Fonde finansierer undersøgende journalistik

Den undersøgende journalistik er under hårdt pres. Dagblade verden over oplever faldende annonceindtægter, sivende oplag og massive nedskæringer. Det får mange til at nedprioritere den omkostningstunge undersøgende journalistik. Nettet dikterer i stigende grad den journalistiske produktionsrytme, og store dagblade som The New York Times og Wall Street Journal investerer færre ressourcer i gravergrupper og andre ”langsomme” redaktioner.

Men nu arbejder innovative mediefolk, først og fremmest i USA, med en ny finansieringsmodel, hvor filantropiske fonde leverer det nødvendige økonomiske fundament for den undersøgende journalistik.

De seneste år har en række amerikanske fonde bevilget store summer til oprettelsen af uafhængige nonprofit-medier. Konkrete eksempler er ProPublica, Center for Public Integrity og Center for Investigative Reporting, som alle er oprettet med det grundformål at fremme undersøgende journalistik og fastholde journalistikkens rolle som demokratiets vagthund. ProPublica alene modtager mere end 10 millioner dollar om året fra The Sandler Foundation – en privat fond etableret af Herb og Marion Sandler, som er de tidligere ejere af USA’s engang største udlånsvirksomhed, Golden West.

Denne nye type journalistiske centre tjener i udgangspunktet ikke andre interesser end borgernes. Deres økonomiske uafhængighed giver dem mulighed for at grave ned i store og komplekse stofområder og producere dybdegående historier. ProPublica skriver direkte, at deres formål er ”at producere dybdeborende journalistik i offentlighedens interesse.”

Disse uafhængige nonprofit-medier opererer med nogle helt andre succeskriterier for deres journalistiske arbejde end de mere traditionelt finansierede mediehuse. I kraft af deres finansieringsmodel behøver de ikke fokusere på de traditionelle effektmål som trafik og oplagstal. Derimod bliver den samfundsmæssige værdi og gennemslaget af den enkelte historie afgørende. De arbejder således ud fra en model, hvor de producerer historierne og derefter forsøger at få dem publiceret til den brede offentlighed i samarbejde med de ”gamle” nyhedsmedier. Center for Investigative Reporting er eksempelvis mediepartner med Washington Post, Al-Jazeera og Los Angeles Times. Mange arbejder dog samtidig på at udvikle metoder til at måle effekten af denne form for distribution.

Udviklingen bæres ikke bare af små nye medieinnovatører. En række sværvægtere inden for det journalistiske felt er hoppet med på bølgen. Der er således både tidligere redaktører og udgivere fra en række af de store dagblade med. I spidsen for ProPublica sidder eksempelvis Paul E. Steiger, som er tidligere chefredaktør på Wall Street Journal.

USA er langt fremme med fondsfinansieret undersøgende journalistik. Men også i andre dele af verden eksperimenteres med denne finansieringsmodel. I England, Letland og Ukraine er der tilsvarende initiativer, og i regioner som Afrika og Mellemøsten er der også eksempler på journalistiske tiltag, som er fondsfinansierede. Senest åbnede i december 2012 et nyt center for undersøgende journalistik i Pakistan. Det første scoop var en historie om, at ledende politikere i Pakistan ikke betaler skat. Den blev bl.a. bragt af både Børsen og DR herhjemme.

I Danmark er denne type journalistik også på vej frem. Det blev i december sidste år offentliggjort, at tre danske journalister med erfaring inden for undersøgende journalistik har oprettet et nyt center: Investigative Reporting Denmark. Formålet med initiativet er at etablere en nonprofit­organisation, der skal producere undersøgende journalistik inden for landets grænser. Folkene bag initiativet har søgt om støtte hos udvalgte danske fonde og afventer nu deres tilbagemeldinger.

Forrige artikel Danmarks forbundne løsninger Næste artikel Robotter overtager kinesiske arbejdspladser
Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Virtual reality åbner for vanskeligt tilgængelige oplevelser

Virtual reality åbner for vanskeligt tilgængelige oplevelser

Virtual reality er stadig en teknologi, der kæmper for at finde sin plads i dagligdagen.

Det er især tre anvendelser, der driver den professionelle brug af VR: Træning af medarbejdere, salg og demonstrationer af udstyr og brugen af VR-oplevelser som terapi.

Ny lov forringer beskyttelse mod bagvaskelse på Facebook

Ny lov forringer beskyttelse mod bagvaskelse på Facebook

Jurister kritiserer ny lovgivning for at lade erhvervsfolk og privatpersoner i stikken, hvis de udsættes for falske påstande på Facebook. Anonyme injurier på de sociale medier er nemlig ikke længere en sag for politiet – medmindre de skader en politiker eller er særligt alvorligt strafbare.

Robotterne der leder lederne

Robotterne der leder lederne

Flere virksomheder bruger kunstigt intelligente apps, der hjælper nye chefer med påmindelser og tip til at skabe velfungerende arbejdspladser.