Før man kan hjælpe hinanden, skal man kende hinanden – eller i det mindste skal den ene vide, at den anden findes og kunne bruge en hånd.

I Southwark Circle og de andre lokale Circle-afdelinger rundt om i Storbritannien skaber de kontakterne – helt præcis 27.731 i år.

Via et simpelt formidlingssystem hjælper yngre og ældre hinanden med småting i dagligdagen. Det kan for eksempel være, når der skal hænges gardinstænger op, ordnes have eller pudses vinduer. Men man kan også lære nye ting og dele hobbyer og interesser i ”Cirklen”.

Ideen bygger på timebank-konceptet, som går ud på at skabe forbindelser mellem mennesker i deres lokalsamfund ved at gøre det nemt for dem at hjælpe hinanden med mindre dagligdags gøremål. Måske hjælper en ung mor en ældre nabo med indkøb en time om ugen. Den time kan hun sætte i banken og for eksempel bruge på lektiehjælp til sin søn, som en pensioneret matematiklærer tilbyder via banken.

Der findes omkring 450 ”banker” verden over, de fleste i USA og Storbritannien. Den særlige variant, som praktiseres i Cirklen, er designet sammen med 250 ældre mennesker og deres familier af Participle – en organisation, som har sat sig for at udvikle løsninger, der giver bedre velfærd.

Cirklen er en medlemsorganisation og en socialøkonomisk virksomhed – et Community Interest Company, som virksomhedsformen hedder i Storbritannien.

Via Cirklen kan man få et godt tilbud på handy hjælp. Har man eksempelvis brug for en hånd til at få hængt gardinerne op, kan man bruge en hjælpebillet, som man køber af cirklen for 10 pund. En billet giver omkring en times hjælp fra en af cirklens hjælpere. Hjælperen kan være en frivillig i cirklen eller en timebetalt hjælper. Blandt de betalte hjælpere er en del pensionerede håndværkere, som stadig synes, de kan bidrage. I øvrigt er det sådan, at de fleste mænd i cirklen er startet som hjælpere for så senere at blive deltagere i en række andre aktiviteter.

[quote align="left" author=""]Erfaringerne fra Southwark er, at mange ældre er mere tilbøjelige til at bede om hjælp, når de kan betale lidt for det. De vil ikke ligge til last.[/quote]

”Cirkelmodellen” tilbyder praktisk hjælp til mindre opgaver, når der er behov for det. Da systemet ikke opererer med markedspriser, er der også plads til andre elementer såsom venskab og gensidighed. Der er altså tale om mere end et rent kunde-leverandør-forhold mellem hjælper og modtager.

Sjovt nok har det vist sig, at betaling kan være med til at tiltrække nye medlemmer i cirklerne. Erfaringerne fra Southwark er, at mange ældre er mere tilbøjelige til at bede om hjælp, når de kan betale lidt for det. De vil ikke ligge til last.

Et socialt netværk

Men Cirklen er mere end blot udveksling af hjælp til praktiske opgaver, det er også et socialt netværk. I praksis bliver de fleste medlemmer, fordi de har et par ting, de godt kan bruge hjælp til. Men ofte vækkes interessen for også at deltage i de sociale arrangementer, og nye venskaber opstår blandt Cirklens medlemmer.

Handy-servicen er en slags murbrækker, som lokker mange nysgerrige til at deltage. Men idet de bliver en del af de nye fællesskaber, opdager de, at de faktisk også kan bidrage til dem. En tredjedel af hjælperne er i øvrigt over 50, og Cirklen opfordrer hjælperne til at hyggesnakke, mens de hænger spejlet op eller samler blade i haven.

[quote align="right" author=""]Hele projektet er drevet af spørgsmålet om, hvordan man lokalt kan mobilisere offentlige, private og frivillige kræfter til at hjælpe alle ældre med at definere og skabe livskvalitet for dem selv.[/quote]

Cirklen blev startet i erkendelse af, at befolkningen bliver ældre, samtidig med at den offentlige service allerede er smurt så tyndt ud, at man dårligt kan smage den. De ældre, som var med til at udforme konceptet, pegede på, at det kan være svært at holde sig i gang, når det tynder ud i det sociale netværk – som det gør med årene af naturlige årsager, eller for eksempel når børn og børnebørn flytter til en anden del af landet. Og forskning viser, at mennesker med stærke netværk er langt mindre syge og i højere grad klarer sig uden offentlige ydelser.

Participle hjælper lokale myndigheder med at finde en model og et setup for den økonomiske side af sagen. Efter en periode bliver hver cirkel selvbærende, så kommunen ikke længere behøver at støtte den økonomisk. Det lyder jo dejlig billigt – set fra et offentligt systems side – at lokalsamfundet sådan kan klare en masse opgaver.

Hele projektet er drevet af spørgsmålet om, hvordan man lokalt kan mobilisere offentlige, private og frivillige kræfter til at hjælpe alle ældre med at definere og skabe livskvalitet for dem selv. På den måde gav det sig selv, at man måtte have fat i problemstillingen dér, hvor de ældre selv ønskede sig noget andet end det, de allerede havde eller fik fra det offentlige system, og så derfra finde ud af, hvor eksempelvis frivillige hjælpere kunne finde mening i at være med. Og det er nok centralt for at forstå succesen: Spørgsmålet var ikke, om nogle frivillige ville hjælpe kommunen med at få ældreplejen til at hænge sammen.

Når vi ikke har nogen timebanker i Danmark, skyldes det nok, at skattemyndighederne her til lands synes, at det er mest fair, at den slags nabohjælp beskattes.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.