Vuggestuen – en grundsten i konkurrencestaten

Hvem har størst betydning for konkurrencestaten: vuggestuerne eller universiteterne? Svaret er utvivlsomt givet for de fleste. Hvad ville nationens konkurrencekraft være uden forskning og højere uddannelser? Skal man fæste lid til en af verdens mest fremtrædende økonomer, nobelpristageren James Heckman, er svaret ikke så enkelt. Hans mangeårige forskning påviser de store samfundsøkonomiske gevinster i en langt højere prioritering af de mindst børns vilkår.

[quote align="right" author=""]Vi har behov for en dybere og bedre dokumenteret viden om, hvordan daginstitutionerne både kan bidrage til at forebygge sociale problemer senere i livsforløbet samt give næste generation den bedst mulige start i tilværelsen.[/quote]

Logikken er indlysende. Det er netop i de tidligste år af menneskets tilværelse, de grundlæggende muligheder formes, og her de sociale tabere fødes og efterfølgende dræner samfundet for voldsomme milliardbeløb. Mandag Morgen har tidligere refereret analyser, der påviser, at en socialt tabt årgang på 10.000 unge koster samfundet omkring 140 milliarder kr. målt over en livstid. Heckman citerer beregninger, der dokumenterer, at en målrettet investering i børnenes første år ikke alene giver børnene bedre livsvilkår, men et større samfundsøkonomisk afkast, end det amerikanske aktiemarked har kunnet præstere i tiden efter Anden Verdenskrig.

I et interview med Mandag Morgen understreger James Heckman, at fødslen er den begivenhed i et menneskes liv, der har størst betydning for fordelingen af de samlede livsmuligheder. Heckmans forskning har fokus på, hvorfor nogle børn allerede fra de tidligste år er på social taberkurs. Og han konkluderer bl.a., at det ikke nødvendigvis er et spørgsmål om graden af ulighed. Uligheden er blot symptom på et dybereliggende problem, nemlig forældrenes manglende evner til at være forældre – til at opdrage børn og stimulere deres personligheder og deres ikke-kognitive færdigheder. Han refererer til projekter, der med overbevisende resultater “trænede” forældre i at være forældre.
 

DET HJÆLPER ALTSÅ IKKE AT FORVENTE, at f.eks. vuggestuerne løser problemet for forældrene. Den fulde effekt opnås kun, hvis der er en fin balance mellem de færdigheder, der opøves hjemme, og den udvikling, der stimuleres i daginstitutionen.

Men selvom Heckmans forskning især fokuserer på de potentielle sociale tabere, rejser den en række spørgsmål af mere principiel karakter omkring børns udvikling i de tidlige år. Anden forskning bekræfter, at det netop er i de første fire-fem år, at menneskets livsfundament støbes. Ét er at forebygge sociale tab i udsatte grupper, et andet er at sikre de bedst tænkelige rammebetingelser for alle grupper.

Forskningsleder ved TrygFondens Børneforskningscenter på Aarhus Universitet, Michael Rosholm, opfordrer med afsæt i Heckmans forskning til, at vi generelt fokuserer mere på indholdet i børnenes hverdag, herunder undersøger, om vi prioriterer vores investeringer rigtigt. Det mener han ikke, vi gør, eftersom investeringerne stiger i takt med alderen.

Der er noget åbenbart paradoksalt i, at vi investerer mindst der, hvor effekten kunne være størst. Og at jo ældre vi bliver, des mere investerer samfundet i os. Det gælder uddannelser, men i vid udstrækning også hvis vi inddrager hele ældreforsorgen m.v. Nu kan alle prioriteringer ikke bestemmes ud fra økonomiske modeller, men eftersom de udtrykker sund fornuft, bør de mane til eftertanke.

Og den eftertanke kan meget vel tage afsæt i Mandag Morgens interview med finansminister Bjarne Corydon. Her argumenterer han for at nytænke Danmarks konkurrenceevne og erklærer, at børnepasning – på linje med ældrepleje, sundhed og overførselsindkomster – yder et vigtigt bidrag til danske virksomheders konkurrenceevne. Set i et overordnet og sammenhængende perspektiv har han ret. En stærk, velfungerende stat er et af Danmarks stærke kort i den internationale konkurrence. Og her spiller børnenes vilkår og udviklingsmuligheder en helt central og ofte overset rolle.

Men spørgsmålet synes fortsat at være noget underbelyst.
 

VI HAR DE SENESTE ÅR FOKUSERET meget på folkeskolen, og en ny reform er ved at blive implementeret. Det har ikke mindst været ud fra erkendelsen af folkeskolens betydning for nationens udviklingsevne. Ud fra samme logik burde vi rette langt større opmærksomhed mod daginstitutionerne. De er trods alt rammen om den vigtigste fase i udviklingen af næste generation og spiller ikke mindst i Danmark en meget central rolle.

Danmark er et af de lande i verden, der har flest børn i daginstitutioner. Det var en naturlig konsekvens af ønsket om at motivere kvinderne til at komme ud på arbejdsmarkedet. Fra starten var daginstitutionernes primære mission at få børnene passet, medens mor var på arbejde. Altså en pasningskultur frem for en udviklingskultur. Siden er der udfoldet flere bestræbelser på at inddrage daginstitutionerne i en lærings- og udviklingsproces, men langtfra i et omfang, der netop afspejler vigtigheden af de vilkår, børn tilbydes i de første fire-fem år. Selvom flere undersøgelser tyder på, at normeringen i daginstitutionerne afgør, hvor mange der får en ungdomsuddannelse, er antallet af pædagoger reduceret med 10 pct. I forhold til 2009 mangler der i dag 4.500 pædagoger. Her er der noget, der ikke umiddelbart hænger sammen.

Samme år konkluderede en rapport fra SFI: “Dagpasning af høj kvalitet kan således være med til at muliggøre mødrenes deltagelse på arbejdsmarkedet, mindske omfanget af børnenes sygdom med deraf følgende konsekvenser, mindske kriminalitet, øge barnets uddannelsesniveau og senere job- og indtjeningsmuligheder og dermed sundheden på lang sigt.”
 

TIDEN ER INDE TIL AT VURDERE behovet for en egentlig reform af daginstitutionerne og deres rolle. Vi har behov for en dybere og bedre dokumenteret viden om, hvordan daginstitutionerne både kan bidrage til at forebygge sociale problemer senere i livsforløbet samt give næste generation den bedst mulige start i tilværelsen. Mange vil sikkert hævde, at der er sket meget omkring daginstitutionerne, samt at der er øget fokus på deres opgaver og kvalitetskriterier. Men det er svært at fornemme de store gennembrud – og slet ikke i et omfang, der matcher de potentialer, der tilsyneladende knytter sig til børnenes udvikling de første år.

Det er oplagt at hævde, at det er forældrenes ansvar. Det er det også primært, men hvis vi som nation har valgt at dele dette ansvar med institutionerne i langt højere grad end de fleste andre lande, var det måske naturligt, at vi kastede et kritisk og konstruktivt blik på, om vi i fællesskab kunne løfte det bedre – især fordi der er så store gevinster for alle parter. Det kunne være afsættet for en reform – eller i det mindste en dybere analyse. En 2030-plan for daginstitutionerne, som bl.a. skulle se på, hvordan forældrene inddrages langt tættere i institutionernes hverdag.

Hvis man skulle tage afsæt i de foreliggende undersøgelser og forestille sig den ideelle verden, burde der være lige så megen – hvis ikke mere – prestige i at være pædagog i en vuggestue som professor på et universitet. Det er trods alt her, vi afgør næste generations muligheder, omfanget af sociale problemer og dybest set konkurrencestatens udviklingspotentiale.

Forrige artikel Coop-chef kæmper mod talentløse supermarkeder Næste artikel Nobelpristager: Udsatte børns skæbne er afgjort før 1. klasse

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Danske medier har valgt deres Trump

Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.