Zornig-effekten

[graph title="Lisbeth Zornig Andersen" caption=" " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/6ce62-lisbeth_zornig_anderse.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/5fea4-lisbeth_zornig_anderse.png" text="• Født i 1968 i Vanløse • Job: direktør i Huset Zornig  • Uddannelse: cand.polit. fra Københavns Universitet i 1994 • Erfaring: Systemudvikler i Codan, Danske Bank og KMD. Underdirektør og senere direktør i Specialisterne (2006). Stiftede sin egen virksomhed, Zornig Consult, i 2009 og senere Huset Zornig. Formand for Børnerådet 2010-2012."] [/graph]

For få år siden var der ikke mange danskere, der havde hørt om Lisbeth Zornig Andersen. Men det har ændret sig. På rekordtid har hun skabt en unik platform i sin kamp for at sikre bedre vilkår for børn og udsatte grupper i samfundet. 

I dag er det svært at undgå at støde på Lisbeth Zornig Andersen, hvis man åbner for tv eller radio, går forbi en boghandel eller bladrer i en avis. 

Sjældent har børn og udsatte grupper haft et så markant, passioneret, gennemslagskraftigt, visionært og vidende menneske som talerør og frontkæmper. 

”Jeg er bare frontfiguren og formidleren,” lyder det beskedent fra Lisbeth Zornig. ”Hemmeligheden er, at jeg har utrolig dygtige mennesker i kulissen. Jeg har opdaget, at rigtig mange mennesker gerne vil noget på denne front, og jeg hiver alle ind, som tilbyder deres hjælp. Jeg har en tid nu og et momentum, som jeg udnytter til at prøve på at få rykket ved den sociale dagsorden.  Og på et tidspunkt er min tid også forbi,” siger hun.

Hver lørdag eftermiddag kan man høre hende i radioprogrammet ”Zornigs Zone” på Radio24syv, hvor hun tager lytterne med ind bag parcelhusets ligusterhæk, ghettoens betonmur og landsbysamfundets overfladeidyl for at tale med folk på kanten af samfundet og konfrontere politikerne.

Har man stillet ind på DR tirsdag aften, kan man følge Lisbeth Zornigs jagt på at få misbrugere, hjemløse og andre udsatte grupper op af sofaen og hen til stemmelokalerne ved kommunal- og regionsrådsvalget til november. 

”Stemmer på Kanten”, hedder programserien, hvor hun ringer på dørklokker, laver valgfester på værestederne, debatmøder på værtshuse, drejebøger til de politiske partier, musikvideoer og virale kampagner på de sociale medier. Målet er dels at øge valgdeltagelsen blandt kontanthjælpsmodtagere fra en tredjedel ved sidste valg til 42 pct., dels at skaffe dokumentation for, hvad der bedst får de udsatte til stemmelokalerne. 

”Forskere har sagt, at målet på 42 pct. er bindegalt. Men vi mener selv, at det er latterligt lavt, i betragtning af at vi forestiller os at leve i et demokrati. Og det er jo rystende, at man ikke tror på, det kan lade sig gøre,” siger hun. 

100 tænkere

Ideen til ”Stemmer på Kanten” blev født og udviklet i hendes egen tænketank. Den hedder Social Innovations Forum og består af 100 tænkere med baggrund i politik, forskning, kunst, socialområdet, sundhedsområdet m.v., der sammen skal udvikle nye ideer til at forbedre indsatsen over for udsatte mennesker i Danmark.

”Vi bruger hvert år mange milliarder kroner på en socialpolitik, der ikke leverer de ønskede resultater. Det er tragisk for de mange mennesker, der har brug for en hånd til at komme på fode, og det er problematisk for de trængte offentlige budgetter,” siger Zornig.

Derfor forsøger hun sammen med sine 100 tænkere at støbe kuglerne til en ny socialpolitik, der kan forvandle minus til plus. 

Hun presser hårdt på over for politikere fra både rød og blå blok i Folketinget for at få dem til at implementere sociale obligationer i Danmark i håb om at tiltrække risikovillig kapital til at finansiere sociale innovative projekter for udsatte grupper. Hun drømmer bl.a. om at pensionskassernes enorme pengetanke på 3.600 milliarder kr. kan komme i spil på det sociale område.

”Vi skal gøre lagkagen større. Vi skal turde investere i store og risikofyldte innovative sociale projekter. Vi kan lige så godt investere de store midler i pensionskasser og fonde i sociale obligationer som i andre typer obligationer, og lade interessenter og investorer få et afkast,” siger Lisbeth Zornig, der selv har en fortid i forsikrings- og pensionsbranchen hos Codan og Danske Bank.

Tænketanken er også for øjeblikket i gang med en stor trivselsundersøgelse om anbragte børns forældre. ”Hvordan har de det? Hvordan udvikler de sig undervejs, mens børnene er anbragt? Det ved vi ikke så meget om i dag,” siger hun.

Zornig og de 100 tænkere har også planer om at lave et Panel for Underdanmark, der kan bruges i f.eks. opinionsundersøgelser, så udsatte borgere kan få en stærkere stemme i offentligheden og blive hørt ved ny lovgivning.

For øjeblikket er hun ved at optage en ny dokumentarserie om udsatte familier, som senere skal vises på DR. Efter lang tids kamp har hun fået en række kommuner med på ideen om at sætte fokus på indsatsen for disse familier og give socialrådgiverne flere beføjelser til at træffe beslutninger ude hos den enkelte familie, hvor det brænder på.

Ved siden af alt dette rådgiver hun ministerier, institutioner og virksomheder. Hun er ved at lægge sidste hånd på en stor undersøgelse om nomadefamiliers møde med systemet, som tidligere socialminister Karen Hækkerup satte i gang, og som ”jeg er ret overbevist om kommer til at sætte en dagsorden, når den er færdig,” siger hun  forventningsfuldt.

Ét projekt er det dog ikke lykkedes hende at gennemføre: Hun ville gerne stifte en almennyttig fond – Fonden Zornig  –  som skulle udspringe af hendes egen barndom i ”Underdanmark” præget af vold, alkoholmisbrug og seksuelle overgreb. Fonden skulle hjælpe udsatte mennesker, så de undgik samme skæbne som hende selv. 

Men efter et års juridisk og økonomisk tovtrækkeri med myndighederne er denne ide nu droppet og erstattet af en helt ny: Hun vil stifte en almennyttig forening. 

”Siden jeg begyndte at blive en offentlig person, er jeg blevet kontaktet af rigtig mange mennesker, som gerne vil donere penge eller bruge nogle timer på at hjælpe udsatte familier i Danmark. Jeg er blevet helt overvældet. Vi har arbejdet med en model for at få alle de ressourcer i spil. Og derfor starter vi nu en almennyttig forening,” siger Zornig. 

”Vi oplever noget historisk for øjeblikket”

En offentlig person blev hun, da hun tiltrådte som formand i Børnerådet i 2010. Og med sin hudløst ærlige og barske bestseller ”Zornig – vrede er mit mellemnavn” kom hun for alvor på danskernes læber. I bogen fortæller hun detaljeret om en barndom præget af en følelsesmæssigt ustabil mor, en voldelig stedfar og et liv fuld af ligegyldighed, svigt, vold og misbrug. 

Men bogen er også en fortælling om mønsterbryderen Zornig, der havde kurs mod en barstol, men endte i en direktørstol. Og den kan tænde et håb for de mange børn, som er født på bunden af samfundet, om at det kan lade sig gøre at bryde den sociale arv.

Når Lisbeth Zornig Andersen skal pege på sine største sejre, nævner hun ikke opdragelsen af sine egne fem børn. For som hun udtrykker det: ”Hvis der er noget, jeg har været dygtig til, så er det at have fundet gode fædre til mine børn. Det kommer mig rigtig meget til gode nu, hvor jeg flyver rundt i landet, at der hele tiden er en stabil backup og hverdag for dem.”

Hun peger i stedet på det store fokus, der for øjeblikket er på udsatte børn, og det konstante pres på politikerne for at forbedre forholdene for dem. 

”Siden jeg blev formand for Børnerådet for tre år siden, og frem til i dag, er fokus på udsatte børn eksploderet. Det er selvfølgelig ikke kun min fortjeneste. Det er en fælles indsats. Jeg oplever lige nu et historisk pres fra børneorganisationer og mange andre parter, som ikke har været der før. Man kan se det på antallet af underretninger, som er vokset med flere hundrede procent i alle kommuner. Jeg tror, at vi for øjeblikket er vidner til noget stort på børneområdet, og som om en generation vil afspejle sig i færre udsatte voksne.”

Forrige artikel Ridderen af det sociale ansvar Næste artikel Velfærdens enzymer
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.