Som dansker kan man blive grøn af misundelse over den succes, Norges nationalisering af olien fra Nordsøen har været. Omvendt tyder meget nu på, at den statsejede norske oliefond, der ejer aktiver for mere end 4.400 milliarder danske kroner, kan blive væsentligt grønnere med inspiration fra Danmark.

Sagen er, at oliefondens internationale afdeling, The Government Pension Fund Global, der forvaltes af den norske nationalbank, har sin investeringsstrategi under revision. Denne strategi forbyder i dag direkte investeringer i infrastruktur – herunder i vedvarende energi – på samme måde som den forbyder investeringer i våbenproduktion, tobaksfabrikker og andre selskaber, som fondens investeringsstrategi dømmer uetiske.

Hvor paradoksalt det end kan lyde, er det et faktum, at Norges enorme statsfond, der er verdens største af sin slags, forvaltes ud fra en konservativ, relativt kortsigtet og stærkt fossilt orienteret strategi. Den står altså ikke mål med Norges nationale opfattelse af sig selv som en progressiv, klimapolitisk frontløber, fordi dens investeringspolitik er underlagt betydelige begrænsninger. Disse regler blokerer for de grønne infrastrukturinvesteringer, som der i de kommende år både bliver voldsomt brug for, og som vil kunne gennemføres med helt igennem konkurrencedygtige afkast.

Det er her, den danske inspiration kommer ind i billedet. PensionDanmark, der forvalter godt 600.000 danske lønmodtageres pensionsordninger, er i løbet af de senere år trådt i karakter som en af de globale pionerer, når det gælder investering af pensionsmidler i grønne projekter inden for energiinfrastruktur.

Selskabet har under ledelse af adm. direktør Torben Möger Pedersen investeret omkring 10 milliarder kr. i havvindmølleparker, naturgasanlæg og bioenergianlæg. Over de næste fem år vil PensionDanmarks investeringer af denne art blive næsten fordoblet til mere end 18 milliarder kr.

Dansk inspiration til grønne investeringer

Torben Möger Pedersen har tidligere forklaret i Mandag Morgen, at PensionDanmarks investeringer i energiinfrastrukturprojekterne i høj grad hænger sammen med de aktuelle forhold på kapitalmarkederne. Sikre statsobligationer giver kun lavt afkast, mens aktieinvesteringer i en verdensøkonomi, der fortsat er i krise, er risikable.

”Vi er i en situation, hvor der er et match mellem vores behov for at finde aktiver, der giver en forrentning, der er højere end på statsobligationer, og det offentliges og private virksomheders behov for adgang til langsigtet kapital,” sagde Torben Möger Pedersen.

Den norske oliefond har det samme behov som PensionDanmark for at finde langsigtede investeringer med sikre og stabile afkast. Men samtidig er fonden underlagt meget skrappe styringsregler, fordi man har villet sikre sig, at de norske politikere ikke skulle have mulighed for at misbruge oliefondens formue til at investere i økonomisk ikke-bæredygtige infrastrukturprojekter.

Det er dette forbud mod investeringer i infrastruktur, som en bred koalition af private norske institutionelle investorer, grønne developere og miljøorganisationer nu vil have lempet, sådan at man kan få stoppet fondens inaktivitet, når det gælder de grønne investeringer.

Denne alliance har derfor gennem de seneste måneder lagt pres på den nye norske højreregering i forbindelse med den aktuelle revision af fondens investeringsstrategi. Og de peger direkte på den danske inspirationskilde.

”Store europæiske fonde som PensionDanmark og hollandske PGGM investerer allerede direkte i vedvarende energiinfrastruktur,” hedder det således i et brev sendt til Norges finansminister, Siv Jensen, i oktober 2013.

”Oliefonden burde have tilladelse til at investere i infrastruktur, herunder vedvarende energi og energidistribution på vækstmarkederne,” lød det videre fra en af de toneangivende aktører i koalition, den kommunale pensionskasse KLP, der forvalter en formue på godt 300 milliarder danske kroner.

Goldman Sachs lugter grønt guld

Det norske eksempel illustrerer med stor præcision den rolle som forandringsagent, som Torben Möger Pedersen har givet PensionDanmark i den del af den internationale finansverden, der interesserer sig for vedvarende energi og grøn omstilling. Og det er en voksende del – hvilket eksempelvis den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs’ investering på 11 milliarder kroner i DONG Energy vidner om.

PensionDanmarks forretningsmodel blev oprindeligt udviklet i samarbejde med DONG Energy, mens Anders Eldrup var administrerende direktør, og den førte til milliardinvesteringer i havvindmølleparkerne ved Nysted og Anholt. Både DONG og PensionDanmark har siden udbredt modellen til andre projekter og andre partnere, ligesom også institutionelle danske investorer som ATP og PKA har taget modellen til sig.

Michael Liebreich, CEO for Bloomberg New Energy Finance, mener, at PensionDanmark er blandt pionererne i den nye og kraftigt voksende trend, hvor pensionsmidler placeres i vedvarende energi. Det globale revisionsfirma og konsulenthus KPMG har regnet ud, at det globale behov for investeringer i energiinfrastruktur over de kommende 20 år vil andrage 17.000 milliarder dollar.

”Vi har set nogle meget progressive aftaler, hvor DONG og PensionDanmark har opkøbt vindmølleparker og været på forkant med at eje en infrastruktur, som giver afkast – ikke mindst inden for vedvarende energi,” har Liebreich tidligere sagt til Mandag Morgen.

Varetager samfundets interesse

Så stor er den internationale anerkendelse, at Torben Möger Pedersens PensionDanmark i 2012 blev udpeget som Europas dygtigste pensionsselskab på baggrund af netop investeringerne på infrastrukturområdet. Et medlem af juryen i den europæiske brancheforening for forsikrings- og pensionsselskaber, IPE, mente ligefrem, at PensionDanmarks koncept ”udgør selve fremtiden for pensionsfondes investeringsstrategier”, og dommerkomiteen konkluderede, at PensionDanmark med sine innovative investeringer i vedvarende energi og i finansiering af eksportprojekter ”går meget længere end til blot at varetage egne interesser”.

Foreløbig venter verden spændt på, om Norges nye borgerlige regering og den nye opposition under ledelse af den mangeårige socialdemokratiske statsminister Jens Stoltenberg kan blive enige om det kompromis, der kan sikre, at den store statsfond overtager depechen og engagerer sig i de grønne infrastrukturinvesteringer. Det vil ifølge den norske analytiker Terje Osmundsen i sig selv kunne udløse investeringer i størrelsesordenen 10 milliarder dollar om året fra oliefonden. Og samtidig kan den norske fonds entré på markedet for moderne energiinfrastruktur blive inspiration for andre pensionsfonde verden over.