Kunstig intelligens – dommedag eller Safe AI nu?

Hvis ikke Danmark skal ende som et frilandsmuseum af i går, skal der investeres massivt i forskning i AI. Ellers ryger de danske toptalenter til it-giganterne, mens Kina kommer til at udkonkurrere os.

MM Special: Kunstig intelligens er den nye elektricitet

Af Lars Kai Hansen, professor, DTU Compute

En selvkørende Tesla crasher og dræber føreren – den amerikanske færdselsstyrelse er i gang med at undersøge hændelsesforløbet.

Den kendte fysiker Stephen Hawking blev i 2014 interviewet af BBC og fortalte om sine bekymringer for menneskets fremtid med kunstig intelligens. Hawking var nervøs for, at AI kunne udvikle generel intelligens, bare meget dybere, hurtigere og uden værdier. Resultatet kunne blive en marginaliseret menneskehed – udkonkurreret og irrelevant.

Alexa, Amazons kunstigt intelligente assistent, er programmeret til at kunne foretage indkøb og udføre servicer for sin ejer. Et amerikansk par står foran Alexa og fører en personlig samtale; Alexa misforstår situationen, optager samtalen og sender udskriften i en mail til en af deres venner.  Samme Alexa er kendt for at kunne begynde at grine på mærkelige tidspunkter og jage en skræk i livet på sine ejere.

De tre eksempler sammenfatter på mange måder den situation, vi som individer, borgere og samfund står midt i med kunstig intelligens: Er AI en livsfarlig flirt med dødbringende våben eller simpelthen bare til grin?

Manden bag Tesla, entreprenøren Elon Musk, har udtalt, at AI er den største eksistentielle trussel mod mennesket. Bekymringerne har deres udgangspunkt i bøger skrevet af Ray Kurzweil, grundlæggeren af Singularity-bevægelsen, og analyser af Nick Bostrøm, filosoffen, der leder Oxfords Future of Humanity Institute.

Giganterne omfavner AI

Filosofferne er bekymrede, mens andre skaber imperier baseret på kunstig intelligens. Googles CEO, Sundar Pichai, har f.eks. sagt til CNBC:

“AI er en af de vigtigste ting, menneskeheden arbejder på. Det er mere vidtrækkende end, hvad ved jeg, elektricitet eller ild.”

Google har erklæret sig ’AI first’ og har omdøbt sin berømte forskningsafdeling til Google AI. Facebook har reorganiseret sin forskning i og udvikling af AI her i 2018 som opfølgning på Zuckerbergs vision fra 2016, hvor han forudså, at AI ville redde liv ved at opdage sygdomme tidligere, udvikle mere sikker transport og forbedre forståelsen af klimaets udvikling.

“Vi skal ikke frygte AI. I stedet skal vi håbe på alle de fantastiske ting, som AI vil kunne gøre i verden.”

I det centralt styrede kinesiske samfund er der heller ingen tvivl om, at AI er vejen frem, og man har igangsat en omfattende 2030-plan, der skal lede til en global førerposition for kinesisk AI. Den kinesiske version af AI får stor opmærksomhed, dels på grund af den enorme skala, dels på grund af de rapporterede angreb på privatlivets fred og udstrakte eksperimenter med social engineering.

I den vestlige offentlighed er Facebook i alvorlige problemer. Den er gal med håndteringen af brugernes data. Zuckerberg har sværget foran den amerikanske kongres, at man ikke sælger brugernes data. Nu viser det sig, at man tilsyneladende har givet dem væk. Tidligere har et af Facebooks eksperimenter med brugernes humør været stærkt kritiseret for manglende etisk evaluering.

Amazon og Google er nu ikke meget bedre, men har måske bare været heldigere end Facebook og har bedre kunnet holde sig under radaren. Google har dog mærket det øgede fokus på etik og har formuleret et nyt etisk kodeks, der blev offentliggjort for nogle uger siden.

Dommedag lurer forude

Situationen ser alvorlig ud. Vi har på den ene side den enorme opbygning af AI-kompetencer i de amerikanske it-giganter. De er så dygtige til at trække værdi ud af brugernes data, at de kan købe sig til de bedste AI-talenter.

På den anden side har vi en enorm opbygning af AI-ressourcer i Kina, der i hvert fald på overfladen ser ud til at bygge på værdier, der sætter systemet langt over individet. Kort sagt: Talenterne ryger til it-giganterne, og Kina kommer til at udkonkurrere os.

Hvad er ’Safe AI’?

Men dommedag er ikke indtrådt endnu, og vi kan stadig nå at afværge den. Der ligger en kæmpe mulighed for Danmark, Norden og Europa. Lad os træde i karakter, udnytte momentet og investere stort i udvikling af Safe AI, som kollegaer på DTU Compute og jeg foreslog i en kronik i Børsen for nylig. Den europæiske vinkel er yderligere beskrevet i det stort anlagte initiativ ELLIS med nordiske og europæiske forskere. Ideen i ELLIS er at skabe en række europæiske forskningsmiljøer, der kan fastholde talenter og skabe grundlag for AI-innovation baseret på europæiske værdier.

Som Lars Frelle-Petersen fra Dansk Industri forudser vi en enorm efterspørgsel efter samfundsmæssigt ansvarlige løsninger. En særlig dansk, nordisk og europæisk model inden for kunstig intelligens vil have fokus på demokratiske værdier. Der er grund til at være optimist. Nye privacy-forskningsresultater gør det praktisk muligt at skabe kunstig intelligens, der både virker og kan holde på en hemmelighed! AI-teknologi skal være åben, så alle kan anvende den og evaluere den kritisk. Dermed kan Safe AI bidrage til at genskabe magtbalancen mellem it-virksomheder og brugere. Tilliden til det digitale vil kunne genetableres med klare regler for databeskyttelse, både på nettet og i det offentlige.

Stor rift efter talenter

Men vi er også nødt til at sikre, at AI-toptalenterne finder det spændende at arbejde i Europa. Hvis vi definerer et AI-toptalent som en forsker, der har fået sine ideer optaget på en af de store AI-konferencer, ja, så er der under 50 toptalenter i Danmark. Efterspørgslen på disse talenter er meget større end kapaciteten.

Her på DTU Compute er der hver eneste dag firmaer og organisationer, der ringer, skriver eller banker på min dør for at få hjælp til AI. Mine kollegaer er i samme situation – efterspørgslen er meget, meget større, end vi kan efterkomme på danske universiteter.

Hvis ikke Danmark skal blive et frilandsmuseum, hvor man kan underholde sig med at studere verden fra før, der kom AI, så er vi er nødt til at gøre noget ved det. Det kunne være at udbygge de danske og europæiske AI-forskningsmiljøer med et ELLIS-center. Et dansk eller nordisk ELLIS-center kan blive en motorvej fra frontforskningen til samfundet og sikre, at etablerede virksomheder, startups, organisationer, det offentlige og helt menige borgere får adgang til de nyeste metoder fra det globale udviklingsmiljø.

Storebæltsbroen kostede i sin tid cirka én million kr. per meter, i alt godt 20 milliarder. Vi burde investere et tilsvarende beløb på at sikre fremtiden med ’Safe AI – Made in Denmark’.

Forrige artikel Fodbold og hundeliv på brasiliansk Fodbold og hundeliv på brasiliansk Næste artikel Sydkorea – fremtidens globale teknologicentrum Sydkorea – fremtidens globale teknologicentrum
  • Anmeld

    Steen Rasmussen · Professor i fysik

    Kai har ret.

    Klar og veldokumenteret tekst. Vi halter langt bagefter her. Dog skal der ikke kun investeres i AI og big data, som IT giganterne allerede har kommercialiseret. Da udviklingen foregår med eksplosionsagtig hast, skal der investeres mere bredt og fremadrettet i og omkring de videnskabelige og tekniske discipliner samt undervisning, der inkluderer AI og big data. Ellers investerer vi i fortiden. Bevillingeren bør dels gives (1) direkte til universiteterne som et ekstraordinært tilskud til basisbevillingerne, og dels som en øget bevillingspulje både for (2) det frie forskningsråd og for (3) de mere anvendelsesorienterede forskningsråd.

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Virksomheder som Google, Amazon og Facebook er blevet så store, at flere demokrater nu foreslår en opsplitning af techgiganterne. Men politikerne glemmer, at virksomheders dominans skifter hele tiden, mener Wall Street Journals Dan Gallagher. Derfor foregår debatten på forkerte præmisser.

Brasilien efterspørger IoT-løsninger

Brasilien efterspørger IoT-løsninger

Mulighederne for at skabe vækst og udvikling ved hjælp af internet of things-initiativer (IoT) er kommet på den politiske dagsorden i Brasilien. Det er en udvikling, som dansk forskning og virksomheder i Danmark kan være en del af.

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

En gren af adfærdsdesign handler om at skabe vaner hos brugeren. Når det virker, kan det skabe en langt stærkere forbindelse mellem virksomhed og kunde. Men effekten kan også være så stærk, at det nærmer sig afhængighed.

Indiens landbrug skal digitaliseres

Indiens landbrug skal digitaliseres

Indiske småbønder kunne have gavn af højteknologi som droner og kunstig intelligens, og danske forskere og virksomheder kan være med at til at bringe digitalisering helt ud på markerne.

Overblik: Opgøret med det rationelle menneske

Overblik: Opgøret med det rationelle menneske

Nudging bruger psykologisk indsigter til påvirke vores adfærd. Det er effektivt, men hvor går grænsen til at det er manipulation?
Azeem Azhar, internationalt kendt kommentator, diskuterer de helt store digitale perspektiver for fremtiden med den danske tech-ambassadør

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Forestillingen om den rationelle borger er på vej ud hos offentlige myndigheder, som i stigende grad anvender adfærdsdesign, også kaldet nudging, til at påvirke vores valg i retning af vores eget eller samfundets bedste. Men grænsen mellem et kærligt puf og manipulation kan være hårfin.

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Adfærdspsykologerne har samlet en værktøjskasse med psykologiske mekanismer, som kan anvendes til at påvirke folks handlinger. Det er virkemidler, der kan have stor indflydelse på, hvilke beslutninger vi tager, uden at vi er klar over det.

Vi har endnu ikke haft vores digitale Titanic moment

Vi har endnu ikke haft vores digitale Titanic moment

Azeem Azhar udgiver det meget anbefalelsesværdige ugentlige nyhedsbrev Exponential View. Han har i mange år kommunikeret omkring den digitale teknologis frontløbere, som international kommentator, konsulent og investor.

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

Ved de sidste ti valg i Estland har det været muligt at afgive sin stemme elektronisk fra sin computer. Ved valget i søndags benyttede næsten halvdelen af vælgerne sig af muligheden.

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

Moderate miljøorganisationer og demokratiske seniorpolitikere lægger luft til den plan for USA's grønne omstilling, The Green New Deal, som den nye unge stjerne i amerikansk politik, demokraten Alexandria Ocasio-Cortez, netop har fremlagt.

Gadget-video galore

Gadget-video galore

Vi er dykket ned i strømmen af videoer om de nyeste gadgets og har udvalgt tre klip, der giver et godt indblik i noget af det mest spændende grej.

Skal dine børn også undervises af en kinesisk startup?

Skal dine børn også undervises af en kinesisk startup?

60.000 lærere i USA og Canada underviser kinesiske børn i at tale engelsk via internettet. VIPKid er ét eksempel på en bølge af kinesiske 'Ed-Tech'-virksomheder, der i øjeblikket vokser hastigt og investerer voldsomt i avanceret teknologi til at forbedre digital undervisning. 

Forskellene i folks tillid til systemet vokser

Forskellene i folks tillid til systemet vokser

Den vigtigste årlige undersøgelse af tillid viser, at der overalt i verden bliver stadig større afstand mellem en relativt tillidsfuld 'informeret' del af befolkningen og 'masserne', som er langt mere mistroiske over for regeringer og medier.

Overblik: Internettets to parallelle universer

Overblik: Internettets to parallelle universer

Der findes et andet internet, der er lige så stort og avanceret som det, der er domineret af Google, Facebook og Amazon. Det er kinesisk. I Silicon Valley vokser det frem med online-uddannelsesplatforme, der kan afhjælpe behovet for livslang læring.

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Fremtidens uddannelse til fremtidens arbejde

Fremtidens uddannelse til fremtidens arbejde

Det moderne arbejdsliv har generelt været opdelt i tre faser: først uddannelse, derefter arbejde og endelig pensionsalderen. Men den opdeling af livet passer efterhånden dårligt til en stadigt stigende forventet levealder og et hastigt skiftende arbejdsmarked.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

AI-laboratoriet Tel Aviv

AI-laboratoriet Tel Aviv

Strandpromenaden og plateauskoene er shinet op til det forestående Eurovision melodigrandprix i Tel Aviv, men det virkelig banebrydende i byen sker ikke på musikscenen, men snarere blandt de mange hightech-startups i små gyder og støvede computerrum andetsteds i byen