Deadline i morgen!!! Alt, hvad du nogensinde har slået op, bliver offentligt fra i morgen. Selv beskeder og billeder, der er blevet slettet.

Sådan lyder indledningen i et kædebrev, der i øjeblikket bliver delt igen og igen på Facebook. Men budskabet er uden hold i virkeligheden, og det er langt fra første gang, at teksten løber som en steppebrand. Du kan i øvrigt slet ikke stille krav til Facebook om, hvad de ikke må bruge dine tekster og billeder til.

Påstanden opstod første gang i 2012, hvor et viralt rygte antydede, at Facebook ville ændre brugernes rettigheder for deres indhold, så for eksempel dine billeder ikke længere kun kunne ses af vennerne. Dengang meddelte Facebook, at rygtet ikke havde noget på sig. 

"Du har måske set et opslag, der beder dig kopiere og indsætte en meddelelse for at bevare kontrollen over de ting, du deler på Facebook. Tro ikke på det. I vores vilkår står der tydeligt følgende: Du ejer alt det indhold og alle de oplysninger, du slår op på Facebook, og du kan bestemme, hvordan indholdet og oplysningerne skal deles, gennem dine privatindstillinger og applikationsindstillinger. Det er sådan, det fungerer, og det har ikke ændret sig," skriver Facebook.

Til gengæld vil det sociale medie fortsat bruge alt, hvad du skriver og lægger op på din profilside, til at lære dig bedre at kende. På den måde kan Facebook blandt andet vise dig reklamer, som formodes at have din interesse.

Artiklen fortsætter under billedet.

Paragraffer handler om krigsforbrydelser

Kædebrevet om, at alt dit indhold bliver offentliggjort "i morgen", har i løbet af årene cirkuleret i flere udgaver og på mange sprog. 

Det nyeste opslag indeholder – ligesom de tidligere versioner – en lang ’juridisk’ tekst. Hvis man deler den tekst på sin profilside, så må det sociale medie ikke dele ud af for eksempel brugerens billeder, tekster og chatbeskeder, hævdes det i kædebrevet.

Den juridiske del af opslaget henviser blandt andet til ”Rom-statutten”, som hævdes at indeholde paragraffer, der sikrer brugernes privatliv på Facebook. Men statutten kan slet ikke bruges i denne forbindelse. Den er i virkeligheden det juridiske fundament for Den Internationale Straffedomstol, nemlig at stille personer, der har begået alvorlige forbrydelser, såsom folkedrab, krigsforbrydelser og lignende, til ansvar. Og meget kan man mene om Facebook, men at det sociale medie begår krigsforbrydelser kan man næppe beskylde det for.

LÆS OGSÅ: Sådan kan du beskytte dit privatliv på Facebook

Faktum er altså, at du ikke kan bruge den juridiske tekst i opslaget til at forhindre Facebook i at bruge dine data til for eksempel kommercielle formål.

“Det er bare en pseudo-tekst og en gimmick," sagde Anette Høyrup, der er seniorjurist i Forbrugerrådet, da TjekDet sidste år forelagde hende kædebrevet, hvor budskabet også tog en viral rundtur.

Kan du ikke lide lugten i bageriet, så må du gå

Når man opretter en profil på Facebook, skal man acceptere en lang række af betingelser, og det er disse betingelser – og kun dem – der gælder. Og de betingelser er meget vidtgående. Bryder man sig ikke om dem, så må man lade være med at bruge Facebook.

“Facebook har jo den her meget brede adgang til at bruge, hvad som helst fra den enkelte bruger til hvad som helst. Og det er jo ikke bare, hvad du selv lægger op af tekst og billeder, men også hvad du ’liker’, hvad du skriver i chatbeskeder, og hvem du er venner med. Også alle de fodspor, du sætter uden for Facebook, giver brugerne det sociale medie lov til at bruge," sagde Anette Høyrup og henviser til, at Facebook placerer en cookie-fil på brugernes PC. Og den fil indsamler oplysninger om, hvad brugeren søger på i for eksempel Google, og hvilke hjemmesider - uden for Facebook - som brugeren klikker sig ind på. Og det er grunden til, at reklamerne på Facebook ofte vedrører noget, som brugeren tidligere har søgt oplysninger om på internettet.

Anette Høyrup kan dog alligevel godt se et enkelt formål med at dele opslaget massivt. Budskabet kan fortælle Facebook, hvad brugerne ikke vil finde sig.

"Facebook er jo lydhør over for oprør og forbrugere, der stemmer med fødderne, så selv om den juridisk ikke kan beskytte en bruger, så kan sådanne opslag alt andet lige sende nogle signaler til Facebook," vurderede Anette Høyrup overfor TjekDet.

Flere ting viser at opslaget er fup

Den aktuelle tekst, der er gået viralt igen, forsøger at øge sin troværdighed ved at tilføje, at Facebooks påståede initiativ har været omtalt i en nyhedsudsendelse på tv-stationen Kanal 13. Men en dansk tv-kanal med det navn, har TjekDets redaktion ikke kunnet finde frem til. Og det er måske heller ikke så underligt. Præcis samme navn på den angivelige tv-station går igen i de udenlandske versioner af kædebrevet - for eksempel i den svenske, tyske og engelske udgave. Redaktionen på det svenske faktatjek-medie Viralgranskaren har tidligere fortalt TjekDet, at de heller ikke har hørt om en tv-kanal med det navn i Sverige.

Den engelske udgave af opslaget henviser også til tv-stationen ”Channel 13”. Her efterlades brugeren med det indtryk, at der er tale om en tv-kanal i enten USA eller Storbritannien – alt efter hvor læseren af opslaget nu måtte befinde sig.

LÆS OGSÅ: Advarslen om Facebook-hackeren fra Skåne er det rene vås

Der er også en anden ting i opslaget, som nærmest gør påstanden komisk. Teksten indledes med ”Deadline i morgen!” Altså, skal du dele opslaget i dag, hvis du vil forbyde Facebook at udstille dit privatliv for hele verden i morgen. Men da opslaget har cirkuleret længe, så må deadline logisk nok være overskredet ind til flere gange. Alligevel er intet sket.

Men hvorfor dukker den type af kædebreve overhovedet op igen og igen? Svaret på det spørgsmål er ikke entydigt, men oftest er der nok tale om facebookbrugere, der morer sig med at skræmme eller tage fusen på andre brugere af det sociale medie. 

Derfor skriver de ofte ”KOPIER – DEL IKKE!!”

Kædebrevet slutter med at opfordre til, at man ikke bruger Facebooks dele-knap til at sprede budskabet, men i stedet kopierer teksten med musen, og indsætter den på sin egen facebookside. Og det er der en ret enkel årsag til.

Når du kopierer teksten med computerens mus og indsætter teksten manuelt på din egen side, så vil den eller de personer, der oprindeligt skrev det falske opslag ikke kunne spores. Samtidig sikrer den opfordring, at det falske opslag ikke sådan uden videre kan fjernes fra Facebook.

Artiklen fortsætter under billedet.

Hvis 5.000 brugere deler en sådan advarsel med deleknappen, så forsvinder opslaget hos alle, hvis person nummer 1 sletter det.

Hvis Facebook konstaterer, at opslaget indeholder en falsk historie, kan mediet meget let rense budskabet ud, fordi en facebookmedarbejder blot skal finde den person, der første gang delte opslaget med deleknappen, og slette det.

Med andre ord: Bliver det oprindelige opslag slettet, så forsvinder det hos alle, der siden har delt det med deleknappen. Det sker til gengæld ikke, hvis alle følger opfordringen til at kopiere teksten over i et opslag på egen væg. På den måde kan opslaget blive ved med at løbe rundt på Facebook. 

LÆS OGSÅ: Nej, Facebook viser dig ikke kun opslag fra de samme 25 venner

Billeder, kommentarer, interesser, kontaktoplysninger, opslag og netværk. Har du styr på, hvilke personlige oplysninger, du gør tilgængelige for virksomheder, fremtidige arbejdsgivere eller andre, der ligefrem vil chikanere dig? Der er faktisk meget, du kan gøre for at gøre dine offentlige oplysninger på Facebook private. Læs om mulighederne ved at klikke her.

Vil du også advares mod fup og spam på Facebook? Så følg vores facebookside Viralspiralen.