Mette Frederiksen sælger politik til de yngste via 'influencere'

KOMMENTAR: De snakker om søde dyr, karakterer i skolen, og hvorvidt Mette Frederiksens kat er 'instaworthy'. Danske politikere er ligesom virksomhederne begyndt at se mulighederne i at påvirke de unge gennem YouTube-stjernerne.

Af Silas L. Marker og Vincent F. Hendricks, Center for Information og Boblestudier (CIBS), Københavns Universitet

I den omsiggribende opmærksomhedsøkonomi er en ny type aktør trådt frem på scenen. Influencere – folk med meget populære profiler på f.eks. YouTube eller Instagram – er de store knudepunkter i de sociale netværk, og deres store følgerskarer kan være guld værd.

Selvom de ofte er ganske unge mennesker, kan det give store afkast af politisk, kulturel, social eller økonomisk beskaffenhed at alliere sig med en influencer. Mange virksomheder benytter sig af influencere som brandambassadører via sponsorater og annoncering med stor rækkevidde, marketingspræcision og segmentering.

Politikere og politiske organisationer har nu også fået øjnene op for influencernes rolle i opmærksomhedsøkonomien og er begyndt at anvende disse knudepunkter til mikromarketing af politiske produkter og budskaber. Også til segmenter – f.eks. børn og unge – som de normalt har svært at nå ud til.

I december 2018 lancerede Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, en kampagne, hvor hun har allieret sig med den 19-årige influencer Anna Briand, der på sin YouTube-kanal har i omegnen 161.000 følgere og mest er kendt for at tale om tøj, fester og at gå på efterskole.

Der er produceret 10 små videoer af knap et minuts varighed, hvor de diskuterer, hvorvidt Mette Frederiksens kat er værdig til Instagram, at de begge er stort glade for hvaler, og hvor Mette Frederiksen også indrømmer, at "likes" er stemmer, da hun bliver direkte adspurgt af Anna Briand.

Oppe i toppen af disse videoer forefindes Socialdemokratiets logo diskret placeret, og til slut i videoerne står der ”Socialdemokratiet” hen over skærmen, så ingen længere er i tvivl om, at der er tale om en reklamefilm.

Spørgsmålet bliver, hvorvidt influencerne også har forstået, at de, som deres følgere, nu er blevet produkter i en nøje planlagt marketingskampagne for et politisk parti, der bevidst prøver at ramme unge og børn. Det kan betvivles, når man hører, hvad de selv har at sige herom.

Mette Frederiksen har ligeledes allieret sig med en anden influencer, den 18-årige Fredrik Trudslev, der også har lavet videoer antageligvis på linje med dem begået med Anna Briand. Disse er ikke frigivet endnu, men Trudslev har lavet en video-log, hvor han fortæller om optagelserne med Mette Frederiksen.

Her siger han inden optagelserne: ”Vi skal lave en kampagne med Mette Frederiksen. Hende der politikeren. Det bliver ret grineren."

Efterfølgende reflekterer han over oplevelsen: ”Jeg er lige blevet færdig med at filme med Mette. Det var megafedt, og det var mega grineren, og hun var virkelig nice og virkelig sød. Det var godt, det var megafedt at møde hende.”

Med disse udtalelser kan det synes tvivlsomt, hvorvidt det er gået op for Trudslev, at han sammen med følgerskaren er blevet spændt for en politisk vogn, ikke mindst når man betænker, hvor unge hans omtrent 82.200 følgere er. Børn og unge er fantastiske produkter i en opmærksomhedsøkonomi, for de bliver ved med at se mere og mere af det samme.

De efterstræber, hvad der fremstår succesfuldt, og ser de tilsyneladende succesfulde som rollemodeller. Og hvem vil ikke gerne have så meget succes, at man kan få lov til at møde Danmarks måske kommende statsminister? Også selvom det betyder, at man blot er hendes kampagneprodukt til at nå ud til segmenter, der kan være svære for etablerede politikere at nå.

Fordi opmærksomhed er så ulige fordelt, er det centrale ikke god eller dårlig opmærksomhed, men meget opmærksomhed eller lidt opmærksomhed. Og det, der får meget opmærksomhed, er det, der diskuteres rundt om middagsbordet. Det gælder også i børnefamilier, når poderne beretter over middagsmaden, at Mette Frederiksens kat er værdig til Instagram, eller Trudslev synes, at oppositionslederen er "virkelig nice og virkelig sød". Det er politisk produktplacering lige fra vuggen.

Denne model for politisk opmærksomhedsallokering kan suppleres med forskellige målretningstiltag gennem de sociale mediers algoritmer. På YouTube vises videoerne med Frederiksen og Briand eksempelvis i reklameblokkene før og under andre influencere som Kristine Sloths videoer. Hvilke YouTube-reklamer man ser, er stærkt personaliseret og baseret på, hvad man tidligere har set og søgt på.

På Facebook er Frederiksens og Briands videoer – fra oppositionslederens side – målrettet mod kvinder i alderen 18-23 bosat i København. De dukker ikke op på Frederiksens tidslinje eller i andre nyhedsstrømme end hos netop denne målgruppe.

Dette kaldes dark posts og er smart af to årsager: For det første rammer Frederiksen udelukkende de unge førstegangsvælgere, hvoraf flere og flere følger influencere på YouTube. For det at andet mindsker hun risikoen for, at der kommer en aldrende kritiker af opmærksomhedsøkonomien og påpeger disse tricks. Sidstnævnte er slet ikke muligt på YouTube, hvor Socialdemokratiet har lukket for videoernes kommentarfelt.

Der er ikke noget nyt i, at politikere bruger kendte personer til at fremstå sympatiske. Men nu går de efter de yngste og førstegangsvælgerne ved at alliere sig med den storebror, -søster eller bedste ven, som YouTuberne er for mange af de unge – og bruger de sociale mediers algoritmer til at ramme dem, der er nemmest at påvirke.

---

Silas L. Marker og Vincent F. Hendricks er forskere ved Center for Information og Boblestudier (CIBS), Københavns Universitet. Indlægget er alene udtryk for skribenternes egne holdninger.

Forrige artikel AI-laboratoriet Tel Aviv  AI-laboratoriet Tel Aviv Næste artikel Tør vi insistere på, at kunstig intelligens skal være etisk? Tør vi insistere på, at kunstig intelligens skal være etisk?
22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Derfor er min kalender offentlig

Derfor er min kalender offentlig

En åben kalender fremmer gennemsigtighed i hele firmaet, tvinger dig til at tage stilling til hvert punkt i din tidsplan og gør dig lettilgængelig, skriver iværksætter David Kalt.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Estland, den digitale stat

Estland, den digitale stat

Efter murens fald gik Estland all in på digitalisering. I dag er Estlands offentlige administration en inspiration for andre.
Færøerne – og flere andre lande – har overtaget softwaren bag systemet.

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

I sidste måned afviste Facebook at fjerne en falsk video med formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Nu spreder endnu en falsk video sig på det sociale medie – denne gang af Facebooks egen stifter Mark Zuckerburg. Men vil de fjerne den?