Den tredje industrielle revolution er i gang

3D-printeren er ved at blive hvermandseje. Og vi har kun set begyndelsen på mulighederne. Teknologien vil ændre betingelserne for at drive forretning og nedbryde skellet mellem producent og forbruger.

Skal du kun ønske dig én gadget i år, er tiden måske inde til gå efter den ultimative maskine: en 3D-printer.

3D-printere, der kan "udskrive" fysiske genstande og produkter i forskellige materialer, er ikke længere noget, der hører til i en fjern fremtid. Fremtiden er landet, og kun fantasien begrænser mulighederne for forbrugere og for virksomheder. Man kan i dag anskaffe sig en 3D-printer fra ca. 2.000 kr. og opefter, alt efter om det er til hobbybrug, eller man vil bruge den til serieproduktion.

3D-print bliver også kaldet for additiv produktion, fordi printet bliver produceret lag på lag, hvilket gør det muligt at producere langt mere komplekse former, end hvis man skulle forme en klump materiale. En kæde har ikke længere svage led, for der er ingen samlinger i 3D-print, hvor designet kan printes samlet.

Der kan anvendes en række forskellige materialer, fra plastik, metal og ler til organisk materiale som bl.a. kan bruges til at producere kunstige organer. Man har allerede formået at producere organer, men mangler det sidste skridt, der gør det muligt at transplantere dem.  Hvis man inden for kort tid kan begynde at masseproducere f.eks. nyrer, vil man kunne redde mange menneskeliv.

Et demokratisk innovationsværktøj

Som forbruger kan du selv producere smykker, legetøj eller proteser. Og hvis du ikke selv kan designe dem, kan du anskaffe en skanner til at kopiere det, du sætter foran den. De fleste har nok stået og manglet en lille simpel reservedel til kameraet eller kaffemaskinen. I stedet for at du skal betale overpris plus fragt for at få den uundværlige dims leveret, kan Canon eller Tefal sende dig designet som print-selv. Og skulle der være et arvestykke, du gerne vil dele med familien, kan det kopieres i mange forskellige materialer.

Makerbot er en af verdens førende producenter af 3D-printere og har desuden detailbutikker spredt ud over USA. Min lokale ligger i Soho i New York, og der kan jeg både købe printere og såkaldt filament, der svarer til blækpatronen i en almindelig printer. Hvis ikke jeg selv har lyst eller råd til min egen printer, kan jeg komme med mit eget design og få det printet i deres butik. Makerbot fører desuden en bevægelse, de kalder for Makerbot Academy, og som har en mission om at få 3D-print ind i uddannelsessystemet i USA, til produktion af læringsredskaber. De har også et kreativt community, der hedder Thingiverse, hvor brugerne kan dele deres design, så andre brugere kan downloade de gode ideer og selv printe dem.

Sidste gang vi oplevede en tilsvarende demokratisering af innovation, var da the World Wide Web så dagens lys og gjorde enhver, der kunne kode, i stand til at skabe fremtidens virksomheder. Det var den revolution, der gjorde det muligt for Mark Zuckerberg som ung studerende at grundlægge det imperium, der nu rummer over en milliard mennesker i hans virtuelle nation – Facebook.

Følg Natasha Friis Saxberg

 

Nu er det ikke kun virtuel kode, der kan skabe radikal innovation i verden, det er også fysiske produkter – så enhver, der får en god ide, kan skabe den, printe den og sælge den. På sitet Shapeways kan man købe andres 3D-design. Så mangler du et nyt brillestel eller udstyr til køkkenet, kan det købes dér, hvorefter Shapeways printer og sender dig varen. Der udvikles også apps, hvor designere giver dig en række grund-design, som du blot skal sammensætte i din egen unikke form.

Nye forretningsbetingelser

Der er allerede mange spillere på markedet, selv om vi blot befinder os i den spæde start. Danske Blueprint er en af dem, og rundt omkring i Danmark og i resten af verden tester giganter som LEGO og Novo, hvordan de i fremtiden kan anvende 3D-print som infrastruktur i deres forretning. Teknologien udvikler sig hastigt i takt med de kommercielle muligheder. Så nogle af de problemer, der er i dag, kan snart løses bedre – herunder kravet om at kunne designe og anvende CAD-software.

Mennesket har ofte svært ved at forestille sig abstrakte tanker. Derfor er artefaktet en væsentlig komponent at tale ud fra. Med en 3D-printer kan man nemt og billigt lave prototyper, som man kan teste i markedet, inden man sender dem til masseproduktion. Alt det, vi kender fra software-verdenen, kan replikeres i den fysiske produktion, så man lige så nemt kan arbejde med iterationer og betaprodukter, inden man foretager sin endelige lancering.

Når grænsen mellem producenten og kunden udviskes, stiller det også nye krav til detailbranchen, der må flytte sig i takt med den teknologiske udvikling. Hvis du kan få varen produceret i dit eget hjem, udfordrer det de traditionelle forretningsgange, hvor vi går ned i butikken, eller på nettet, og køber en vare, som er defineret og masseproduceret på forhånd. I 3D-printets æra kan vi få produkter, der er skræddersyede til vores individuelle behov, mål og smag.

Endnu en gang tvinger den teknologiske udvikling virksomheder til at gentænke deres forretning. For i en fremtid, hvor produktionen varetages af kunden, opstår der helt andre muligheder for brugerinvolvering. Virksomheder skal vurdere, om deres forretning i fremtiden skal være en platform, hvor deres produkter kan deles som software, som deres kunder selv tilpasser og printer. Mange virksomheder tænker allerede i disse baner, herunder Nike, der giver dig mulighed for at designe din egen sko, eller Motorola, der lader dig designe din telefon. Det gør selv analoge produkter skalerbare, for hvis du kan levere designet direkte til forbrugeren, der selv tager sig af resten, bliver virksomheden i langt højere grad en serviceplatform, og kunden bliver forretningen.

Læs flere af Natasha Friis Saxbergs indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Er produktiviteten bæredygtig? Næste artikel Opgør med forskelsbehandlingen – vil Kina miste magien?
Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Virtual reality åbner for vanskeligt tilgængelige oplevelser

Virtual reality åbner for vanskeligt tilgængelige oplevelser

Virtual reality er stadig en teknologi, der kæmper for at finde sin plads i dagligdagen.

Det er især tre anvendelser, der driver den professionelle brug af VR: Træning af medarbejdere, salg og demonstrationer af udstyr og brugen af VR-oplevelser som terapi.

Ny lov forringer beskyttelse mod bagvaskelse på Facebook

Ny lov forringer beskyttelse mod bagvaskelse på Facebook

Jurister kritiserer ny lovgivning for at lade erhvervsfolk og privatpersoner i stikken, hvis de udsættes for falske påstande på Facebook. Anonyme injurier på de sociale medier er nemlig ikke længere en sag for politiet – medmindre de skader en politiker eller er særligt alvorligt strafbare.

Robotterne der leder lederne

Robotterne der leder lederne

Flere virksomheder bruger kunstigt intelligente apps, der hjælper nye chefer med påmindelser og tip til at skabe velfungerende arbejdspladser.

Danske startups skal turde at drømme stort

Danske startups skal turde at drømme stort

I 2019 kommer vi til at se nogle af de største børstnoteringer i Silicon Valleys historie –  ikke mindst Uber og Airbnb.  Tech startups byder stadig på et stort vækstpotentiale, og det potentiale skal også danske startups turde at gå efter.  Det er hårdt arbejde, men gevinsten kan være enorm. 

Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

Det er svært at finde bedre eksempler på radikal omstilling af en stor virksomhed end den, der på ti år forvandlede Dong fra et nationalt dansk energiselskab baseret på olie, gas og kul til Ørsted, en international kæmpe inden for vedvarende energi. Strategisk chef i Ørsted, Jakob Askou Bøss, fortæller i dette interview om vejen dertil.

Snart kan du swipe dig til en bæredygtig pension

Snart kan du swipe dig til en bæredygtig pension

Den danske startup Matter Pension vil gøre det let for den enkelte at bruge pensionen til at påvirke verden i en mere bæredygtig retning. “Man skal kunne se på sin pension, hvor meget grøn energi, man har været med til at producere,” siger den unge stifter, Niels Fibæk Jensen.

I Japan brainstormer man ikke på møderne

I Japan brainstormer man ikke på møderne

KOMMENTAR: Mit firma blev for snart fem år siden opkøbt af japanske Canon. Vi er stadig en virksomhed dybt forankret i vores oprindelige skandinaviske værdier, men vi har lært meget. Og håbet er, at vi også kan lære japanerne noget.

"Jeg opsøger ikke kolbøtter. Det virker mere, som om de opsøger mig"

Historien om Erick Thürmer er ikke nødvendigvis en succeshistorie. Det er alt for tidligt at sige. Det er snarere historien om en perlerække af kolbøtter, som Thürmer har været igennem på sin mission for at revolutionere den danske fremstillingsindustri. I dag er han landet på benene, men der går næppe så længe, før han springer videre – igen.

Fire ting vi har lært som startup i Silicon Valley

Fire ting vi har lært som startup i Silicon Valley

Hvad er det, der trækker danskere med gode ideer til Californiens superinkubator i Silicon Valley? To danske iværksættere fortæller her, hvorfor de rejste fra Danmark, og hvad der skal til for at slå igennem i den amerikanske tech-dal. 

Overblik: Knap så fantastisk plastik

Overblik: Knap så fantastisk plastik

Vi er ved at drukne i plastik, men lovgivningen og nye måder at bruge emballage på er så småt på vej.
I Silicon Valley holder Mozilla-fonden den etiske fane højt.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.