Heller ikke denne gang viser forskning, at meget søvn er farligt

Sover du for meget, kan det have helbredsskadelige og ligefrem dødelige konsekvenser. Det skulle ny forskning i hvert fald vise, fortæller flere danske medier. Men sådan forholder det sig nu overhovedet ikke.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Det kan være farligt at sove for længe, viser ny forskning
Kilde: Flere danske medier



Forskningen viser ikke, at lang tids søvn i sig selv er farligt. Et stort søvnbehov kan dog være et tegn på andre sygdomme, der på sigt kan medføre for eksempel hjertesygdomme, blodpropper i hjernen eller tidlig død.

Du må hellere komme hurtigt ud af fjerene om morgenen. Lang tids søvn er nemlig både ”skadeligt”, og ”kan give helbredsmæssige problemer”.

Sådan kunne man sidste uge læse på netmediet Dagens.dk og hos Ekstra Bladet, lige som budskabet har bredt sig vidt på Facebook.

Kilden til den foruroligende nyhed er ifølge medierne et studie fra det canadiske McMaster University. Men en forsker bag afviser faktisk, at rigeligt med søvn går ud over helbredet.

”Vi kan ikke sige, at for meget søvn i sig selv fører til hjertekarsygdomme,” udtaler Chuangshi Wang, der er ph.d.-studerende ved McMaster University og Peking Union Medical College i Kina og hovedforfatter til det omtalte studie.

Studiet er nemlig et såkaldt observationsstudie, og de finder sammenhænge eller associationer, som det også kaldes, men altså ikke årsagssammenhænge.

Så selv om studiet finder, at der en sammenhæng mellem at få mere end 8 timers daglig søvn og en øget risiko for hjertekarsygdomme, betyder det ikke, at søvn i sig selv er årsagen. Det har forskerne endda været så betænksomme at bemærke i studiet:

”Varighed af søvn kan i sig selv associeres med forhøjede risici, men en egentlig årsagssammenhæng kan ikke endegyldigt bevises af hverken dette eller andre observationsstudier,” kan man læse i studiet.

Poul Jennum

Når medierne skriver, at det kan være farligt at sove for længe, lader det altså til, at de har misforstået studiet. Det siger Poul Jennum, der er overlæge på Dansk Center for Søvnmedicin og klinisk professor på Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet. 

”Association er ikke det samme som årsag, og man skal passe meget på med at overfortolke den slags resultater,” siger han.

Søvn kan være markør for sygdom

Ifølge Poul Jennum gør et øget søvnbehov sig dog gældende ved en række sygdomme. Dermed kan der være bagvedliggende faktorer, som er skyld i, at forskere finder sammenhænge mellem lang tids søvn og forhøjet risiko for hjertekarsygdomme og et forkortet liv.

Det samme budskab har lydt fra Poul Jennum tidligere, hvor flere medier drog samme fejlagtige konklusioner på baggrund af et lignende studie.

“Det er fuldstændig korrekt, at mange omfattende undersøgelser viser, at der er en statistisk sammenhæng mellem lang tids søvn og udvikling af alvorlige sygdomme. Men man skal huske, at megen søvn også kan være udtryk for bagvedliggende sygdomsårsager, som sidenhen markerer sig ved for eksempel hjertesygdomme, blodprop i hjernen eller tidligere død,” sagde Poul Jennum dengang til TjekDet.

Og den pointe gælder altså fortsat.

Lang søvn er ikke farlig i sig selv, men det kan være symptom på alvorlige sygdomme. Man bør derfor kontakte sin læge, hvis man oplever behov for at sove mere end ni timer i længere perioder.

Ekstra Bladet retter i artikel

Ifølge Ekstra Bladets chefredaktør Karen Bro er der sket en misforståelse.

For selv om det i artiklen stod, at meget lang søvn kan være tegn på helbredsproblemer, "fremstår det, som om søvnen i sig selv kan være farlig, og det korrigerer vi naturligvis. Vi tager desuden en snak med en ekspert og får uddybet konklusionen på undersøgelsen. Den snak tilføjes også til artiklen," skriver hun i en mail.

Ekstra Bladet har nu rettet i artiklen, så den i stedet gør opmærksom på, at et "stort søvnbehov kan være tegn på alvorlige sygdomme.

Dagens.dk er ikke vendt tilbage på vores henvendelse. Men netmediet har rettet i artiklen.

LÆS OGSÅ: Ro på! Du dør ikke tidligere ved at sove meget

LÆS OGSÅ: Nej, ny forskning viser ikke, at økologisk kost reducerer risikoen for kræft

LÆS OGSÅ: Ved formidling af forskning skal vi lære at kende forskel på sammenhænge

Forrige artikel Erhvervsminister pynter på Tour’ens popularitet med usandsynligt høje seertal Erhvervsminister pynter på Tour’ens popularitet med usandsynligt høje seertal Næste artikel Er det 10 gange nemmere for indvandrere at få førtidspension? Er det 10 gange nemmere for indvandrere at få førtidspension?
Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Hele 500 euro er der sat ind på de hævekort, som migranter får udleveret ved ankomsten til Europa, hævder facebookopslag. Og det er faktisk ikke helt forkert. Men når det kommer til EU-landene, er det kun flygtninge og asylansøgere i Grækenland, der kan få uddelt sådan et kort, som giver modtagerne mulighed for at klare sig selv.

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.