Dansk-norsk samarbejde øger tempoet på advarsler mod fup og bedrag på sociale medier

TjekDet og det norske cybersikkerhedsmedie Datahjelperne indgår samarbejde for hurtigere at kunne afsløre bedrageriske annoncer nettet og kædebreve med falske påstande på sociale medier.

På sociale medier og på internettet generelt vrimler det med svindelnumre, der lover guld og grønne skove, hvis man bare lige udleverer sine kontooplysninger. Og nye bølger af forsøg på at bedrage vælter ind i danskernes email-indbakker, på SMS eller på sociale medier.

Derfor har TjekDet det seneste års tid intensiveret overvågningen og den journalistiske dækning af svindlen. Og nu udvider TjekDet indsatsen ved at indgå samarbejde med det norske medie Datahjelperne, der har store erfaringer med at advare mod svindel og give gode råd om sikkerhed på nettet. Og med over 50.000 følgere på Facebook modtager mediet hver dag mange tip.

Samarbejdet skal blandt andet gøre begge medier i stand til langt hurtigere at fange opslag med falskt indhold, der pludselig breder sig hastigt på sociale medier.

”Det er faktisk ikke let at opdage de opslag, der pludselig går viralt på især Facebook. Det betyder, at vi nogle gange lidt for sent advarer vores læsere mod opslag, der for eksempel kan få store økonomiske konsekvenser for dem. Og her vil samarbejdet mellem Datahjelperne og os være et stærkt redskab til kunne være hurtigere på tasterne og advare vores brugere, før de ryger i en fælde,” siger Thomas Hedin, der er redaktør for TjekDet.

Samarbejde skal stoppe skræmmende kædebreve

Samarbejdet omfatter ikke kun fupnumre, der forsøger at lokke danskerne i økonomisk uføre. Datahjelperne og TjekDet vil løbende også udveksle erfaringer med de såkaldte kædebreve, der ofte opnår hurtig spredning på sociale medier.

“Kædebreve er typisk opslag med en tekst, der ofte indeholder falske, skræmmende advarsler mod for eksempel hackere, eller som hænger navngivne personer eller virksomheder ud i en forkert sammenhæng. Og vi kan se, at vores artikler om kædebrevene også har stor interesse blandt læserne,” forklarer Thomas Hedin.

Eksempler på kædebreve med falske – og måske ligefrem skadelige – budskaber er der nok på Facebook. Det gælder for eksempel et opslag med en juridisk tekst, der i januar blev delt af mange, hvoraf det fremgik, at brugerne skulle dele opslaget med jura-teksten, hvis de ville undgå, at deres billeder på det sociale medier skulle blive offentligt tilgængelige for hele verden.

Men påstanden er noget pjat, og de paragraffer, som der blev henvist til i opslaget, handlede om krigsforbrydelser. Og meget kan man mene om Facebook, men at det sociale medie begår krigsforbrydelser kan man næppe beskylde det for. 

Kædebrevene på Facebook slutter ofte med en opfordring til, at man skal dele teksten hurtigst muligt. Og den opfordring lader brugerne sjældent stå tilbage. Adskillige danske facebookbrugere delte sidste år et kædebrev med budskabet, at Facebook nu kun viser dig opdateringer fra 25 bestemte venner. Alle andre bliver ignoreret. Men også den påstand er noget vrøvl. 

“Budskabet kan sagtens virke ægte, men er det ikke. Og når mange deler det, så styrker det nok opfattelse af, at det er vigtigt at dele brevet med vennerne,” vurderer Thomas Hedin.

De samme falske annoncer florerer både i Norge og Danmark

Mens kædebrevene sjældent har til formål at ramme danskerne direkte på pengepungen, så er det straks værre med falske annoncer på Facebook og fupmails, der misbruger både medier og kendte personers navne.

For eksempel har Ekstra Bladet i flere omgange været den påståede afsender af artikler om de tre kendte TV-værter, Sofie Linde Ingversen, Lene Beier og Lise Rønne. Ifølge de falske artikler har alle værterne fået den idé at udskifte karrieren foran kameraet med rollen som iværksættere. Nu sælger de angiveligt antirynkecreme, som artiklerne vil have danskerne til at købe. Det hele er i virkeligheden et bedragerisk forsøg på at lokke folk i en abonnementsfælde.

Også flyveselskabet Norwegian har i lang tid måtte lægge navn til en fupkampagne, hvor der lokkes med enten gratis eller billige flybilletter til en destination efter eget valg.

Den slags svindel rammer ofte flere lande. Derfor er det forhåbningen, at udveksling af tips mellem Datahjelperne og TjekDet kan føre til en hurtigere og mere effektiv indsats.

“Da det ofte er de samme fupnumre, som løber over de sociale medier som en steppebrand i både Norge og Danmark, så er det en kæmpe fordel at have en norsk samarbejdspartner,” siger Thomas Hedin.

Forrige artikel De har fået nok af fup! Her er Italiens initiativer mod desinformation De har fået nok af fup! Her er Italiens initiativer mod desinformation Næste artikel Kommission ønsker større kontrol med digitale politiske reklamer Kommission ønsker større kontrol med digitale politiske reklamer
Jyske biografer advarer: Deltag endelig ikke i denne konkurrence!

Jyske biografer advarer: Deltag endelig ikke i denne konkurrence!

Rækken af biografer landet over, der ufrivilligt lægger navn til falske konkurrencer på Facebook, er blevet endnu længere. Denne gang er det Biografcenter Fotorama Viborg, Kinorama i Aabenraa og Bio Silkeborg, der er ofre for konkurrencer, som de slet ikke står bag.

Flygtninge eller folkepensionister: Hvem får flest penge af staten?

Flygtninge eller folkepensionister: Hvem får flest penge af staten?

Folkepensionister, der har knoklet for fædrelandet i en menneskealder, får det samme beløb i ydelse som flygtninge, der lige er kommet til landet. Det påstår et flittigt delt og forarget opslag på Facebook. Men virkeligheden er noget mere nuanceret, fastslår to forskere.

Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel!

Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel!

Klaus Riskær Pedersen har investeret en halv milliard i en investeringsplatform, der skal hjælpe forgældede danskere. Det påstår i hvert fald en artikel, der tilsyneladende stammer fra Berlingske Business. Men der er tale om svindel, som forsøger at hive penge op af godtroende folks lommer. 

Opfinder Morten Messerschmidt egne tal til klimakritik?

Opfinder Morten Messerschmidt egne tal til klimakritik?

Mere end halvdelen af verdens klimaforskere mener, at menneskets bidrag til den globale opvarmning er meget begrænset, siger Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Men hans dokumentation underbygger ikke hans påstand.

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Anders Matthesen har ifølge en artikel postet hele 500 millioner kroner i en bitcoin-investeringsplatform, som hjælper almindelige mennesker af med deres gæld. Men artiklen er pure opspind designet til at snyde godtroende folk. 

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Mette Frederiksen har taget hul på forhandlingerne, der skal opfylde et af hendes mest profilerede valgløfter: Tidligere pension til nedslidte. Hvem og hvor mange der kunne se frem til den ret, ville S ikke ud med. I foråret gik vi alligevel på jagt efter et muligt svar. 

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Det russiske statsmedie Sputnik ser ikke noget problem i, at de ligesom Jyllands-Posten bragte en falsk historie om knivbevæbnede migranter. "Vi siger ikke om det er sandt eller ikke sandt,” lyder det fra nyhedschefen for det russiske medie.

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Med en særlig type tape behøver du aldrig at bekymre dig om smerter igen. Sådan reklamerer flere kendte tv-værter i en række annoncer på nettet. Men værternes navne og billeder er blevet misbrugt. Og tapens effekt er næppe så fantastisk, som det påstås i annoncerne. 

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Sofie Linde har haft en sommer i netsvindlernes søgelys. Først blev hendes navn og ansigt misbrugt til at sælge slankepiller, og nu skulle hun angiveligt være på banen med en natcreme. Igen er der dog tale om svindel. 

Hvem betaler egentlig topskat?

Hvem betaler egentlig topskat?

Topskatten er ofte en varm kartoffel i den offentlige politiske debat. Men hvem er det egentlig, politikerne taler om, når de nævner topskatteyderne? TjekDet har undersøgt sagen.