Vestager: Vi skal give bekymringsindustrien modstand

Vi nødt til at yde modstand til bekymringsindustrien, der ønsker, at vi kun ser problemer i stedet for løsninger, lød det fra Margrethe Vestager, da hun for nylig holdt hovedtalen ved årskonferencen i den indflydelsesrige Bruxelles-tænketank Bruegel. Mandag Morgen bringer her et fyldigt uddrag af talen.

Af Margrethe Vestager, konkurrencekommissær i EU

For snart 70 år siden var en svensk dreng ved navn Hans nær druknet i en grøft. Hans forældre kunne ikke holde øje med ham, fordi hans far arbejdede ti timer om dagen, og hans mor var indlagt med tuberkulose.

Men Hans Rosling overlevede, og han blev en vigtig formidler af verdens fremgang. Som han påpegede i sin bog ’Factfulness’, så er Sverige i hans levetid gået fra at være på linje med Egypten til at være et af de sundeste og rigeste lande i verden.

Det er ikke sket ved ren magi. Det er en historie om demokrati og om at forbedre folks liv lidt efter lidt. Det er et gradvist men konstant arbejde. Det har handlet om arbejderes rettigheder, så vi i dag kan arbejde otte timer om dagen i stedet for ti. Det har handlet om sanitet og sikkerhed, så vores børn ikke falder i grøfter. Det har også handlet om vacciner, så tuberkulose næsten er udryddet i dag. Den viden giver mig en stor tiltro til fremtiden.

For Europa står over for mange udfordringer. Der er klimaforandringer og skatteunddragelse. Vi skal styrke vores økonomi og innovere os. Men generelt ser jeg glasset som mere end halvt fyldt. For vi har det, der skal til for at overkomme disse udfordringer. Vores demokratier har stået over for større udfordringer tidligere, og de kan klare det igen, hvis vi alle gør en indsats.

For ti år siden krakkede Lehman Brothers, og det forårsagede en af de værste finanskriser siden 1930’erne. Krisen gjorde, at mange mistede deres job, og flere firmaer gik konkurs. Og den underminerede folks tiltro til, at vores økonomi ville være med til at skabe et bedre liv for vores børn. I dag er Europa tilbage. Sidste år voksede samtlige økonomier i EU for første gang siden 2007. Arbejdsløsheden er tilbage på omtrent samme niveau som før krisen. For blot et par uger siden kunne Grækenland gøre sig fri af den redningspakke, der har holdt landets økonomi stabil i de sidste otte år.

Vi har stadig en del arbejde foran os. Vi skal investere i det, der vil styrke vores økonomier i fremtiden: Forskning, infrastruktur og kompetencer. Og vi skal hjælpe mindre firmaer til at vokse og få succes. Derfor er den form for investeringer så centrale i Kommissionens udspil til Europas budget for de næste syv år. Og jeg er fortrøstningsfuld, når det gælder fremtiden for Europas økonomi. For jeg ved, at Europa har det, der skal til. Vi står over for nogle alvorlige udfordringer, men vi ved også, hvordan vi skal tackle dem.

Fri og fair international handel

Det gælder ikke kun for Europa, men også for resten af verden. Se bare på international handel. I løbet af de sidste 70 år er lande verden over begyndt at åbne op for samhandel. Flere tariffer er blevet sløjfet, og andre barrierer er blevet fjernet, så det er blevet lettere at handle med hinanden. Der er kommet institutioner, der sikrer, at landene overholder deres aftaler, og at man ikke forsøger at skade hinanden for at få større profit. Og det har gjort folks liv rigere.

Men det betyder selvfølgelig ikke, at vi kan hvile på laurbærrene og stille os tilfreds med det fremskridt, vi allerede har opnået. Vi har stadig meget arbejde foran os. Vi skal sikre os, at handlen ikke kun er fri, men også fair. Og det er ingen let opgave. Men vi kan gøre det, og det ved jeg, fordi jeg ser de fremskridt, vi bliver ved med at gøre.

Jeg ser de handelsaftaler, som min kollega, Cecilia Malmström (EU-kommissær for handel, red.), har lavet i løbet af de sidste år. Aftaler som den med Canada, hvor begge parter har forpligtiget sig til at beskytte miljøet og forsvare arbejderes rettigheder. Eller den aftale, vi har indgået med Japan, hvor vi er blevet enige om at undgå de tilskud, der skader konkurrencen.

Selv om det ikke er alle, der er lige så engagerede i Verdenshandelsorganisationen, WTO, som vi gerne ser, må vi blive ved med at samarbejde med andre lande, så vi kan reformere WTO, så den fungerer bedre, og handlen bliver mere fair. Jeg finder det opløftende, at præsident Trump og formand Juncker i Washington i sommer blev enige om et procesforløb, hvor vi kan tale sammen og mindske spændingerne.

Derfor siger jeg dette: Når man kun ser de problemer, vi står over for, så kan de se temmelig skræmmende ud. Men når man ser dem i kontekst af alt det, vi har udført, og hvor meget vi er i stand til, så bliver verden et mindre skræmmende sted.

Jeg ser det konstant i mit arbejde som konkurrencekommissær. Når man ser på størrelsen af de firmaer, som forbrugerne beskæftiger sig med hver dag – energiselskaberne, internetfirmaerne, kreditkortnetværkene – så er det nemt at tro, at man ikke har nogen chance for at få en fair aftale.

Men det kan man. For ligegyldigt hvor stort et firma er, så betyder konkurrencen, at de aldrig kan lade være med at finde nye måder at betjene deres kunder bedre på. Og hvis de firmaer forsøger at lukke konkurrencemarkedet, så har forbrugerne håndhævere som Europa-Kommissionen, der har magten til at forsvare konkurrencen og til at holde markedet fair for forbrugerne.

Forvrænget verdensbillede

Problemet er, at det nogle gange kan være svært at se, at vi har magten til at ændre ting til det bedre. Det er nemt at have et negativt udsyn og tænke, at det ikke er besværet værd at forsøge at gøre en indsats, fordi vores indsats ikke lader til at gøre en forskel.

I mange år stillede Hans Rosling sit publikum nogle basale spørgsmål om verdens tilstand, når han holdt foredrag. Og deres svar var hver gang forkerte. De troede, at gennemsnitslevealderen kloden over kun var 60 år – når den faktisk er over 70. De troede, at kun halvdelen af verdens befolkning har adgang til elektricitet – når det egentlige tal er 80 pct. De troede, at kun 20 pct. af verdens etårige var blevet vaccineret – selv om tallet faktisk er 88 pct.

Det er ret chokerende. Men det er ikke svært at forstå, hvorfor det sker. Man skal bare se på gamle familiebilleder. Selvfølgelig er det kun menneskeligt at bemærke de store, dramatiske ændringer, men ikke de langsomme og gradvise ændringer, der gør et spædbarn til et voksent menneske. Eller de langsomme og gradvise ændringer, der er med til at opbygge en succesrig institution – eller som gør verden omkring os til et rigere og sundere sted.

Og det kan være med til at give os et negativt billede af verden – langt mere negativt, end kendsgerningerne berettiger. Manuskriptforfatteren Richard Curtis formulerede det godt i et tv-interview for nylig. Det er som med haren og skildpadden, sagde han. De dårlige nyheder er haren, der får al opmærksomheden og kommer i nyhederne. Men de gode nyheder – fremskridtet og de positive forandringer – de er skildpadden, der bevæger sig for langsomt til at få mediernes opmærksomhed.

Det er forståeligt. Men det kan også være meget skadeligt. For det kan gøre os til et let offer for det, man kan kalde ’bekymringsindustrien’. For de mennesker, der ønsker, at vi lever i frygt og kun ser problemerne i stedet for løsningerne.

I 2015 kom mere end en million flygtninge til Europa. De flygtede fra konflikter, der havde ødelagt deres hjem, deres levebrød og deres børns fremtid. Ikke siden Anden Verdenskrig, der tvang 20 mio. europæere ud af deres hjem, har Europa skullet håndtere sådan en krise.

Efter den oprindelige krise blev lande verden over enige om – først med FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder og senere med Flygtningekonventionen – at der er en international forpligtigelse til at beskytte flygtninge. Tænk lige over det: 145 lande har ratificeret en konvention om, at vi alle er forpligtiget til at sørge for, at ingen flygtning bliver sendt tilbage til lande, hvor deres liv eller frihed er i fare. Det er svært at finde et stærkere eksempel på, at vi har gjort fremskridt sammen. Men krisen i 2015 pressede vores evner til at leve op til den forpligtigelse.

Det krævede hurtig handling i form af europæisk grænse- og kystbevogtning med ressourcer til at beskytte Europas grænser. Det krævede, at landene, der modtog flygtningene, fik monetær støtte, og det krævede samarbejde med de områder, som flygtningene kom fra, så de fik bedre beskyttelse og flere muligheder.

Sidste år var antallet af flygtninge, der ankom til Europa ad søvejen, faldet med mere end 80 pct. siden 2015. Nu har vi ikke længere en flygtningekrise, men en politisk krise – en krise, som vi bliver nødt til at løse. I Europas næste syvårige budget har vi foreslået at næsten tredoble det beløb, der bliver brugt på migration. Og medlemsstaterne må beslutte sig for, om de vil løse problemerne i fællesskab.

Men bekymringsindustrien ønsker, at vi skal se anderledes på situationen. De ønsker, at man kun skal se krisen og ikke den måde, vores demokratier har handlet på. De vil have os til at tro, at vores værdier med demokrati, åbenhed og beskyttelse af de svage gør det umuligt at håndtere krisen. Og dermed er deres vigtigste allierede vores egne hjerner – vores egen tendens til at se de dramatiske problemer i stedet for løsningerne.

Modstand til bekymringsindustrien

Derfor er vi nødt til at yde modstand til bekymringsindustrien. Ved at anerkende succeserne, såvel som udfordringerne.

Det er fristende at bekæmpe dramatik med mere dramatik. At forsøge at konkurrere med bekymringsindustrien ved at male verden i de klareste farver. At være enig i, at det hele går helt galt – og sige, at det er os, ikke vores modstandere, der kan gøre det hele bedre.

Men det, tror jeg, er en fejltagelse. Jeg mener, at vi som demokratiske politikere må være åbne, ikke kun om det, der er galt, men også om det, der går godt. Jeg prøver ikke at bagatellisere de problemer, vi står over for. Det handler ikke om at ignorere nutidens problemer ved at tale om fortidens bedrifter.

Det er det modsatte. Det handler om at have modet til at gøre noget.

Vores verden er intet paradis. Det vil den aldrig være. Og vi har store udfordringer foran os – klimaforandringer, skatteunddragelse, terrorisme og handelskrig. Men det er ikke nok at være klar over de udfordringer. Vi må også vide, at det er værd at kæmpe for forandring – for det sker ikke, med mindre vi kæmper for det.

Folk skal vide, at demokratisk, liberal politik – selv om det kan virke udramatisk i forhold til autoritære regimer – er skildpadden, der igen og igen vinder kampen om at gøre vores liv sundere, lykkeligere og rigere. Så vi kan vinde deres støtte til at gøre det igen.

Derfor mener jeg, at vi blot har brug for lidt balance. Et komplet syn på verden. Man kunne kalde det ’faktafyldt’.

Hans Rosling døde desværre sidste år efter årtier som læge i Mozambique og Congo og som statistiker, der fik os til at se verden, som den virkelig er. Men før han døde, gav han stafetten videre til os – til politikere og tænketanke, medier og vælgere – så vi kan se verden gennem fakta. Så vi kan se verden, som den virkelig er. Og så gøre den bedre.

Forkortet af redaktionen. Oversat fra engelsk af Mikkel Damkjær Paaske.

Forrige artikel Mystiske minibørs-selskaber trækker tråde til Kina og skattely Mystiske minibørs-selskaber trækker tråde til Kina og skattely Næste artikel Dansk foodtech-startup vil forny takeaway-branchen Dansk foodtech-startup vil forny takeaway-branchen
  • Anmeld

    Kurt Wissendorf Møller · Psykolog

    Vestager har en stærk stemme!

    Og en stærk pointe!
    Ord betyder noget, så hvis vi kunne begynde at sige SIKKERHED i stedet for TRYGHED, så ville vi sende et nyt signal, der peger på, at hvis vi er forsynet med en basal sikkerhed, så vil vi være i stand til at udvikle os og se muligheder i modsætning til begrebet tryghed, der er passiviserende og taler til vores frygt.
    I disse år, er det frygtløsheden, der skal understøttes, så vi tør se verden og hinanden i øjnene og påtage os fremtiden.


Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

TV: Under overskriften “Virksomhederne og teknologiens demokratiske ansvar” interviewer Mandag Morgens tværgående chefredaktør, Lisbeth Knudsen, først bestyrelsesformand i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, og efterfølgende, Matthew Prince, CEO, Cloudflare.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen kan kaste denne sommers nyuddannede akademikere ud i en sort sommer med høj ledighed og holde dem i mørket mange år frem. Fagforeningerne er klar med en lang ønskeseddel til regeringen for at holde hånden under nyuddannede ledige.

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

POLITIK OG VELFÆRD Særligt universiteter skal hjælpe studerende med at bygge bro fra uddannelse til job. Det siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og bebuder forslag om etablering af nyt partnerskab mellem unge, universiteter og virksomheder efter sommerferien. Kommuner og jobcentre håber på invitation til at deltage i partnerskabet.

Revisorer har også følelser

Revisorer har også følelser

LEDELSE Hvis der er noget sted, hvor facaderne altid har været oppe, er det hos Deloitte. Det har været: på med uniformen, hav travlt, hast videre. Ingen tid til dyb snak. Efter mere end tyve år i revisionsforretningen fik partner Henrik Wellejus nok. Revisionsforretningen skal være bedre til at tale om følelser, og der skal sættes mere pris på værdiskabelse frem for timer.

Set, læst og hørt: Anja Philip

Set, læst og hørt: Anja Philip

Anja Philip lader sig inspirere af samarbejdet, der gjorde månelandingen mulig, og anbefaler en spændende serie, der dykker ned i New Yorks ultraortodokse jødiske miljø.

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

ØKONOMI Coronakrisen er også en økonomisk krise og en idékrise. På ingen tid er gamle dogmer styrtet i grunden, og for første gang i årtier har etik trumfet økonomi som det vigtigste politiske pejlemærke. Er det et farvel til den udskældte konkurrencestat?

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Efter syv ugers dvale i skyggen af coronakrisen viser nye tal, at den grønne dagsorden igen er tilbage på fuld styrke. Specielt klimahandlingsplaner og pres fra Klimaråd og støttepartier fylder i omtalen postcorona.

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

POLITIK Fremtiden vil sandsynligvis byde på nye kriser, der rammer endnu voldsommere end corona. Og med den brusende digitale informationsstrøm bliver det stadigt sværere for politikere at reagere rationelt. Der er derfor brug for en grundlæggende afklaring af, hvordan vi træffer krisebeslutninger, skriver adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

DIGITAL OMSTILLING De største forandringer fra digitaliseringen kommer ikke af, at vi kan gøre det samme, som vi plejer, på en lettere måde – men fordi vi kan gøre noget helt nyt, der slet ikke var muligt førhen, siger Anders Hvid, medforfatter til Sirikommissionens afsluttende rapport.

ICDK: Kina, kul og klima

ICDK: Kina, kul og klima

GRØN OMSTILLING Kina skal knække kurven for CO2 udledning inden 2030, men omstillingen er en udfordring i et land, hvor kul ikke kun er det vigtigste brændstof i økonomien, men også udgør en hjørnesten i beskæftigelsen. Hvis det skal lykkes, er der ikke kun brug for teknisk udvikling, men også forskning og innovation i forhold til de sociale konsekvenser af den grønne omstilling.