Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Følger man udlændingedebatten i Danmark, kan man næsten ikke undgå at støde på begreberne vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Men hvem er de 'ikke-vestlige' egentlig? Og hvilke lande kommer de fra?

"Socialdemokratiet vil begrænse antallet af ikke-vestlige udlændinge"

"Hvert tredje nye job går til ansatte med ikke-vestlig baggrund"

"Støjberg til ikke-vestlige kvinder: - Den går bare ikke i Danmark!".

Begrebet ikke-vestlig bruges flittigt af både politikere og medier, når der diskuteres udlændingepolitik i Danmark. 

Især når der skal laves statistik og føres politik, skelnes ofte mellem vestlige og ikke-vestlige lande.

Men ved du egentlig, hvilke lande, der er i de to grupper?

De ikke-vestlige lande er defineret af Danmarks Statistik. Og definitionen er såre simpel:

De vestlige lande er alle de 28 EU-medlemslande samt Andorra, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand.

Og de ikke-vestlige? Jo, det er såmænd bare alle de øvrige lande i verden. Dermed tæller den ikke-vestlige gruppe mindst 155 lande, herunder østater.

Danmarks alene med opdelingen

Men hvor stammer opdelingen i vestlige og ikke-vestlige lande fra?

“Det er Danmarks Statistiks egen definition,” siger Henrik Bang, kontorchef for Befolkning og Uddannelse i Danmarks Statistik, da TjekDet taler med ham tidligere på året. Opdelingen i vestlige og ikke-vestlige anvendes ikke i andre lande.

“Vi lænede os oprindeligt op ad FN’s opdeling i mere og mindre udviklede lande, men da FN stoppede med at anvende denne opdeling, måtte vi finde på noget andet. Og så lavede vi det begreb med vestlige og ikke-vestlige lande, som vi bruger i dag.”

Opdelingen i de to grupper er lavet, så landene i hver gruppe minder om hinanden i forhold til, hvorfor befolkningerne fra de pågældende lande kommer til Danmark. 

“Det, der karakteriserer opdelingen er, at landene ligner hinanden på nogle helt overordnede parametre som demografi og beskæftigelse,” forklarer Henrik Bang.

En af de karakteristiske opdelinger er det opholdsgrundlag, udlændinge fra de to typer af lande kommer til Danmark med, forklarer han.

“Personer, der kommer fra det, vi kalder vestlige lande, kommer stort set aldrig for at få asyl, mens dem, der kommer fra ikke-vestlige lande ofte kommer med asyl og familiesammenføring som opholdsgrundlag.”

Begrebet har været anvendt gennem mange år, og Danmarks Statistik påpegede faktisk for 10 år siden, at begrebet langt fra fanger alle nuancer mellem de lande, der er kategoriseret som ikke-vestlige.

“Det er velkendt, at indvandringen fra ikke-vestlige lande er en stor udfordring for det danske samfund. Ikke-vestlige lande er imidlertid meget forskellige med hensyn til velstandsniveau, kultur, religion og historie. Det er derfor væsentligt at vide, om integrationen går bedre for indvandrere fra nogle lande end for andre,” skrev daværende rigsstatistiker Jan Plovsing tilbage i 2008 i en kronik i Jyllands-Posten.

Opdelingen bliver da også jævnligt diskuteret hos Danmarks Statistik.

“Det er bestemt ikke en perfekt opdeling. Når vi har opretholdt den, har det været i mangel på et bedre alternativ,” siger Henrik Bang.

Danmarks Statistik har nu nedsat en arbejdsgruppe, der skal vurdere, om der er behov for at ændre eller supplere den nuværende opdeling af vestlige og ikke-vestlige lande, eller om den simpelthen skal vrages til fordel for en anden opdeling.

Ikke nok at se på gennemsnittet

Selvom opdelingen i vestlig og ikke-vestlig ikke er perfekt, fungerer den fint som et arbejdsredskab for en af de forskere, der ofte beskæftiger sig med forskellen på de to grupper.

“Husk på, at der er op mod 180 forskellige nationaliteter, der kommer til Danmark. Det vil være fuldstændig uoverskueligt at snakke om dem enkeltvist, så derfor arbejder vi med de her overordnede grupperinger, som selvfølgelig giver bedre mening i nogle sammenhænge end i andre,” fortæller Marie Louise Schultz-Nielsen, der er seniorforsker ved Rockwool Fonden, til TjekDet i februar i år.

Selvom hun overordnet er fint tilfreds med inddelingen, medgiver Marie Louise Schultz-Nielsen dog, at “man godt kan diskutere, om enkelte lande burde være i den anden gruppe.”

Men det vigtigste, når man arbejder med en så stor og forskellig gruppe, som de ikke-vestlige lande, er at huske landenes forskellighed, når man laver og formidler analyser. Danmarks Statistik giver faktisk også mulighed for at trække tal ud for de enkelte lande, så man kan lave de opdelinger, der passer bedst til det enkelte formål.

“Formidlingsmæssigt er udfordringen ikke kun at få fortalt om gennemsnittet, men også forklare om variationerne - men uden at forplumre det overordnede udtryk,” siger Marie Louise Schultz-Nielsen.

Den pointe blev aktualiseret i foråret 2018, da Finansministeriet præsenterede en analyse af, hvordan indvandrere og efterkommere fra henholdsvis vestlige og ikke-vestlige lande påvirker samfundsøkonomien. Den overordnede konklusion lød:

“Indvandrere fra vestlige lande bidrager samlet set med netto 5 milliarder kroner til de offentlige finanser", mens "indvandrere fra ikke-vestlige lande indebærer derimod samlet set en udgift på 19 milliarder kroner."

Men de ikke-vestlige indvandreres negative indflydelse på statskassen er ikke så entydig, hvis man læser længere ned i rapporten. Her står der nemlig:

"Der er enkelte ikke-vestlige lande, hvor indvandrere ifølge opgørelsen har et positivt nettobidrag til de offentlige finanser per person. Det gælder blandt andet personer fra Kina og Indien." Det samme gælder i øvrigt Ukraine.

Se hele listen: Sådan deler vi landene op i vestlige og ikke-vestlige. Sammenligner du listen over ikke-vestlige lande med verdens 20 største økonomier, vil du se, at halvdelen af verdens største økonomier er ikke-vestlige. Det gælder blandt andet Kina, Japan og Indien.

LÆS OGSÅ: Vi gør status: Så mange flygtninge og indvandrere kom til Danmark i 2017

LÆS OGSÅ: Der er altså ikke 1,2 millioner muslimer i Danmark

LÆS OGSÅ: Her er verdens rigeste lande

LÆS OGSÅ: Her er effekten af DF’s tyske loft over familiesammenføringer

Forrige artikel Nyt studie har desværre ikke løst 'fibromyalgimysteriet' Nyt studie har desværre ikke løst 'fibromyalgimysteriet' Næste artikel Ny undersøgelse dokumenterer ikke, at danskerne er blevet dårligere til engelsk Ny undersøgelse dokumenterer ikke, at danskerne er blevet dårligere til engelsk
Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Danmarks integrationsindsats halter håbløst efter Norges og Sveriges, hvor langt flere flygtninge er i arbejde, konkluderer chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening. Men den konklusion afviser flere forskere.

Fup-sms fra 'PostNord' lover gratis præmie uden hold i virkeligheden

Fup-sms fra 'PostNord' lover gratis præmie uden hold i virkeligheden

Endnu engang må det dansk-svenske postselskab PostNord ufrivilligt lægge navn til et fupnummer, der i disse dage tikker ind på mange danskeres mobiltelefoner. Du lokkes med en gratis mobiltelefon, men skal i stedet betale dyrt for et abonnement på en angivelig datingside.

Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Ifølge en dansk forsker hjælper det ikke på klimaproblemerne at lade være med at spise kød, da det animalske landbrug ikke tilføjer flere drivhusgasser til atmosfæren - det er de samme drivhusgasser, der kører i ring. Men den påstand holder ikke.

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Claus Pilgaard har overvundet sin konkurs ved at investere i bitcoin, og nu spreder han budskabet, så andre kan gøre ham kunsten efter. Sådan lyder det i en artikel, der lige nu florerer på nettet. Men artiklen er fup, og det er ikke første gang Claus Pilgaard har måtte lægge navn til den slags svindelnumre.   

Tilgodebevis til Magasin er fup

Tilgodebevis til Magasin er fup

Falske tilgodebeviser til Magasin tikker i øjeblikket ind på mange danskeres mobiltelefon på sms. Men der er - desværre - tale om et fupnummer, der i sidste ende kan koste dig dyrt. Svindlerne vil nemlig have snablen ned i din bankkonto.

Vi skal hacke demokratiet før andre gør det

Vi skal hacke demokratiet før andre gør det

KOMMENTAR: Europas demokratier er blevet svækket i de seneste 10 år. Populismen er i fremgang overalt i Europa. Vi må tænke nyt, hvis vi skal redde de demokratiske værdier.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet? 

Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet? 

Hvis danskerne får flere våben i hænderne, vil kriminaliteten falde, siger DF’s Kenneth Kristensen Berth, der samtidig mener, at vi bør tillade peberspray uden for hjemmet. Men om våben får kriminaliteten til at dale, er et spørgsmål, der splitter kriminalitetsforskere.

Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018

Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018

I årets løb har vi her på redaktionen bragt faktatjek for at nuancere den offentlige debat, oplyst om falske nyheder der spredte sig på nettet, og vi har forsøgt at guide dig gennem fare og tendenser på de sociale medier. Her kommer en samling af årets mest læste artikler.

Nyt EU-faktatjekprojekt søger koordinator/redaktør

Internationalt netværk af faktatjekmedier, som også danske TjekDet.dk er en del af, skaber fælles tværnational platform, der skal korrigere og nuancere den offentlige debat forud for europa-parlamentsvalget i maj 2019. I den forbindelse søger netværket en projektleder, der i udgangspunktet vil have base i Paris.

Halverer et dagligt glas juice risikoen for demens?

Halverer et dagligt glas juice risikoen for demens?

En gruppe forskere fra det verdensførende universitet Harvard er klar med en god nyhed: Blot ét glas juice om dagen kan nemlig halvere risikoen for den frygtede sygdom demens. Sådan lyder en overskrift i Jyllands-Posten i hvert fald. Desværre holder nyheden ikke.

Spiser danskerne mere og mere kød?

Spiser danskerne mere og mere kød?

Danskerne spiser mere og mere kød, lød det fra livsstilsekspert Anne Glad i DR-programmet Aftenshowet. Men det siger undersøgelsen, som Anne Glad henviser til, ikke spor om.