Det lyder næsten som en joke. Som et brøl fra en for længst uddød dinosaurus. Men han mener det alvorligt, Joakim Jardenberg: At vi skal tage internettet alvorligt. Jardenberg er internetchef i Helsingborg Stad – eller Head of Internet, som han med tyk ironi har fået trykt på det visitkort, der i sig selv er en anakronisme. Et levn fra en tid, der for længst er forbi.

Internettet derimod er alt andet end forbi. Det er efterhånden ved at have placeret sig solidt i bunden af behovspyramiden. Behovet for information og behovet for at være forbundet til andre er helt centralt for nutidens borgere. Når jeg rejser med mine små børn, spørger de efterhånden lige så ofte om wifi, som om is.

Men det er ikke kun en førsteverdensting. Vi ser det også i tidens voldsomme flygtningestrømme. Her er det behovet for at rapportere hjem, der er centralt, og behovet for at få oplysninger fra dem, der er længere fremme på rejsen mod en forhåbentlig bedre fremtid. Og når flygtningene kommer frem til deres nye hjem, er adgangen til internettet en vigtig forudsætning for at blive en del af samfundet.

Tilbage til Joakim Jardenberg og Helsingborg. For der er god grund til at interessere sig for, hvad der foregår på den anden side af Øresund i det, der nu er Sveriges ottendestørste kommune. Ikke bare har Helsingborg Kommune vokseværk og kan i dag mønstre flere end 135.000 indbyggere. De har også et ambitiøst mål. De vil være de bedste i verden til internet.

Internettet er forudsætningen

Hvorfor? Ikke på grund af teknologien i sig selv, men fordi internettet kan hjælpe med at gøre Helsingborg til en endnu bedre by.

”Helsingborg tager internettet alvorligt, fordi internettet er en forudsætning for byens udvikling og for at nå alle byens øvrige mål. Vi skal blive den bedste by, vi kan, med hjælp fra internettet. Og det skal være tydeligt, at det ikke handler om teknik, men snarere om kultur, attitude og evner.”

Sådan står der i kommunens strategi. Og kommunen mener det alvorligt.

Helsingborg har det bedste kommunale website i Sverige, de har vundet den anerkendte pris Guldlänken for den bedste e-forretningsudvikling i det offentlige Sverige, og i begyndelsen af november blev Helsingborg Stad udnævnt til Sveriges bedste it-kommune. Æren tilfaldt den nordskånske by, fordi den med juryens ord vover at kigge ud i verden og ud i fremtiden, og fordi den er lykkedes med at skabe bred opbakning til en vision om at bruge digitalisering til at vende udfordringer til muligheder i lokalsamfundet og skabe bedre løsninger for borgere og virksomheder.

”Byen for dig som vil noget”, er det lidet beskedne slogan.

Der er gratis wifi på alle offentlige pladser og i alle offentlige bygninger. Uden kode eller besværlige log-on-systemer. Til glæde for turister, borgere og de iværksættere, der om sommeren indretter ’kontor’ på havnepromenaden. Ansatte på kommunens plejehjem har været på teknologisk crash-kursus, så de kan hjælpe beboerne med at holde kontakten til familie og venner ved lige på Skype. Stadsdirektøren skriver ikke på intranettet længere. I stedet er Palle Lundberg på Instagram og kommunikerer dagligt med både borgere og medarbejdere i en ærlig, direkte og humoristisk tone. Her i december måned har han lavet en lille julekalender, hvor han hver dag frem til jul viser en medarbejder frem, som gør en særlig god indsats for Helsingborg og dens borgere. En ide han naturligvis lagde ud til fri kommentering, inden den blev sat i værk.

Matematiktime på YouTube

Hamid Yasin er en af dem, som stadsdirektøren bør give et klap på skulderen. På ét år er det lykkedes Hamid at hæve andelen af 9.-klasseselever på Wieselgrensskolan i Helsingborg, der består afgangsprøven i matematik, fra 58 pct. til 93 pct. Hvordan? Ved hjælp af internettet, naturligvis.

Hvis du søger på ”Matte med Hamid”– matematik med Hamid – på YouTube, får du en hel serie af små videolektioner i matematik. Hamid fandt nemlig ud af, at et af de største problemer for den gruppe, der ikke bestod, var, at de ikke kunne følge med i undervisningen på grund af sproget. Derfor begyndte han at indspille sine lektioner på video og på den måde give eleverne mulighed for at lytte til lektionerne igen og igen. Og i stedet for at bruge undervisningen til en basal gennemgang er der i stedet tid til at gå i dybden og hjælpe de elever, der har brug for det. Flipped classroom er den didaktiske betegnelse for den omvendte tilgang, som resten af byens skoler nu er i gang med at tage til sig.

I pleje- og omsorgsforvaltningen behøver stadsdirektøren derimod ikke klappe nogen på skulderen. Det har flere end 500.000 allerede gjort på Facebook, hvor de har set musikvideoen ”Du borde jobbe med vård och omsorg”

Det burde du også gøre – se videoen altså. Det er et sjældent kreativt og humoristisk forsøg på at få flere til at ville arbejde med pleje- og omsorg i kommunen ved at lave en humoristisk men topprofessionel popsang om alt det fantastiske ved at arbejde med at hjælpe andre. Virker det så? Det ved de ikke endnu, men det kan næppe blive værre.

Sveriges Kommuner och Landsting, den svenske pendant til KL, estimerer, at der samlet er behov for svimlende 225.000 nye medarbejdere i den kommunale pleje- og omsorgssektor frem mod 2023. Det er om 8 år. I Helsingborg svarer det til godt 3.000 nye medarbejdere – eller lige så mange, som der i dag er ansat i hele Faxe Kommune.

Også gode eksempler i Danmark

Der findes selvfølgelig en lang række gode, danske eksempler på myndigheder, byer og organisationer, der også tager internettets muligheder alvorligt. Politiets krisekommunikation er værd at nævne, ikke mindst på grund af erkendelsen af, at den tillid og opmærksomhed, der kan være afgørende i kritiske situationer, skal opbygges i hverdagen – eller ”i fredstid”, som jeg har hørt flere ledende politifolk kalde det.

I København er der gode perspektiver i initiativet Copenhagen Connecting, hvor sensorer holder øje med vand, luft, støj, vejr, affald og ikke mindst bevægelsesmønstre for både cykler og biler. Data giver tilsammen et billede af byens flow, så trafikken kan omdirigeres, hvis der er kø, kommunen får besked, når skraldespande trænger til at blive tømt, og billister kan få en besked på deres smartphone, når der er ledige parkeringspladser. Mulighederne er uendelige, og det hele er endnu i sin spæde opstart.

Der er også en lang række gode græsrodsinitiativer, som facebookgruppen med det deklarative navn ’Ting bortgives til udsatte mennesker’. I gruppen, der i skrivende stund har 19.030 medlemmer, kan brugerne donere ting, de ikke selv har brug for, til socialt og økonomisk udsatte mennesker. Gruppens medlemmer har lynhurtigt dannet et stærkt netværk og får kørt selv store ting som møbler på kryds og tværs af landet med hjælp fra hinanden. ’Venligboerne’ er et nyere, men ikke mindre prisværdigt initiativ.

Facebookgrupperne kan noget, som raslebøsser, tv-indsamlinger og genbrugsbutikker ikke kan. De tilbyder et virtuelt, men socialt lag og passer til mange menneskers ønske om at ville kunne gøre en forskel og sætte et personligt præg på det.

Internettet er en del af det sociale kit

Disruption kalder nogen det med et engelsk ord – den grundlæggende forandring, som internettet fører med sig. Jeg leder stadig efter en jysk oversættelse. Nogen siger, at udviklingen aldrig er gået så hurtigt, som den gør nu. Det er givetvis rigtigt. Alligevel er det måske lige så vigtigt at tænke på, at udviklingen formentlig aldrig (igen) kommer til at gå så langsomt, som den gør netop nu.

Både herhjemme og hos vores broderfolk på den anden side af sundet er det interessante ikke så meget de enkelte eksempler eller initiativer. Det er summen af dem og den kraft, de tilsammen udgør, som virkelig rykker. Det er den grundlæggende tro på, at internettet som social teknologi er i gang med at forandre snart sagt alt omkring os, og at det netop derfor er noget, vi skal tage til os, også som en del af bestræbelserne på at fremtidssikre vores velfærd.

Det handler ikke om, at det offentlige skal gøre alt, men om at det offentlige skal hjælpe med at gøre alt muligt. Det handler ikke om teknikken, det handler om holdningen. Det handler ikke om at sætte strøm til det, vi gør, men om at se på det sociale, som internettet kan. Helsingborg viser en tydelig og inspirerende vej for, hvad man kan gøre som by. Det er værd at tage ved lære af, for der er store muligheder for at skabe endnu bedre løsninger til gavn for både borgere og virksomheder. Hvis vi altså tør tage internettet alvorligt.