Dansk talentmasse som accelerator for vækst

Prisen er ikke længere det eneste parameter, når danske virksomheder flytter arbejdspladser til udlandet. Adgangen til kvalificeret arbejdskraft er et globalt konkurrenceparameter. Det kan give Danmark nye vækstmuligheder.

Vi har de seneste mange år har set danske virksomheder udflage aktiviteter til udlandet - herunder Kina - med en ambition om at nyde godt af den billige arbejdskraft. Gennem mine godt fire år i Shanghai som direktør for Innovation Center Denmark, har jeg imidlertid været vidne til en ændring af motivationen for at udflage arbejdskraft.

Nu er det nemlig ikke længere kun produktion man udflager, men i stigende grad også forsknings- og udviklingsaktiviteter. Og her spiller prisen en væsentlig mindre rolle end adgangen til lokale markeder og adgangen til talent. Med andre ord kan der være stillinger, der flyttes til udlandet, fordi vi i Danmark ikke er i stand til at fostre en tilstrækkelig talentmasse inden for bestemte områder eller fordi virksomhederne ønsker at tilgå spidskompetencer der, hvor de nu findes i verden.

Hvis vi nu vender denne problemstilling på hovedet og ser på, hvordan Danmark kan få noget positivt ud af situationen - altså under antagelse af, at udenlandske virksomheder på tilsvarende vis arbejder på at etablere deres videnproduktion i verdens hot-spots - ja så står vi over for en række indsatsområder:

  • For det første skal vi være os selv bevidste om vores styrkepositioner. Det mener jeg i stor udstrækning vi allerede er, udfordringen er måske nogle gange at sætte hårdt ind på de VIRKELIGE styrkepositioner, altså der, hvor vi er blandt verdenseliten eller har potentiale til at blive det. Der er ikke kun tale om erhvervsmæssige styrkepositioner, men i mindst lige så høj grad de forskningsmæssige styrker samt den politiske og administrative opbakning til dem. Sidstnævnte kan eksemplificeres ved beslutningen om at bygge supersygehuse i regionerne eller gøre København til CO2-neutral hovedstad. Det er agendaer, der stimulerer vækst og i øvrigt skaber stor markedsføringsværdi.
  • Så skal vi sikre os, at vi har de rette rammebetingelser og et stærkt dansk modtagerapparat for udenlandske virksomheder, der tiltrækkes af vores spidskompetencer. Som udenlandsk investor er det utrolig vigtigt, at man bliver modtaget af et erhvervsvenligt system af personer og organisationer, der giver tillid til, at Danmark eller regionen/kommunen er det rette sted at placere sin virksomhed. Forskellige lande arbejder med forskellige metoder, der strækker sig fra økonomiske incitamenter (skattelettelser) over rådgivningsbistand til egentlig support til forretningsudvikling og etableringsstøtte. Uden at fremhæve en model fremfor andre, bør vi i Danmark have en dialog om, hvor meget vi vil de internationale virksomheder, og hvordan vi får tiltrukket og fastholdt så mange som muligt af den type, vi ønsker.
  • Og sidst men absolut ikke mindst er det uhyre vigtigt, at de virksomheder, der overvejer at investere i Danmark, føler sig trygge ved at kunne tilgå den talentmasse, de har behov for. En virksomhed, hvis lokale succes er afhængig af, om de kan få ansat 50 sælgere og 50 ingeniører, vil af gode grunde være meget opmærksom på, hvor stor den udfordring er. Hvis vi vil bruge dette aktivt, kræver det, at vi skaber overblik over vores talentmasse i Danmark samt arbejder målrettet på at tiltrække og fastholde udenlandsk talent inden for vores væsentligste styrkepositioner og naturligvis på de områder, hvor mængden af dansk talent er utilstrækkelig. Vi modtager årligt en mængde udenlandske studerende i Danmark. Desværre forsvinder rigtig mange tilbage til deres hjemland efter endt uddannelse uden at være blevet ordentligt introduceret til de karrieremuligheder, de har i Danmark, eller for danske virksomheder i udlandet. Vi skal med andre ord forstå at bruge ’talent’ som et af de aktiver, vi virkelig har i Danmark inden for vores væsentligste områder.

Hvis vi formår at skabe en optimal kombination af ovenstående tre områder, er jeg overbevist om, at vi kan accelerere væksten i Danmark yderligere gennem flere udenlandske virksomhedsetableringer og investeringer.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel EU prioriterer forskningsmidlerne forkert Næste artikel Skaler lige den virksomhed!
Derfor er min kalender offentlig

Derfor er min kalender offentlig

En åben kalender fremmer gennemsigtighed i hele firmaet, tvinger dig til at tage stilling til hvert punkt i din tidsplan og gør dig lettilgængelig, skriver iværksætter David Kalt.

Kina vil have verdens smarteste byer!

Kina vil have verdens smarteste byer!

Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data sammen fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe en smart city. Det sker i tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Estland, den digitale stat

Estland, den digitale stat

Efter murens fald gik Estland all in på digitalisering. I dag er Estlands offentlige administration en inspiration for andre.
Færøerne – og flere andre lande – har overtaget softwaren bag systemet.

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

I sidste måned afviste Facebook at fjerne en falsk video med formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Nu spreder endnu en falsk video sig på det sociale medie – denne gang af Facebooks egen stifter Mark Zuckerburg. Men vil de fjerne den?