Godkender socialdemokratiske borgmestre Erdogan-moskéer på stribe?

Socialdemokratiske borgmestre har godkendt opførelsen af 21 tyrkiske moskéer gennem tiden, skriver de to indvandrerkritiske netmedier Newspeek og 24NYT. Påstanden er ikke i nærheden af at være korrekt, viser TjekDets rundspørge til kommuner, og en række forskere stemmer i. 

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

“Ud af de 30 Diyanet-moskeer, der findes i Danmark, er 21 af dem blevet godkendt af socialdemokratiske borgmestre.”

Kilde: Artikel fra netmediet Newspeek og mediet 24NYT.

 

 

Forvaltningsretligt set er det slet ikke borgmestres rolle at godkende moskéer, for borgmestre kan slet ikke godkende noget som helst, siger juraforskere. De kan heller ikke egenhændigt gribe ind og nægte moskéer tilladelser.

I øvrigt er det kun 11 af de 30 moskéer, som Newspeek fremhæver i artiklen, som politikere i kommuner har taget stilling til. Og det har primært handlet om ud- eller ombygning af bygninger, viser TjekDets kortlægning.

I 21 tilfælde har socialdemokratiske borgmestre godkendt opførelsen af tyrkiske moskéer på dansk jord. Det skriver det indvandrerkritiske medie Newspeek i en artikel, hvor man også kan læse, at godkendelserne af moskéerne vidner om, at Socialdemokratiet samarbejder med radikale islamister, og at partiets lokalpolitikere aktivt hjælper den tyrkiske regering med at opføre moskéer i Danmark.

Artiklen, der er udgivet i oktober sidste år, er ifølge Newspeek selv delt mere end 8.000 gange alene på Facebook. Og historien har fået nyt liv på sociale medier op til folketingsvalget 5. juni. En version fra et andet indvandrerkritisk medie, 24NYT, er for eksempel delt omkring 1.300 gange på Facebook, inden 24NYT i april blev ekskluderet fra det sociale medie for “ikke-autentisk og vildledende adfærd.”

Men Newspeeks udlægning af Socialdemokratiets bånd til de tyrkiske moskéer er ikke korrekt. Det fortæller flere forskere.

TjekDet har også rettet henvendelse til de pågældende kommuner, og her viser det sig, at politikerne i de færreste tilfælde på nogen måde har været involveret i at udstede tilladelser til de tyrkiske moskéer.

I ingen af tilfældene beror tilladelsen til moskéerne alene på borgmesterens ord, uanset om der er tale om en simpel byggetilladelse eller en ny lokalplan. 

Sten Bønsing

“Det er forkert at tale om, at borgmestre med bestemt politisk profil har godkendt noget som helst. Borgmestre godkender slet ikke,” siger Sten Bønsing, professor i forvaltningsret på Aalborg Universitet.

Borgmestre godkender ikke moskéer

Nederst i Newspeeks artikel finder man en “møjsom” optælling af samtlige Diyanet-moskéer i Danmark. Newspeek når frem til, at 21 af disse er grundlagt på tidspunkter, hvor der har været en socialdemokratisk borgmester ved roret i den pågældende kommune. Den ældste af moskéerne skulle ifølge netmediet være grundlagt helt tilbage til 1979.

Diyanet er navnet på det tyrkiske ministerium for religiøse anliggender. Ud over moskéer i Tyrkiet sorterer også moskéer i andre lande, hvor der er tyrkiske mindretal, under Diyanet. Og til disse moskéer udsender Diyanet tyrkisk uddannede imamer. I Danmark kalder den religiøse forening under Diyanet sig for Dansk Tyrkisk-Islamisk Stiftelse, og stiftelsen har en række moskéer fordelt over hele landet.

Foreningen skriver på sin hjemmeside, at de har 27 moskéer i Danmark, mens Newspeek tæller sig frem til 30.

At de 21 tyrkiske moskéer skulle være grundlagt under socialdemokratiske borgmestre, vidner ifølge Newspeek om, at Socialdemokratiet i årtier har “samarbejdet med radikale islamister” og er indehaver af “danmarksrekorden i at opføre de radikale Diyanet-moskéer.”

Men selv om Dansk Tyrkisk-Islamisk Stiftelse har indrettet moské i lokaler i en kommune, hvor der på det givne tidspunkt har siddet en socialdemokratisk borgmester, er det ikke i nærheden af at betyde, at partiet samarbejder med den tyrkiske forening, siger juraprofessorer.

Peter Pagh

“Borgmestre har formelt set ikke nogen beslutningskompetence rent administrativt over noget som helst. Hvis nogen skal godkende moskéen, er det enten et udvalg i kommunalbestyrelsen eller en administration, der har fået politisk mandat til at træffe beslutningen. Det afhænger af, hvad der konkret er behov for, og det kan for eksempel være en byggetilladelse eller en dispensation i lokalplanen,” siger professor Sten Bønsing.

Peter Pagh, der er juraprofessor ved Københavns Universitet, hvor han forsker i forfatningsret, stemmer i.

“Det er det rene sludder, der står i artiklen,” siger Peter Pagh, men tilføjer:

“Det er klart, at hvis borgmesteren er imod, bliver det nok svært at få nogen med, for han eller hun er øverste chef for forvaltningen. Men borgmesteren kan ikke afgøre det.”

Oftest ikke et politisk spørgsmål

TjekDet har henvendt sig til samtlige kommuner, som Newspeek nævner i artiklen. Svarene fra kommunerne viser, at under halvdelen af Diyanet-moskéerne i Danmark har været behandlet af politikere i kommunalbestyrelser. I de fleste tilfælde har Dansk Tyrkisk-Islamisk Forening fået eksempelvis byggetilladelser af kommunernes forvaltninger, uden at folkevalgte politikere overhovedet har taget stilling til spørgsmålet.

I kun 11 af de 28 kommuner, der er vendt tilbage på TjekDets henvendelse, har lokalpolitikere givet en eller anden slags tilladelse til den tyrkiske forening. Det er primært tilladelser til om- eller udbygning. I tre tilfælde er der ifølge kommunerne vedtaget en ny lokalplan, for at Dansk Tyrkisk-Islamisk Stiftelse har kunnet etablere en moské. Det gælder kommunerne Aarhus, Albertslund og Roskilde.

Artiklen fortsætter under grafikken

Her er de 30 Diyanet-moskéer


TjekDet har henvendt sig til samtlige 30 kommuner, som Newspeek oplister i sin artikel. Kommunerne er blevet spurgt om en borgmester på noget tidspunkt har "godkendt" de pågældende moskéer. TjekDet har også spurgt, hvilke tilladelser der er givet til moskéerne, og om de er givet af lokalpolitikere eller kommunens forvaltning. 28 kommuner er vendt tilbage med svar. Se dem i kortet herover.

“En lokalplan er et generelt regelsæt for, hvad man må bygge og anvende bygninger til, og det vil derfor kræve en dispensation, hvis man for eksempel vil bygge en moské i et område, hvor der kun må være beboelse. Men i de fleste tilfælde vil jeg mene, at der ikke er behov for en dispensation,” siger Sten Bønsing.

I det hele taget er der ikke meget, en borgmester kan stille op, hvis han eller hun vil undgå en moské i sin kommune:

"Borgmesteren kunne bede om, at spørgsmålet kommer på dagsorden i et udvalgsmøde eller et kommunalbestyrelsesmøde. Det kan alle i byrådet. Men så kræver det jo, at der er noget at beslutte. Hvis moskéen er en aktivitet, der ikke strider mod lokalplanen, så kan man jo ikke gøre noget, for så er aktiviteten lovlig," siger Sten Bønsing.

Artiklen fortsætter under billedet

Juraprofessor Peter Pagh mener dog, at der med en ny moské typisk vil være behov for en ny lokalplan fra rådhuset, hvis alt skal gå efter bogen.

”Selv små ændringer er lokalplanpligtige, og der skal derfor ikke så meget til, før det skal forbi kommunalbestyrelsen. Det samme vil typisk gælde en moské, uanset om den skal bygges eller etableres i eksisterende lokaler,” siger han.

Lene Kühle er professor ved Aarhus Universitet, hvor hun forsker i moskéers rolle i det danske samfund. Hun mener, at svarene fra kommunerne demonstrerer, at Newspeeks artikel befinder sig et godt stykke fra at være retvisende.

Lene Kühle

"Artiklen er misvisende og bygger på en forkert forståelse af, at det skulle kræve borgmesterens godkendelse at åbne en moské,” siger Lene Kühle.

Newspeek gentager påstande

Af Newspeeks hjemmeside fremgår, hverken hvem der er mediets redaktør, eller hvem der har skrevet artiklen om de socialdemokratiske borgmestre. Der er heller ikke noget telefonnummer, som vi kan kontakte mediet på.

TjekDet forsøger sig i stedet med netmediets telefonnummer til MobilePay-donationer, hvor vi får fat i en Lone Nørgaard. Hun sætter os i kontakt med den tidligere folketingskandidat for Dansk Folkeparti Nicolai Sennels, der er skribenten bag den ellers anonyme artikel.

Nicolai Sennels vil dog ikke stille op til interview. I stedet benytter han med et mailsvar lejligheden til at gentage de påstande, som forskere har allerede har afvist en gang:

"Borgmestre har politisk mulighed for at godkende og ændre lokalplaner og kommuneplaner, herunder hvorvidt et område eller en bygning er egnet til at huse en moské. I nogle tilfælde har Socialdemokratiske borgmestre siddet for bordenden, når kommunalbestyrelser aktivt har godkendt lokalplaner med plads til moskeer. Andre gange har de passivt set til, mens deres forvaltning har godkendt de radikale moskeer. I begge tilfælde har de haft det politiske ansvar og mulighed for at gribe ind," skriver han i en mail. 

Men borgmestre har ikke mulighed for egenhændigt at godkende eller ændre lokalplaner. De har heller ikke mulighed for at gribe ind i enkeltsager, som kommunens forvaltning håndterer, siger professor i forvaltningsret Sten Bønsing.

En smule Erdogan, men ingen stening


Newspeek berører i artiklen også, hvad Diyanet angiveligt er for en organisation. Deres moskéer bliver i artiklen benævnt som “Erdogan-moskeer” med henvisning til den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan, der får kritik for at føre mere religiøs og udemokratisk politik end sine forgængere på præsidentposten.

Dansk Tyrkisk-Islamisk Stiftelse bliver af Newspeek også præsenteret som “radikale islamister,” og de tyrkiske imamer “uddannes i såkaldt hanafi-islam, der beror på islams mest brutale skrifter, haditherne Bukhari og Muslim. Begge hadither påbyder pisk, stening og jihad,” lyder det i Newspeeks artikel.

Om de danske moskéer er kontrollerede af den tyrkiske præsident er svært at svare på, siger Lene Kühle. På den ene side er Diyanet et sekulært foretagende, der går meget op i at holde politik og religion adskilt.

På den anden side er Diyanet nu engang en tyrkisk statslig organisation, imamernes løn udbetales af den tyrkiske ambassade i Danmark, og der har været eksempler på, at Diyanet-imamer har ageret helt i tråd med Erdogans politiske linje, siger Lene Kühle.

Hun afviser dog, at Diyanet-moskéerne tilhører den særligt konservative variant af islam, hvor pisk, stening og jihad er accepteret.

Det samme gør Niels Valdemar Vinding, postdoc på Københavns Universitet, hvor han kortlægger danske moskéers indflydelse. Der bliver ikke prædiket pisk, stening og jihad under bønnen i danske Diyanet-moskéer, siger han.

"Nej, overhovedet ikke. Der er nærmest eksplicit påbud om, at de ikke må tale om den slags ting. Alle deres prædikener ligger online. De er tilgængelige på Diyanets hjemmeside, hvor du kan læse dem. Og der er ikke noget politisk indhold i dem, og der er hverken pisk, stening eller jihad," siger Niels Valdemar Vinding.

Men Nicolai Sennels mener alligevel at vide, at moskéerne under Dansk Tyrkisk-Islamisk Stiftelse er radikale.

"Der er flere grunde til, at vi har kaldt Tyrkiets moskeer i Danmark for radikale: For det første er de alle underlagt den tyrkiske stats Diyanet-organisation. Moskeernes øverste chef er altså Tyrkiets præsident Recep Erdogan, der er kendt for at udtrykke støtte til Det Muslimske Broderskab (en international islamistisk organisation, red.) og De Grå Ulve (en nationalistisk højreekstrem tyrkisk gruppe, red.). Diyanet udbreder den brutale hanafi-retning indenfor islamisk ret. Hanafi-retningen prædiker blandt andet jihad og stening. Hvis man synes, at det er uproblematisk, at 'kun' 11 Erdogan-moskeer er aktivt godkendt af socialdemokratiske borgmestre, vil jeg mene, at ens moralske kompas er skævt indstillet," skriver han i en mail.

Artiklen er opdateret 27. juni 2019 09:48, så der nu står, at Lone Nørgaard har sat TjekDet i kontakt med journalisten bag Newspeeks artikel Nicolai Sennels. Hun har ikke eksplicit fortalt TjekDet, at Nicolai Sennels er journalisten bag artiklen.  

Forrige artikel Kønnenes kamp kan fortsætte: Norsk forskning kårer ikke den bedste bilist Kønnenes kamp kan fortsætte: Norsk forskning kårer ikke den bedste bilist Næste artikel Trods skrappe advarsler: Du kan roligt slukke tørsten i vand Trods skrappe advarsler: Du kan roligt slukke tørsten i vand
Har vinter erstattet jul? Nu hagler kritikken ned over Aldis medister

Har vinter erstattet jul? Nu hagler kritikken ned over Aldis medister

Aldi har droppet sin klassiske julemedister til fordel for en vintermedister, lyder et budskab på sociale medier, som er delt mere end 11.000 gange. Flere kalder det et knæfald for islam. Men Aldi fejrer skam jul i alle deres butikker, og i kølediskene ligger metervis af julemedister.

Hverken Ikea eller Føtex dropper julen

Hverken Ikea eller Føtex dropper julen

Både Ikea og Føtex er under anklage for at "gå på knæ for muslimer". Det skyldes, at Ikea kalder en kollektion for "vinterfest", og Føtex falder en bolle for vinterbolle i stedet for noget med jul. Men navnene er slet ikke opstået af religiøse hensyn, siger både Føtex og Ikea.  

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

I et facebookopslag udlodder oplevelsesvirksomheden Smartbox angiveligt gratis biografture til heldige vindere. Men opslaget er det rene fup. Svindlere står bag facebooksiden, der udgiver sig for at være Smartbox, men intet har med virksomheden at gøre. 

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det britiske Oxford University forbyder de studerende at klappe for ikke at genere studerende, der bruger høreapparat eller har en angstlidelse, beretter flere medier. Men det er forkert. Det anerkendte universitet tillader fortsat klapsalver. 

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Danske grise får mindre antibiotika end grise i andre europæiske lande, hævder Landbrug & Fødevarer og henviser til en opgørelse over antibiotikaforbrug på dyr i Europa. Men man kan slet ikke drage den konklusion på baggrund af opgørelsen, siger forskere.

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Bliver du ramt af et hjerteanfald og er alene, så skal du hoste kraftigt. Det kan redde dit liv, fremgår det af et kædebrev, der i øjeblikket deles på Facebook. Men eksperter advarer mod at tage påstanden for gode varer. Det kan faktisk forværre situationen.

Nej, gin og tonic er ikke en mirakelkur mod forkølelse

Nej, gin og tonic er ikke en mirakelkur mod forkølelse

Hvis du døjer med lidt vintersnue, er det bare i gang med at drikke gin og tonic. Det påstår en populær artikel, som har tusindvis af interaktioner på Facebook. Men påstanden er noget sludder, fastslår forskere. 

Mennesket er det bedste værn mod bots og lumske algoritmer

Mennesket er det bedste værn mod bots og lumske algoritmer

BLOGINDLÆG: Kampen mod falske nyheder – og deres negative indvirkning på samfundsdebatten og demokratiet – handler til syvende og sidst om dig og mig, og hvordan vi reagerer på de historier og påstande, der konstant dukker op i vores feeds og kalder på vores opmærksomhed.

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet søger universitetspraktikanter, der vil være en del af redaktionen i første halvår 2020, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.

Vaccineskeptikere vildleder om dansk HPV-forskning: “Deres studie viser det modsatte”

Vaccineskeptikere vildleder om dansk HPV-forskning: “Deres studie viser det modsatte”

En gruppe danske forskere konkluderer, HPV-vaccinen virker. Men en kritisk artikel på en vaccineskeptisk hjemmeside hævder, at studiet benytter sig af en helt forkert metode, og at studiet faktisk dokumenterer, at vaccinen slet ikke virker. Kritikken er dog helt forfejlet, og vaccinen er ret effektiv, slår både forskere og myndigheder fast. 

To glas vin om dagen holder ikke kiloene fra bagen

To glas vin om dagen holder ikke kiloene fra bagen

Drik to glas vin om dagen og tab dig. Sådan lyder slankerådet i en artikel på netmediet Dagens.dk. Ifølge netmediet skulle det endda være videnskabeligt bevist. Men to forskere, TjekDet har talt med, kan ikke genkende deres forskningsresultater i det berusende slankeråd.