Hvad skal være Danmarks Futurama?

Den nuværende krise åbner op for nye muligheder og visioner for fremtiden. Men hvad skal være Danmarks vækstvision og hvordan får vi borgerne med ombord? Måske kan vi lære af historien bag New York World Fair’s Futurama-udstillinger.

Da verdensudstillingen Futurama ved New York World’s Fair åbnede første gang i 1939 under efterdønningerne fra Den Store Depression, præsenterede den amerikanske bilproducent General Motors en dynamisk og positiv vision af, hvad USA skulle være i 1960.

Hér blev en gigantisk skalamodel af fremtidens USA centreret omkring ”Highways and Horizons” og ”City of Tomorrow” med introduktion af bl.a. konceptet personlig bileje samt tusindvis af modelbiler, som kørte rundt på et netværk af sporede superhighways. Udstillingen efterlod sådan et dybt indtryk, at den har formet byudviklingen i USA gennem de sidste 70 år. Men det var ikke bare køretøjer General Motors solgte – de solgte også optimisme og drømme.

I 1964 blev en opdateret version, Futurama II, præsenteret igen ved New York World’s Fair, denne gang med billeder af, hvordan livet ville se ud 60 år frem i tiden. Scenerne inkluderede blandt andet en Antarktisk ”Weather Central” varslingscenter, et ”Hotel Atlantis” til undersøiske ferier og vandingsanlæg til ørkener. Udstillingen viste sig at blive den mest populære med mere end 26 millioner besøgende i de 12 måneder, hvor udstillingen var åben. Endnu en gang var udstillingen sponsoreret af General Motors.

I juni 2009 gik General Motors konkurs på grund af finanskrisen – en symbolsk markering af industrisamfundets endelige.

I dag er det tid til en ny positiv vision – et Futurama for det 21. århundrede. Og denne gang er den ført an af William Becker, tidl. executive director af the US Presidential Climate Action Project, som sammen med bl.a. FNs Global Compact netværk og en række andre aktører vil skabe grobund for en positiv vision for et bæredygtigt samfund: The Future We Want.

William Becker, som har bidraget til min internationale bog om bæredygtig business, ”The New Pioneers”, fortalte mig for nyligt om de tre trin, der er planlagt for The Future We Want:

  1. Skabe en global samtale gennem brug af sociale medier og crowdsourcing, således at borgere fra hele verden kan dele deres ideer til, hvordan vi skaber et bæredygtigt samfund, lige fra grønne bygninger, bæredygtige transportsystemer og vedvarende energiløsninger.
  2. En udstilling ved FNs Earth Summit i Rio i 2012, hvor disse ideer bliver gengivet gennem videoer, computer animationer og andre avancerede kommunikationsteknologier.
  3. Global udbredelse af disse teknologier og produkter i forskellige formater lige fra undervisningsmaterialer og apps til en hjemmeside, der tilbyder værktøjer til professionelle (by)planlæggere, så de kan engagere borgere i lokale bæredygtighedstiltag.

For som han forklarede, så er ønsket ikke kun at skabe en positiv bæredygtighedsvision, men også at skabe grobund for en ny social kontrakt mellem borgere, virksomheder og myndigheder på tværs af landegrænser – at styrke en global bæredygtighedsbevægelse. 

Lige nu er der fokus på, hvordan vi får kick-startet væksten i Danmark igen, og der er sat 17,5 milliarder kroner af til investeringer, der skal skubbe os ud af krisen. I den forbindelse håber jeg på to ting: at der også bliver skabt en positiv fremtidsvision med saft og kraft for, hvad det er den fornyede vækst skal bidrage til – hvad skal være Danmarks Futurama?

Den anden ting jeg håber på, er større inddragelse af borgerne i udviklingen af konkrete tiltag, der kan støtte op om den nye fremtidsvision. For hvis det virkelig skal batte noget, har vi brug for radikalt nye løsninger. Og i den nye økonomiske verdensorden opstår disse i et fokuseret samspil mellem myndigheder, virksomheder, organisationer og ikke mindst borgere.

Da finanskrisen stod på sit højeste i Irland i 2009, blev www.ideascampaign.ie lanceret med opfordring til de irske borgere om at indsende ideer til, hvordan økonomien kunne stimuleres gennem bl.a. teknologi, frivilligt arbejde, uddannelse og beskæftigelse. 26 dage senere havde næsten 50.000 borgere besøgt hjemmesiden, og over 5.000 ideer var blevet indsendt, hvoraf 17 nu indgår som en del af den irske regerings handlingsplan.

Herhjemme har Mandag Morgen, Rebuild21 og DR sammen taget initiativ til Ideernes Danmark – en online idébank, hvor danskerne kan bidrage med og stemme på idéer til, hvordan vi skaber blandt andet et bæredygtigt samfund.

I det nye regeringsgrundlag er der lagt op til Et Danmark, der står sammen. Jeg håber derfor på, at borgere, ildsjæle og innovatører bliver inddraget aktivt i udviklingen af visioner og løsninger for, hvad det er der skal skabe fornyet (og bæredygtig) vækst og velfærd fremover.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Frygten for Kina er også vores håb Næste artikel Dansk vækst på kinesisk
Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.