Analyse af 
Peter Hesseldahl

Tech-analysen: Vi kommer ikke ud af krisen ved at vende om

TECHTENDENSER: Naturen er ikke, hvad den har været. Vi har forandret verden så meget, at den ikke er bæredygtig for mennesker, medmindre vi konstant udvikler ny teknologi.

Det kan være ret forstemmende at se det rod, vi mennesker har bragt os selv i. Hvis ikke det bliver klimaet, der trækker tæppet væk under vores civilisation, så bliver det manglen på biodiversitet, globale epidemier, atomkrig eller kunstigt intelligente maskiner, der tager magten fra os.
 
Det virker, som om at hver gang vi tager en ny teknologi i brug, viser den sig at have så mange uforudsete bivirkninger, at det måske havde været bedre, hvis vi havde holdt os fra at bruge den.
 
Så det er en nærliggende tanke, at vejen ud af vores mange problemer ville være at få bremset den teknologiske udvikling og i stedet vende blikket mod naturens orden og den oprindelige balance, vi kommer fra.
 
Men nej, beklager, vi kan ikke vende tilbage, for den verden, vi kommer fra, er der ikke længere.
 
Vi er, med den hollandske klimaforsker og nobelpristager Paul Crutzens udtryk, trådt ind i en ny geologisk tidsalder, antropocænen, hvor mennesket dominerer det globale økosystem, og hvor teknologien og dens konsekvenser er en del af den ny natur.  

Teknologien drejer kun én vej: fremad

Det nervepirrende ved teknologien er, at den griber om sig. Det er ligesom en skralde; det kan kun køre én vej. Vi løser et problem med teknologien, men snart viser det sig, at løsningen skaber nye problemer, og i mellemtiden har teknologien ændret vilkårene så meget, at kun yderligere ny teknologi kan afhjælpe krisen. Og så fremdeles. Der er ikke noget permanent fiks.
 
- De fossile brændsler var nøglen til vores enorme fremgang i velstand de sidste par hundrede år, men nu opdager vi, at det har slået klimaet ud af balance.

- Den grønne revolution gjorde fantastiske indhug i den rå sult, der prægede store dele af verden tidligere, men prisen var sprøjtegifte, forurening og udpinte jorde.

- Internettet og kunstig intelligens har revolutioneret adgangen til viden og vores måder at samarbejde og koordinere på – men på det seneste er mulighederne for manipulation og overvågning, eller faren for at maskinerne helt tager magten fra os, blevet temmelig iøjnefaldende.
 
Men sket er sket. Der er ikke nogen fortrydelsesfunktion. Vi er 7,5 milliarder mennesker og hastigt på vej mod de 10. Det er teknologien, der har gjort det muligt at nå hertil, og hvis man forestiller sig, at vi skulle kunne klare os med mindre teknologi, må det uvægerligt indgå i scenariet, at vi skal være væsentligt færre. Så hvem melder sig frivilligt til nedtrapningen?

Mange veje frem, men ingen tilbage

Naturen er ikke statisk. Evolutionen står aldrig stille. Forholdene ændrer sig, noget nyt og mere passende opstår og overtager. Dem, der klarer sig, er dem, der forstår at tilpasse sig. Det gælder også for mennesker. Hvis vi bliver stående, ender vi på evolutionens losseplads.
 
For at udtrykke det i vejskilte: Der er ingen U-turns, vi er nødt til at fortsætte fremad. Ikke i den forstand at vejen er givet, vi kan stadig gå mange forskellige veje, og vi kan vælge, hvordan vi forandrer verden, og hvordan vi vælger at bruge teknologien.
 
Jeg siger ikke, at vi med blind entusiasme skal acceptere teknologier, som kan have meget store uheldige konsekvenser – men omvendt er vi ikke i en situation, hvor vi kan tillade os at være alt for afvisende og forsigtige over for forandringer.
 
Jeg tror, de fleste har et noget romantisk indre billede af, hvordan verden burde være, men ironien er i mange tilfælde, at vi oplever glansbilledet stærkest, når vi ser Den Blå Planet, eller når vi har rejst rigtig langt med fly for at komme ud, hvor naturen stadig findes.
 
Jeg er så heldig at have en dejlig have, og der er en vidunderlig, ikke-elektronisk fred over at pusle i den. Men et besøg i en af Asiens mange millionbyer giver en særdeles overbevisende demonstration af, at de fleste af os ikke kan forvente at have køkkenhaver eller at lære den lokale landmand at kende personligt.
 
Jeg sætter pris på økologiske varer, jeg elsker at opleve naturens kraft og skønhed i stort og småt. Men jeg er også glad for at kunne tage bilen og køre gennem øsende regn op til supermarkedet, mens jeg hører podcasts.
 
Sådan hopper vi ind og ud af vores forestillinger om, hvad der er naturligt i år 2019. Vi vil have både den rene natur og takeaway-sushi over nettet.
Pointen er, at de to ikke kan adskilles. Vi narrer os selv, hvis vi tror, at en bæredygtig, moderne verden er den, der ligner glansbilledet af en natur, der er uforstyrret af mennesker.
 
Hvis vi – og vores 7,5 milliarder artsfæller – også vil have bekvemmeligheden og kontakten til den globale økonomis oplevelser og muligheder, så skal der tænkes i radikale løsninger, hvis ikke der skal blive alvorlig kamp om pladserne. Det bliver en anden verden, og det skal vi lige vænne os til.
 
Kunstigt kød dyrket i ståltanke, virtuelle verdener, der erstatter fysiske møder og rejser, atomkraft og fusionsenergi, superintelligente og meget nøjeregnende systemer til at håndtere alle former for ressourcer, gensplejsning og syntetisk biologi …
 
Det kan virke skræmmende, fremmedartet, unaturligt – men snarere end at afvise teknologierne er vi nødt til at overveje, hvordan vi kan bruge dem, hvor det er relevant, og på måder, så vi bedst undgår ulemperne.
 
Forhåbentlig finder vi en vej gennem de kommende 20-30 års enorme udfordringer, men jeg tror ikke, det kommer til at ske uden at ændre verden og endda mennesket selv med teknologier – der formentlig vil vise sig at føre til den næste runde af problemer. Og sådan vil vi fortsætte, så længe vi kan, på en ujævn slingrekurs mod stadig mere indgribende teknologiske løsninger.  
 
We are as Gods – and might as well get good at it, sagde den amerikanske fremtidsforsker Stewart Brand allerede for 50 år siden. Det er os, der styrer showet nu. Det er vores ansvar, vi kan ikke bare overlade det til naturen.
 
 


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu