Er det mor eller far, der slår børnene mest?

Mødre er mere voldelig mod børn end fædre, lyder det fra Red Barnet. Forfatter og debattør Susanne Staun mener derimod, at fædrene er mere voldelige. Men vi kan ikke vide, om nogen af parterne har ret, viser faktatjek.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Fakta

“Mødre gør mere vold på børn end fædre.”

Sådan lyder overskriften på en artikel på dr.dk, der tager udgangspunkt i en ny kortlægning fra Red Barnet. Red Barnet skriver, at mødre overraskende nok er mere voldelige mod deres børn, end fædre er. Det har de fra en undersøgelse, som Børnerådet lavede sidste år.

Men det er noget nonsens, at mødre skulle være de mest voldelige i hjemmet, mener forfatter og debattør Susanne Staun. På sin blog klandrer hun Red Barnet og flere medier for at misinformere.

Overskriften skulle i stedet lyder: “Fædre gør mere vold på børn end mødre.” Det når Susanne Staun frem til i et indlæg på sin blog.

Men det er der ikke belæg for at hævde, viser vores faktatjek. Faktisk misinformerer Susanne Staun selv.

Uholdbart faktatjek

Susanne Staun kritiserer Red Barnets kortlægning for ikke at tage højde for, at mødre bruger mere tid med børnene, end fædre gør. Det er en alvorlig mangel, for ifølge Susanne Staun vil mødrenes højere samvær med børnene kunne forklare, hvorfor de ligger over fædre i den kedelig statistik.

Logikken bag Susanne Staun faktatjek er altså, at jo mere tid forældre bruger sammen med børnene, des mere slår de dem.

Til formålet hiver hun fat i en undersøgelse fra 2008 lavet af Rockwool Fondens Forskningsenhed. Den viser, hvor meget tid fædre og mødre bruger på primær omsorg på deres børn. På den måde kombinerer Susanne Staun Red Barnets tal for vold mod børn med tallene Rockwool Fondens, der viser, at kvinder bruger mere tid på børn end mænd.

Herefter når hun frem til, at det er fædrene - og ikke mødrene, som Red Barnet og flere medier skrev - der begår mest vold mod børnene.

Problemet med regnestykket er dog, at man slet ikke kan sammenligne Børnerådets og Rockwool Fondens undersøgelser, siger flere eksperter, TjekDet har talt med.

“Det kan man altså ikke bruge de her tal til,” siger Jens Bonke om grundlaget for Susanne Stauns regnestykke. Han er seniorforsker hos Rockwool Fondens Forskningsenhed og står bag undersøgelsen, som Susanne Staun bruger.

Men hvorfor kan man så ikke det?

Jo, tallene fra Rockwool Fonden viser godt nok, at mødre i gennemsnit bruger to timer om dagen på primær omsorg på børnene, mens fædre bruger en time og 27 minutter. De tal dækker over et gennemsnit af forældre med hjemmeboende børn, der er under atten år gamle.

Ifølge Jens Bonke er forskellen på mænd og kvinders tidsforbrug på børn størst, når børnene er små, hvor mødre bruger mere tid på børnene end fædre. Men det varer ikke ved gennem opvæksten, som Susanne Staun antager i sit regnestykke.

“Forskellen på, hvor meget tid mor og far bruger på børnene, indsnævres, når børnene bliver ældre,” siger Jens Bonke.

Det fremgår også på side 45 i Rockwool Fondens undersøgelse:

“Moderen tager sig mest af børnene, indtil de når skolealderen, sidenhen bruger faderen lige så megen tid på dem som moderen.”

At tiden, mor og far bruger på børnene, indsnævres er vigtigt i denne sammenhæng. For de børn, der er blevet adspurgt i Børnerådets undersøgelse er nemlig 7. klasseselever i 12-13-års-alderen.

Børnene er altså ikke de samme, og derfor kan tallene heller ikke sammenlignes.

De præcise tal for henholdsvis mors og fars tilbragte tid med 12-13-årige ville nu være kærkomne. Men de findes bare ikke, siger Jens Bonke.

Sløj metode

I det lys er det slet ikke muligt at holde Børnerådets tal op mod Rockwool Fondens tal, siger også Erik Gahner Larsen, der er lektor ved University of Kent og analyserer mediernes brug af statistik.

Det er nemlig helt essentielt, at tallene er baseret på den samme gruppe mennesker for at kunne udføre regnestykket, siger Erik Gahner Larsen til TjekDet.

“Tallene skal selvfølgelig være fra samme population - altså identiske grupper af mennesker - før de kan sammenlignes. Ellers kan det lige så godt være andre forskelle mellem populationerne, der forklarer eventuelle forskelle.”

Det betyder, at “der er simpelthen ikke belæg for at sige, at fædre udøver mere vold end mødre på baggrund af regnestykket i blogindlægget,” siger Erik Gahner Larsen

LÆS OGSÅ: Nej, der er intet galt med kvinders IT-evner

LÆS OGSÅ: Er danske forældre storforbrugere af daginstitutioner?

Også Kresten Roland Johansen, der underviser i kvantitativ metode på Danmark Medie- og Journalisthøjskole, oplever de samme problemer ved regnestykket. Han siger til TjekDet, at Susanne Staun rejser et rimeligt spørgsmål om forskelle i omsorgstimer, mens hendes forsøg på at løse det holder ikke.

“Det er ikke god metode for nu at sige det pænt,” siger han.

“Man kan ikke sammenholde tal fra en aktuel undersøgelse af 12-13-årige børn med en gammel undersøgelse af forældre til andre 0-17-årige børn og så udregne et indeks over omsorgstid og vold.”

Skulle ikke læses bogstaveligt

Ifølge Susanne Staun var regnestykket på hendes blog ikke tænkt som eksakt videnskab, men som et tankeeksperiment uden valide tal. I en mail til TjekDet skriver hun, at hun vil gøre det tydeligt på sin blog.

“Jeg tror vitterlig, at jeg ændrer min blogtekst, så det bliver mere overtydeligt, at der ikke er tale om valide tal fra den reelle virkelighed. Jeg mente selv, det var tydeligt, men kan se, at du ikke er den eneste, der læser den procentuelle del helt bogstaveligt,” skriver hun i en email.

Selvom TjekDet har fortalt Susanne Staun om eksperternes forklaring på, hvorfor man ikke kan sammenligne de to undersøgelser, fastholder hun, at hendes beregning er berettiget. 

“Den beregning, der er foretaget i regi af min blog, er selvsagt quick and dirty og foretaget på det gennemsnit, den indledende graf indikerer. At en sådan quick and dirty beregning er helt på sin plads, skyldes både Rockwoolfondens og Børnerådets talgrundlag,” skriver Susanne Staun.

Hun uddyber sin forklaring her.

Tvivlsom historie

Susanne Staun har altså ikke ret i, at fædre er mere voldelige mod børn end mødre, mener eksperterne. Hendes kritik udsprang af Red Barnets kortlægning, der udpeger mødre som mere voldelige mod børn. Men har Red Barnet overhovedet belæg for at gøre det?

Red Barnet henviser til en undersøgelse fra Børnerådet. I den står der ganske vist, at “mor udsætter oftere børnene for mindre grov vold en far.” Det er titlen på en figur, der viser, at 21 procent af de adspurgte 7. klasseselever har oplevet mindre grov vold fra mors side. 18 procent har oplevet far gøre det samme.

Den mindre grove vold, betyder at barnet er blevet skubbet, rusket, nevet eller revet i håret.

Det er netop de tal, der angiveligt udpeger mødre som mere voldelige.

Men det mener Kresten Roland Johansen ikke, at undersøgelsen viser, og han kritiserer, at mødre er udpeget som mere voldelige til at begynde med.

Børnerådet konkluderer snarere, at mødre og fædre er lige slemme til at udøve vold på børnene, siger han.

LÆS OGSÅ: Nye regler på vej: Hvor meget kan du få i børnepenge?

LÆS OGSÅ: Er storesøskende virkelig dårligere til at køre bil?

“Undersøgelsen tyder på, at børn i 12-13-årsalderen cirka lige ofte oplever, at mor og far udøver en form for vold i forbindelse med konflikter, og at det indimellem sker for en hel del børn,” siger han.

I Børnerådets undersøgelse er der reelt ingen forskel på hvor meget grov vold mor og far udøver - altså hvor meget fædre og mødre rent faktisk slår deres børn. Og de samme børn angiver, at deres fædre er mere voldelige overfor deres søskende end moderen er.

Det taler samtidig imod, at mødre skulle være mere voldelige end fædre.

Børnerådets undersøgelse er dog på ingen måde underlødig, understreger Kresten Roland Johansen. Men når undersøgelsen har adspurgt børn i 7. klasse og ikke børn i alle aldre, smuldrer belægget for at udpege moderen som generelt mere voldelig mod børn, siger Kresten Roland Johansen.

Børn i andre aldersgrupper kunne jo opleve, at fædre begår mere mild vold. Det ved vi bare ikke, for det er kun børn i 7. klasse, der er blevet spurgt.

Børnerådet: Vi er ikke ansvarlige for tolkning

Kuno Sørensen, psykolog og Red Barnets ekspert på vold mod børn, mener alligevel, at det er på sin plads at udpege mødre som mere voldelige end fædre.

“Forskellen ved den mindre grove vold er bemærkelsesværdig, og formålet med det her har været at få sat fokus på det og få sat en debat i gang. Og vi må bare konstatere, at mødrene fører lidt på den mindre grove vold. Ved at understrege det, har vi fået sat en debat i gang, og det er vi rigtig glade for,” siger Kuno Sørensen.

Men det er jo egentlig Børnerådets undersøgelse, der har skudt debatten i gang. Vi spørger derfor Børnerådet, om de virkelig mener, at man med afsæt i deres undersøgelse kan forsvare, at mødre generelt er mere voldelige end fædre.

“Vi står ved de tal, og de er signifikante,” siger sekretariatschef i Børnerådet, Lisbeth Bjerg Sjørup, om tallene for mindre grov vold, hvor mødrene ligger højest.

Om undersøgelsen i sin helhed kan understøtte Red Barnets tolkning - at mødre er mere voldelige - ønsker Børnerådet ikke at komme nærmere ind på. På trods af, at flere forhold i deres egen undersøgelsen taler mod den tolkning.

“Vi kan ikke stå til ansvar for, hvordan undersøgelsen bliver tolket af andre,“ siger Lisbeth Bjerg Sjørup.

LÆS OGSÅ:

Er det mere sikkert at føde på et hospital end hjemme?

Undersøgelse om lange skoledage bliver mistolket

Forrige artikel Alternativets formand vrøvler om egen succes Alternativets formand vrøvler om egen succes Næste artikel Netflix droppede House of Cards længe før Kevin Spacey blev anklaget for sexchikane Netflix droppede House of Cards længe før Kevin Spacey blev anklaget for sexchikane
DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

Flygtninge, der søger asyl i Tyskland, bliver ikke længere registreret, og derfor kan de frit drage nordpå mod Danmark, skriver netmediet Dit Overblik, der forudser et øget pres på vores grænser. Men Tyskland registrerer fortsat asylansøgere, og Udlændinge- og Integrationsministeriet beretter om ganske få ansøgere. 

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

"Mens den kinesiske nationalmelodi spiller i Rom, råber italienerne 'Tak, Kina!'," skriver talskvinde fra det kinesiske udenrigsministerium på Twitter, hvor hun deler en video med angiveligt jublende italienere. Men videoen er en manipulation.

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kunstige negle og neglelak udgør en massiv smitterisiko. Derfor skal lakken og de falske negle af med det samme, lyder det i et viralt kædebrev på sociale medier. Det kan være en god idé, lyder det fra eksperter, men der er ingen grund til alarm.

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

BLOGINDLÆG: Under kriser har vores kommunikationskanaler en tendens til at blive overfyldt af rygter, gisninger og misinformation. Det så vi under Første Verdenskrig, og vi ser det nu under coronakrisen.

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Endnu en dansk skuespiller er blevet offer for en svindelartikel. Ifølge artiklen skulle Kim Bodnia have tjent millioner på bitcoins, men indholdet er det pure opspind, bekræfter skuespillerens agent.

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Materialistkæden Matas advarer mod en svindelmail, der i de seneste dage er havnet i mange danskeres indbakke. Her tages kæden til indtægt for at sælge masken OxyBreath Pro. En maske, der hævdes at være effektiv mod coronavirus. Men kæden forhandler slet ikke masken.

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

"Coronavirussen er slet ikke ny, og man har vaccineret kvæg mod virussen i årevis", lyder en påstand, der bliver delt heftigt på sociale medier. Men der er tale om to forskellige grene af samme virus, og derfor virker vaccinationen til kvæg ikke mod sygdommen covid-19, der lige nu hærger i hele verden. 

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

BLOGINDLÆG: Et studie blandt 2,3 millioner facebookbrugeres informationsforbrug har påvist, at personer med konspiratoriske overbevisninger har større tendens til at acceptere fingerede nyheder og udokumenterede påstande end gennemsnittet. Når kritisk sans slår over i konspiratorisk tænkning, stopper blikket med at være kritisk, og ”alternative kendsgerninger” sluges råt.

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Medier flyder over med advarsler mod at tage ibuprofen mod feber og smerter i forbindelse med covid-19. Myndighederne anbefaler, at man tager paracetamol, men kender ikke til dokumentation for skadevirkninger ved ibuprofen i forbindelse med covid-19. Danske forskere hasteanalyserer sagen.