Han viser Norges oliefond den grønne vej

Som dansker kan man blive grøn af misundelse over den succes, Norges nationalisering af olien fra Nordsøen har været. Omvendt tyder meget nu på, at den statsejede norske oliefond, der ejer aktiver for mere end 4.400 milliarder danske kroner, kan blive væsentligt grønnere med inspiration fra Danmark.

Sagen er, at oliefondens internationale afdeling, The Government Pension Fund Global, der forvaltes af den norske nationalbank, har sin investeringsstrategi under revision. Denne strategi forbyder i dag direkte investeringer i infrastruktur – herunder i vedvarende energi – på samme måde som den forbyder investeringer i våbenproduktion, tobaksfabrikker og andre selskaber, som fondens investeringsstrategi dømmer uetiske.

Torben Möger Pedersen

Hvor paradoksalt det end kan lyde, er det et faktum, at Norges enorme statsfond, der er verdens største af sin slags, forvaltes ud fra en konservativ, relativt kortsigtet og stærkt fossilt orienteret strategi. Den står altså ikke mål med Norges nationale opfattelse af sig selv som en progressiv, klimapolitisk frontløber, fordi dens investeringspolitik er underlagt betydelige begrænsninger. Disse regler blokerer for de grønne infrastrukturinvesteringer, som der i de kommende år både bliver voldsomt brug for, og som vil kunne gennemføres med helt igennem konkurrencedygtige afkast.

Det er her, den danske inspiration kommer ind i billedet. PensionDanmark, der forvalter godt 600.000 danske lønmodtageres pensionsordninger, er i løbet af de senere år trådt i karakter som en af de globale pionerer, når det gælder investering af pensionsmidler i grønne projekter inden for energiinfrastruktur.

Selskabet har under ledelse af adm. direktør Torben Möger Pedersen investeret omkring 10 milliarder kr. i havvindmølleparker, naturgasanlæg og bioenergianlæg. Over de næste fem år vil PensionDanmarks investeringer af denne art blive næsten fordoblet til mere end 18 milliarder kr.

Dansk inspiration til grønne investeringer

Torben Möger Pedersen har tidligere forklaret i Mandag Morgen, at PensionDanmarks investeringer i energiinfrastrukturprojekterne i høj grad hænger sammen med de aktuelle forhold på kapitalmarkederne. Sikre statsobligationer giver kun lavt afkast, mens aktieinvesteringer i en verdensøkonomi, der fortsat er i krise, er risikable.

”Vi er i en situation, hvor der er et match mellem vores behov for at finde aktiver, der giver en forrentning, der er højere end på statsobligationer, og det offentliges og private virksomheders behov for adgang til langsigtet kapital,” sagde Torben Möger Pedersen.

Den norske oliefond har det samme behov som PensionDanmark for at finde langsigtede investeringer med sikre og stabile afkast. Men samtidig er fonden underlagt meget skrappe styringsregler, fordi man har villet sikre sig, at de norske politikere ikke skulle have mulighed for at misbruge oliefondens formue til at investere i økonomisk ikke-bæredygtige infrastrukturprojekter.

Det er dette forbud mod investeringer i infrastruktur, som en bred koalition af private norske institutionelle investorer, grønne developere og miljøorganisationer nu vil have lempet, sådan at man kan få stoppet fondens inaktivitet, når det gælder de grønne investeringer.

Denne alliance har derfor gennem de seneste måneder lagt pres på den nye norske højreregering i forbindelse med den aktuelle revision af fondens investeringsstrategi. Og de peger direkte på den danske inspirationskilde.

”Store europæiske fonde som PensionDanmark og hollandske PGGM investerer allerede direkte i vedvarende energiinfrastruktur,” hedder det således i et brev sendt til Norges finansminister, Siv Jensen, i oktober 2013.

”Oliefonden burde have tilladelse til at investere i infrastruktur, herunder vedvarende energi og energidistribution på vækstmarkederne,” lød det videre fra en af de toneangivende aktører i koalition, den kommunale pensionskasse KLP, der forvalter en formue på godt 300 milliarder danske kroner.

Goldman Sachs lugter grønt guld

Det norske eksempel illustrerer med stor præcision den rolle som forandringsagent, som Torben Möger Pedersen har givet PensionDanmark i den del af den internationale finansverden, der interesserer sig for vedvarende energi og grøn omstilling. Og det er en voksende del – hvilket eksempelvis den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs’ investering på 11 milliarder kroner i DONG Energy vidner om.

PensionDanmarks forretningsmodel blev oprindeligt udviklet i samarbejde med DONG Energy, mens Anders Eldrup var administrerende direktør, og den førte til milliardinvesteringer i havvindmølleparkerne ved Nysted og Anholt. Både DONG og PensionDanmark har siden udbredt modellen til andre projekter og andre partnere, ligesom også institutionelle danske investorer som ATP og PKA har taget modellen til sig.

Michael Liebreich, CEO for Bloomberg New Energy Finance, mener, at PensionDanmark er blandt pionererne i den nye og kraftigt voksende trend, hvor pensionsmidler placeres i vedvarende energi. Det globale revisionsfirma og konsulenthus KPMG har regnet ud, at det globale behov for investeringer i energiinfrastruktur over de kommende 20 år vil andrage 17.000 milliarder dollar.

”Vi har set nogle meget progressive aftaler, hvor DONG og PensionDanmark har opkøbt vindmølleparker og været på forkant med at eje en infrastruktur, som giver afkast – ikke mindst inden for vedvarende energi,” har Liebreich tidligere sagt til Mandag Morgen.

Varetager samfundets interesse

Så stor er den internationale anerkendelse, at Torben Möger Pedersens PensionDanmark i 2012 blev udpeget som Europas dygtigste pensionsselskab på baggrund af netop investeringerne på infrastrukturområdet. Et medlem af juryen i den europæiske brancheforening for forsikrings- og pensionsselskaber, IPE, mente ligefrem, at PensionDanmarks koncept ”udgør selve fremtiden for pensionsfondes investeringsstrategier”, og dommerkomiteen konkluderede, at PensionDanmark med sine innovative investeringer i vedvarende energi og i finansiering af eksportprojekter ”går meget længere end til blot at varetage egne interesser”.

Foreløbig venter verden spændt på, om Norges nye borgerlige regering og den nye opposition under ledelse af den mangeårige socialdemokratiske statsminister Jens Stoltenberg kan blive enige om det kompromis, der kan sikre, at den store statsfond overtager depechen og engagerer sig i de grønne infrastrukturinvesteringer. Det vil ifølge den norske analytiker Terje Osmundsen i sig selv kunne udløse investeringer i størrelsesordenen 10 milliarder dollar om året fra oliefonden. Og samtidig kan den norske fonds entré på markedet for moderne energiinfrastruktur blive inspiration for andre pensionsfonde verden over.

Forrige artikel Morgendagens mediemogul Næste artikel Forandring kommer ikke ud af det blå

Faldende renter er en historisk megatrend

Faldende renter er en historisk megatrend

NY VIDEN: Bank of England har gennemgået den globale renteudvikling gennem de sidste 700 år, og trenden er for nedadgående. Forskerne bag peger på, at renten sagtens kan fortsætte ind i det negative territorie.

Europas magthavere er historisk unge

Europas magthavere er historisk unge

Mens gennemsnitsalderen for politiske magthavere stiger globalt, bliver de i Europas bare yngre og yngre. Flere europæiske lande har sat historiske rekorder, senest i Østrig med valget af den 33-årige Sebastian Kurz som kansler. Det kan betyde, at Europa vil blive ledet mere visionært og mindre ud fra gamle ideologier.

Alderen er dalet på Slotsholmen

Alderen er dalet på Slotsholmen

Da Mette Frederiksen som 41-årig blev den yngste danske statsminister nogensinde, fulgte hun en alderskurve, der i forvejen var på vej nedad. Også ministre og folketingsmedlemmer bliver gennemsnitligt yngre. De dage, hvor politikere og partiledere døde med arbejdstøjet på, er forbi.

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

ANALYSE: EU-Kommissionen vil i denne uge forsøge at overbevise de europæiske regeringsledere om, at hver fjerde euro i det nye budget skal gå til grøn omstilling. 340 milliarder kroner om året fra EU skal trigge lokale, nationale og private investeringer i den grønne omstilling i 27 lande. Der er lagt op til et gigantisk partnerskab på tværs af den offentlige og private sektor som – hvis det lykkes – kan give et effektivt boost til den grønne økonomi.

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

KOMMENTAR: Glem Det Vilde Vesten. USA er ved at gro fast i gamle måder at tænke på og en insisterende modstand mod at tænke nyt. Det er en mulighed for Europa, hvis kontinentets unge ledere tør gribe den.

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØNT LANDBRUG:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ENERGI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ØKONOMI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN POLITIK:

Skal robotterne betale skat?

Skal robotterne betale skat?

Virksomheder skal punge ud, når de erstatter medarbejdere med maskiner, mener nogle forskere og politikere. Andre frygter, at det vil hæmme innovationen uden at have den ønskede effekt.

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

TECHTENDENSER: Udviklingen accelererer. Nye teknologier breder sig hurtigere, forholdene skifter, og det virker aldeles uforudsigeligt, hvad der sker om blot få år. Både professionelt og privat er vi nødt til at reagere hurtigere og hurtigere. Alligevel er der også hårdt brug for at lære at tænke mere langsigtet. Det kan scenarier og fortællinger om fremtiden hjælpe os med.

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

KOMMENTAR: Danmark har fået en statsminister, som har gjort det klart, at Danmark skal drejes i en ny retning. Forankret i Statsministeriet er regeringen lige nu i en proces med at fastlægge strategien. Det er en opgave, der indebærer en række velkendte udfordringer.

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Robert Olsen har oplevet dette århundredes måske bedste kunstværk og er kommet igennem vintermørket med hjælp fra den svenske rockgruppe Kent.

Mere fryns, mindre plads

Mere fryns, mindre plads

Udendørs wi-fi, ildsteder og varmestyrings-apps er nye tiltag på virksomheders hovedsæder: ”Det skal være rart at gå på arbejde”

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. ”Begynd med de unges behov og ønsker,” siger sociolog, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Udsatte unge har svært ved at holde fast i et job eller en uddannelse. Nu arbejder jobcentre og andre aktører over hele landet på at udvikle de unges sociale og menneskelige kompetencer lidt ad gangen. Fremskridtene bliver målt og sat i system.

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Motivationen hos udsatte unge stiger, når de selv får ansvar for deres praktik. Det er rationalet bag en ny indsats, der placerer de unge i netværk og lader dem træffe de afgørende beslutninger selv.

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. "Begynd med de unges behov og ønsker," siger adfærdsdesigner, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Robin Hood på overarbejde

Robin Hood på overarbejde

KOMMENTAR: Det kommunale udligningssystem skal gøres mere retfærdigt, mener regeringen. Men hvor ligger den højere retfærdighed mellem 98 kommuner med vidt forskellige grundvilkår og også forskellige politiske prioriteringer.

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

I Nairobi i Kenya er der utallige små startups og håbefulde iværksættere. Ligesom i Danmark eller USA er fokus på avancerede digitale løsninger. Men hverdagen for en almindelig kenyaner skaber andre behov – og løsninger, en dansker næppe ville forestille sig.

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

Når de europæiske regeringsledere gennem det næste halve år samles til EU-topmøder i Zagreb, står et nyt emne øverst på dagsordenen for værtslandet: affolkningen af økonomisk trængte lande i EU. Flere årtier med konstant udvandring fra Øst- og Sydeuropa mod Vest- og Nordeuropa tvinger flere af Unionens medlemslande til at genoverveje, om de kan overleve det grænseløse arbejdsmarked.

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

TECHTENDENSER: Takket være den mobile betalingsløsning M-pesa er Kenya blevet et samfund, hvor selv de mindste forretninger er trådt ind i den digitale økonomi. Spørgsmålet er nu, om Kenyas tech-startups formår at bygge videre på succesen. Desværre lader det meste af den digitale udvikling til at fokusere på kviklån og onlinespil. 

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

KOMMENTAR: Nogle af Silicon Valleys selskaber når dårligt nok at disrupte en branche, før de må i gang med at disrupte sig selv, hvis de skal holde sig på omgangshøjde. Når ledere i Silicon Valley taler om  digital omstilling er det i en ganske radikal udgave, sammenlignet med danske forhold.

Klima og miljø har overtaget den globale risikoagenda

Klima og miljø har overtaget den globale risikoagenda

NY VIDEN: World Economic Forums 'Risk Report' sætter hvert år dagsordenen i Davos. Mens det for 10 år siden var den finansielle og økonomiske krise, der dominerede, er det nu klima- og miljørisici, der har overtaget dagsordenen.

Tidligere topembedsmand: Politikerne må forklare befolkningen, at nu går den ikke længere

Tidligere topembedsmand: Politikerne må forklare befolkningen, at nu går den ikke længere

INTERVIEW: En ændret økonomi, begrænsede ressourcer og voksende krav om global omfordeling vil i de kommende årtier lægge en dæmper på de rige landes økonomiske vækstmuligheder. Det skal politikerne forberede deres befolkninger på, ellers underminerer vi tilliden til det politiske system, advarer tidligere departementschef Jørgen Ørstrøm Møller. Samfundets næste fase kræver en helt ny social kontrakt.

Set, læst og hørt: Katrine Lester

Set, læst og hørt: Katrine Lester

Katrine Lester har set Det Kongelige Teaters uhyggelige opsætning af ’Riget’, lyttet til indsigtsfuld podcast fra Altinget Sundhed og læst en voldsom og velskrevet roman om Det Arabiske Forår.

FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

Selvom det globale system for kvotehandel ligger helt stille hos FN, så er handlen med kvoter i vækst på andre markeder. Flere stater har ligesom EU oprettet sine egne klimakvoter, og udbydere af klimaprojekter nyder godt af den stigende efterspørgsel på CO2-aflad på et privat marked helt uden regulering.

Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Klimakvoterne skulle begrænse landenes udledning af CO2, men systemet skævvrides af det, eksperterne kalder “perverse økonomiske incitamenter”. Her er de to FN-modeller, der fik selv de største kvoteoptimister til at gå nedtrykte hjem fra COP25.

Danske politikere har tabt troen på klimakvoter

Danske politikere har tabt troen på klimakvoter

Både det gamle CO2-kvotemarked under FN og forhandlingerne om det nye system er brudt sammen. Hverken FN's eller EU's kvoter nyder stor tillid i regeringens støttepartier, og dermed er køb og salg af klimakvoter reelt ude af dansk politik. I hvert fald indtil skoen begynder at trykke.

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Unit 8200 under det israelske militær har gjort Israel til en af verdens absolutte hotspots for udvikling af cybersikkerhedsløsninger. Danske virksomheder kan med fordel lade danske it-ansvarlige træne i Israel, skriver Innovation Center Denmark.

Nu lurer frygten for klimapopulisme

Nu lurer frygten for klimapopulisme

KOMMENTAR: Målsætningen om at reducere udledningerne med 70 procent vil kræve enorme beløb og drastiske tiltag. Hvornår siger politikerne sandheden om den danske klimaplan?