Regeringens vækstdilemma: mere industri – mindre CO2

Regeringen har gjort regning uden vært, når den på én gang vil bruge produktionsindustrien som vækstmotor og samtidig skære 40 pct. af Danmarks CO2-udslip inden 2020. Det vil kræve, at dansk industri skruer energieffektiviteten voldsomt i vejret. Samtidig er udlandet ved at indhente Danmarks hidtidige forspring på energieffektiv produktion, viser Mandag Morgens analyse.

Mens erhvervsliv og lønmodtagerorganisationer skændes om, hvorvidt næste års finanslov prioriterer offentligt forbrug frem for privat konkurrenceevne, står regeringen over for langt større udfordringer med at få Danmarks økonomi til at hænge sammen på længere sigt.

Kort før sommerferien landede regeringen således sin vækstpakke med Venstre, der skal gøre Danmark til et ”produktionsland”, og en klimaaftale med bl.a. Enhedslisten, der skal reducere Danmarks CO2-udslip med 40 pct. i 2020 i forhold til 1990. Begge dele skal konkretiseres med virkemidler og planer i de kommende måneder. Men meget peger på, at regeringen vil få overordentligt svært ved at få enderne til at mødes.

Som videnschef i den grønne tænketank Concito, Torben Chrintz, konstaterer: ”Regeringen skylder i forvejen at komme med klare virkemidler, der kan indfri 40-procents-målsætningen. Med en vækstplan, der øger industriaktiviteterne i Danmark ved at sænke energiafgifterne, bliver det ikke nemmere.”

Login