Vi skal tage internettet alvorligt

Helsingborg Stad er et eksempel til efterfølgelse for danske byer og kommuner. Her har man indset, at forudsætningen for at udvikle Helsingborg til en endnu bedre by at bo og drive virksomhed i går via digitaliseringens mange muligheder.

Det lyder næsten som en joke. Som et brøl fra en for længst uddød dinosaurus. Men han mener det alvorligt, Joakim Jardenberg: At vi skal tage internettet alvorligt. Jardenberg er internetchef i Helsingborg Stad – eller Head of Internet, som han med tyk ironi har fået trykt på det visitkort, der i sig selv er en anakronisme. Et levn fra en tid, der for længst er forbi.

Internettet derimod er alt andet end forbi. Det er efterhånden ved at have placeret sig solidt i bunden af behovspyramiden. Behovet for information og behovet for at være forbundet til andre er helt centralt for nutidens borgere. Når jeg rejser med mine små børn, spørger de efterhånden lige så ofte om wifi, som om is.

Men det er ikke kun en førsteverdensting. Vi ser det også i tidens voldsomme flygtningestrømme. Her er det behovet for at rapportere hjem, der er centralt, og behovet for at få oplysninger fra dem, der er længere fremme på rejsen mod en forhåbentlig bedre fremtid. Og når flygtningene kommer frem til deres nye hjem, er adgangen til internettet en vigtig forudsætning for at blive en del af samfundet.

Tilbage til Joakim Jardenberg og Helsingborg. For der er god grund til at interessere sig for, hvad der foregår på den anden side af Øresund i det, der nu er Sveriges ottendestørste kommune. Ikke bare har Helsingborg Kommune vokseværk og kan i dag mønstre flere end 135.000 indbyggere. De har også et ambitiøst mål. De vil være de bedste i verden til internet.

Internettet er forudsætningen

Hvorfor? Ikke på grund af teknologien i sig selv, men fordi internettet kan hjælpe med at gøre Helsingborg til en endnu bedre by.

”Helsingborg tager internettet alvorligt, fordi internettet er en forudsætning for byens udvikling og for at nå alle byens øvrige mål. Vi skal blive den bedste by, vi kan, med hjælp fra internettet. Og det skal være tydeligt, at det ikke handler om teknik, men snarere om kultur, attitude og evner.”

Sådan står der i kommunens strategi. Og kommunen mener det alvorligt.

Helsingborg har det bedste kommunale website i Sverige, de har vundet den anerkendte pris Guldlänken for den bedste e-forretningsudvikling i det offentlige Sverige, og i begyndelsen af november blev Helsingborg Stad udnævnt til Sveriges bedste it-kommune. Æren tilfaldt den nordskånske by, fordi den med juryens ord vover at kigge ud i verden og ud i fremtiden, og fordi den er lykkedes med at skabe bred opbakning til en vision om at bruge digitalisering til at vende udfordringer til muligheder i lokalsamfundet og skabe bedre løsninger for borgere og virksomheder.

”Byen for dig som vil noget”, er det lidet beskedne slogan.

Der er gratis wifi på alle offentlige pladser og i alle offentlige bygninger. Uden kode eller besværlige log-on-systemer. Til glæde for turister, borgere og de iværksættere, der om sommeren indretter ’kontor’ på havnepromenaden. Ansatte på kommunens plejehjem har været på teknologisk crash-kursus, så de kan hjælpe beboerne med at holde kontakten til familie og venner ved lige på Skype. Stadsdirektøren skriver ikke på intranettet længere. I stedet er Palle Lundberg på Instagram og kommunikerer dagligt med både borgere og medarbejdere i en ærlig, direkte og humoristisk tone. Her i december måned har han lavet en lille julekalender, hvor han hver dag frem til jul viser en medarbejder frem, som gør en særlig god indsats for Helsingborg og dens borgere. En ide han naturligvis lagde ud til fri kommentering, inden den blev sat i værk.

Matematiktime på YouTube

Hamid Yasin er en af dem, som stadsdirektøren bør give et klap på skulderen. På ét år er det lykkedes Hamid at hæve andelen af 9.-klasseselever på Wieselgrensskolan i Helsingborg, der består afgangsprøven i matematik, fra 58 pct. til 93 pct. Hvordan? Ved hjælp af internettet, naturligvis.

Hvis du søger på ”Matte med Hamid”– matematik med Hamid – på YouTube, får du en hel serie af små videolektioner i matematik. Hamid fandt nemlig ud af, at et af de største problemer for den gruppe, der ikke bestod, var, at de ikke kunne følge med i undervisningen på grund af sproget. Derfor begyndte han at indspille sine lektioner på video og på den måde give eleverne mulighed for at lytte til lektionerne igen og igen. Og i stedet for at bruge undervisningen til en basal gennemgang er der i stedet tid til at gå i dybden og hjælpe de elever, der har brug for det. Flipped classroom er den didaktiske betegnelse for den omvendte tilgang, som resten af byens skoler nu er i gang med at tage til sig.

I pleje- og omsorgsforvaltningen behøver stadsdirektøren derimod ikke klappe nogen på skulderen. Det har flere end 500.000 allerede gjort på Facebook, hvor de har set musikvideoen ”Du borde jobbe med vård och omsorg

Det burde du også gøre – se videoen altså. Det er et sjældent kreativt og humoristisk forsøg på at få flere til at ville arbejde med pleje- og omsorg i kommunen ved at lave en humoristisk men topprofessionel popsang om alt det fantastiske ved at arbejde med at hjælpe andre. Virker det så? Det ved de ikke endnu, men det kan næppe blive værre.

Sveriges Kommuner och Landsting, den svenske pendant til KL, estimerer, at der samlet er behov for svimlende 225.000 nye medarbejdere i den kommunale pleje- og omsorgssektor frem mod 2023. Det er om 8 år. I Helsingborg svarer det til godt 3.000 nye medarbejdere – eller lige så mange, som der i dag er ansat i hele Faxe Kommune.

Også gode eksempler i Danmark

Der findes selvfølgelig en lang række gode, danske eksempler på myndigheder, byer og organisationer, der også tager internettets muligheder alvorligt. Politiets krisekommunikation er værd at nævne, ikke mindst på grund af erkendelsen af, at den tillid og opmærksomhed, der kan være afgørende i kritiske situationer, skal opbygges i hverdagen – eller ”i fredstid”, som jeg har hørt flere ledende politifolk kalde det.

[quote align="left" author=""]Det handler ikke om, at det offentlige skal gøre alt, men om at det offentlige skal hjælpe med at gøre alt muligt[/quote]

 

I København er der gode perspektiver i initiativet Copenhagen Connecting, hvor sensorer holder øje med vand, luft, støj, vejr, affald og ikke mindst bevægelsesmønstre for både cykler og biler. Data giver tilsammen et billede af byens flow, så trafikken kan omdirigeres, hvis der er kø, kommunen får besked, når skraldespande trænger til at blive tømt, og billister kan få en besked på deres smartphone, når der er ledige parkeringspladser. Mulighederne er uendelige, og det hele er endnu i sin spæde opstart.

Der er også en lang række gode græsrodsinitiativer, som facebookgruppen med det deklarative navn ’Ting bortgives til udsatte mennesker’. I gruppen, der i skrivende stund har 19.030 medlemmer, kan brugerne donere ting, de ikke selv har brug for, til socialt og økonomisk udsatte mennesker. Gruppens medlemmer har lynhurtigt dannet et stærkt netværk og får kørt selv store ting som møbler på kryds og tværs af landet med hjælp fra hinanden. ’Venligboerne’ er et nyere, men ikke mindre prisværdigt initiativ.

Facebookgrupperne kan noget, som raslebøsser, tv-indsamlinger og genbrugsbutikker ikke kan. De tilbyder et virtuelt, men socialt lag og passer til mange menneskers ønske om at ville kunne gøre en forskel og sætte et personligt præg på det.

Internettet er en del af det sociale kit

Disruption kalder nogen det med et engelsk ord – den grundlæggende forandring, som internettet fører med sig. Jeg leder stadig efter en jysk oversættelse. Nogen siger, at udviklingen aldrig er gået så hurtigt, som den gør nu. Det er givetvis rigtigt. Alligevel er det måske lige så vigtigt at tænke på, at udviklingen formentlig aldrig (igen) kommer til at gå så langsomt, som den gør netop nu.

Både herhjemme og hos vores broderfolk på den anden side af sundet er det interessante ikke så meget de enkelte eksempler eller initiativer. Det er summen af dem og den kraft, de tilsammen udgør, som virkelig rykker. Det er den grundlæggende tro på, at internettet som social teknologi er i gang med at forandre snart sagt alt omkring os, og at det netop derfor er noget, vi skal tage til os, også som en del af bestræbelserne på at fremtidssikre vores velfærd.

Det handler ikke om, at det offentlige skal gøre alt, men om at det offentlige skal hjælpe med at gøre alt muligt. Det handler ikke om teknikken, det handler om holdningen. Det handler ikke om at sætte strøm til det, vi gør, men om at se på det sociale, som internettet kan. Helsingborg viser en tydelig og inspirerende vej for, hvad man kan gøre som by. Det er værd at tage ved lære af, for der er store muligheder for at skabe endnu bedre løsninger til gavn for både borgere og virksomheder. Hvis vi altså tør tage internettet alvorligt. 

Forrige artikel Virtual reality vil ændre dit liv for altid Næste artikel Bare urolig, SKAT er ikke holdt op med at producere skandaler
22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Derfor er min kalender offentlig

Derfor er min kalender offentlig

En åben kalender fremmer gennemsigtighed i hele firmaet, tvinger dig til at tage stilling til hvert punkt i din tidsplan og gør dig lettilgængelig, skriver iværksætter David Kalt.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Estland, den digitale stat

Estland, den digitale stat

Efter murens fald gik Estland all in på digitalisering. I dag er Estlands offentlige administration en inspiration for andre.
Færøerne – og flere andre lande – har overtaget softwaren bag systemet.

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

I sidste måned afviste Facebook at fjerne en falsk video med formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Nu spreder endnu en falsk video sig på det sociale medie – denne gang af Facebooks egen stifter Mark Zuckerburg. Men vil de fjerne den?