Sydkorea – fremtidens globale teknologicentrum

Aldrig har det været mere relevant at vende blikket mod Den Koreanske Halvø for at forstå, hvad det er, sydkoreanerne er så gode til, og hvad der har bragt dem til et markant andet udviklingsstadie end deres broderfolk i nord, skriver Martin Rune Hoxer, direktør for Innovation Centre Denmark i Seoul.

Siden det, der op igennem 1980’erne og 1990’erne blev betegnet som ’Miraklet ved Han-floden’, har Sydkorea haft høje vækstrater. De seneste år er væksten dog faldet, fra over 10 pct. til 4,5 pct.

Forklaringen er, at Sydkorea udfordres af en række forhold. Den sydkoreanske økonomi domineres primært af en håndfuld enorme industrielle konglomerater, de såkaldte chaebols. Men de kan ikke længere trække hele udviklingen, hvilket ellers i høj grad har bragt landet til en position som verdens 11.-største økonomi samt 7.-største eksportnation.

En af udfordringerne, som sydkoreanerne deler med bl.a. Vesten, er, at den sydkoreanske befolkning ældes hastigt, og at det i de kommende år vil føre til et stort tryk på de offentlige finanser.

Derudover er der tiltagende konkurrence fra andre lande i regionen med Kina i spidsen, og produktiviteten i bl.a. servicesektoren skal højnes. Desuden har det sydkoreanske uddannelsessystem behov for en grundlæggende reformering, så fremtidens arbejdskraft besidder de kompetencer, der er relevante for den udvikling, som er nødvendig for, at landet fortsat udvikles.

Mest innovative land i verden

Hvad er så svarene på ovenstående udfordringer? For regeringen og præsident Moon synes det at være tillid til, at åbenhed, frihandel samt internationalt samarbejde kan skabe vækst. Ud over at være det første asiatiske partnerland, som har indgået en frihandelsaftale med EU – det skete i 2011 – er Sydkorea også igen i år af Bloomberg blevet kåret som det mest innovative land i verden med de skandinaviske lande lige i hælene.

Men hvad er forklaringen på, at Sydkorea har bragt sig så hastigt i front? De anerkendte teknologivirksomheder Samsung, LG, SK Group og Hyundai stod i 2017 for 58 pct. af landets BNP og har hermed bidraget markant til den teknologiske udvikling samt til den høje score på innovationsbedømmelsen.

Men Moon-regeringen ønsker, at flere end konglomeraterne skal bidrage til udviklingen af landet, og derfor er der fokus på startups og på implementeringen af Industri 4.0. Det sidste understøttes blandt andet med udpegningen af en komité direkte under præsidenten, som skal komme med anbefalinger til, hvordan små og mellemstore virksomheder kan vokse gennem udnyttelse af nye digitale forretningsmodeller og brug af big data, samt indgå i internationale samarbejder.

Investerer i teknologi

Sydkoreas økonomi er drevet af eksport, og sydkoreanerne er særdeles bevidste om, at udviklingen af nye teknologier er vejen til stabil vækst. Derfor investerer den sydkoreanske regering løbende massivt i innovation og forskning. Dette kommer bl.a. til udtryk, ved at Sydkorea er det land i verden med næstflest offentlige investeringer i forskning og udvikling, svarende til 4,2 pct. af landets BNP i 2017. Det er næsten det dobbelte af mange lande i Europa, herunder Danmark. Hertil kommer ambitionen om, at investeringerne skal stige yderligere til 5 pct., hvilket vil sikre Sydkorea pladsen som nummer ét i verden.

Udviklingen giver muligheder for samarbejder mellem Danmark og Sydkorea inden for en række sektorer, hvor danske virksomheder har deres styrkepositioner. Det gælder eksempelvis den maritime industri, hvor implementering af ny teknologi og brug af data er grundlag for at udvikle mere konkurrencedygtige skibe samt planlægge mere kostoptimerede sejlruter. Også sundhedssektoren er interessant, fordi der satses på at udvikle løsninger, der tilgodeser den aldrende befolkning, og på at støtte virksomheder og startups med fokus på præcisionsmedicin.

Danske virksomheder har også gode muligheder for at indgå som underleverandører i forbindelse med den ambitiøse grønne omstilling eller i samarbejder med den enorme IKT-sektor. Sydkorea er blandt verdens største eksportører af forbrugerelektronik med en omsætning på knap 45 milliarder euro i 2018.

Sydkorea er sammen med Japan førende inden for robotter, og servicerobotter og digitaliserede løsninger kan findes i brug rundt om i hovedstaden Seoul, hvilket gør livet smartere for den almene forbruger. Landet har den højeste densitet af robotter pr. 10.000 indbyggere på verdensplan, og generelt er der en høj grad af automatisering og brug af avancerede teknologier såsom AI og IoT til at effektivisere produktionen.

Hverdagens teknologier

Sydkoreanerne er vilde med teknologi. Lige fra toiletter med varme i sæderne og utallige hygiejnefunktioner, der både taler og skyller automatisk, til velintegrerede digitale fintech-betalingsløsninger, der gør pengesedler overflødige.

I 2016 var knap 93 pct. af Sydkoreas befolkning forbundet til high-speed 4G internet. Ligesom i Danmark er det gratis at bruge internettet på alle landets metrostationer. Her kan forbrugerne også let følge med i den offentlige trafik, fordi veludviklede digitale styresystemer synkroniserer metro og busser med den lokale infrastruktur, hvilket forhindrer tidsspilde på en ellers nok så travl hverdag.

Det såkaldte ’T-money card’ blev introduceret allerede i 2004 til digital betaling i den offentlige trafik. Det kontaktløse betalingskort startede samtidig en massiv udvikling inden for fintech. T-money-konceptet har bredt sig med lynets hast til taxaselskaber, dagligvarebutikker, restauranter etc., og i dag har tjenesten over 22 millioner brugere.

Den pulserende storby Seoul – ’the city of the future’ – er blevet centrum for ny teknologi, der gør storbylivet smartere, men som også skal skabe et sundere og bedre liv for alle i landet. At gøre byen ’smart’ handler derfor om alt fra monitorering af luftkvalitet og trafikale beskeder i realtid, til digitaliseret borgerservice etc.

Inspiration for danske virksomheder

De sydkoreanske forbrugeres åbne tilgang til teknologi er enestående, og det gør Sydkorea ideelt til testning af ny teknologi. I de kommende år vil dette vise sig i form af etableringen af flere smart cities med bl.a. selvkørende biler og endnu flere eksempler på et smartere og mere liveable liv.

Til september er Seoul desuden vært for Asien Smart City Summit, hvor nye løsninger for fremtidens byer og byrum vil blive drøftet med beslutningstagere, eksperter og virksomheder fra hele verden. Bæredygtighed og klimahensyn er en del af det. Seoul er desuden med i styregruppen for C40-netværket, C40 Cities Climate Leadership Group, der fra sit hovedkontor i København, organiserer knap 90 af verdens storbyer, der alle har forpligtet sig til at reducere udslippet af drivhusgasser, primært CO2.

Trods det stigende fokus på digitalisering, smarte løsninger og implementeringen af Industri 4.0 møder den teknologiske udvikling også en vis form for bekymring hos den menige sydkoreaner. I hvor høj grad vil robotter og kunstig intelligens overtage job på arbejdsmarkedet? Vil mennesker langsomt blive erstattet af avancerede it-systemer? Det er nogle af de spørgsmål, som går igen i den offentlige debat i Sydkorea.

Sydkoreanerne har forstået, at de nye teknologier er kommet for at blive, hvorfor det fremtidige samspil mellem mennesker og teknologi er yderst essentielt. Her kan danske virksomheder og beslutningstagere bruge et eventuelt samarbejde med Sydkorea til at få et indblik i, hvordan integrationen af teknologi kan skabe muligheder for fremtidens arbejdsmarked og uddannelsessystem, hvor ikke mindst kravet til innovation og ønsket om at uddanne fremtidige generationer til entreprenørskab står højt på ønskesedlen. 

Martin Rune Hoxer og hans kolleger fra de seks øvrige danske innovationscentre i hhv. Tel Aviv, São Paolo, München, Silicon Valley, New Delhi/Bangalore og Shanghai skriver på skift en ugentlig klumme på MM Next.

Forrige artikel Kunstig intelligens – dommedag eller Safe AI nu? Kunstig intelligens – dommedag eller Safe AI nu? Næste artikel Print fremtiden Print fremtiden
Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Virtual reality åbner for vanskeligt tilgængelige oplevelser

Virtual reality åbner for vanskeligt tilgængelige oplevelser

Virtual reality er stadig en teknologi, der kæmper for at finde sin plads i dagligdagen.

Det er især tre anvendelser, der driver den professionelle brug af VR: Træning af medarbejdere, salg og demonstrationer af udstyr og brugen af VR-oplevelser som terapi.

Ny lov forringer beskyttelse mod bagvaskelse på Facebook

Ny lov forringer beskyttelse mod bagvaskelse på Facebook

Jurister kritiserer ny lovgivning for at lade erhvervsfolk og privatpersoner i stikken, hvis de udsættes for falske påstande på Facebook. Anonyme injurier på de sociale medier er nemlig ikke længere en sag for politiet – medmindre de skader en politiker eller er særligt alvorligt strafbare.

Robotterne der leder lederne

Robotterne der leder lederne

Flere virksomheder bruger kunstigt intelligente apps, der hjælper nye chefer med påmindelser og tip til at skabe velfungerende arbejdspladser.

Danske startups skal turde at drømme stort

Danske startups skal turde at drømme stort

I 2019 kommer vi til at se nogle af de største børstnoteringer i Silicon Valleys historie –  ikke mindst Uber og Airbnb.  Tech startups byder stadig på et stort vækstpotentiale, og det potentiale skal også danske startups turde at gå efter.  Det er hårdt arbejde, men gevinsten kan være enorm. 

Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

Det er svært at finde bedre eksempler på radikal omstilling af en stor virksomhed end den, der på ti år forvandlede Dong fra et nationalt dansk energiselskab baseret på olie, gas og kul til Ørsted, en international kæmpe inden for vedvarende energi. Strategisk chef i Ørsted, Jakob Askou Bøss, fortæller i dette interview om vejen dertil.

Snart kan du swipe dig til en bæredygtig pension

Snart kan du swipe dig til en bæredygtig pension

Den danske startup Matter Pension vil gøre det let for den enkelte at bruge pensionen til at påvirke verden i en mere bæredygtig retning. “Man skal kunne se på sin pension, hvor meget grøn energi, man har været med til at producere,” siger den unge stifter, Niels Fibæk Jensen.

I Japan brainstormer man ikke på møderne

I Japan brainstormer man ikke på møderne

KOMMENTAR: Mit firma blev for snart fem år siden opkøbt af japanske Canon. Vi er stadig en virksomhed dybt forankret i vores oprindelige skandinaviske værdier, men vi har lært meget. Og håbet er, at vi også kan lære japanerne noget.

"Jeg opsøger ikke kolbøtter. Det virker mere, som om de opsøger mig"

Historien om Erick Thürmer er ikke nødvendigvis en succeshistorie. Det er alt for tidligt at sige. Det er snarere historien om en perlerække af kolbøtter, som Thürmer har været igennem på sin mission for at revolutionere den danske fremstillingsindustri. I dag er han landet på benene, men der går næppe så længe, før han springer videre – igen.

Fire ting vi har lært som startup i Silicon Valley

Fire ting vi har lært som startup i Silicon Valley

Hvad er det, der trækker danskere med gode ideer til Californiens superinkubator i Silicon Valley? To danske iværksættere fortæller her, hvorfor de rejste fra Danmark, og hvad der skal til for at slå igennem i den amerikanske tech-dal. 

Overblik: Knap så fantastisk plastik

Overblik: Knap så fantastisk plastik

Vi er ved at drukne i plastik, men lovgivningen og nye måder at bruge emballage på er så småt på vej.
I Silicon Valley holder Mozilla-fonden den etiske fane højt.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.