Højrefløjen versus venstrefløjen: Hvor er der flest voldsparate ekstremister?

Der er langt flere voldsparate personer på den ekstreme venstrefløj end på den ekstreme højrefløj, skriver Morten Messerschmidt på Twitter. Men det findes der ikke konkrete tal på, påpeger både Politiets Efterretningstjeneste (PET) og forskere.

Bevæbnet med brosten demonstrerer autonome unge på tiårsdagen for rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej 69 på Nørrebro i København.
Bevæbnet med brosten demonstrerer autonome unge på tiårsdagen for rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej 69 på Nørrebro i København.Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Andreas Søndergaard

Fakta

Der er flere voldsparate på den ekstreme venstrefløj end på den ekstreme højrefløj.

Kilde: Morten Messerschmidt, klima- og EU-ordfører for Dansk Folkeparti, på Twitter .

 

Ifølge Politiets Efterretningstjeneste findes der ikke data for, hvor mange voldsparate personer der er på hverken den ekstreme venstre- eller højrefløj i Danmark. I efterretningstjenestens nyeste trusselsvurdering betragtes højreekstremisme som en større trussel end venstreekstremisme, men deres vurdering siger intet om antallet af voldsparate på de to fløje.

Europol konkluderede i en rapport, at der i 2018 blev begået flere terrorangreb i EU-landene af venstreekstremismer end af højreekstremismer. Men rapporten omhandler ikke voldsparathed generelt og kan derfor heller ikke dokumentere Morten Messerschmidts påstand.

“Både spændende og relevant! Men må vi snart se DR Nyheder lave en dokumentar om den ekstreme venstrefløj, som repræsenterer langt flere voldsparate end disse marginaliserede tosser?”

Sådan spørger Dansk Folkepartis klima- og EU-ordfører, Morten Messerschmidt, i et tweet den 3. maj. Spørgsmålet relaterer sig til en DR-artikel om to danske mænd, der i en periode var prøvemedlemmer i den nynazistiske gruppe Den Nordiske Modstandsbevægelse.

Historien finder Morten Messerschmidt tilsyneladende interessant, men han efterlyser i samme ombæring, at DR kaster sig ud i en tilsvarende dokumentar om voldsparate venstreekstremister, som der i DF-profilens optik er “langt flere” af.

Sagen er bare den, at Morten Messerschmidts påstand ikke kan bakkes op af tal. Politiets Efterretningstjeneste (PET) oplyser nemlig til TjekDet, at de ikke har data på antallet af voldsparate venstre- eller højreekstremister i Danmark. 

Artiklen fortsætter under billedet 

Sådan så det ud, da Morten Messerschmidt den 3. maj på Twitter efterlyste et større fokus på voldsparate venstreekstremister. (Foto: Skærmbillede fra Twitter)

Henrik Erdman Vigh, der er professor ved Institut for Antropologi på Københavns Universitet, hvor han blandt andet forsker i ekstremisme og kriminalitet, har heller aldrig set tal for fordelingen af voldsparate venstre- og højreekstremister – hverken i dansk eller udenlandsk kontekst.

“Umiddelbart kender jeg ikke til undersøgelser, der understøtter Morten Messerschmidts påstand,” siger han til TjekDet.

Tallene findes nok ikke i dansk kontekst

For at få det bedste billede af ekstremismen i Danmark henviser Politiets Efterretningstjeneste (PET) til den nyeste rapport om terrortruslen i Danmark fra Center for Terroranalyses (CTA). Den er fra marts og konkluderer overordnet, at truslen fra højreekstremister er højere end truslen fra venstreekstremister.

“Terrortruslen fra højreekstremister er efter CTA’s vurdering øget og nu af en sådan karakter, at CTA hæver trusselsniveauet fra niveauet begrænset til niveauet generel,” står der på rapportens side 8. På den efterfølgende side står der, at “terrortruslen fra venstreekstremister er begrænset”, som altså er niveauet under generel.

Artiklen fortsætter under billedet 

Henrik Erdman Vigh er professor og centerleder ved Institut for Antropologi på Københavns Universitet, hvor han blandt andet forsker i ekstremisme og kriminalitet. (Foto: Københavns Universitet) 

Rapporten konkluderer imidlertid ikke noget om, hvor mange voldsparate personer der er på nogen af fløjene. Men det er egentlig ikke så mærkeligt, for tallene eksisterer sandsynligvis ikke i dansk kontekst, påpeger Henrik Erdman Vigh.

“Jeg har aldrig set tal, der omhandler voldsparathed hos højre- og venstrefløjen. Jeg har faktisk aldrig set en konkret, faktuel undersøgelse af voldsparathed, der sammenligner venstre- og højrefløjen,” siger han og understreger, at voldsparathed i øvrigt kan tolkes på flere måder.

Magnus Ranstorp, der blandt andet forsker i terrorisme og højreekstremisme på den svenske Forsvarshøjskole, kender heller ikke til tal om voldsparathed på de to fløje.

“Han (Morten Messerschmidt, red.) har nok ret i, at der er flere organiserede venstreekstremister end højreekstremister i Danmark. Men at de er mere voldsparate, det kender jeg ikke statistik, der dokumenterer,” siger han.

Han påpeger, at Den Nordiske Modstandsbevægelse har stor tilslutning i Sverige, mens det i Danmark halter noget efter. Her er den ekstreme venstrefløj bedre organiseret, mens højreekstremister ofte opererer alene. Men det vides stadig ikke, om den ene fløj er mere voldsparat end den anden.

"Danmark har større tradition for autonom, venstreorienteret vold, som ANTIFA eksempelvis, men jeg kender ikke til tal, der viser noget om voldsparathed i dag. Hverken på højre- eller venstrefløjen,” siger Magnus Ranstorp.

Et pudsigt regnestykke

I kommentarsporet til sit tweet oplyser Morten Messerschmidt på opfordring fra adskillige twitterbrugere, at han baserer sin påstand på Europols årsrapport om terrortruslen i Europa.

Men Magnus Ranstorp mener ikke, at rapporten underbygger påstanden om voldsparathed. Den får nemlig ikke det fulde billede med, fordi den kun handler om terror.

“Rapportens tal omfatter ikke voldelige demonstrationer eller hadforbrydelser, men det er jo også relevant for voldsparathed, og det er ofte højreekstremister, som står bag den slags,” siger han.

Artiklen fortsætter under billedet 

Magnus Ranstorp er lektor ved den svenske Forsvarshøjskole, hvor han forsker i terrorisme og højreekstremisme. Han har blandt andet et stort kendskab til Den Nordiske Modstandsbevægelse, som er en nynazistisk organisation. (Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix) 

Henrik Erdman Vigh er enig i, at rapporten har sine mangler. Den viser rigtigt nok, at der i EU-landene i 2018 blev begået 19 terrorangreb af venstreorienteret karakter og blot et enkelt angreb med højreorienteret motiv – ingen af dem i øvrigt i Danmark.

Men rapporten viser også, at der blev begået 24 angreb af jihadister og hele 83 af etnonationalister og separatister. Og den opdeling betyder ifølge Henrik Vigh, at tallene bør læses med forbehold.

“Det virker som et ret pudsigt regnestykke. Som hovedregel er etnonationalister og separatister højreorienterede,” siger han og tilføjer:

“Ud fra rapporten kan man konkludere, at etnonationalisme er den største årsag til terrorisme. Etnonationalisme defineres normalt som et synspunkt, der plæderer for etnisk og religiøst befolkningsmæssige homogene nationer, hvilket som hovedregel er en højreorienteret position.”

Jihadisme og højreekstremisme er de største trusler

Rapportens tal er snart halvandet år gamle, og siden har adskillige terrorangreb eller hadforbrydelser, som højreekstremister tilsyneladende står bag, fundet sted i Europa.

Herhjemme var der hærværket på en jødisk gravplads i Randers, som et ledende medlem af Den Nordiske Modstandsbevægelse er tiltalt for, mens angreb i blandt andet Tyskland og Norge også har vakt opsigt.

Artiklen fortsætter under billedet 

Den 21-årige nordmand Philip Manshaus dræbte i august sidste år sin stedsøster, inden han forsøgte at begå et terrorangreb på al-Noor moskéen i Bærum i Norge. (Foto: Ole Berg-Rusten/NTB/Ritzau Scanpix)

Ifølge Magnus Ranstorp er det en generel tendens i Europa, at der holdes et særligt vågent øje med højreekstremisme – ligesom det er tilfældet med militant islamisme.

“I Europa betragter sikkerhedstjenesterne generelt jihadisme og højreekstremisme som de to største trusler. Over tid er der små lommer, hvor venstreekstremisme har fyldt meget, men det varierer, og lige nu koncentrerer sikkerhedstjenesterne sig om højreekstremisme og jihadisme,” siger han og tilføjer:

“Og i alle de nordiske lande er højreekstremisme en større trussel end venstreekstremisme.”

Breder man det videre ud end Europa, mener Henrik Erdman Vigh, at billedet er det samme. Højreekstremisme vinder stille og roligt frem, og det udmønter sig ofte i voldelige sammenstød eller i værste fald terrorangreb.

“I et globalt perspektiv er der ikke rigtig tvivl om, at den højreekstreme vold fylder utroligt meget mere end den venstreekstreme, som det ser ud netop nu. USA har eksempelvis haft virkelig mange højreorienterede angreb de seneste år, hvor nationalkonservative angriber bestemte grupper,” siger han.

Messerschmidt: Europol-rapport er det bedste, vi har

Morten Messerschmidt fortæller til TjekDet, at han baserer sin påstand på Europols rapport, men at han godt kunne have formuleret sig skarpere. Essensen af påstanden står han dog ved.

“Måske jeg skulle have skrevet terrorparathed i stedet for voldsparathed. Men jeg vil gerne holde fast i, at de tal, jeg henviser til, er håndfaste og vel det bedste, vi har. Så belyser de måske ikke fuldt ud det, jeg skriver i mit tweet, men så belyser de i hvert fald en del af det.”

Artiklen fortsætter under billedet 

Morten Messerschmidt er folketingsmedlem for Dansk Folkeparti og desuden partiets klima-, energi-, EU- og europarådsordfører. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)  

Han anerkender de to forskeres pointe om, at voldsparathed dækker over mere end terrorisme. Men det kan være svært at få alle forbehold med i ét tweet, mener han.

“Man kan jo ikke lave en hel akademisk afhandling i et tweet, men jeg mener, der er en vis sandsynlighed mellem voldsparathed og villighed til at begå terrorisme. Men det er klart, at voldsparathed selvfølgelig er mere end terrorisme. Det er jeg helt enig i,” siger han og efterlyser nogle mere konkrete tal på voldsparathed i ekstreme miljøer.

Men indtil de er tilgængelige, hæfter han sig fortsat ved, at venstreekstremister ifølge Europols nyeste tal står noteret for 19 gange flere terrorangreb end højreekstremister. Og derfor synes han også, det er bemærkelsesværdigt, hvor lidt fokus DR ifølge ham har på venstreekstreme miljøer.

“Det var egentlig det, der var formålet med mit tweet. Meget ofte får man af DR’s dækning det indtryk, at de voldelige tendenser alene kommer fra højrefløjen. Men det er i hvert fald ikke det, Europols rapport viser, selvom definitionen af voldsparathed selvfølgelig er bredere end terrorisme.”

Omtalte personer

Morten Messerschmidt

Partiformand (DF), MF
cand.jur. (Københavns Uni. 2009)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu