koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren er i september 2012 målt til 391 ppm (parts per million), og det er mere end på noget andet tidspunkt i verdens sidste 15 millioner år. Udledningerne er vokset, og den globale middeltemperatur er nu 0,8 grader over det præindustrielle niveau.

Verdenshavene er steget med mellem 15 og 20 centimeter i det sidste århundrede. I den sidste IPCC-rapport var der stadig en vis usikkerhed om hovedårsagen til den voksende vandstand, men den nyeste forskning viser, at det især er afsmeltningen af is fra Grønland, Antarktis og bjerggletsjere, der nu driver udviklingen. Isafsmeltningen går nu tre gange så hurtigt som i perioden 1993-2003. De sidste tredive år er sommer-isen i det arktiske hav halveret. Se figur 2.

[graph title="Scenarier for klimaet" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: Verdensbanken 

I sommers afslørede satellitbilleder tegn på afsmeltning på 97 pct. af Grønlands indlandsis, hvor det normale billede ellers er, at isen knækker af i yderkanten. Det øger sandsynligheden for, at vi er på vej mod firegradersscenariet, hvor verdenshavene kan stige med op til en meter, vurderer Potsdam-instituttets folk.

Denne udvikling kan stadig afværges med ”en koordineret international indsats”, hvor verdenssamfundet investerer i de tekniske og økonomiske løsninger, der kan sikre, at temperaturstigningerne bliver på maksimalt to grader.
Men hverken klimaløfterne fra COP15-mødet i København eller fra det efterfølgende COP16-møde i Cancun er tilstrækkelige, understreger rapporten.

”Emissionsløfterne, der blev givet på klimamøderne i København og Cancun, vil, hvis de opfyldes fuldt ud, bringe verden ind på en løbebane, hvor den globale middelopvarmning stiger et stykke over tre grader. Og selv om disse løfter implementeres fuldt ud, er der 20 procents risiko for, at temperaturen overstiger fire grader i 2100,” fastslår forskerne fra Potsdam-instituttet.

Ekstreme vejrlig

I de sidste ti år er antallet af ekstreme vejrlig, såsom tropiske storme og længerevarende hedebølger, øget.
Risikoen for tørke er øget kraftigt i flere regioner, med katastrofale konsekvenser for bl.a. landbrugsafgrøderne. Hele 80 pct. af USA’s landbrugsareal blev i år ramt af den værste og længste tørke siden 1950’erne. Europas fem varmeste sommermåneder siden 1500-tallet er målt efter 2002. Alene hedebølgen i 2003 kostede over 70.000 mennesker livet. Forskerne mener, at de ekstreme sommertemperaturer frem for alt skyldes menneskeskabte klimaforandringer siden 1960’erne.

”Vi presser systemet i et omfang og i et tempo, der er hurtigere end nogen naturlige klimaforandringer tidligere i historien,” siger James Hansen fra NASA’s Goddard Institute.

Det er ikke kun om sommeren, at de ekstreme vejrlig har alvorlige konsekvenser. Nogle regioner, bl.a. Middelhavsområdet, har også fået meget mere tørre vintre, og det har fået ørkenområderne til at brede sig hurtigt. Ti af de tolv tørreste vintre i Middelhavsområdet i de sidste hundrede år er faldet inden for de seneste tyve år.

Fire graders temperaturstigning på globalt plan betyder, at temperaturen vil stige endnu mere i udvalgte regioner, for det ændrede vejrlig rammer ikke hele verden på en ensartet måde.

Den nordlige halvkugle, herunder Danmark, kan muligvis komme til at opleve mere regn og se flere tilfælde af monsterregn og oversvømmelser, men over hele verden vil økosystemerne blive belastet af de mere ekstreme vejrlig.

Ved Middelhavet, i Nordafrika, i Mellemøsten og i dele af USA vil man om sommeren kunne opleve temperaturstigninger på mere end seks grader. Den varmeste juli i Middelhavsregionen kan blive ni grader varmere end den varmeste juli i dag.

”Det vil udgøre en enorm tilpasningsudfordring for samfundene. Forlængede hedebølger er generelt de mest destruktive, idet øget dødelighed er stærkt forbundet med hedebølgernes varighed, med en overdødelighed, der stiger for hver ekstra varm dag. Temperaturstigninger som dem, vi har oplevet under de seneste års hedebølger, kan blive den ny norm i en firegradersverden, og vi står over for en helt ny klasse af hedebølger med en styrke og et omfang, som aldrig før er oplevet i det 20. århundrede,” fastslår rapporten.

Det næste fødevarechok

Den sidste IPCC-rapport fra 2007 var relativt optimistisk på vegne af den globale fødevareproduktion og vurderede, at den endda kunne stige takket være temperaturstigninger på 1-3 grader celsius. Men forskningsresultater, der er publiceret siden da, tegner et langt mere pessimistisk billede.

”Der er en hastigt stigende risiko for et dårligere høstudbytte, i takt med at verden bliver varmere. Der er observeret meget negative effekter af de høje og ekstreme temperaturer, som flere regioner, inklusive Indien, Afrika, USA og Australien, har oplevet,” påpeger Verdensbankens rapport. ”Nylige analyser indikerer, at med øget global opvarmning kan ekstreme begivenheder forekomme langt oftere på en globalt synkroniseret måde.”
”Hvis for eksempel tre store områder i verden rammes af tørke samtidig, så er der en stigende risiko for, at den globale landbrugsproduktion ikke kan kompensere for det, sådan som man tidligere har set det ved regionale tørkeperioder.” Et firegraderssamfund kan med andre ord få dramatiske konsekvenser for verdens fødevareproduktion og sikkerhed.

De nye forskningsresultater og observationer peger i retning af, at ”fødevaresikkerheden vil blive kraftigt undermineret i en firegradersverden”. Ud over forlængede hedebølger og længerevarende tørkeperioder vil risikoen for oversvømmelser i kystnære områder fra Bangladesh og Vietnam til Egypten og den afrikanske kyst, samt oversvømmelser fra verdens floder, kunne true fødevareproduktionen og øge risikoen for underernæring og sultkatastrofer.

Det stigende sammenfald af ikke-lineære og ekstreme vejrforandringer vil også få store økonomiske omkostninger i en verden, hvor befolkningen i de kommende årtier formodes at vokse betydeligt.

Virksomheder og borgere vil opleve dramatiske forandringer, og deres evne til at navigere i og tilpasse sig forandringerne vil blive sat under et hårdt pres. I fattige lande har man allerede set, hvordan én grads temperaturstigning i ét år kan reducere den økonomiske vækst. Og i den vestlige verden kan forsikringsselskaber allerede melde om markant højere udgifter ved skadesudbetalinger i forbindelse med naturkatastrofer som storme og oversvømmelse.

De forbundne risici og dynamiske sideeffekter, som klimaforandringerne fører med sig, er betydelige, understreger rapporten:

”De mulige konsekvenser for økosystemerne, landbruget og vandforsyningen i det 21. århundrede kan føre til folkevandringer i stor skala, med mangfoldige konsekvenser for den menneskelige sikkerhed, økonomierne og handelssystemerne.”

Hvordan de systemiske effekter vil forplante sig fra land til land og fra sektor til sektor, er usikkert. Men rapporten indeholder flere eksempler på, hvordan det kan ske. Og den økonomiske bundlinje er negativ.

Afkoblingen er for langsom

Intet tyder foreløbig på, at alvoren i situationen er gået op for de politiske beslutningstagere, der samles ved COP18-mødet. Og ingen af de store magter har varslet, at de vil komme med nye, markante klimaudspil. De har ellers masser af grund til at handle, hvis man skal lytte til Verdensbanken og Potsdam-instituttet.

Et lignende budskab kunne for nylig læses i en rapport fra det internationale konsulenthus PwC, deres årlige Low Carbon Economy Index, 2012.

Selv hvis vi fordobler tempoet i den aktuelle afkobling af økonomien fra de fossile brændsler, vil de globale CO2-emissioner føre til temperaturstigninger på op imod seks grader ved udgangen af det 21. århundrede, vurderer rapporten.

”Regeringernes ambition om at begrænse temperaturstigningerne til to grader celsius forekommer stærkt urealistisk,” fastslår PwC.

Heller ikke Det Internationale Energiagentur (IEA) er videre optimistisk med hensyn til at holde temperaturstigningerne nede på to grader. Agenturets prognose hælder mere til mellem tre og fire grader. I den seneste udgave af IEA’s World Energy Outlook 2012 kan man læse nogle af forklaringerne.

IEA forventer, at det globale energiforbrug vokser med en tredjedel frem til 2035. Kina, Indien og Mellemøsten står for hele 60 pct. af denne vækst – og her drives den først og fremmest af transportsektoren og bilismen, hvilket fører til et voksende forbrug af fossile brændsler.

På trods af en vis fremgang for vedvarende energikilder og en stigende udskiftning af kulkraft med skifergas forudser IEA, at ”de fossile brændstoffer fortsat vil være dominerende i det globale energimix”. En vigtig delforklaring er, at de fossile brændsler stadig får seks gange større statslige subsidier end vedvarende energikilder. Den fortsatte vækst i de fossile brændsler, der indgår i energiagenturets hovedscenarie, vil føre til en global temperaturstigning på 3,6 grader.

Ifølge IEA er der udsigt til store geostrategiske forskydninger, eftersom USA har gjort store fund af både olie og skifergas, som kan ændre magtpositionerne i det globale energispil.

Måske kan USA allerede i 2020 indtage rollen som verdens største olieproducent fra Saudi-Arabien, og Nordamerika under ét kan blive en nettoeksportør af olie fra omkring 2030, vurderer IEA.

Agenturet siger det ikke direkte, men en oplagt konklusion på dette energipolitiske skifte er, at de amerikanske forbrugere næppe får de store incitamenter til at omlægge deres livsstil, spare på energien eller begrænse bilismen. Politisk og geostrategisk vil det styrke USA’s muligheder for at bevare sin rolle som en dominerende supermagt, men det vil ske i en æra med flere storme, ekstreme vejrlig og voldsomme klimaforandringer, der vil sætte de politiske beslutningstagere og virksomhederne under et kolossalt omstillingspres.

Forrige artikel Forvaltningen skal flyttes op i skyerne Næste artikel Fransk nedtur svækker EU’s krisefonde

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.

Ældres ensomhed kan også bygges væk

Ældres ensomhed kan også bygges væk

KOMMENTAR: Hvordan kan velfærdssamfundet bruge filantropiske fonde som en del af løsningen på presserende problemer? Udviklingen af seniorbofællesskaber er et godt eksempel på en opgave, hvor det giver god mening, og på en helt ny form for filantropi.

Et lille job har også ret

Et lille job har også ret

REPORTAGE: Aalborg Kommune inviterede sammen med Fokus Folkeoplysning lokale virksomheder og en håndfuld kontanthjælpsmodtagere på middag hos den socialøkonomiske restaurant Kaffefair. ’Et måltid med mening’ hed aftenen, der gik ud på at finde små deltidsjob til kommunens borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Danske vælgere foretrækker muligvis stadig tv-mediet i en valgkamp, men det er det, der foregår på politikernes egne kanaler, der afgør debatten, lyder det fra politisk strateg. Når partierne sætter tryk på, kan de dreje dagsordenen i deres retning, og det kan give taletid i medierne.

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediernes opgave ved det kommende valg er vigtigere end nogensinde før. Det mærker man ude på redaktionerne, hvor mandskabet oprustes, og øjnene rettes mod sociale medier og risikoen for misinformation.

Set, læst og hørt: Margrethe Vestager

Set, læst og hørt: Margrethe Vestager

Margrethe Vestager serverer tre kulturanbefalinger til Mandag Morgens læsere. Hun kommer blandt andet omkring en oldgræsk tragedie, som hun har genlæst for første gang siden gymnasiet, og en illusionskunstner på Netflix.

Nyt job: Christian Harsløf er ny KL-direktør

Nyt job: Christian Harsløf er ny KL-direktør

Christian Harsløf havner i et af de største og mest betændte politiske brændpunkter, når han tiltræder som direktør for digitalisering og teknologi samt sundheds- og ældreområdet i KL.

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

KOMMENTAR: En læge i Grenaa og en læge i Århus midtby får den samme betaling for at tage sig godt af deres patienter. Men hvis de skal have lige god behandling, kræver det en meget forskellig indsats. Et lægefællesskab i Grenaa har taget konsekvensen og lavet deres egen udligningsordning mellem de stærkeste og de svageste patienter.

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

KOMMENTAR: Kommunernes Landsforening er blevet så stor en organisation, at den er mere slagkraftig end de fleste politiske partier. Det er ikke nødvendigvis sundt for den demokratiske samtale.