Vuggestuen – en grundsten i konkurrencestaten

Hvem har størst betydning for konkurrencestaten: vuggestuerne eller universiteterne? Svaret er utvivlsomt givet for de fleste. Hvad ville nationens konkurrencekraft være uden forskning og højere uddannelser? Skal man fæste lid til en af verdens mest fremtrædende økonomer, nobelpristageren James Heckman, er svaret ikke så enkelt. Hans mangeårige forskning påviser de store samfundsøkonomiske gevinster i en langt højere prioritering af de mindst børns vilkår.

[quote align="right" author=""]Vi har behov for en dybere og bedre dokumenteret viden om, hvordan daginstitutionerne både kan bidrage til at forebygge sociale problemer senere i livsforløbet samt give næste generation den bedst mulige start i tilværelsen.[/quote]

Logikken er indlysende. Det er netop i de tidligste år af menneskets tilværelse, de grundlæggende muligheder formes, og her de sociale tabere fødes og efterfølgende dræner samfundet for voldsomme milliardbeløb. Mandag Morgen har tidligere refereret analyser, der påviser, at en socialt tabt årgang på 10.000 unge koster samfundet omkring 140 milliarder kr. målt over en livstid. Heckman citerer beregninger, der dokumenterer, at en målrettet investering i børnenes første år ikke alene giver børnene bedre livsvilkår, men et større samfundsøkonomisk afkast, end det amerikanske aktiemarked har kunnet præstere i tiden efter Anden Verdenskrig.

I et interview med Mandag Morgen understreger James Heckman, at fødslen er den begivenhed i et menneskes liv, der har størst betydning for fordelingen af de samlede livsmuligheder. Heckmans forskning har fokus på, hvorfor nogle børn allerede fra de tidligste år er på social taberkurs. Og han konkluderer bl.a., at det ikke nødvendigvis er et spørgsmål om graden af ulighed. Uligheden er blot symptom på et dybereliggende problem, nemlig forældrenes manglende evner til at være forældre – til at opdrage børn og stimulere deres personligheder og deres ikke-kognitive færdigheder. Han refererer til projekter, der med overbevisende resultater “trænede” forældre i at være forældre.
 

DET HJÆLPER ALTSÅ IKKE AT FORVENTE, at f.eks. vuggestuerne løser problemet for forældrene. Den fulde effekt opnås kun, hvis der er en fin balance mellem de færdigheder, der opøves hjemme, og den udvikling, der stimuleres i daginstitutionen.

Men selvom Heckmans forskning især fokuserer på de potentielle sociale tabere, rejser den en række spørgsmål af mere principiel karakter omkring børns udvikling i de tidlige år. Anden forskning bekræfter, at det netop er i de første fire-fem år, at menneskets livsfundament støbes. Ét er at forebygge sociale tab i udsatte grupper, et andet er at sikre de bedst tænkelige rammebetingelser for alle grupper.

Forskningsleder ved TrygFondens Børneforskningscenter på Aarhus Universitet, Michael Rosholm, opfordrer med afsæt i Heckmans forskning til, at vi generelt fokuserer mere på indholdet i børnenes hverdag, herunder undersøger, om vi prioriterer vores investeringer rigtigt. Det mener han ikke, vi gør, eftersom investeringerne stiger i takt med alderen.

Der er noget åbenbart paradoksalt i, at vi investerer mindst der, hvor effekten kunne være størst. Og at jo ældre vi bliver, des mere investerer samfundet i os. Det gælder uddannelser, men i vid udstrækning også hvis vi inddrager hele ældreforsorgen m.v. Nu kan alle prioriteringer ikke bestemmes ud fra økonomiske modeller, men eftersom de udtrykker sund fornuft, bør de mane til eftertanke.

Og den eftertanke kan meget vel tage afsæt i Mandag Morgens interview med finansminister Bjarne Corydon. Her argumenterer han for at nytænke Danmarks konkurrenceevne og erklærer, at børnepasning – på linje med ældrepleje, sundhed og overførselsindkomster – yder et vigtigt bidrag til danske virksomheders konkurrenceevne. Set i et overordnet og sammenhængende perspektiv har han ret. En stærk, velfungerende stat er et af Danmarks stærke kort i den internationale konkurrence. Og her spiller børnenes vilkår og udviklingsmuligheder en helt central og ofte overset rolle.

Men spørgsmålet synes fortsat at være noget underbelyst.
 

VI HAR DE SENESTE ÅR FOKUSERET meget på folkeskolen, og en ny reform er ved at blive implementeret. Det har ikke mindst været ud fra erkendelsen af folkeskolens betydning for nationens udviklingsevne. Ud fra samme logik burde vi rette langt større opmærksomhed mod daginstitutionerne. De er trods alt rammen om den vigtigste fase i udviklingen af næste generation og spiller ikke mindst i Danmark en meget central rolle.

Danmark er et af de lande i verden, der har flest børn i daginstitutioner. Det var en naturlig konsekvens af ønsket om at motivere kvinderne til at komme ud på arbejdsmarkedet. Fra starten var daginstitutionernes primære mission at få børnene passet, medens mor var på arbejde. Altså en pasningskultur frem for en udviklingskultur. Siden er der udfoldet flere bestræbelser på at inddrage daginstitutionerne i en lærings- og udviklingsproces, men langtfra i et omfang, der netop afspejler vigtigheden af de vilkår, børn tilbydes i de første fire-fem år. Selvom flere undersøgelser tyder på, at normeringen i daginstitutionerne afgør, hvor mange der får en ungdomsuddannelse, er antallet af pædagoger reduceret med 10 pct. I forhold til 2009 mangler der i dag 4.500 pædagoger. Her er der noget, der ikke umiddelbart hænger sammen.

Samme år konkluderede en rapport fra SFI: “Dagpasning af høj kvalitet kan således være med til at muliggøre mødrenes deltagelse på arbejdsmarkedet, mindske omfanget af børnenes sygdom med deraf følgende konsekvenser, mindske kriminalitet, øge barnets uddannelsesniveau og senere job- og indtjeningsmuligheder og dermed sundheden på lang sigt.”
 

TIDEN ER INDE TIL AT VURDERE behovet for en egentlig reform af daginstitutionerne og deres rolle. Vi har behov for en dybere og bedre dokumenteret viden om, hvordan daginstitutionerne både kan bidrage til at forebygge sociale problemer senere i livsforløbet samt give næste generation den bedst mulige start i tilværelsen. Mange vil sikkert hævde, at der er sket meget omkring daginstitutionerne, samt at der er øget fokus på deres opgaver og kvalitetskriterier. Men det er svært at fornemme de store gennembrud – og slet ikke i et omfang, der matcher de potentialer, der tilsyneladende knytter sig til børnenes udvikling de første år.

Det er oplagt at hævde, at det er forældrenes ansvar. Det er det også primært, men hvis vi som nation har valgt at dele dette ansvar med institutionerne i langt højere grad end de fleste andre lande, var det måske naturligt, at vi kastede et kritisk og konstruktivt blik på, om vi i fællesskab kunne løfte det bedre – især fordi der er så store gevinster for alle parter. Det kunne være afsættet for en reform – eller i det mindste en dybere analyse. En 2030-plan for daginstitutionerne, som bl.a. skulle se på, hvordan forældrene inddrages langt tættere i institutionernes hverdag.

Hvis man skulle tage afsæt i de foreliggende undersøgelser og forestille sig den ideelle verden, burde der være lige så megen – hvis ikke mere – prestige i at være pædagog i en vuggestue som professor på et universitet. Det er trods alt her, vi afgør næste generations muligheder, omfanget af sociale problemer og dybest set konkurrencestatens udviklingspotentiale.

Forrige artikel Coop-chef kæmper mod talentløse supermarkeder Næste artikel Nobelpristager: Udsatte børns skæbne er afgjort før 1. klasse

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.