Dansk-norsk samarbejde øger tempoet på advarsler mod fup og bedrag på sociale medier

TjekDet og det norske cybersikkerhedsmedie Datahjelperne indgår samarbejde for hurtigere at kunne afsløre bedrageriske annoncer nettet og kædebreve med falske påstande på sociale medier.

På sociale medier og på internettet generelt vrimler det med svindelnumre, der lover guld og grønne skove, hvis man bare lige udleverer sine kontooplysninger. Og nye bølger af forsøg på at bedrage vælter ind i danskernes email-indbakker, på SMS eller på sociale medier.

Derfor har TjekDet det seneste års tid intensiveret overvågningen og den journalistiske dækning af svindlen. Og nu udvider TjekDet indsatsen ved at indgå samarbejde med det norske medie Datahjelperne, der har store erfaringer med at advare mod svindel og give gode råd om sikkerhed på nettet. Og med over 50.000 følgere på Facebook modtager mediet hver dag mange tip.

Samarbejdet skal blandt andet gøre begge medier i stand til langt hurtigere at fange opslag med falskt indhold, der pludselig breder sig hastigt på sociale medier.

”Det er faktisk ikke let at opdage de opslag, der pludselig går viralt på især Facebook. Det betyder, at vi nogle gange lidt for sent advarer vores læsere mod opslag, der for eksempel kan få store økonomiske konsekvenser for dem. Og her vil samarbejdet mellem Datahjelperne og os være et stærkt redskab til kunne være hurtigere på tasterne og advare vores brugere, før de ryger i en fælde,” siger Thomas Hedin, der er redaktør for TjekDet.

Samarbejde skal stoppe skræmmende kædebreve

Samarbejdet omfatter ikke kun fupnumre, der forsøger at lokke danskerne i økonomisk uføre. Datahjelperne og TjekDet vil løbende også udveksle erfaringer med de såkaldte kædebreve, der ofte opnår hurtig spredning på sociale medier.

“Kædebreve er typisk opslag med en tekst, der ofte indeholder falske, skræmmende advarsler mod for eksempel hackere, eller som hænger navngivne personer eller virksomheder ud i en forkert sammenhæng. Og vi kan se, at vores artikler om kædebrevene også har stor interesse blandt læserne,” forklarer Thomas Hedin.

Eksempler på kædebreve med falske – og måske ligefrem skadelige – budskaber er der nok på Facebook. Det gælder for eksempel et opslag med en juridisk tekst, der i januar blev delt af mange, hvoraf det fremgik, at brugerne skulle dele opslaget med jura-teksten, hvis de ville undgå, at deres billeder på det sociale medier skulle blive offentligt tilgængelige for hele verden.

Men påstanden er noget pjat, og de paragraffer, som der blev henvist til i opslaget, handlede om krigsforbrydelser. Og meget kan man mene om Facebook, men at det sociale medie begår krigsforbrydelser kan man næppe beskylde det for. 

Kædebrevene på Facebook slutter ofte med en opfordring til, at man skal dele teksten hurtigst muligt. Og den opfordring lader brugerne sjældent stå tilbage. Adskillige danske facebookbrugere delte sidste år et kædebrev med budskabet, at Facebook nu kun viser dig opdateringer fra 25 bestemte venner. Alle andre bliver ignoreret. Men også den påstand er noget vrøvl. 

“Budskabet kan sagtens virke ægte, men er det ikke. Og når mange deler det, så styrker det nok opfattelse af, at det er vigtigt at dele brevet med vennerne,” vurderer Thomas Hedin.

De samme falske annoncer florerer både i Norge og Danmark

Mens kædebrevene sjældent har til formål at ramme danskerne direkte på pengepungen, så er det straks værre med falske annoncer på Facebook og fupmails, der misbruger både medier og kendte personers navne.

For eksempel har Ekstra Bladet i flere omgange været den påståede afsender af artikler om de tre kendte TV-værter, Sofie Linde Ingversen, Lene Beier og Lise Rønne. Ifølge de falske artikler har alle værterne fået den idé at udskifte karrieren foran kameraet med rollen som iværksættere. Nu sælger de angiveligt antirynkecreme, som artiklerne vil have danskerne til at købe. Det hele er i virkeligheden et bedragerisk forsøg på at lokke folk i en abonnementsfælde.

Også flyveselskabet Norwegian har i lang tid måtte lægge navn til en fupkampagne, hvor der lokkes med enten gratis eller billige flybilletter til en destination efter eget valg.

Den slags svindel rammer ofte flere lande. Derfor er det forhåbningen, at udveksling af tips mellem Datahjelperne og TjekDet kan føre til en hurtigere og mere effektiv indsats.

“Da det ofte er de samme fupnumre, som løber over de sociale medier som en steppebrand i både Norge og Danmark, så er det en kæmpe fordel at have en norsk samarbejdspartner,” siger Thomas Hedin.

Forrige artikel De har fået nok af fup! Her er Italiens initiativer mod desinformation De har fået nok af fup! Her er Italiens initiativer mod desinformation Næste artikel Kommission ønsker større kontrol med digitale politiske reklamer Kommission ønsker større kontrol med digitale politiske reklamer
Forestiller dette billede virkelig Australien i brand set fra rummet?

Forestiller dette billede virkelig Australien i brand set fra rummet?

Et satellitfoto, der viser Australien i omfattende flammer, florerer i stor stil på sociale medier. Folk fra nær og fjern bruger det skræmmende foto til at vise sympati for australierne og understrege naturbrandenes omfang. Men billedet er ikke en retvisende fremstilling af omfanget af de mange brande. 

Advarslen mod facebook-hackeren fra Skåne er det rene vås

Advarslen mod facebook-hackeren fra Skåne er det rene vås

Godkender du en anmodning om Facebook-venskab med Magnus fra Skåne, lænser han din bankkonto for penge. Sådan slår facebookbrugere i øjeblikket alarm på stribe. Men advarslen har intet på sig, og den har i øvrigt flere år på bagen.

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet søger universitetspraktikant, der vil være en del af redaktionen i første halvår 2020, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.

Ny bølge af falske Ray-Ban-annoncer skyller ind over danskerne

Ny bølge af falske Ray-Ban-annoncer skyller ind over danskerne

Helt uden at være klar over det deler adskillige danskere på sociale medier lige nu reklamer for absurd billige Ray-Ban-solbriller. Og der skulle angiveligt være tale om den ægte vare. Men det hele er fup. De digitale spor fører os blandt andet til Kina.

PostNord advarer: Falske pakkebeskeder hitter i juletiden

PostNord advarer: Falske pakkebeskeder hitter i juletiden

Flere danskere modtager i øjeblikket sms'er og mails om, at de har en pakke liggende hos Postnord. Den kan de få udleveret, hvis bare de lige betaler 20 kroner. Men henvendelserne er fra svindlere, der forsøger at malke din bankkonto. 

Nej, Expert har ikke sat et par Apple Airpods på højkant

Nej, Expert har ikke sat et par Apple Airpods på højkant

Julen kan blive lidt sødere, hvis du deltager i en konkurrence om AirPods på Facebook, som elektronikkæden Expert står bag. Men både konkurrencen og facebooksiden, hvor opslaget med konkurrencen er slået op, er falsk.  

Nej, Rigshospitalet efterspørger slet ikke tøj til hjemløse

Nej, Rigshospitalet efterspørger slet ikke tøj til hjemløse

Adskillige velmenende danskere deler lige nu en tekst på de sociale medier, hvor Rigshospitalet angiveligt efterspørger tøj til deres hjemløse patienter, så de kan holde varmen, når de bliver udskrevet. Men hospitalet hverken indsamler eller modtager tøj.