Læren fra de 50 mest innovative virksomheder

Innovation er ubetinget et af de vigtigste svar på, hvordan virksomheder styrker konkurrenceevnen – eller i det hele taget forbliver i gamet.

For at sætte spotlight på netop innovationsdimensionen kårer det amerikanske iværksættermagasin Fast Company hvert år midt i februar de mest innovative virksomheder. Listen er efterhånden blevet til en vigtig inspirationskilde i det amerikanske iværksættermiljø.

Ranglisten forandrer sig nemlig meget fra år til år. På listen findes udelukkende virksomheder, der inden for det seneste år har demonstreret nytænkning. Eksempelvis røg tøjfirmaet Nike helt ud af listen i fjor, fordi koncernens innovationsevne havde haltet i det forgangne år. I år er Nike tilbage – på førstepladsen – bl.a. på grund af nyskabelsen FuelBand, der er et elektronisk armbånd, som måler en persons aktivitet i løbet af dagen.

Et andet eksempel på, at der kræves mere end et hot brand for at komme på listen, er fraværet af virksomheder som Twitter og Facebook. Forklaringen er – ifølge Fast Company – at de to virksomheder ikke har leveret innovationer, der er værd at fejre.

Listen vidner om, at nytænkning foregår overalt, men også om, at der er nogle fællestræk for innovationer anno 2013. Chefredaktør Robert Safian har kondenseret læren fra nogle af de mest innovative virksomheder. Her er hans vigtigste observationer:

Sociale medier tænkes ind. Nikes FuelBand er ikke bare et nyt og banebrydende produkt. Aktivitetsarmbåndet gør det også muligt at udgive en aktivitetsrapport til venner og bekendte på sociale medier som Facebook og Twitter. På den måde medvirker brugerne hele tiden til at promovere Nikes produkt.

Software er wauw-faktoren. Fundamentet i form af hardware som smartphones og tablets er overalt, og derfor er smarte applikationer blevet centrum for mange nye forretninger. Den amerikanske virksomhed Uber nytænker transport i bymiljøer ved at gøre det muligt at rekvirere alt lige fra en taxa til større køretøjer fra en smartphone. Airbnb revolutionerer hotelindustrien med brug af applikationer ved at være formidler for private, der gerne vil udleje boliger. Selv en virksomhed som Ford har gjort software til en helt central del af forretningen ved at udsende opdateringer til bilernes computere på små usb-stik til bilejerne.

At genopfinde sig selv er essentielt. Fab er en onlinebutik, der først bød på stribevis af hotte tilbud, men som siden har udvidet til at være en netbutik, der også sælger designprodukter til nichesegmenter som mad-entusiaster og dyreelskere. BuzzFeed blev stiftet i 2006 og blev et sted, hvor man kunne dele sjovt indhold – eksempelvis katte i forskellige sære situationer. Katte dominerer fortsat BuzzFeed, men nu er det også et seriøst nyhedssite, der lægger journalistiske kræfter i at dække politik, teknologi, musik og popkultur.

Hastighed er et konkurrenceparameter. Amazon hævede i løbet af året baren for e-forhandlere ved at garantere levering samme dag. Googles introduktion af Google Fiber – ultrahurtigt bredbånd, som er 100 gange hurtigere end almindeligt bredbånd – i Kansas City er et andet eksempel på, at hastighed er et konkurrenceparameter.

Big Data. Analysevirksomheden Splunk har nu en markedsværdi på 3 milliarder dollar og lever af det lukrative Big Data-marked ved at hjælpe virksomheder med at finde hoved og hale i de mange kilder, der kan give et praj om kundeadfærd: klik på websites, kreditkorttransaktioner og samtaler på sociale medier. Risikoanalysefirmaet OpenGamma har ligeledes budt ind med et værktøj baseret på data, der beskytter mod fremtidige finansielle nedsmeltninger.

Forskning og udvikling giver afkast. GE Healthcare har i løbet af året genereret flere biotekgennembrud. Corning er et andet eksempel. Virksomheden står bag det såkaldte gorillaglas – ridseresistent glas til smartphones.

Kilde:
Fast Company

Forrige artikel Danmark taber på uforudsigelig skattepolitik Næste artikel Kun bedre produktivitet kan løfte eksporten
Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Vestager: EU’s techregulering skal være social og retfærdig

Vestager: EU’s techregulering skal være social og retfærdig

Store digitale selskaber skal reguleres ud fra værdier om frihed, miljø og social retfærdighed, siger konkurrencekommissær Margrethe Vestager. Hun mener, at EU skal finde sin egen vej mellem amerikansk angst for staten og Kinas krænkelse af individer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Sydkorea vil også have databeskyttelsesregler

Sydkorea vil også have databeskyttelsesregler

Sydkorea er verdens måske mest gennemdigitaliserede land, men efter en række skandaler om misbrug af data og overvågninger arbejder man nu på at indføre regler for databeskyttelse, der minder meget om EU’s GDPR-regelsæt.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediernes opgave ved det kommende valg er vigtigere end nogensinde før. Det mærker man ude på redaktionerne, hvor mandskabet oprustes, og øjnene rettes mod sociale medier og risikoen for misinformation.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Danske vælgere foretrækker muligvis stadig tv-mediet i en valgkamp, men det er det, der foregår på politikernes egne kanaler, der afgør debatten, lyder det fra politisk strateg. Når partierne sætter tryk på, kan de dreje dagsordenen i deres retning, og det kan give taletid i medierne.

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Virksomheder som Google, Amazon og Facebook er blevet så store, at flere demokrater nu foreslår en opsplitning af techgiganterne. Men politikerne glemmer, at virksomheders dominans skifter hele tiden, mener Wall Street Journals Dan Gallagher. Derfor foregår debatten på forkerte præmisser.

Brasilien efterspørger IoT-løsninger

Brasilien efterspørger IoT-løsninger

Mulighederne for at skabe vækst og udvikling ved hjælp af internet of things-initiativer (IoT) er kommet på den politiske dagsorden i Brasilien. Det er en udvikling, som dansk forskning og virksomheder i Danmark kan være en del af.