Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Følger man udlændingedebatten i Danmark, kan man næsten ikke undgå at støde på begreberne vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Men hvem er de 'ikke-vestlige' egentlig? Og hvilke lande kommer de fra?

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

"Socialdemokratiet vil begrænse antallet af ikke-vestlige udlændinge."

"Hvert tredje nye job går til ansatte med ikke-vestlig baggrund."

"9 ud af 10 kvinder med ikke vestlig baggrund i Vollsmose er uden for beskæftigelse."

"Støjberg til ikke-vestlige kvinder: - Den går bare ikke i Danmark!"

Begrebet ikke-vestlig bruges flittigt af både politikere og medier, når der diskuteres udlændingepolitik i Danmark. 

Især når der skal laves statistik og føres politik, skelnes der ofte mellem vestlige og ikke-vestlige lande.

Men ved du egentlig, hvilke lande der er i de to grupper?

De ikke-vestlige lande er defineret af Danmarks Statistik. Og definitionen er såre simpel:

De vestlige lande er alle de 28 EU-medlemslande samt Andorra, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand.

Og de ikke-vestlige? Jo, det er såmænd bare alle de øvrige lande i verden. Dermed tæller den ikke-vestlige gruppe mindst 155 lande, herunder østater.

Omdiskuteret opdeling

Men hvor stammer opdelingen i vestlige og ikke-vestlige lande fra?

”Vi har anvendt landegrupperingen 'vestlige/ikke-vestlige lande' siden 2002, som er en videreførelse af den tidligere anvendte FN-definition af 'mere og mindre udviklede lande',” siger Henrik Bang, kontorchef for Befolkning og Uddannelse i Danmarks Statistik, til TjekDet.

Opdelingen i vestlige og ikke-vestlige lande er lavet, så landene i hver gruppe minder om hinanden i forhold til, hvorfor befolkningerne fra de pågældende lande kommer til Danmark. 

“Det, der karakteriserer opdelingen, er, at landene ligner hinanden på nogle helt overordnede parametre som demografi og beskæftigelse,” forklarer Henrik Bang.

Og der er typisk forskel på det opholdsgrundlag, udlændinge fra de to typer af lande kommer til Danmark med, forklarer han.

"Personer, der kommer fra det, vi kalder vestlige lande, kommer stort set aldrig for at få asyl, mens dem, der kommer fra ikke-vestlige lande ofte kommer med asyl og familiesammenføring som opholdsgrundlag,” siger han.

Begrebet har været anvendt gennem mange år, og Danmarks Statistik påpegede faktisk for 10 år siden, at begrebet langt fra fanger alle nuancer mellem de lande, der er kategoriseret som ikke-vestlige.

“Det er velkendt, at indvandringen fra ikke-vestlige lande er en stor udfordring for det danske samfund. Ikke-vestlige lande er imidlertid meget forskellige med hensyn til velstandsniveau, kultur, religion og historie. Det er derfor væsentligt at vide, om integrationen går bedre for indvandrere fra nogle lande end for andre,” skrev daværende rigsstatistiker Jan Plovsing tilbage i 2008 i en kronik i Jyllands-Posten.

Opdelingen i vestlige og ikke-vestlige lande har da også jævnligt været diskuteret hos Danmarks Statistik, og derfor nedsatte de sidste år en arbejdsgruppe til undersøge, om der er behov for at ændre på indelingen af landene. 

Arbejdsgruppen er nu nået frem til, at de vil holde fast i den opdeling af vestlige og ikke-vestlige lande, Danmarks Statistik har brugt indtil nu.

”Formålet er at lave nogle beskrivelser af indvandrere, som kommer til Danmark, for at se på forskelle og ligheder i forhold til den danske befolkning som helhed. Man kan tydeligt se, hvis man for eksempel kigger på beskæftigelse og uddannelse, at der er store forskelle mellem indvandrere fra vestlige og ikke-vestlige lande. Så analytisk giver grupperingen god mening,” siger Henrik Bang. 

Ikke nok at se på gennemsnittet

Selvom opdelingen i vestlig og ikke-vestlig ikke er perfekt, fungerer den fint som et arbejdsredskab for en af de forskere, der ofte beskæftiger sig med forskellen på de to grupper.

“Husk på, at der er op mod 180 forskellige nationaliteter, der kommer til Danmark. Det vil være fuldstændig uoverskueligt at snakke om dem enkeltvist, så derfor arbejder vi med de her overordnede grupperinger, som selvfølgelig giver bedre mening i nogle sammenhænge end i andre,” fortæller Marie Louise Schultz-Nielsen, der er seniorforsker ved Rockwool Fonden, til TjekDet.

Hun er overordnet fint tilfreds med inddelingen, men hun medgiver, at “man godt kan diskutere, om enkelte lande burde være i den anden gruppe.”

Marie Louise Schultz-Nielsen, projektchef og seniorforsker ved Rockwool Fonden. Forsker i indvandring og integration samt arbejdsudbud og velfærd. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix.

Men det vigtigste, når man arbejder med en så stor og forskellig gruppe, som de ikke-vestlige lande, er at huske landenes forskellighed, når man laver og formidler analyser. Danmarks Statistik giver faktisk også mulighed for at trække tal ud for de enkelte lande, så man kan lave de opdelinger, der passer bedst til det enkelte formål.

“Formidlingsmæssigt er udfordringen ikke kun at få fortalt om gennemsnittet, men også forklare om variationerne - men uden at forplumre det overordnede udtryk,” siger Marie Louise Schultz-Nielsen.

Den pointe blev aktualiseret i foråret 2018, da Finansministeriet præsenterede en analyse af, hvordan indvandrere og efterkommere fra henholdsvis vestlige og ikke-vestlige lande påvirker samfundsøkonomien. Den overordnede konklusion lød:

“Indvandrere fra vestlige lande bidrager samlet set med netto 5 milliarder kroner til de offentlige finanser", mens "indvandrere fra ikke-vestlige lande indebærer derimod samlet set en udgift på 19 milliarder kroner."

Men de ikke-vestlige indvandreres negative indflydelse på statskassen er ikke så entydig, hvis man læser længere ned i rapporten. Her står der nemlig:

"Der er enkelte ikke-vestlige lande, hvor indvandrere ifølge opgørelsen har et positivt nettobidrag til de offentlige finanser per person. Det gælder blandt andet personer fra Kina og Indien." Det samme gælder i øvrigt Ukraine.

Andre lande inddeler på samme måde

Også andre lande som Norge og Holland deler ifølge Henrik Bang udlændinge op i vestlige og ikke-vestlige lande. Men man kan ikke altid regne med, at opdelingen dækker over det samme, bare fordi betegnelsen er ens:

”Indtil 2008 havde Norge en gruppering, de kaldte vestlige og ikke-vestlige lande, men den var anderledes end vores, fordi kategorierne ikke omfattede de samme lande, ” siger Henrik Bang

Norge ændrede i 2008 deres opgørelsesmetode, fordi de nye EU-lande ikke automatisk blev karakteriseret som vestlige lande. Norge gik derfor over til en gruppering, der groft sagt svarer til den, som Danmarks Statistik benytter til inddeling af vestlige og ikke-vestlige lande.

Men nu betegner Norge ikke længere landene som vestlige og ikke-vestlige lande. I stedet kalder de landene gruppe 1 og gruppe 2.

Se hele listen: Sådan deler vi landene op i vestlige og ikke-vestlige. Sammenligner du listen over ikke-vestlige lande med verdens 20 største økonomier, vil du se, at halvdelen af verdens største økonomier er ikke-vestlige. Det gælder blandt andet Kina, Japan og Indien.

ARTIKLEN ER OPDATERET DEN 27. MAJ 2019: Denne artikel blev udgivet første gang i 2017. Den er nu opdateret med de nyeste tilgængelige tal samt nye citater fra Danmarks Statistik.

Forrige artikel DF-kandidat klandrer fejlagtigt V og RV for at ville have Afrika med i EU DF-kandidat klandrer fejlagtigt V og RV for at ville have Afrika med i EU Næste artikel Pernille Vermund erkender fejl i facebookopslag om kriminelle indvandrere  Pernille Vermund erkender fejl i facebookopslag om kriminelle indvandrere
Fik du læst? Hvor mange børn får egentlig ministerpension?

Fik du læst? Hvor mange børn får egentlig ministerpension?

Over sommeren kan du læse eller genlæse de mest læste artikler på tjekdet.dk. Vores artikel om pension til ministres børn er over et år gammel. Borgerlige ministre måtte forlade deres poster ved folketingsvalget forleden. Og et borgerforslag mod pension til ministerbørn prægede dagsordenen i foråret. To begivenheder der måske har været med til at give artiklen nyt liv i år.

Fik du læst? Her er verdens rigeste lande

Fik du læst? Her er verdens rigeste lande

Over sommeren kan du læse eller genlæse de mest læste artikler på tjekdet.dk. Artiklen med suverænt flest læsere i år ser på, hvilket land, der er det rigeste i verden. Det er slet ikke så nemt at afgøre, viste vores faktatjek. 

Direktørsvindel rammer hårdest i sommerferien

Direktørsvindel rammer hårdest i sommerferien

Det er sommer, og direktionsgangen er højst sandsynligt ferietom. Dermed er højsæsonen for direktørsvindel indledt, hvor 'ikke-ferieramte' medarbejdere får en fupmail, der hævdes at komme fra direktøren.

LEGO-ejer misbruges i bitcoin-svindelnummer

LEGO-ejer misbruges i bitcoin-svindelnummer

For tiden tjener LEGO-ejer Kjeld Kirk Kristiansen bunkevis af penge på at investere i bitcoin, og du kan gøre det samme, lover artikel. Men der er tale om rendyrket snyd. 

Nej, din smartphone giver dig ikke horn i nakken

Nej, din smartphone giver dig ikke horn i nakken

Flere danske og udenlandske medier har de seneste uger berettet om et australsk studie, der beskylder smartphones for at give dig horn i nakken. Men den konklusion er helt gal, siger to forskere, der også er betænkelige ved, at studiets hovedforfatter forhandler puder, som skulle afhjælpe nakkesmerter.