Forældet infrastruktur hæmmer digital vækst

Regeringen bruger millioner til fibernet på Bornholm, men svigter resten af Danmark. Kommuner råber på fibernet, mens nye supersygehuse klager over huller i bredbåndsdækningen. Globalt bruger byer fibernet til at skabe ny vækst og arbejdspladser, men Christiansborg tøver, holder udviklingen tilbage og fastholder nu et 14 år gammelt teleforlig.

Mens bornholmerne stadig jubler over, at regeringen har øremærket i alt 60 millioner kr. til fibernet på øen, går store dele af det øvrige Danmark glip af den vækst og de arbejdspladser, der følger med hurtige bredbåndsforbindelser. Det gælder både for en række andre kommuner i Udkantsdanmark og for Danmarks økonomiske kraftcentre – København, Aarhus, Aalborg og Odense – hvor adgangen til fibernettet snart vil være langsommere end bornholmernes.

Nye analyser viser ellers, at for hver gang hastigheden på nettet fordobles, stiger BNP med 0,3 pct. Til sammenligning viser de foreløbige økonomiske opgørelser for 2012, at Danmarks BNP er faldet med 0,6 pct. i forhold til året før.

Alligevel ønsker regeringen ikke at bruge investeringen på Bornholm som det første skridt i en ambitiøs plan for at sikre alle husstande og virksomheder adgang til superhurtige bredbåndsforbindelser. Den holder indtil videre fast i det nu 14 år gamle teleforlig og dets målsætning om, at alle danskere i 2020 skal have adgang til et bredbånd på 100 Mbit/s. Det er tilmed en målsætning, der kun fokuserer på hastigheden for modtagelse af data via nettet, men ikke på det stadig stigende behov for også at kunne uploade til nettet. Se figur 1.

Login