Vuggestuen – en grundsten i konkurrencestaten

Hvem har størst betydning for konkurrencestaten: vuggestuerne eller universiteterne? Svaret er utvivlsomt givet for de fleste. Hvad ville nationens konkurrencekraft være uden forskning og højere uddannelser? Skal man fæste lid til en af verdens mest fremtrædende økonomer, nobelpristageren James Heckman, er svaret ikke så enkelt. Hans mangeårige forskning påviser de store samfundsøkonomiske gevinster i en langt højere prioritering af de mindst børns vilkår.

[quote align="right" author=""]Vi har behov for en dybere og bedre dokumenteret viden om, hvordan daginstitutionerne både kan bidrage til at forebygge sociale problemer senere i livsforløbet samt give næste generation den bedst mulige start i tilværelsen.[/quote]

Logikken er indlysende. Det er netop i de tidligste år af menneskets tilværelse, de grundlæggende muligheder formes, og her de sociale tabere fødes og efterfølgende dræner samfundet for voldsomme milliardbeløb. Mandag Morgen har tidligere refereret analyser, der påviser, at en socialt tabt årgang på 10.000 unge koster samfundet omkring 140 milliarder kr. målt over en livstid. Heckman citerer beregninger, der dokumenterer, at en målrettet investering i børnenes første år ikke alene giver børnene bedre livsvilkår, men et større samfundsøkonomisk afkast, end det amerikanske aktiemarked har kunnet præstere i tiden efter Anden Verdenskrig.

I et interview med Mandag Morgen understreger James Heckman, at fødslen er den begivenhed i et menneskes liv, der har størst betydning for fordelingen af de samlede livsmuligheder. Heckmans forskning har fokus på, hvorfor nogle børn allerede fra de tidligste år er på social taberkurs. Og han konkluderer bl.a., at det ikke nødvendigvis er et spørgsmål om graden af ulighed. Uligheden er blot symptom på et dybereliggende problem, nemlig forældrenes manglende evner til at være forældre – til at opdrage børn og stimulere deres personligheder og deres ikke-kognitive færdigheder. Han refererer til projekter, der med overbevisende resultater “trænede” forældre i at være forældre.
 

DET HJÆLPER ALTSÅ IKKE AT FORVENTE, at f.eks. vuggestuerne løser problemet for forældrene. Den fulde effekt opnås kun, hvis der er en fin balance mellem de færdigheder, der opøves hjemme, og den udvikling, der stimuleres i daginstitutionen.

Men selvom Heckmans forskning især fokuserer på de potentielle sociale tabere, rejser den en række spørgsmål af mere principiel karakter omkring børns udvikling i de tidlige år. Anden forskning bekræfter, at det netop er i de første fire-fem år, at menneskets livsfundament støbes. Ét er at forebygge sociale tab i udsatte grupper, et andet er at sikre de bedst tænkelige rammebetingelser for alle grupper.

Forskningsleder ved TrygFondens Børneforskningscenter på Aarhus Universitet, Michael Rosholm, opfordrer med afsæt i Heckmans forskning til, at vi generelt fokuserer mere på indholdet i børnenes hverdag, herunder undersøger, om vi prioriterer vores investeringer rigtigt. Det mener han ikke, vi gør, eftersom investeringerne stiger i takt med alderen.

Der er noget åbenbart paradoksalt i, at vi investerer mindst der, hvor effekten kunne være størst. Og at jo ældre vi bliver, des mere investerer samfundet i os. Det gælder uddannelser, men i vid udstrækning også hvis vi inddrager hele ældreforsorgen m.v. Nu kan alle prioriteringer ikke bestemmes ud fra økonomiske modeller, men eftersom de udtrykker sund fornuft, bør de mane til eftertanke.

Og den eftertanke kan meget vel tage afsæt i Mandag Morgens interview med finansminister Bjarne Corydon. Her argumenterer han for at nytænke Danmarks konkurrenceevne og erklærer, at børnepasning – på linje med ældrepleje, sundhed og overførselsindkomster – yder et vigtigt bidrag til danske virksomheders konkurrenceevne. Set i et overordnet og sammenhængende perspektiv har han ret. En stærk, velfungerende stat er et af Danmarks stærke kort i den internationale konkurrence. Og her spiller børnenes vilkår og udviklingsmuligheder en helt central og ofte overset rolle.

Men spørgsmålet synes fortsat at være noget underbelyst.
 

VI HAR DE SENESTE ÅR FOKUSERET meget på folkeskolen, og en ny reform er ved at blive implementeret. Det har ikke mindst været ud fra erkendelsen af folkeskolens betydning for nationens udviklingsevne. Ud fra samme logik burde vi rette langt større opmærksomhed mod daginstitutionerne. De er trods alt rammen om den vigtigste fase i udviklingen af næste generation og spiller ikke mindst i Danmark en meget central rolle.

Danmark er et af de lande i verden, der har flest børn i daginstitutioner. Det var en naturlig konsekvens af ønsket om at motivere kvinderne til at komme ud på arbejdsmarkedet. Fra starten var daginstitutionernes primære mission at få børnene passet, medens mor var på arbejde. Altså en pasningskultur frem for en udviklingskultur. Siden er der udfoldet flere bestræbelser på at inddrage daginstitutionerne i en lærings- og udviklingsproces, men langtfra i et omfang, der netop afspejler vigtigheden af de vilkår, børn tilbydes i de første fire-fem år. Selvom flere undersøgelser tyder på, at normeringen i daginstitutionerne afgør, hvor mange der får en ungdomsuddannelse, er antallet af pædagoger reduceret med 10 pct. I forhold til 2009 mangler der i dag 4.500 pædagoger. Her er der noget, der ikke umiddelbart hænger sammen.

Samme år konkluderede en rapport fra SFI: “Dagpasning af høj kvalitet kan således være med til at muliggøre mødrenes deltagelse på arbejdsmarkedet, mindske omfanget af børnenes sygdom med deraf følgende konsekvenser, mindske kriminalitet, øge barnets uddannelsesniveau og senere job- og indtjeningsmuligheder og dermed sundheden på lang sigt.”
 

TIDEN ER INDE TIL AT VURDERE behovet for en egentlig reform af daginstitutionerne og deres rolle. Vi har behov for en dybere og bedre dokumenteret viden om, hvordan daginstitutionerne både kan bidrage til at forebygge sociale problemer senere i livsforløbet samt give næste generation den bedst mulige start i tilværelsen. Mange vil sikkert hævde, at der er sket meget omkring daginstitutionerne, samt at der er øget fokus på deres opgaver og kvalitetskriterier. Men det er svært at fornemme de store gennembrud – og slet ikke i et omfang, der matcher de potentialer, der tilsyneladende knytter sig til børnenes udvikling de første år.

Det er oplagt at hævde, at det er forældrenes ansvar. Det er det også primært, men hvis vi som nation har valgt at dele dette ansvar med institutionerne i langt højere grad end de fleste andre lande, var det måske naturligt, at vi kastede et kritisk og konstruktivt blik på, om vi i fællesskab kunne løfte det bedre – især fordi der er så store gevinster for alle parter. Det kunne være afsættet for en reform – eller i det mindste en dybere analyse. En 2030-plan for daginstitutionerne, som bl.a. skulle se på, hvordan forældrene inddrages langt tættere i institutionernes hverdag.

Hvis man skulle tage afsæt i de foreliggende undersøgelser og forestille sig den ideelle verden, burde der være lige så megen – hvis ikke mere – prestige i at være pædagog i en vuggestue som professor på et universitet. Det er trods alt her, vi afgør næste generations muligheder, omfanget af sociale problemer og dybest set konkurrencestatens udviklingspotentiale.

Forrige artikel Coop-chef kæmper mod talentløse supermarkeder Næste artikel Nobelpristager: Udsatte børns skæbne er afgjort før 1. klasse
Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er ikke noget nyt fænomen i Danmark. Alligevel aner ingen, hvor udbredte de er. Ny tænketank skal afdække omfanget af virksomhedsformen, der ifølge forskningen er mere stabil og kan skabe højere produktivitet.

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.