Sydkorea – fremtidens globale teknologicentrum

Aldrig har det været mere relevant at vende blikket mod Den Koreanske Halvø for at forstå, hvad det er, sydkoreanerne er så gode til, og hvad der har bragt dem til et markant andet udviklingsstadie end deres broderfolk i nord, skriver Martin Rune Hoxer, direktør for Innovation Centre Denmark i Seoul.

Siden det, der op igennem 1980’erne og 1990’erne blev betegnet som ’Miraklet ved Han-floden’, har Sydkorea haft høje vækstrater. De seneste år er væksten dog faldet, fra over 10 pct. til 4,5 pct.

Forklaringen er, at Sydkorea udfordres af en række forhold. Den sydkoreanske økonomi domineres primært af en håndfuld enorme industrielle konglomerater, de såkaldte chaebols. Men de kan ikke længere trække hele udviklingen, hvilket ellers i høj grad har bragt landet til en position som verdens 11.-største økonomi samt 7.-største eksportnation.

En af udfordringerne, som sydkoreanerne deler med bl.a. Vesten, er, at den sydkoreanske befolkning ældes hastigt, og at det i de kommende år vil føre til et stort tryk på de offentlige finanser.

Derudover er der tiltagende konkurrence fra andre lande i regionen med Kina i spidsen, og produktiviteten i bl.a. servicesektoren skal højnes. Desuden har det sydkoreanske uddannelsessystem behov for en grundlæggende reformering, så fremtidens arbejdskraft besidder de kompetencer, der er relevante for den udvikling, som er nødvendig for, at landet fortsat udvikles.

Mest innovative land i verden

Hvad er så svarene på ovenstående udfordringer? For regeringen og præsident Moon synes det at være tillid til, at åbenhed, frihandel samt internationalt samarbejde kan skabe vækst. Ud over at være det første asiatiske partnerland, som har indgået en frihandelsaftale med EU – det skete i 2011 – er Sydkorea også igen i år af Bloomberg blevet kåret som det mest innovative land i verden med de skandinaviske lande lige i hælene.

Men hvad er forklaringen på, at Sydkorea har bragt sig så hastigt i front? De anerkendte teknologivirksomheder Samsung, LG, SK Group og Hyundai stod i 2017 for 58 pct. af landets BNP og har hermed bidraget markant til den teknologiske udvikling samt til den høje score på innovationsbedømmelsen.

Men Moon-regeringen ønsker, at flere end konglomeraterne skal bidrage til udviklingen af landet, og derfor er der fokus på startups og på implementeringen af Industri 4.0. Det sidste understøttes blandt andet med udpegningen af en komité direkte under præsidenten, som skal komme med anbefalinger til, hvordan små og mellemstore virksomheder kan vokse gennem udnyttelse af nye digitale forretningsmodeller og brug af big data, samt indgå i internationale samarbejder.

Investerer i teknologi

Sydkoreas økonomi er drevet af eksport, og sydkoreanerne er særdeles bevidste om, at udviklingen af nye teknologier er vejen til stabil vækst. Derfor investerer den sydkoreanske regering løbende massivt i innovation og forskning. Dette kommer bl.a. til udtryk, ved at Sydkorea er det land i verden med næstflest offentlige investeringer i forskning og udvikling, svarende til 4,2 pct. af landets BNP i 2017. Det er næsten det dobbelte af mange lande i Europa, herunder Danmark. Hertil kommer ambitionen om, at investeringerne skal stige yderligere til 5 pct., hvilket vil sikre Sydkorea pladsen som nummer ét i verden.

Udviklingen giver muligheder for samarbejder mellem Danmark og Sydkorea inden for en række sektorer, hvor danske virksomheder har deres styrkepositioner. Det gælder eksempelvis den maritime industri, hvor implementering af ny teknologi og brug af data er grundlag for at udvikle mere konkurrencedygtige skibe samt planlægge mere kostoptimerede sejlruter. Også sundhedssektoren er interessant, fordi der satses på at udvikle løsninger, der tilgodeser den aldrende befolkning, og på at støtte virksomheder og startups med fokus på præcisionsmedicin.

Danske virksomheder har også gode muligheder for at indgå som underleverandører i forbindelse med den ambitiøse grønne omstilling eller i samarbejder med den enorme IKT-sektor. Sydkorea er blandt verdens største eksportører af forbrugerelektronik med en omsætning på knap 45 milliarder euro i 2018.

Sydkorea er sammen med Japan førende inden for robotter, og servicerobotter og digitaliserede løsninger kan findes i brug rundt om i hovedstaden Seoul, hvilket gør livet smartere for den almene forbruger. Landet har den højeste densitet af robotter pr. 10.000 indbyggere på verdensplan, og generelt er der en høj grad af automatisering og brug af avancerede teknologier såsom AI og IoT til at effektivisere produktionen.

Hverdagens teknologier

Sydkoreanerne er vilde med teknologi. Lige fra toiletter med varme i sæderne og utallige hygiejnefunktioner, der både taler og skyller automatisk, til velintegrerede digitale fintech-betalingsløsninger, der gør pengesedler overflødige.

I 2016 var knap 93 pct. af Sydkoreas befolkning forbundet til high-speed 4G internet. Ligesom i Danmark er det gratis at bruge internettet på alle landets metrostationer. Her kan forbrugerne også let følge med i den offentlige trafik, fordi veludviklede digitale styresystemer synkroniserer metro og busser med den lokale infrastruktur, hvilket forhindrer tidsspilde på en ellers nok så travl hverdag.

Det såkaldte ’T-money card’ blev introduceret allerede i 2004 til digital betaling i den offentlige trafik. Det kontaktløse betalingskort startede samtidig en massiv udvikling inden for fintech. T-money-konceptet har bredt sig med lynets hast til taxaselskaber, dagligvarebutikker, restauranter etc., og i dag har tjenesten over 22 millioner brugere.

Den pulserende storby Seoul – ’the city of the future’ – er blevet centrum for ny teknologi, der gør storbylivet smartere, men som også skal skabe et sundere og bedre liv for alle i landet. At gøre byen ’smart’ handler derfor om alt fra monitorering af luftkvalitet og trafikale beskeder i realtid, til digitaliseret borgerservice etc.

Inspiration for danske virksomheder

De sydkoreanske forbrugeres åbne tilgang til teknologi er enestående, og det gør Sydkorea ideelt til testning af ny teknologi. I de kommende år vil dette vise sig i form af etableringen af flere smart cities med bl.a. selvkørende biler og endnu flere eksempler på et smartere og mere liveable liv.

Til september er Seoul desuden vært for Asien Smart City Summit, hvor nye løsninger for fremtidens byer og byrum vil blive drøftet med beslutningstagere, eksperter og virksomheder fra hele verden. Bæredygtighed og klimahensyn er en del af det. Seoul er desuden med i styregruppen for C40-netværket, C40 Cities Climate Leadership Group, der fra sit hovedkontor i København, organiserer knap 90 af verdens storbyer, der alle har forpligtet sig til at reducere udslippet af drivhusgasser, primært CO2.

Trods det stigende fokus på digitalisering, smarte løsninger og implementeringen af Industri 4.0 møder den teknologiske udvikling også en vis form for bekymring hos den menige sydkoreaner. I hvor høj grad vil robotter og kunstig intelligens overtage job på arbejdsmarkedet? Vil mennesker langsomt blive erstattet af avancerede it-systemer? Det er nogle af de spørgsmål, som går igen i den offentlige debat i Sydkorea.

Sydkoreanerne har forstået, at de nye teknologier er kommet for at blive, hvorfor det fremtidige samspil mellem mennesker og teknologi er yderst essentielt. Her kan danske virksomheder og beslutningstagere bruge et eventuelt samarbejde med Sydkorea til at få et indblik i, hvordan integrationen af teknologi kan skabe muligheder for fremtidens arbejdsmarked og uddannelsessystem, hvor ikke mindst kravet til innovation og ønsket om at uddanne fremtidige generationer til entreprenørskab står højt på ønskesedlen. 

Martin Rune Hoxer og hans kolleger fra de seks øvrige danske innovationscentre i hhv. Tel Aviv, São Paolo, München, Silicon Valley, New Delhi/Bangalore og Shanghai skriver på skift en ugentlig klumme på MM Next.

Forrige artikel Kunstig intelligens – dommedag eller Safe AI nu? Kunstig intelligens – dommedag eller Safe AI nu? Næste artikel Print fremtiden Print fremtiden
Derfor er min kalender offentlig

Derfor er min kalender offentlig

En åben kalender fremmer gennemsigtighed i hele firmaet, tvinger dig til at tage stilling til hvert punkt i din tidsplan og gør dig lettilgængelig, skriver iværksætter David Kalt.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Estland, den digitale stat

Estland, den digitale stat

Efter murens fald gik Estland all in på digitalisering. I dag er Estlands offentlige administration en inspiration for andre.
Færøerne – og flere andre lande – har overtaget softwaren bag systemet.

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

I sidste måned afviste Facebook at fjerne en falsk video med formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Nu spreder endnu en falsk video sig på det sociale medie – denne gang af Facebooks egen stifter Mark Zuckerburg. Men vil de fjerne den?