Zornig-effekten

[graph title="Lisbeth Zornig Andersen" caption=" " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/6ce62-lisbeth_zornig_anderse.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/5fea4-lisbeth_zornig_anderse.png" text="• Født i 1968 i Vanløse • Job: direktør i Huset Zornig  • Uddannelse: cand.polit. fra Københavns Universitet i 1994 • Erfaring: Systemudvikler i Codan, Danske Bank og KMD. Underdirektør og senere direktør i Specialisterne (2006). Stiftede sin egen virksomhed, Zornig Consult, i 2009 og senere Huset Zornig. Formand for Børnerådet 2010-2012."] [/graph]

For få år siden var der ikke mange danskere, der havde hørt om Lisbeth Zornig Andersen. Men det har ændret sig. På rekordtid har hun skabt en unik platform i sin kamp for at sikre bedre vilkår for børn og udsatte grupper i samfundet. 

I dag er det svært at undgå at støde på Lisbeth Zornig Andersen, hvis man åbner for tv eller radio, går forbi en boghandel eller bladrer i en avis. 

Sjældent har børn og udsatte grupper haft et så markant, passioneret, gennemslagskraftigt, visionært og vidende menneske som talerør og frontkæmper. 

”Jeg er bare frontfiguren og formidleren,” lyder det beskedent fra Lisbeth Zornig. ”Hemmeligheden er, at jeg har utrolig dygtige mennesker i kulissen. Jeg har opdaget, at rigtig mange mennesker gerne vil noget på denne front, og jeg hiver alle ind, som tilbyder deres hjælp. Jeg har en tid nu og et momentum, som jeg udnytter til at prøve på at få rykket ved den sociale dagsorden.  Og på et tidspunkt er min tid også forbi,” siger hun.

Hver lørdag eftermiddag kan man høre hende i radioprogrammet ”Zornigs Zone” på Radio24syv, hvor hun tager lytterne med ind bag parcelhusets ligusterhæk, ghettoens betonmur og landsbysamfundets overfladeidyl for at tale med folk på kanten af samfundet og konfrontere politikerne.

Har man stillet ind på DR tirsdag aften, kan man følge Lisbeth Zornigs jagt på at få misbrugere, hjemløse og andre udsatte grupper op af sofaen og hen til stemmelokalerne ved kommunal- og regionsrådsvalget til november. 

”Stemmer på Kanten”, hedder programserien, hvor hun ringer på dørklokker, laver valgfester på værestederne, debatmøder på værtshuse, drejebøger til de politiske partier, musikvideoer og virale kampagner på de sociale medier. Målet er dels at øge valgdeltagelsen blandt kontanthjælpsmodtagere fra en tredjedel ved sidste valg til 42 pct., dels at skaffe dokumentation for, hvad der bedst får de udsatte til stemmelokalerne. 

”Forskere har sagt, at målet på 42 pct. er bindegalt. Men vi mener selv, at det er latterligt lavt, i betragtning af at vi forestiller os at leve i et demokrati. Og det er jo rystende, at man ikke tror på, det kan lade sig gøre,” siger hun. 

100 tænkere

Ideen til ”Stemmer på Kanten” blev født og udviklet i hendes egen tænketank. Den hedder Social Innovations Forum og består af 100 tænkere med baggrund i politik, forskning, kunst, socialområdet, sundhedsområdet m.v., der sammen skal udvikle nye ideer til at forbedre indsatsen over for udsatte mennesker i Danmark.

”Vi bruger hvert år mange milliarder kroner på en socialpolitik, der ikke leverer de ønskede resultater. Det er tragisk for de mange mennesker, der har brug for en hånd til at komme på fode, og det er problematisk for de trængte offentlige budgetter,” siger Zornig.

Derfor forsøger hun sammen med sine 100 tænkere at støbe kuglerne til en ny socialpolitik, der kan forvandle minus til plus. 

Hun presser hårdt på over for politikere fra både rød og blå blok i Folketinget for at få dem til at implementere sociale obligationer i Danmark i håb om at tiltrække risikovillig kapital til at finansiere sociale innovative projekter for udsatte grupper. Hun drømmer bl.a. om at pensionskassernes enorme pengetanke på 3.600 milliarder kr. kan komme i spil på det sociale område.

”Vi skal gøre lagkagen større. Vi skal turde investere i store og risikofyldte innovative sociale projekter. Vi kan lige så godt investere de store midler i pensionskasser og fonde i sociale obligationer som i andre typer obligationer, og lade interessenter og investorer få et afkast,” siger Lisbeth Zornig, der selv har en fortid i forsikrings- og pensionsbranchen hos Codan og Danske Bank.

Tænketanken er også for øjeblikket i gang med en stor trivselsundersøgelse om anbragte børns forældre. ”Hvordan har de det? Hvordan udvikler de sig undervejs, mens børnene er anbragt? Det ved vi ikke så meget om i dag,” siger hun.

Zornig og de 100 tænkere har også planer om at lave et Panel for Underdanmark, der kan bruges i f.eks. opinionsundersøgelser, så udsatte borgere kan få en stærkere stemme i offentligheden og blive hørt ved ny lovgivning.

For øjeblikket er hun ved at optage en ny dokumentarserie om udsatte familier, som senere skal vises på DR. Efter lang tids kamp har hun fået en række kommuner med på ideen om at sætte fokus på indsatsen for disse familier og give socialrådgiverne flere beføjelser til at træffe beslutninger ude hos den enkelte familie, hvor det brænder på.

Ved siden af alt dette rådgiver hun ministerier, institutioner og virksomheder. Hun er ved at lægge sidste hånd på en stor undersøgelse om nomadefamiliers møde med systemet, som tidligere socialminister Karen Hækkerup satte i gang, og som ”jeg er ret overbevist om kommer til at sætte en dagsorden, når den er færdig,” siger hun  forventningsfuldt.

Ét projekt er det dog ikke lykkedes hende at gennemføre: Hun ville gerne stifte en almennyttig fond – Fonden Zornig  –  som skulle udspringe af hendes egen barndom i ”Underdanmark” præget af vold, alkoholmisbrug og seksuelle overgreb. Fonden skulle hjælpe udsatte mennesker, så de undgik samme skæbne som hende selv. 

Men efter et års juridisk og økonomisk tovtrækkeri med myndighederne er denne ide nu droppet og erstattet af en helt ny: Hun vil stifte en almennyttig forening. 

”Siden jeg begyndte at blive en offentlig person, er jeg blevet kontaktet af rigtig mange mennesker, som gerne vil donere penge eller bruge nogle timer på at hjælpe udsatte familier i Danmark. Jeg er blevet helt overvældet. Vi har arbejdet med en model for at få alle de ressourcer i spil. Og derfor starter vi nu en almennyttig forening,” siger Zornig. 

”Vi oplever noget historisk for øjeblikket”

En offentlig person blev hun, da hun tiltrådte som formand i Børnerådet i 2010. Og med sin hudløst ærlige og barske bestseller ”Zornig – vrede er mit mellemnavn” kom hun for alvor på danskernes læber. I bogen fortæller hun detaljeret om en barndom præget af en følelsesmæssigt ustabil mor, en voldelig stedfar og et liv fuld af ligegyldighed, svigt, vold og misbrug. 

Men bogen er også en fortælling om mønsterbryderen Zornig, der havde kurs mod en barstol, men endte i en direktørstol. Og den kan tænde et håb for de mange børn, som er født på bunden af samfundet, om at det kan lade sig gøre at bryde den sociale arv.

Når Lisbeth Zornig Andersen skal pege på sine største sejre, nævner hun ikke opdragelsen af sine egne fem børn. For som hun udtrykker det: ”Hvis der er noget, jeg har været dygtig til, så er det at have fundet gode fædre til mine børn. Det kommer mig rigtig meget til gode nu, hvor jeg flyver rundt i landet, at der hele tiden er en stabil backup og hverdag for dem.”

Hun peger i stedet på det store fokus, der for øjeblikket er på udsatte børn, og det konstante pres på politikerne for at forbedre forholdene for dem. 

”Siden jeg blev formand for Børnerådet for tre år siden, og frem til i dag, er fokus på udsatte børn eksploderet. Det er selvfølgelig ikke kun min fortjeneste. Det er en fælles indsats. Jeg oplever lige nu et historisk pres fra børneorganisationer og mange andre parter, som ikke har været der før. Man kan se det på antallet af underretninger, som er vokset med flere hundrede procent i alle kommuner. Jeg tror, at vi for øjeblikket er vidner til noget stort på børneområdet, og som om en generation vil afspejle sig i færre udsatte voksne.”

Forrige artikel Ridderen af det sociale ansvar Næste artikel Velfærdens enzymer

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.