Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Følger man udlændingedebatten i Danmark, kan man næsten ikke undgå at støde på begreberne vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Men hvem er de 'ikke-vestlige' egentlig? Og hvilke lande kommer de fra?

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

"Socialdemokratiet vil begrænse antallet af ikke-vestlige udlændinge"

"Hvert tredje nye job går til ansatte med ikke-vestlig baggrund"

"Støjberg til ikke-vestlige kvinder: - Den går bare ikke i Danmark!".

Begrebet ikke-vestlig bruges flittigt af både politikere og medier, når der diskuteres udlændingepolitik i Danmark. 

Især når der skal laves statistik og føres politik, skelnes ofte mellem vestlige og ikke-vestlige lande.

Men ved du egentlig, hvilke lande, der er i de to grupper?

De ikke-vestlige lande er defineret af Danmarks Statistik. Og definitionen er såre simpel:

De vestlige lande er alle de 28 EU-medlemslande samt Andorra, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand.

Og de ikke-vestlige? Jo, det er såmænd bare alle de øvrige lande i verden. Dermed tæller den ikke-vestlige gruppe mindst 155 lande, herunder østater.

Danmarks alene med opdelingen

Men hvor stammer opdelingen i vestlige og ikke-vestlige lande fra?

“Det er Danmarks Statistiks egen definition,” siger Henrik Bang, kontorchef for Befolkning og Uddannelse i Danmarks Statistik, da TjekDet taler med ham tidligere på året. Opdelingen i vestlige og ikke-vestlige anvendes ikke i andre lande.

“Vi lænede os oprindeligt op ad FN’s opdeling i mere og mindre udviklede lande, men da FN stoppede med at anvende denne opdeling, måtte vi finde på noget andet. Og så lavede vi det begreb med vestlige og ikke-vestlige lande, som vi bruger i dag.”

Opdelingen i de to grupper er lavet, så landene i hver gruppe minder om hinanden i forhold til, hvorfor befolkningerne fra de pågældende lande kommer til Danmark. 

“Det, der karakteriserer opdelingen er, at landene ligner hinanden på nogle helt overordnede parametre som demografi og beskæftigelse,” forklarer Henrik Bang.

En af de karakteristiske opdelinger er det opholdsgrundlag, udlændinge fra de to typer af lande kommer til Danmark med, forklarer han.

“Personer, der kommer fra det, vi kalder vestlige lande, kommer stort set aldrig for at få asyl, mens dem, der kommer fra ikke-vestlige lande ofte kommer med asyl og familiesammenføring som opholdsgrundlag.”

Begrebet har været anvendt gennem mange år, og Danmarks Statistik påpegede faktisk for 10 år siden, at begrebet langt fra fanger alle nuancer mellem de lande, der er kategoriseret som ikke-vestlige.

“Det er velkendt, at indvandringen fra ikke-vestlige lande er en stor udfordring for det danske samfund. Ikke-vestlige lande er imidlertid meget forskellige med hensyn til velstandsniveau, kultur, religion og historie. Det er derfor væsentligt at vide, om integrationen går bedre for indvandrere fra nogle lande end for andre,” skrev daværende rigsstatistiker Jan Plovsing tilbage i 2008 i en kronik i Jyllands-Posten.

Opdelingen bliver da også jævnligt diskuteret hos Danmarks Statistik.

“Det er bestemt ikke en perfekt opdeling. Når vi har opretholdt den, har det været i mangel på et bedre alternativ,” siger Henrik Bang.

Danmarks Statistik har nu nedsat en arbejdsgruppe, der skal vurdere, om der er behov for at ændre eller supplere den nuværende opdeling af vestlige og ikke-vestlige lande, eller om den simpelthen skal vrages til fordel for en anden opdeling.

Ikke nok at se på gennemsnittet

Selvom opdelingen i vestlig og ikke-vestlig ikke er perfekt, fungerer den fint som et arbejdsredskab for en af de forskere, der ofte beskæftiger sig med forskellen på de to grupper.

“Husk på, at der er op mod 180 forskellige nationaliteter, der kommer til Danmark. Det vil være fuldstændig uoverskueligt at snakke om dem enkeltvist, så derfor arbejder vi med de her overordnede grupperinger, som selvfølgelig giver bedre mening i nogle sammenhænge end i andre,” fortæller Marie Louise Schultz-Nielsen, der er seniorforsker ved Rockwool Fonden, til TjekDet i februar i år.

Selvom hun overordnet er fint tilfreds med inddelingen, medgiver Marie Louise Schultz-Nielsen dog, at “man godt kan diskutere, om enkelte lande burde være i den anden gruppe.”

Men det vigtigste, når man arbejder med en så stor og forskellig gruppe, som de ikke-vestlige lande, er at huske landenes forskellighed, når man laver og formidler analyser. Danmarks Statistik giver faktisk også mulighed for at trække tal ud for de enkelte lande, så man kan lave de opdelinger, der passer bedst til det enkelte formål.

“Formidlingsmæssigt er udfordringen ikke kun at få fortalt om gennemsnittet, men også forklare om variationerne - men uden at forplumre det overordnede udtryk,” siger Marie Louise Schultz-Nielsen.

Den pointe blev aktualiseret i foråret 2018, da Finansministeriet præsenterede en analyse af, hvordan indvandrere og efterkommere fra henholdsvis vestlige og ikke-vestlige lande påvirker samfundsøkonomien. Den overordnede konklusion lød:

“Indvandrere fra vestlige lande bidrager samlet set med netto 5 milliarder kroner til de offentlige finanser", mens "indvandrere fra ikke-vestlige lande indebærer derimod samlet set en udgift på 19 milliarder kroner."

Men de ikke-vestlige indvandreres negative indflydelse på statskassen er ikke så entydig, hvis man læser længere ned i rapporten. Her står der nemlig:

"Der er enkelte ikke-vestlige lande, hvor indvandrere ifølge opgørelsen har et positivt nettobidrag til de offentlige finanser per person. Det gælder blandt andet personer fra Kina og Indien." Det samme gælder i øvrigt Ukraine.

Se hele listen: Sådan deler vi landene op i vestlige og ikke-vestlige. Sammenligner du listen over ikke-vestlige lande med verdens 20 største økonomier, vil du se, at halvdelen af verdens største økonomier er ikke-vestlige. Det gælder blandt andet Kina, Japan og Indien.

LÆS OGSÅ: Vi gør status: Så mange flygtninge og indvandrere kom til Danmark i 2017

LÆS OGSÅ: Der er altså ikke 1,2 millioner muslimer i Danmark

LÆS OGSÅ: Her er verdens rigeste lande

LÆS OGSÅ: Her er effekten af DF’s tyske loft over familiesammenføringer

Forrige artikel Nyt studie har desværre ikke løst 'fibromyalgimysteriet' Nyt studie har desværre ikke løst 'fibromyalgimysteriet' Næste artikel Ny undersøgelse dokumenterer ikke, at danskerne er blevet dårligere til engelsk Ny undersøgelse dokumenterer ikke, at danskerne er blevet dårligere til engelsk
Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.  

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Pension har vist sig at være et af de varmeste emner op til folketingsvalget den 5. juni. Som et modsvar til Socialdemokratiets forslag om en differentieret pensionsalder præsenterede regeringen med Dansk Folkeparti og De Radikale en aftale for de nedslidte. Men hvad med folkepensionisterne?  

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Fire ud af ti europæere er så vrede på både EU og deres nationale politiske system, at de drømmer om revolution, viser ny stor analyse. Danmark stikker helt af i den modsatte retning: Danske vælgeres tillid til de politiske systemer i Danmark og EU er den højeste i hele Europa.

Nej, dette billede kan ikke afgøre, om du er stresset

Nej, dette billede kan ikke afgøre, om du er stresset

Det er ganske let at afgøre, om du er stresset. Du skal bare kigge på et billede, der angiveligt er skabt af en japansk neurolog. Det fremgår af en påstand, som i flere omgange er blevet fremsat i opslag på blandt andet Facebook og Instagram. Men den virale stresstest er ren vås, fastslår både stressforskere og den ukrainske grafiker, der står bag billedet.

Regler for valgplakater: Hvad må man (ikke)?

Regler for valgplakater: Hvad må man (ikke)?

Folketingsvalget 2019 bliver afholdt den 5. juni, og dermed venter flere ugers valgkamp, hvor gader og stræder bliver plastret til med valgplakater af folketingskandidater. Men hvordan er reglerne for opsætning af valgplakater egentlig, og får det betydning, at folketingsvalget bliver afholdt kun 10 dage efter europaparlamentsvalget?  

Lov gør det sværere at stoppe injurier på Facebook

Lov gør det sværere at stoppe injurier på Facebook

Jurister kritiserer ny lovgivning for at lade erhvervsfolk og privatpersoner i stikken, hvis de udsættes for falske påstande på Facebook. Anonyme injurier på de sociale medier er nemlig ikke længere en sag for politiet – medmindre de skader en politiker eller er særligt alvorligt strafbare.

Skylder vi pensionisterne flere tusinde kroner?

Skylder vi pensionisterne flere tusinde kroner?

En folketingskandidat for Dansk Folkeparti påstår i et facebookopslag, at danske pensionister bliver snydt for 8.000 kroner hvert år “efter 25 års udhuling” af folkepensionen. Tallene stammer fra Finansministeriet, men ifølge to eksperter på området bliver de brugt forkert i facebookopslaget. 

Spærrer bedende muslimer her for trafikken i London?

Spærrer bedende muslimer her for trafikken i London?

Muslimer beslutter sig for at bede midt på London Bridge i det centrale London og blokerer dermed for trafikken i den travle millionby, påstår flere opslag på sociale medier. Men trafikken holdt allerede stille på grund af en lovlig demonstration.

Hvor mange er på overførselsindkomst i Danmark?

Hvor mange er på overførselsindkomst i Danmark?

Hele 2,1 millioner personer i Danmark er på overførselsindkomst, skriver tænketanken Cepos. Men faktisk er antallet af danskere på overførselsindkomst blot 702.600 - det laveste i 12 år, skriver Danmarks Statistik. Begge dele er korrekt. Få forklaringen her.

Støtter du hellig krig og terror ved at købe dansk kylling?

Støtter du hellig krig og terror ved at købe dansk kylling?

Når du køber dansk kylling, betaler du halalafgift. Dermed køber du udbredelse af islam, hellig krig og terror sammen med din kylling, skriver Torbjørn Fristed, der er kandidat til Folketinget for Dansk Folkeparti. Men det er forkert, siger forskere og Landbrug & Fødevarer.

Om 50 år kan der være flere døde end levende på Facebook

Om 50 år kan der være flere døde end levende på Facebook

I 2070 kan antallet af antallet af facebookkonti, hvor brugeren er død, i princippet overstige antallet af konti, hvor brugeren er i live. Det sociale medie vil med tiden blive en digital kirkegård, der kan give historikere unikke muligheder for at dykke ned i fortiden.

Hemmeligt dokument, der ikke er hemmeligt, binder ikke EU til migrationsaftale

Hemmeligt dokument, der ikke er hemmeligt, binder ikke EU til migrationsaftale

Europa-Kommissionen har lavet et hemmeligt dokument, der vil gøre FN’s globale aftale om migration bindende for EU's medlemslande, lyder en påstand, der i øjeblikket spreder sig på nettet. Men EU-dokumentet er ikke hemmeligt, og det gør heller ikke FN-aftalen bindende for medlemslandene, fastslår juridiske eksperter.