Klaus Lindegaard, konsulent og forsker, evaluerede tilbage i 2009 udflytningen af de tre styrelser og institutioner.

Den første konklusion var, at nok flyttede institutionerne, men det store flertal af medarbejderne blev, hvor de var.

”Der var ikke ret mange medarbejdere, der flyttede med, og derfor blev jeg overrasket over, hvor hurtigt de tre institutioner fik opbygget en bæredygtig organisation,” siger Klaus Lindegaard.

Selvom Esbjerg er den af de tre byer med det bredeste arbejdsmarked og med klynger af virksomheder særligt inden for offshore, så har Sikkerhedsstyrelsen og de nu omkring 125 medarbejdere stort set ikke indgået i nye netværksdannelser for på den måde at katalysere mere vækst. Heller ikke udflytningen af Skattecenteret til Ringkøbing eller Statsforvaltning Sjælland til Nykøbing Falster har ført til de store dynamiske effekter.

”Udflytningerne er i sig selv gået godt, men det dynamiske er en udfordring. Man kunne få mere ud af en udflytning, end det skete i f.eks. Esbjerg. Men så skal institutionen ikke bare have som opgave at etablere sig med normal drift, men også have som opgave at opbygge og knytte nye netværk og samarbejder lokalt og regionalt. Og det koster også penge,” siger Klaus Lindegaard.

Det er altså ikke nok at udpege en lokalitet ud fra analyser af arbejdsmarked, klynger og vækstpotentiale, sådan som Erhvervs- og Byggestyrelsen påpegede i 2002.

Derfor er det også afgørende, at institutionen selv fintunes, så den er i stand til at bidrage til udviklingen af nye netværk og derigennem skabe synergieffekter eller andre dynamiske effekter. Men også modtagerkommunen skal forberede modtagelsen, så en flytning ikke bare flytter arbejdspladser til et lokalsamfund, men også katalyserer ny vækst i området. Det skete bare ikke i 00’erne: Ingen af de tre modtagerkommuner fokuserede på andet end muligheden for at få nye arbejdspladser til kommunen.

Styrelser til Eksportdanmark

Med 00’ernes erfaringer in mente er det spørgsmålet, om diskussionen af udflytning stadig bør svinge mellem et vækstmål og et ligestillingsmål.

Ikke rigtigt, siger Bjarne E. Jensen, direktør for REG LAB. Han vil godt nuancere vækstmålet, fordi diskussionen om udflytning bygger på et paradoks af de store. En lang række af Danmarks største og mest indtjenende virksomheder ligger i en yderkommune. Det er blandt andet derfor, at arbejdsløsheden i nogle yderkommuner er markant lavere end i København. I dag har eksportvirksomheder som Vestas i Ringkøbing og Novo Nordisk i Kalundborg problemer med at tiltrække kvalificeret arbejdskraft.

”Tænker vi Danmark som en virksomhed, så er vi ved at dræne vores overskudsgivende divisioner for produktionskraft. Det problem bør vi se på. Vi har masser af meget velfungerende virksomheder, der har svært ved at tiltrække f.eks. ingeniører. Det skyldes bl.a., at potentielle ansøgere kan være nervøse for, at der ikke er et job til ægtefællen. Her kan offentlige arbejdspladser gøre en forskel,” siger Bjarne E. Jensen.

Han peger på, at lukningen af offentlige arbejdspladser i forbindelse med 00’ernes centralisering mange steder i landet har bredt sig til også at gælde de private servicejob i yderkommunerne.

”Når man lukker et rådhus, en politistation eller en byret, så forsvinder andre servicejob også, og derfor bliver andre virksomheder mindre tilbøjelige til at udvide og i sidste ende måske slet ikke ønsker at starte op de her steder,” siger han.

Hvor 00’ernes centralisering bidrog til en nedadgående spiral for en række byer og kommuner, håber Bjarne E. Jensen på, at en bølge af udflytninger kan skabe den modsatte effekt.

Og hvor erfaringer viser, at det kan være svært at opnå dynamiske effekter, så har centraliseringen ikke bare fjernet arbejdspladser, men også den veluddannede middelklasse, der i mange byer har været med til at opretholde det lokale kulturliv. Og når også kulturlivet udtyndes, bliver det endnu sværere at tiltrække veluddannet arbejdskraft.