Verden er på vej til firegraderssamfundet

Der er ikke udsigt til et politisk gennembrud, når verdens klimaforhandlere om en uge mødes i Doha til COP18-topmøde. Tværtimod vil Kyoto-protokollen, der udløber den 31. december, efter alt at dømme udløse et stort politisk vakuum. Ingen af stormagterne er klar til at indgå nye bindende aftaler for ambitiøs reduktion af CO2-udledningerne.

Det energipolitiske landskab er under hastig forandring efter nye store fund af skifergas fra Kina til USA. Den økonomiske krise har lagt låg på investeringerne i nye, rene teknologier. Og den politiske ”urgency”, der stadig kunne spores op til COP15-topmødet i København i 2009, er forsvundet som dug for solen.

Klimabenægtere, der modarbejder alle ideer om politiske og økonomiske indgreb imod den menneskeskabte klimaforandring, vejrer morgenluft. Men det kan være en overgangsfase. I 2013 og 2014 kommer FN’s internationale panel af klimaeksperter med en rapport, der ifølge den tidligere chefforhandler, Yvo de Boer, vil ”skræmme livet af folk”.

Yvo de Boer er i dag klimarådgiver for konsulenthuset KPMG og med i Mandag Morgens internationale netværk Green Growth Leaders. Han har haft lejlighed til at drøfte de foreløbige konklusioner med flere af videnskabsfolkene i klimapanelet, og det er på den baggrund, at han udtaler sig. ”Jeg er sikker på, at de videnskabelige indsigter vil skabe et nyt politisk momentum,” sagde han forleden under et besøg i Australien.

En stribe videnskabelige undersøgelser har dokumenteret, at klimaforandringerne accelererer. Siden Kyoto-protokollen er CO2-udledningerne i atmosfæren ikke begrænset, men tværtimod steget, og man har bl.a. målt en langt hurtigere afsmeltning af indlandsisen.

Mandag kom Verdensbanken så med en alarmerende rapport, ”Turn down the heat”, der advarer om risikoen for, at de globale temperaturer stiger med 4 grader celsius i dette århundrede, og at det kan ske allerede i 2060, hvis landene fortsætter med en fossilintensiv økonomisk vækst uden at lave nye indgreb imod udledningen af klimagasser. Se figur 1.

Polerne smelter" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/d3276-bjm_figur2.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/6cdcf-bjm_figur2.png | Forstør   Luk

Der er mindst 50 pct. sandsynlighed for temperaturstigninger på 4 grader celcius inden 2080, hvis den økonomiske vækst fortsætter i en fossilintensiv økonomi. Og de nuværende klimaløfter kan ikke forhindre, at den globale gennemsnitstemperatur stiger med 3 grader over præindustrielt niveau. 

Kilde: NASA. [/graph]

4 graders temperaturstigning i forhold til førindustrielt niveau vil udløse dramatiske og irreversible klimaforandringer. Verdenshavene vil stige med en halv til en hel meter og øge risikoen for oversvømmelser i de kystnære samfund. Og hvad værre er, vil naturen nå et tipping point, hvor vi bl.a. vil se omfattende frigørelse af metangasser i den russiske tundra og en hurtigere afsmeltning af is fra polerne og bjerggletsjere. Det vil udløse endnu højere temperaturstigninger frem mod århundredeskiftet.

”Jeg håber, at denne rapport vil chokere os til at handle,” udtalte præsidenten for Verdensbanken, Jim Yong Kim, ved offentliggørelsen af rapporten.

Klimaforandringerne accelererer

Verdensbankens rapport er ikke en videnskabelig statusrapport, men den indeholder masser af opdaterede referencer til den nyeste klimaforskning, og rapporten er skrevet af det velansete Potsdam-institut for klimaforskning.

Den seneste rapport fra FN’s Klimapanel (IPCC) kom i 2007, men byggede på tal fra slutningen af 1990’erne. Siden er der kommet ny viden til, som gør det stadig mere usandsynligt, at temperaturstigningerne kan begrænses til 2 grader celsius, sådan som det globale samfund har forpligtet hinanden på.

Koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren er i september 2012 målt til 391 ppm (parts per million), og det er mere end på noget andet tidspunkt i verdens sidste 15 millioner år. Udledningerne er vokset, og den globale middeltemperatur er nu 0,8 grader over det præindustrielle niveau.

Verdenshavene er steget med mellem 15 og 20 centimeter i det sidste århundrede. I den sidste IPCC-rapport var der stadig en vis usikkerhed om hovedårsagen til den voksende vandstand, men den nyeste forskning viser, at det især er afsmeltningen af is fra Grønland, Antarktis og bjerggletsjere, der nu driver udviklingen. Isafsmeltningen går nu tre gange så hurtigt som i perioden 1993-2003. De sidste tredive år er sommer-isen i det arktiske hav halveret. Se figur 2.

[graph title="Scenarier for klimaet" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: Verdensbanken 

I sommers afslørede satellitbilleder tegn på afsmeltning på 97 pct. af Grønlands indlandsis, hvor det normale billede ellers er, at isen knækker af i yderkanten. Det øger sandsynligheden for, at vi er på vej mod firegradersscenariet, hvor verdenshavene kan stige med op til en meter, vurderer Potsdam-instituttets folk.

Denne udvikling kan stadig afværges med ”en koordineret international indsats”, hvor verdenssamfundet investerer i de tekniske og økonomiske løsninger, der kan sikre, at temperaturstigningerne bliver på maksimalt to grader.
Men hverken klimaløfterne fra COP15-mødet i København eller fra det efterfølgende COP16-møde i Cancun er tilstrækkelige, understreger rapporten.

”Emissionsløfterne, der blev givet på klimamøderne i København og Cancun, vil, hvis de opfyldes fuldt ud, bringe verden ind på en løbebane, hvor den globale middelopvarmning stiger et stykke over tre grader. Og selv om disse løfter implementeres fuldt ud, er der 20 procents risiko for, at temperaturen overstiger fire grader i 2100,” fastslår forskerne fra Potsdam-instituttet.

Ekstreme vejrlig

I de sidste ti år er antallet af ekstreme vejrlig, såsom tropiske storme og længerevarende hedebølger, øget.
Risikoen for tørke er øget kraftigt i flere regioner, med katastrofale konsekvenser for bl.a. landbrugsafgrøderne. Hele 80 pct. af USA’s landbrugsareal blev i år ramt af den værste og længste tørke siden 1950’erne. Europas fem varmeste sommermåneder siden 1500-tallet er målt efter 2002. Alene hedebølgen i 2003 kostede over 70.000 mennesker livet. Forskerne mener, at de ekstreme sommertemperaturer frem for alt skyldes menneskeskabte klimaforandringer siden 1960’erne.

”Vi presser systemet i et omfang og i et tempo, der er hurtigere end nogen naturlige klimaforandringer tidligere i historien,” siger James Hansen fra NASA’s Goddard Institute.

Det er ikke kun om sommeren, at de ekstreme vejrlig har alvorlige konsekvenser. Nogle regioner, bl.a. Middelhavsområdet, har også fået meget mere tørre vintre, og det har fået ørkenområderne til at brede sig hurtigt. Ti af de tolv tørreste vintre i Middelhavsområdet i de sidste hundrede år er faldet inden for de seneste tyve år.

Fire graders temperaturstigning på globalt plan betyder, at temperaturen vil stige endnu mere i udvalgte regioner, for det ændrede vejrlig rammer ikke hele verden på en ensartet måde.

Den nordlige halvkugle, herunder Danmark, kan muligvis komme til at opleve mere regn og se flere tilfælde af monsterregn og oversvømmelser, men over hele verden vil økosystemerne blive belastet af de mere ekstreme vejrlig.

Ved Middelhavet, i Nordafrika, i Mellemøsten og i dele af USA vil man om sommeren kunne opleve temperaturstigninger på mere end seks grader. Den varmeste juli i Middelhavsregionen kan blive ni grader varmere end den varmeste juli i dag.

”Det vil udgøre en enorm tilpasningsudfordring for samfundene. Forlængede hedebølger er generelt de mest destruktive, idet øget dødelighed er stærkt forbundet med hedebølgernes varighed, med en overdødelighed, der stiger for hver ekstra varm dag. Temperaturstigninger som dem, vi har oplevet under de seneste års hedebølger, kan blive den ny norm i en firegradersverden, og vi står over for en helt ny klasse af hedebølger med en styrke og et omfang, som aldrig før er oplevet i det 20. århundrede,” fastslår rapporten.

Det næste fødevarechok

Den sidste IPCC-rapport fra 2007 var relativt optimistisk på vegne af den globale fødevareproduktion og vurderede, at den endda kunne stige takket være temperaturstigninger på 1-3 grader celsius. Men forskningsresultater, der er publiceret siden da, tegner et langt mere pessimistisk billede.

”Der er en hastigt stigende risiko for et dårligere høstudbytte, i takt med at verden bliver varmere. Der er observeret meget negative effekter af de høje og ekstreme temperaturer, som flere regioner, inklusive Indien, Afrika, USA og Australien, har oplevet,” påpeger Verdensbankens rapport. ”Nylige analyser indikerer, at med øget global opvarmning kan ekstreme begivenheder forekomme langt oftere på en globalt synkroniseret måde.”
”Hvis for eksempel tre store områder i verden rammes af tørke samtidig, så er der en stigende risiko for, at den globale landbrugsproduktion ikke kan kompensere for det, sådan som man tidligere har set det ved regionale tørkeperioder.” Et firegraderssamfund kan med andre ord få dramatiske konsekvenser for verdens fødevareproduktion og sikkerhed.

De nye forskningsresultater og observationer peger i retning af, at ”fødevaresikkerheden vil blive kraftigt undermineret i en firegradersverden”. Ud over forlængede hedebølger og længerevarende tørkeperioder vil risikoen for oversvømmelser i kystnære områder fra Bangladesh og Vietnam til Egypten og den afrikanske kyst, samt oversvømmelser fra verdens floder, kunne true fødevareproduktionen og øge risikoen for underernæring og sultkatastrofer.

Det stigende sammenfald af ikke-lineære og ekstreme vejrforandringer vil også få store økonomiske omkostninger i en verden, hvor befolkningen i de kommende årtier formodes at vokse betydeligt.

Virksomheder og borgere vil opleve dramatiske forandringer, og deres evne til at navigere i og tilpasse sig forandringerne vil blive sat under et hårdt pres. I fattige lande har man allerede set, hvordan én grads temperaturstigning i ét år kan reducere den økonomiske vækst. Og i den vestlige verden kan forsikringsselskaber allerede melde om markant højere udgifter ved skadesudbetalinger i forbindelse med naturkatastrofer som storme og oversvømmelse.

De forbundne risici og dynamiske sideeffekter, som klimaforandringerne fører med sig, er betydelige, understreger rapporten:

”De mulige konsekvenser for økosystemerne, landbruget og vandforsyningen i det 21. århundrede kan føre til folkevandringer i stor skala, med mangfoldige konsekvenser for den menneskelige sikkerhed, økonomierne og handelssystemerne.”

Hvordan de systemiske effekter vil forplante sig fra land til land og fra sektor til sektor, er usikkert. Men rapporten indeholder flere eksempler på, hvordan det kan ske. Og den økonomiske bundlinje er negativ.

Afkoblingen er for langsom

Intet tyder foreløbig på, at alvoren i situationen er gået op for de politiske beslutningstagere, der samles ved COP18-mødet. Og ingen af de store magter har varslet, at de vil komme med nye, markante klimaudspil. De har ellers masser af grund til at handle, hvis man skal lytte til Verdensbanken og Potsdam-instituttet.

Et lignende budskab kunne for nylig læses i en rapport fra det internationale konsulenthus PwC, deres årlige Low Carbon Economy Index, 2012.

Selv hvis vi fordobler tempoet i den aktuelle afkobling af økonomien fra de fossile brændsler, vil de globale CO2-emissioner føre til temperaturstigninger på op imod seks grader ved udgangen af det 21. århundrede, vurderer rapporten.

”Regeringernes ambition om at begrænse temperaturstigningerne til to grader celsius forekommer stærkt urealistisk,” fastslår PwC.

Heller ikke Det Internationale Energiagentur (IEA) er videre optimistisk med hensyn til at holde temperaturstigningerne nede på to grader. Agenturets prognose hælder mere til mellem tre og fire grader. I den seneste udgave af IEA’s World Energy Outlook 2012 kan man læse nogle af forklaringerne.

IEA forventer, at det globale energiforbrug vokser med en tredjedel frem til 2035. Kina, Indien og Mellemøsten står for hele 60 pct. af denne vækst – og her drives den først og fremmest af transportsektoren og bilismen, hvilket fører til et voksende forbrug af fossile brændsler.

På trods af en vis fremgang for vedvarende energikilder og en stigende udskiftning af kulkraft med skifergas forudser IEA, at ”de fossile brændstoffer fortsat vil være dominerende i det globale energimix”. En vigtig delforklaring er, at de fossile brændsler stadig får seks gange større statslige subsidier end vedvarende energikilder. Den fortsatte vækst i de fossile brændsler, der indgår i energiagenturets hovedscenarie, vil føre til en global temperaturstigning på 3,6 grader.

Ifølge IEA er der udsigt til store geostrategiske forskydninger, eftersom USA har gjort store fund af både olie og skifergas, som kan ændre magtpositionerne i det globale energispil.

Måske kan USA allerede i 2020 indtage rollen som verdens største olieproducent fra Saudi-Arabien, og Nordamerika under ét kan blive en nettoeksportør af olie fra omkring 2030, vurderer IEA.

Agenturet siger det ikke direkte, men en oplagt konklusion på dette energipolitiske skifte er, at de amerikanske forbrugere næppe får de store incitamenter til at omlægge deres livsstil, spare på energien eller begrænse bilismen. Politisk og geostrategisk vil det styrke USA’s muligheder for at bevare sin rolle som en dominerende supermagt, men det vil ske i en æra med flere storme, ekstreme vejrlig og voldsomme klimaforandringer, der vil sætte de politiske beslutningstagere og virksomhederne under et kolossalt omstillingspres.

Forrige artikel Forvaltningen skal flyttes op i skyerne Næste artikel Fransk nedtur svækker EU’s krisefonde
Danskernes pensionsalder på vej mod europarekord

Danskernes pensionsalder på vej mod europarekord

Med den nuværende kurs kan pensionsalderen i 2070 lyde på 74,5 år. Sænk tempoet, lyder opfordringen nu fra fagforbundet 3F, der skeler til nabolandene. En topøkonom løfter dog en advarende pegefinger, mens en ny regeringskommission vil granske mulighederne.

Vi ser dårligt nok de grønne milepæle vi har nået

Vi ser dårligt nok de grønne milepæle vi har nået

DIGITAL OMSTILLING Jo, det går for langsomt med den grønne omstilling, men af og til er det alligevel opmuntrende at træde et skridt tilbage og se på de store forandringer, vi har nået. Bolden ruller – og den får mere fart på fremover.  

ICDK: Flere kvindelige iværksættere er en gevinst for samfundet

ICDK: Flere kvindelige iværksættere er en gevinst for samfundet

I USA er der meget fokus på inkluderende entreprenørskab. Der er opmærksomhed på, om forskellige grupper er underrepræsenteret blandt iværksættere, og hvordan man kan rette op på de skævheder. Det gælder både i forhold til køn og forskellige etniske grupper, fortæller det danske innovationscenter i Boston.

Hvis coronabesættelsen varer fem år

Hvis coronabesættelsen varer fem år

LEDELSE Mange ledere har trykket pause på medarbejderseminarer, udviklingsprojekter og workshops, til vi kan være sammen igen. Men hvad hvis nedlukningerne trækker ud? Elize Dimare og Johnny Sørensen guider dig til corona- og fremtidssikring af din organisation.

Søren Brostrøm: Uden åbenhed mister du autoriteten

Søren Brostrøm: Uden åbenhed mister du autoriteten

INTERVIEW Ekstremt mediepres. Stram politisk styring. Uenighed, fejl og beklagelser. For Søren Brostrøm er det en del af gamet, når man som moderne autoritet i en krisetid står fast på stærk faglighed og stor åbenhed. Han ærgrer sig bare over, at han snublede i risikokommunikationen. Og så er forsigtighed og proportionalitet i hans øjne ikke modsætninger.

Kun 23 kommuner har whistleblowerordninger

Kun 23 kommuner har whistleblowerordninger

LEDELSE Det er generelt forbundet med stor usikkerhed og utryghed for offentligt ansatte at ytre sig om kritisable forhold på arbejdspladsen, skriver tænketanken Justitia i en analyse.

Jeppe Christiansen anbefaler

Jeppe Christiansen anbefaler

KULTURANBEFALING Maj Invests administrerende direktør, Jeppe Christiansen, beundrer Rane Willerslev for hans indsats på Nationalmuseet og anbefaler tankevækkende bøger om stilhed og livsfilosofi.

En lukket valgfest: Hvorfor stemmer de ikke?

En lukket valgfest: Hvorfor stemmer de ikke?

POLITIK OG VELFÆRD Danskerne har noget nær verdensrekord i demokratisk deltagelse. Men fire grupper holder sig alt for ofte væk fra stemmeboksen: unge, indvandrere og efterkommere, kortuddannede og personer uden for arbejdsmarkedet. Her kommer deres egne forklaringer på hvorfor. De kan måske rumme nøglen til en løsning. 

Fest, fællesskab og nålestikskampagner skal få flere ind i valglokalet

Fest, fællesskab og nålestikskampagner skal få flere ind i valglokalet

POLITIK OG VELFÆRD Der er mangel på viden om, hvad der virker, når regioner og kommuner forsøger at gøre en indsats for at få alle med til de lokale valg. Tænketanken Mandag Morgen har samlet en stribe gode ideer og konkrete tiltag, der har vist sig at virke. De fleste tiltag er både enkle og billige.

Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

GRØN OMSTILLING Der er et evindeligt dilemma: Hvis man skal producere grøn brint i stor skala, kræver det, at der er et marked og en bekostelig infrastruktur. I Neom, en fremtidig megaby i Saudi-Arabien, tror investorer, at de kan levere både hønen og ægget med et projekt, der minder meget om de danske power-to-x-planer. 

Direktør for patienternes gode liv

Direktør for patienternes gode liv

POLITIK OG VELFÆRD Godt 36.000 medarbejdere i Region H har på 11 sygehuse sat lighedstegn mellemsundhed og behandling. Det har reduceret dødeligheden efter kræft og hjertesygdomme. Nu skal de også hjælpe patienterne tilat leve gode liv - nogle endda med kroniske sygdomme. Den kulturændring skal regionens nye direktør stå i spidsen for.

Nu skal teknikken designes modulært

Nu skal teknikken designes modulært

DIGITAL OMSTILLING B&O har netop lanceret en ny mobil højttaler, der er designet til at holde mange år – selvom den teknologiske udvikling løber hastigt videre. Apparatet er modulært opbygget, så delene let kan repareres eller udskiftes i takt med, at nye digitale formater og software stiller andre krav til elektronikken.

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

I Kina er det gode børneliv kommet på dagsordenen. Det giver forretningsmuligheder for en bred vifte af danske virksomheder – fra legetøjsproducenter over arkitekter til spiludviklere. Danske forskere kan være med til at åbne dørene, da der trækkes på en solid tradition for at undersøge tingene i børnehøjde, skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

LEDELSE Corona har naturligt nok farvet lederes syn på verden det sidste år. Men hvis man vil fremtidssikre virksomheden, må klimaet nu udgøre en fremtrædende del af lederens mindset, skriver Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund.

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

LEDELSE Virksomheder skal vænne sig til at udarbejde samfundsregnskaber, hvor virksomheden nøje vurderer og redegør for, hvordan den bidrager positivt, og hvordan den belaster samfundet. Det bliver et krav fra myndigheder, investorer, långivere, partnere og kunder, skriver Steen Hildebrandt.

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

DIGITAL OMSTILLING Siger man ”grøn og digital omstilling”, så har man dækket de to måske væsentligste dagsordener de kommende ti år. Digitaliseringen og en bæredygtig økonomi kan støtte hinanden – men det er ikke sikkert, at de gør det. Vi ser på, hvad der skal til for at få de to udviklinger til at trække i samme retning.

Grøn + Digital = Danmarks store chance

Grøn + Digital = Danmarks store chance

DIGITAL OMSTILLING Grøn teknologi og digitale offentlige tjenester er begge danske styrkeområder. Men der er brug for koordinering og samarbejde på tværs af det offentlige og det private, hvis Danmark skal udnytte mulighederne for at bruge digital teknologi til at nå klimamålene. KMD’s direktør, Eva Berneke, opfordrer regeringen til at bringe parterne sammen. 

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

POLITIK OG VELFÆRD Fundamentet under den berømmede danske model på arbejdsmarkedet slår dybe revner. Medlemsflugten fra fagbevægelsen er langt større og mere dramatisk end hidtil antaget, viser ny opsigtsvækkende forskning. Fagbevægelsens topfolk ser dybt alvorligt på udviklingen og arbejdsmarkedsforsker opfordrer til politisk handling.

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

POLITIK OG VELFÆRD De klassiske fagforbund forhandler overenskomster på stribe men organiserer en stadig mindre del af de danske lønmodtagere. Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, vil finde nye måder at organisere lønmodtagerne på for at vende udviklingen.

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

POLITIK OG VELFÆRD Den kendte økonom Branko Milanovic har sammenlignet landenes vurderede pandemiparathed i rapporten ‘Global Health Security Index’ fra 2019 med de faktiske corona-dødstal. GHS-indekset var ikke bare ude af stand til at forudsige udfaldet – tendensen har nærmest været det modsatte af det forventede.

10 trends for sociale investeringer i 2021

10 trends for sociale investeringer i 2021

KOMMENTAR Det er svært at spå, især om en fremtid præget af coronakrisens uforudsigelige dønninger. Den Sociale Kapitalfond vover alligevel pelsen og giver her 10 uvidenskabelige men dog kvalificerede bud på trends, der vil kendetegne markedet for sociale impact-investeringer i 2021.

Anders Dybdal anbefaler

Anders Dybdal anbefaler

KULTURANBEFALING CEO i konsulentbureauet Operate, Anders Dybdal, dykker ned i systemisk tænkning og holder sig opdateret med Altingets nyhedspodcast, Altinget Ajour.

Støtten til systemet vakler

Støtten til systemet vakler

VINTERLÆSNING: Støtten til systemet vakler.

Mistroen og frustrationerne bobler frem fra neden.

Vi ser det i form af romerlys og sortklædte demonstranter i danske byer. Eller som et stormløb på Kongressen i Washington. Og som en endeløs strøm af vrede på sociale medier.

Vi har samlet artikler fra Mandag Morgens arkiv, der ser nærmere på den udfordring, vores demokrati står overfor.

Bliver økonomien ramt af senfølger?

Bliver økonomien ramt af senfølger?

VINTERLÆSNING: Økonomien får lige nu en ordentlig rusketur af coronakrisen.

Vil den være alvorligt forslået, når pandemien gradvist slipper sit tag i vores samfund?

Vi har samlet en række af Mandag Morgens artikler fra det seneste halvår, der ser på, hvilken vej de økonomiske tendenser peger.

Vær en ny leder efter krisen

Vær en ny leder efter krisen

VINTERLÆSNING: På mange arbejdspladser har coronakrisen på rekordtid knust vaner og principper, der ellers virkede som støbt i beton.

Meget er nyt, og vi famler os frem. Vi er i færd med at genskrive manualen.

I den forstand er coronakrisen også en invitation til fornyelse af ledelsesgerningen.

Det er ikke en nem proces. Her finder du fire ledelsesindlæg med hjælp og inspiration til opgaven.

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

VINTERLÆSNING: Algoritmer er ved at indtage den offentlige forvaltning.

På Mandag Morgen har vi gennem længere tid undersøgt, hvad der sker, når big data og kunstig intelligens kan blive hverdag i socialarbejdet, ved domstolene og fastsættelsen af vores ejendomsskat.

Det kan betyde bedre service til den enkelte og bedre udnyttelse af offentligt ansattes tid.

Men det kan også resultere i et koldt og kafkask system, hvor algoritmens uperfekte data vinder over det menneskelige skøn.

Så hvordan sikrer man, at den nye teknologi bruges til borgerne – og ikke blot til systemets – fordel?

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

POLITIK OG VELFÆRD Danmark er blevet et mindre omfordelende land, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Uligheden er voksende, men der er lange udsigter til en ny politisk kurs. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard maner til tålmodighed. 

2021 kan blive vendepunktet

2021 kan blive vendepunktet

POLITIK OG VELFÆRD Vi har alt for længe stået handlingslammede overfor globale kriser, som vi ved, kræver handling. Klimakrise. Mistillid til demokratiet. Global ulighed. Erfaringerne med at tackle pandemien har skabt et unikt momentum. Måske er 2021 det vindue for forandring, vi har ventet på.

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

DIGITAL OMSTILLING Blockchain, virtual reality og DNA-baseret hukommelse er blandt de stadig noget eksotiske teknologier, som vil brede sig i de kommende år, og som udmærker sig ved at være langt bedre redskaber til at gøre økonomien mere effektiv og mindre ressourcekrævende. 

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

DIGITAL OMSTILLING Med en stigende mangel på praktiserende læger kan nye teknologiske løsninger være med til at afhjælpe situationen i Danmark. Der er meget inspiration at hente i Silicon Valley, hvor konsultation via nettet, og selvbetjeningsløsninger til måling af helbredet, er blevet en del af hverdagen for mange. Det skriver Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Gør klar til de arbejdende seniorer

Gør klar til de arbejdende seniorer

LEDELSE Den aldrende arbejdsstyrke betyder, at ledere vil skulle håndtere en voksende gruppe af aktive seniorer, og det stiller nye krav. Den klassiske aldersbaserede formular for afslutning af arbejdslivet kan ikke længere bruges, skriver Jesper Brask Fischer.

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

ØKONOMI Coronakrisen har forværret vilkårene for økonomisk pressede folk, der havde nok at slås med i forvejen. Højlydt utilfredshed og massedemonstrationer mod systemet er brudt ud og eskaleret i årets første uger. For at stoppe vredens vækstvilkår er politikerne nødt til at bevæge sig mentalt ud af 1980’erne og vende sig mod en ny økonomisk virkelighed, mener den britisk-amerikanske økonomiprofessor Mark Blyth.

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

KULTURANBEFALING Fra historiepodcast om mongolernes hærgen i Østeuropa til fantastiske fortællinger fra det enorme russiske grænseland. Ung frontperson bag nyt ukrainsk-dansk ungdomshus giver et indblik i hendes kulturelle forberedelser til jobbet.

Krisestyring for 31 milliarder:  Historisk mange trepartsaftaler under corona

Krisestyring for 31 milliarder: Historisk mange trepartsaftaler under corona

POLITIK OG VELFÆRD Det seneste år har budt på hele 15 trepartsaftaler, som har kostet milliarder af kroner og har reddet tusindvis af arbejdspladser. Coronakrisen har pustet nyt liv i selve hjertet af den berømmede danske model, treparts-institutionen. Førende forskere forudser, at trepartsfesten vil forsætte med aftaler om blandt andet grøn omstilling og de såkaldte andengenerationsreformer.

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

POLITIK OG VELFÆRD Efter 15 trepartsaftaler på et år har lønmodtagernes og arbejdsgivernes topfolk fået sult på mere. De er klar til at hjælpe regeringen med nye type af reformer. Lizette Risgaard og Jacob Holbraad har også andre ting på ønskesedlen til nye aftaler.

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

DIGITAL OMSTILLING Brug af algoritmer og prædiktive data i det borgernære velfærdsarbejde kræver, at vi overvejer nøje, hvordan det forandrer samarbejdet med de berørte familier. Faren er, at vi sætter systemet over borgerne, hvilket er det, vi netop prøver at komme væk fra, skriver Robin Vickery.

S fører klimakamp med skarp gul profil

S fører klimakamp med skarp gul profil

POLITIK Regeringen har gjort sin håndtering af den grønne omstilling til et centralt element i en værdipolitik, der handler om at være tæt på produktions- og provins-Danmark og at lægge afstand til det radikale storby-Danmark.