Dansk talentmasse som accelerator for vækst

Prisen er ikke længere det eneste parameter, når danske virksomheder flytter arbejdspladser til udlandet. Adgangen til kvalificeret arbejdskraft er et globalt konkurrenceparameter. Det kan give Danmark nye vækstmuligheder.

Vi har de seneste mange år har set danske virksomheder udflage aktiviteter til udlandet - herunder Kina - med en ambition om at nyde godt af den billige arbejdskraft. Gennem mine godt fire år i Shanghai som direktør for Innovation Center Denmark, har jeg imidlertid været vidne til en ændring af motivationen for at udflage arbejdskraft.

Nu er det nemlig ikke længere kun produktion man udflager, men i stigende grad også forsknings- og udviklingsaktiviteter. Og her spiller prisen en væsentlig mindre rolle end adgangen til lokale markeder og adgangen til talent. Med andre ord kan der være stillinger, der flyttes til udlandet, fordi vi i Danmark ikke er i stand til at fostre en tilstrækkelig talentmasse inden for bestemte områder eller fordi virksomhederne ønsker at tilgå spidskompetencer der, hvor de nu findes i verden.

Hvis vi nu vender denne problemstilling på hovedet og ser på, hvordan Danmark kan få noget positivt ud af situationen - altså under antagelse af, at udenlandske virksomheder på tilsvarende vis arbejder på at etablere deres videnproduktion i verdens hot-spots - ja så står vi over for en række indsatsområder:

  • For det første skal vi være os selv bevidste om vores styrkepositioner. Det mener jeg i stor udstrækning vi allerede er, udfordringen er måske nogle gange at sætte hårdt ind på de VIRKELIGE styrkepositioner, altså der, hvor vi er blandt verdenseliten eller har potentiale til at blive det. Der er ikke kun tale om erhvervsmæssige styrkepositioner, men i mindst lige så høj grad de forskningsmæssige styrker samt den politiske og administrative opbakning til dem. Sidstnævnte kan eksemplificeres ved beslutningen om at bygge supersygehuse i regionerne eller gøre København til CO2-neutral hovedstad. Det er agendaer, der stimulerer vækst og i øvrigt skaber stor markedsføringsværdi.
  • Så skal vi sikre os, at vi har de rette rammebetingelser og et stærkt dansk modtagerapparat for udenlandske virksomheder, der tiltrækkes af vores spidskompetencer. Som udenlandsk investor er det utrolig vigtigt, at man bliver modtaget af et erhvervsvenligt system af personer og organisationer, der giver tillid til, at Danmark eller regionen/kommunen er det rette sted at placere sin virksomhed. Forskellige lande arbejder med forskellige metoder, der strækker sig fra økonomiske incitamenter (skattelettelser) over rådgivningsbistand til egentlig support til forretningsudvikling og etableringsstøtte. Uden at fremhæve en model fremfor andre, bør vi i Danmark have en dialog om, hvor meget vi vil de internationale virksomheder, og hvordan vi får tiltrukket og fastholdt så mange som muligt af den type, vi ønsker.
  • Og sidst men absolut ikke mindst er det uhyre vigtigt, at de virksomheder, der overvejer at investere i Danmark, føler sig trygge ved at kunne tilgå den talentmasse, de har behov for. En virksomhed, hvis lokale succes er afhængig af, om de kan få ansat 50 sælgere og 50 ingeniører, vil af gode grunde være meget opmærksom på, hvor stor den udfordring er. Hvis vi vil bruge dette aktivt, kræver det, at vi skaber overblik over vores talentmasse i Danmark samt arbejder målrettet på at tiltrække og fastholde udenlandsk talent inden for vores væsentligste styrkepositioner og naturligvis på de områder, hvor mængden af dansk talent er utilstrækkelig. Vi modtager årligt en mængde udenlandske studerende i Danmark. Desværre forsvinder rigtig mange tilbage til deres hjemland efter endt uddannelse uden at være blevet ordentligt introduceret til de karrieremuligheder, de har i Danmark, eller for danske virksomheder i udlandet. Vi skal med andre ord forstå at bruge ’talent’ som et af de aktiver, vi virkelig har i Danmark inden for vores væsentligste områder.

Hvis vi formår at skabe en optimal kombination af ovenstående tre områder, er jeg overbevist om, at vi kan accelerere væksten i Danmark yderligere gennem flere udenlandske virksomhedsetableringer og investeringer.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel EU prioriterer forskningsmidlerne forkert Næste artikel Skaler lige den virksomhed!
Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Virtual reality åbner for vanskeligt tilgængelige oplevelser

Virtual reality åbner for vanskeligt tilgængelige oplevelser

Virtual reality er stadig en teknologi, der kæmper for at finde sin plads i dagligdagen.

Det er især tre anvendelser, der driver den professionelle brug af VR: Træning af medarbejdere, salg og demonstrationer af udstyr og brugen af VR-oplevelser som terapi.