Fonde finansierer undersøgende journalistik

Den undersøgende journalistik er under hårdt pres. Dagblade verden over oplever faldende annonceindtægter, sivende oplag og massive nedskæringer. Det får mange til at nedprioritere den omkostningstunge undersøgende journalistik. Nettet dikterer i stigende grad den journalistiske produktionsrytme, og store dagblade som The New York Times og Wall Street Journal investerer færre ressourcer i gravergrupper og andre ”langsomme” redaktioner.

Men nu arbejder innovative mediefolk, først og fremmest i USA, med en ny finansieringsmodel, hvor filantropiske fonde leverer det nødvendige økonomiske fundament for den undersøgende journalistik.

De seneste år har en række amerikanske fonde bevilget store summer til oprettelsen af uafhængige nonprofit-medier. Konkrete eksempler er ProPublica, Center for Public Integrity og Center for Investigative Reporting, som alle er oprettet med det grundformål at fremme undersøgende journalistik og fastholde journalistikkens rolle som demokratiets vagthund. ProPublica alene modtager mere end 10 millioner dollar om året fra The Sandler Foundation – en privat fond etableret af Herb og Marion Sandler, som er de tidligere ejere af USA’s engang største udlånsvirksomhed, Golden West.

Denne nye type journalistiske centre tjener i udgangspunktet ikke andre interesser end borgernes. Deres økonomiske uafhængighed giver dem mulighed for at grave ned i store og komplekse stofområder og producere dybdegående historier. ProPublica skriver direkte, at deres formål er ”at producere dybdeborende journalistik i offentlighedens interesse.”

Disse uafhængige nonprofit-medier opererer med nogle helt andre succeskriterier for deres journalistiske arbejde end de mere traditionelt finansierede mediehuse. I kraft af deres finansieringsmodel behøver de ikke fokusere på de traditionelle effektmål som trafik og oplagstal. Derimod bliver den samfundsmæssige værdi og gennemslaget af den enkelte historie afgørende. De arbejder således ud fra en model, hvor de producerer historierne og derefter forsøger at få dem publiceret til den brede offentlighed i samarbejde med de ”gamle” nyhedsmedier. Center for Investigative Reporting er eksempelvis mediepartner med Washington Post, Al-Jazeera og Los Angeles Times. Mange arbejder dog samtidig på at udvikle metoder til at måle effekten af denne form for distribution.

Udviklingen bæres ikke bare af små nye medieinnovatører. En række sværvægtere inden for det journalistiske felt er hoppet med på bølgen. Der er således både tidligere redaktører og udgivere fra en række af de store dagblade med. I spidsen for ProPublica sidder eksempelvis Paul E. Steiger, som er tidligere chefredaktør på Wall Street Journal.

USA er langt fremme med fondsfinansieret undersøgende journalistik. Men også i andre dele af verden eksperimenteres med denne finansieringsmodel. I England, Letland og Ukraine er der tilsvarende initiativer, og i regioner som Afrika og Mellemøsten er der også eksempler på journalistiske tiltag, som er fondsfinansierede. Senest åbnede i december 2012 et nyt center for undersøgende journalistik i Pakistan. Det første scoop var en historie om, at ledende politikere i Pakistan ikke betaler skat. Den blev bl.a. bragt af både Børsen og DR herhjemme.

I Danmark er denne type journalistik også på vej frem. Det blev i december sidste år offentliggjort, at tre danske journalister med erfaring inden for undersøgende journalistik har oprettet et nyt center: Investigative Reporting Denmark. Formålet med initiativet er at etablere en nonprofit­organisation, der skal producere undersøgende journalistik inden for landets grænser. Folkene bag initiativet har søgt om støtte hos udvalgte danske fonde og afventer nu deres tilbagemeldinger.

Forrige artikel Danmarks forbundne løsninger Næste artikel Robotter overtager kinesiske arbejdspladser
Derfor er min kalender offentlig

Derfor er min kalender offentlig

En åben kalender fremmer gennemsigtighed i hele firmaet, tvinger dig til at tage stilling til hvert punkt i din tidsplan og gør dig lettilgængelig, skriver iværksætter David Kalt.

Kina vil have verdens smarteste byer!

Kina vil have verdens smarteste byer!

Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data sammen fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe en smart city. Det sker i tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Estland, den digitale stat

Estland, den digitale stat

Efter murens fald gik Estland all in på digitalisering. I dag er Estlands offentlige administration en inspiration for andre.
Færøerne – og flere andre lande – har overtaget softwaren bag systemet.

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

I sidste måned afviste Facebook at fjerne en falsk video med formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Nu spreder endnu en falsk video sig på det sociale medie – denne gang af Facebooks egen stifter Mark Zuckerburg. Men vil de fjerne den?