
Det kan være ret forstemmende at se det rod, vi mennesker har bragt os selv i. Hvis ikke det bliver klimaet, der trækker tæppet væk under vores civilisation, så bliver det manglen på biodiversitet, globale epidemier, atomkrig eller kunstigt intelligente maskiner, der tager magten fra os.
Det virker, som om at hver gang vi tager en ny teknologi i brug, viser den sig at have så mange uforudsete bivirkninger, at det måske havde været bedre, hvis vi havde holdt os fra at bruge den.
Så det er en nærliggende tanke, at vejen ud af vores mange problemer ville være at få bremset den teknologiske udvikling og i stedet vende blikket mod naturens orden og den oprindelige balance, vi kommer fra.
Men nej, beklager, vi kan ikke vende tilbage, for den verden, vi kommer fra, er der ikke længere.
Vi er, med den hollandske klimaforsker og nobelpristager Paul Crutzens udtryk, trådt ind i en ny geologisk tidsalder, antropocænen, hvor mennesket dominerer det globale økosystem, og hvor teknologien og dens konsekvenser er en del af den ny natur.
Teknologien drejer kun én vej: fremad
Vil du have adgang til Mandag Morgen?
Analytisk journalistik om samfundets omstillinger – og hvordan de former fremtiden.





